Team Classic Poker

Nyt holdnavn og ny blog

2011-08-28T22:36:00.003+02:00

Vi har skiftet navn til Team PokerUni. Følg os på teampokeruni.dk

fotokonkurrence anden del!

2011-07-26T09:01:00.002+02:00

Så kommer fotokonkurrencens anden del nu er vi jo kommet til Riva og vi er faktisk også kommet hjem alle 4 så "thumbs up" som man siger på den anden side af søen...
her skal gættes tommelfingre...
Det bliver samtidigt afslutningen på konkurrencen. Der blev ikke så mange afdelinger som lovet på forhånd, men vi havde sgu en anelse travlt med at cykle æde og sove dernede... ;-)

2011-07-26T08:58:00.002+02:00

Så nåede vi frem.

Så er vi nået frem til Riva del Garda og dermed har vi gennemført TransAlp 2011. Det blev en hård omgang på 670,25 km 21504 højdemeter.

Løbets længste etape på 122 km blev en hård omgang for de to jyder. Vi kom rigtig godt af sted på første del af etapen og havde kørt os ret langt i feltet før dagens 25 km lange stigning. Men vi havde ikke fået spist nok, så vi kom til at lide en hel del på stigningen, så det var et par slidte fyre, der kom over toppen. Efter en meget lang og hurtig nedkørsel ramte vi dalen, hvor det var meget varmt og igen led vi i varmen og af manglen på energi. Efter at have ligget selv et par kilometer blev vi samlet op at bagfra kommende tog, som vi fik hæftet os på. Det fik fint derudad med omkring 38 km/t, men vi nåede kun at nyde godt af ”toget” i et par km. Det førende kvindehold lå lige foran os i toget og pludselig styrtede den ene af dem. Det var ingen forhindringer på vejen, så vi ved ikke helt, hvorfor hun styrtede, men det så ret vild ud. Vi valgte som det eneste hold i gruppen at stoppe for at høre om alt var okay, så vi måtte vinke farvel til det gode lift. Til alt held var der ikke noget med hende, der styrtede, så vi trillede videre. Men efter 100 meter bestemte vi os for at vente for pigerne, hvorefter vi trak dem de sidste 10 km frem til foden af dagens sidste stigning. Det betød at vi var helt færdige, da vi ramte stigningen, så det var en hård kamp at æde de sidste 400-500 højdemeter. Men igen fik vi slæbt os over og endte os med en hæderlig placering omkring nr. 80 og vi rykkede frem som samlet nr. 76 i herrerækken – 49 sekunder fra 75. pladsen.

Løbets sidste etape blev en vanvittig hård omgang for hr. Husted, som led fra starten og især den første stigning på 10 km og 800 højdemeter var ved at tage livet af ham, og det gjorde det ikke bedre at den allerede kom efter 4 km. Men heldigvis var oksen fra Holstrebronx flyvende, så det blev hængt god fast i baglommen. Efter første stigning gik det ned af mod dalen, hvor vi kørte noget rigtig fedt singletrack, der gik op og ned på kanten af delen. Rigtig fedt, men også rigtig hård, især for Martin, som havde en rigtig dårlig dag på cyklen. Men vi kom gennem et par små stigninger undervejs og nåede rimelig fornuftigt frem til dagens sidste stigning, som var en lang asfalt stigning på ca. 5 km. Igen måtte oksen fra Holstebronx lægge baglomme til en træt hr. Husted, men vi fik slæbt os over toppen. Herfra ventede de sidste 35 km ind til Riva del Garda, og de gik heldigvis ned ad 97 % af tiden. Vi kom til at sidde i en fornuftig gruppe og kunne køre med det sidste stykke uden at Martin led alt for meget. Ebbe derimod fik ædt vind forrest i gruppen med et par hårde føringer undervejs. Vi brugte 3t53 min på dagens 76 km , som har gjort at vi er endt som nummer 74 i herrerækken og i top 125 samlet.

Som en lille indskudt bemærkning skal lyde stor ros til Martin for virkeligt at æde sig selv op indefra, især på de sidste 2 etaper, der blev virkeligt lidt, men fantastisk at vi kom frem til Riva!

Kongeetape, afkortning på grund af sne og en rigtig hård 6. etape

2011-07-21T20:39:00.000+02:00

Så har vi igen fået net forbindelse. Siden sidst har vi kørt kongeetape. Det var virkelig en konge etape, både pga. de mange højdemeter, men også fordi vejret var kanon godt, så vi fik virkelig set de fantastiske dolomitter. Vi var overraskende godt kørende på etape og synes selv vi kom ganske fornuftigt igennem. Varmen var hård ved os, men vi formåede at holde et godt tempo af ad stigningerne, selv om den sidste stigning var ved at tage livet af os. Det var lige i middagsheden og der var ingen skygge overhovedet på den nederste del, så vi følte os nærmest som to stegte kyllinger på grillen. Men det hjalp lidt at komme ind igennem et skov stykke, selvom de så havde gemt en masse små stejle passager derinde. Godt over den sidste lange stigning vidste vi, at det hovedsageligt gik ned af de sidste km, men vi kunne se på profilen, at der kom et par modbakker undervejs. Normalt guf for os, men på den sidste bakke var Hr. Husted ved at smide cyklen ud over kanten – han gad ikke køre op ad mere. Heldigvis var den blide okse fra Holstebronx klar med formildende ord og cyklen blev i sporet. Vi ankom til St. Vigil, som er en super hyggelig og meget gæstfri by. Virkelig et besøg værd.

5. etape, som vi kørte i går var noget af en oplevelse. Vi vågnede til regn, masser af regn, og vejrudsigten lovede regn hele dagen og 2 grader på toppen. Etapen havde to store toppe, hvor af den sidste var på 2400 meter, men så langt nåede vi aldrig.

Det hele startede mere eller mindre lige på op til ca. 2000 meter, hvor vi skulle passere dagens første pas. Det gik fint op ad for os, men vi blev lidt bekymrede, da det begyndte at sne og blev ved med at sne de sidste 200-300 højdemeter op. Vi tænkte ikke så meget over varmen – det er som om, at man ikke har særlig svært ved at holde varmen, når det går op ad hernede…heller ikke selv om det regner. Men nedkørslen var modbydelig. Først i sne, siden i regn. Gennemblødt og på et stenet og løs underlag. Fingrene var så kolde, at vi næsten ikke kunne mærke dem og vi rystede af kulde, da vi nåede bunden og første maddepot efter 25. (Note til os selv: Husk skoovertræk næste gang). Her fik vi at vide at etapen blev stoppet ved anden maddepot efter 48 km, idet passet i 2400 meter var lukket pga. sne. Det var lidt af et antiklimaks, men vi gav den fuld gas og forsøgte at holde på, nu hvor vi kun manglede 23 km. Det gik okay og vi kørte os ind på en 72. plads i herrerækken på lige under 3 timer, så det var absolut godkendt. Så stod vi andet maddepot, gennemblødte og kolde. Så var der ikke andet at gøre end at cykle 350 højdemeter over passet i 2100 meter og herefter tage en nedkørsel på 20 km ned til målbyen. En meget kold tur på 25 km.

I dag ventede 73 km og 3200 højdemeter fordelt på 11 små toppe. Det var en vanvittig hård etape for os, og det kom til at handle om rent damage control. Vi var begge godt slidte og havde ikke meget krudt at skyde med på stigningerne, men vi kom fornuftigt igennem. Vejret var sol fra en skyfri himmel og landskabet var helt fantastisk. Samtidig gik ruten via de fedeste vandrestier og singletrack flere steder, så det var helt genialt. Derudover var det et par rigtig hardcore nedkørsler undervejs, og der var en hel del, der styrtede på dem. Ebbe var også ned og ligge en enkelt gang, men han holdt heldigvis næsten helt stille, der cyklen stillede sig på tværs i sporet.

Vi fik reddet os selv igennem, som nr. 86 i herrerækken og er nu rykket frem, som samlet nr. 79 i herrerækken og 129 overall. Så vi er godt tilfreds.

I morgen venter 122 km, som hovedsageligt går ned ad. 2500 højdemeter op og næsten 4000 ned ad….det bliver spas, selv om det er en 25 km lang stigning på midten.

Sne på toppen

2011-07-18T19:33:00.002+02:00

Det var to trætte og ikke helt friske fyre, der stillede til start til 3. etape, men heldigvis var vejret med os. Det regnede nemlig, da starten gik og det passede fint til et par vikinger fra det kolde nord. Vi havde fået placeret os helt fremme i vores startboks og det vidste sig at være en strategisk klog beslutning. Vi undgik en masse køkørsel fra starten og fik hurtigt kontakt med rytterne fra top 100, som startede i startleddet foran os.

Dagens 30 km stigning var til vores store overraskelse ganske overkommelig uden de helt stejle passager. Til gengæld var det et lang stykke fra km 26-28, hvor vi måtte bære/slæbe vores cykler, men det var bestemt ikke nogen ulempe for os. Da vi begyndte at nærme os toppen af dagens stigning lå der nyfaldet sne fra natten og temperaturen lå vel omkring de 2-5 grader. Men det var en helt fantastisk udsigt og rigtig fedt at mærke vejrets luner i bjergene. Samtidig måtte vi kæmpe lidt med en ko, der havde valgt at indgå i rækken af cykelryttere på vej mod toppen. Et meget festligt indslag, som senere blev afløst af en kalv, der stod og digede midt på sporet ca. 500 meter før toppen. Men vi nåede toppen efter 2t38 min.

Fra toppen ventede 64 km, der hovedsageligt gik ned af, især første del bød på nogle lange nedkørsler, hvor farten kom godt i vejret. På de sidste 25 km var en del små modbakker, og vi må konstatere, at det er ikke en disciplin deltagerne hernede har gjort meget ud af at træne. Så for første gang måtte vi i dag bremse op ad bakke for ikke at køre op i røven på første del af det ”tog” vi lå i. Med 15 km igen gik vi i front, hvilket viste sig at være en klog beslutning. Med oksen fra Holstebronx i front på den store klinge blev vores ”tog” hurtigt kørt i stykker og kun et par stykker kunne følge trop. Det gav en væsentlig bedre flow at ligge forrest, så vi kunne holde farten hen over modbakkerne.

Vi kom i mål i 4t33min, hvilket rakte til en 72. plads i herrerækken på dagens etape. Så vi er rigtig godt tilfreds og føler os ikke helt smadret.

I morgen venter lidt af en killer etape: 72,13 km og 3504 højdemeter.

En hård dag på kontoret.

2011-07-17T19:27:00.000+02:00

Dagens startede med et rullestræk på et par kilometer, inden dagens første stigning på 10 km og 900 højdemeter startede. Vi kom fornuftigt over og var rimelig friske ved første depot efter 18 km. Direkte efter depotet ramte vi dagens anden stigning på ca. 10 km og 1100 højdemeter. Det var en hård omgang, hvor Hr. Husted lige måtte af cyklen med en omgang krampe på den afsluttende singletrack til passet i 2200 meters højde. Men udsigten var fantastisk.

Herfra gik det ned til dagens anden depot efter 40 , hvorfra dagens sidste stigning på 7 km og 700 højdemeter startede. Den var en rigtig led satan og Hr. Husted måtte igen af cyklen med en omgang krampe, mens Oksen fra Holstebronx formåede lige nøjagtige at holde krampen væk. Så vi var godt stegte, da vi nåede toppen, men velvidende de sidste 20 km hovedsageligt ved ned af bakke var humøret højt.

Øverste del af nedkørslen var pænt stejl og på grus, så det krævede stor koncentration. Nederste del var asfalt, hvor man rigtig kunne give den gas, inden de afsluttende 5 km på fald vej i modvind. Det lykkedes os at komme med i et tog trukket af to andre danskere, som vi ligger og battler lidt med. Vi kom i mål i 4t53 lige som i går og blev nr. 107 i herrerækken på dagens etape. Stadigvæk anden bedste danske herrehold, men tabte endnu 1 time til Erik og Bjarke i dag. De formåede ikke at holde helt fast i toppen og blev nr. 30 i herrerækken på dagens etape.

Samlet er vi nu nr. 105 i herrerækken.

I morgen starter med 30 km opkørsel, hvorefter resten af etapen (65 km) er en lang nedkørsel. Det skal nok blive sjovt.

Første dag ved transalp 2011

2011-07-17T06:16:00.000+02:00

Lidt nyt fra alperne.

Kl. 10 gik starten med ”Highway from Hell” buldrende ud over Mittenwald i dejlig solskin. Forude ventede 96 km lækkert mtb med to lange stigninger og et par rigtig sprøde nedkørsler.

Det var en varm omgang med 2200 højdemeter, som vi klarede på 4t53min. Vi var begge godt stegte til sidst og afslutningen var ganske modbydelig, hvor vi fik lov til at køre 300-400 højdemeter op til mål.

Vi er godt tilfredse med dagens kørsel og godt tilfreds med vores foreløbige placering som nr. 103 i herrerækken. Man tror det er løgn, men vi er faktisk anden bedste danske hold i herrerækken. Kun 1 time efter Bjarke og Erik, som kørte sig ind på en 19. plads efter dagens etape.

Men vi var heldige med overhovedet at komme til start. Der blev nemlig stjålet 7 cykler i løbet af natten fra det sted, som Ebbe og jeg boede. Så vi må prise os lykkelige over, at vores cykler ikke ligner en million, så de valgte at stjæle de andres cykler. Det beviser endnu engang, at man ikke skal vaske sin cykel…så bliver den bare stjålet.

Nu skal vi på buffen og have lidt søvn inden morgensdagens 68 km med 3000 højdemeter. Det bliver en hård omgang, specielt fordi de sidste 20 km er nedkørsel, så de 3000 højdemeter skal reelt ædes på 48 km. Men vi glæder os.

Så kom der gang i "foto komkurrencen"!!!

2011-07-17T06:14:00.002+02:00

Her kommer første afdeling af fotokonkurrencen.
Vi lægger knald hårdt ud med gæt en kølle!

Træningslejr frem mod Trans alp

2011-07-07T08:43:00.002+02:00

Jeg har tilbragt den sidste uges tid på Bornholm, som afsluttende træningslejr frem mod trans alp, (resten af familien vil nok mene det er familieferie, men det har de misforstået ;-))
I går havde jeg en rigtig god træningsdag, først en rolig tur langs kysten fra Allinge til Dueodde. Og da vi så kom hjem spurgte udlejningsfatter om jeg ville med ham ud og cykle med hans "cykelklub".
Jeg var lidt loren ved det da de cyklede på racere og jeg på Mtb. Men da deres alder var fra 55 op opad blev jeg enig med mig selv om at det nok skulle gå.
Det blev en rigtig fed tur på lige under 50 km med rigtig god fart i cyklerne, kørsel i kæde og sprinter på en del bakker fx rytterknægten og ved byskilte.
Selvom der er mange højdemeter at hente på Bornholm er jeg stadig lidt utryg ved alpernes stigninger på 6-10 km med gennemsnitlig stigning på 10%.... men det går vel nok, vi har jo hele dagen..

En lille teaser for Trans Alp

2011-07-04T12:17:00.002+02:00

Som før nævnt skal Martin og jeg til Alperne og køre på cykel om små 14 dage.
Vi skal bo sammen med Erik Skovgaard Knudsen og Bjarke Refslund dernede.
I den forbindelser har vi tænkt os at lave små beretninger fra hver dag, og samtidigt lave en lille billedkonkurrence med fx gæt en lap, gæt en klo, gæt en mås, gæt en læg, gæt en kølle osv. man kan deltage ved at give et bud som en kommentar her på bloggen...
Hvad man kan vinde ved vi ikke endnu, men æren står da i hvert fald på højkandt!
Ebbe

En god omgang træning frem mod TransAlp

2011-06-24T21:18:00.000+02:00

Så fik Ebbe og jeg (Martin) endelig tid til en fælles træning frem mod TransAlp. Uret tikker og starten går om 3 uger, så det er ved at være de sidste krampetrækninger.

Udgangspunktet for dagens tur blev klassikeren "Rundt om Juelsø" krydret med lidt ekstra sløjfer undervejs i jagten på lidt ekstra højdemeter. Især Ry Nørreskov og området omkring Åsen blev genstand for lidt kørsel op- bare at køre ned igen, men det var nu ganske fornøjeligt. Det blev til lige knap 85 km og 1600 højdemeter, så det kan vel godt kaldes en træning. Eneste bekymring er, at den etape med færreste højdemeter til TransAlp har 2150. Men til gengæld har vi 10 km mere til at køre de ekstra 550 højdemeter, så det er ikke så slemt.

TransGermany 2011

2011-06-07T09:12:00.006+02:00

Optakten:

"Welkom to CRAFT-BIKE TRANSGERMANY 2011 powerd by NISSAN" Råber kommentatoren på meget gebrokkent engelsk ud gennem højtaleren for 117. gang.

Der er 10 min til start og team Classic Poker med Simon Grimstrup, Martin Husted og jeg står helt forrest i startblokken foran ca. 1100 andre spændte og forventningsfyldte MTB-ryttere.

Forinden ligger 12 timers kørsel til startbyen Sonthofen, Sydtyskland hvor vi mødte op ca. 1 døgn før start. Tiden brugte vi på at finjustere (Simon grovjustere) cyklerne så de spillede MAX samt hente vores startnumre og den store røde duffelbag som vores udstyr de følgende dage skulle fragtes rundt i.

Træningsindsatsen forud for løbet har været lidt blandet.
Husted har været mest flittig i sadlen med ca. 2 ture om ugen ned til "kriminalcentralen" i Horsens samt et par ugentlige ture i skoven.
Simon har haft travlt med div. race-arrangementer for bla. efterskolen som weekenden inden har været nede og køre på Gendarmstien i sønderjylland.
Jeg selv har nok trænet mindst med et par ture på arbejde i Århus samt vores holdtur til Hald sø, Viborg, st. bededag...tak for den i øvrigt...;0)

Hvem der skulle udfylde Sheena og Thorbjørns pladser var uvist selv efter afgang fra danmark.
For Christa valgte forståeligt nok at blive hjemme og pleje kæresten som har skadet knæet.
Men bedst som vi kører midt i tyskland ringer Allan Treschow og siger at han er klar.

"Hvis ikke jeg fanger nogen at køre med, så tager jeg bare bilen og kører selv..."

Vi tre kigger måbene på hinanden og får hver især mumlet noget i retning af: "manden er jo ikke rask...."
Heldigvis ringer Allan en time senere og siger at han har overtalt Maria til at tage med.
"Super-fedt og cool.." lød udbrudene herefter.

1. etape

Efter at have afleveret bilen på den lokale kasserne står vi altså nu MAX-klar i boksen og er mega spændte på hvad der venter.

Alle de "andre" ser jo, som altid toptrænede og farlige ud og de tunge skyer som få timer inden havde hældt massive mængder vand ned over startbyen, havde kastet os ud i et sandt trekants-drama om hvilken påklædning der var passende.

- Langærmet svedundertrøje under cykeltrøjen og regnjakken.......Nej, så koger vi over på det første bjerg.

- Korte ærmer.....Nej det blir for koldt på nedkørslerne....

Ingen af os havde jo prøvet et bjergløb før??

"jeg tager en avis på maven,..det gør de i Tour de france" siger Simon.

Ja, det skulle blive spændende og se om vi havde disponeret rigtigt.

Vi havde også nøje studeret afstande og højdekurver på de forskellige etaper og var enige om at 1. etape nok blev den hårdeste.

Selv om den var kortest med 68 km, så var det den første og den havde 2400 stejle højdemeter.

Starten går.....!

Og som vi kender det fra danske løb presser folk som en sindsyg på bagfra, som gjaldt det deres liv eller som om de fejlagtigt havde smurt røven med sennep istedet for saddelcreme...

Der sker flere små-styrt og over alt råber folk ad hinanden

Intensiteten er tårnhøj!! Nøjh det er fedt....NU er vi igang.

Vi var hurtigt væk fra hinanden og vores placering forrest i feltet resulterede selvfølgelig i et hav af overhalende ryttere og jeg forsøgte hele tiden at hægte, men der blev virkelig kørt stærkt så jeg fant istedet mit eget tempo.

En halv kilometer fra toppen på første bjerg kommer simon (for mig noget overraskende) op på siden af mig.... Han har lige haft den første punktering, Surt!

Næsten samtiddigt blir jeg overhalet af Allan og Maria som også var godt kørende. De havde valgt at køre løbet sammen så Allan kunne presse og træne Maria på hendes svage punkt...Nedkørslerne!

De sidste 200 meter op var hårde (19%) pyha..

Så kom første nedkørsel (min force) asfaltstien var ved at være tør, så nu skulle den ha´ gas... Med en topfart på næsten 70 km/t gik det fra hårnål til hårnål ned gennem den tætte granskov og lugten af MEGET VARME bremser blev langsomt stærkere. (det lugter sødeligt som brændt kobling). uuhh ha.

Resten af etapen forløb godt og uden uheld men fuck hvor var det da hårdt at gå "lige på og hårdt" når jeg nu ikke havde siddet på cyklen i halvanden uge.

GPSén fortæller at det snart er slut og første målby, Pfronten kommer langsomt til syne i disen nede i dalen.

I mål...!

Venter en fantastisk kulisse. Byens torv er omdannet til målområde og der er vildt gang i den.

Der er høj musik og hundredevis af mennesker vrimler rundt mellem madtelte og udstillere, vores kommentatorven har også fundet vej....."Bla bla bla...POWERD BY NISSAAAAN".

Ved Shimano teltet møder jeg Simon som står med sine bagbremser i hænderne!!!

Vi har kørt en del på Simon og hans noget lemfældige omgang med vedligeholden af hans nye, brugte, cykel. (..som kun har kørt 10 gange før han købte den.....yahh wright! )

JEG havde bla. påtalt hans små skiver og noget tvivlsomme bremsekraft som jo altså gerne skulle holde ham på vejen, selv efter 5km 15% nedkørsel uden at bremserne brændte total sammen. "Det holder FINT..." sagde Simon.

..Men her stod han altså nu og forsøgte at overbevise Shimano-mekanikeren om at den hydraulikolie fra en citroen som han havde fyldt på sine kalibre, bare skulle skiftes for at få dem til at bremse bedre.....NEJ Simon mineralolie er ikke bare mineralolie...Come On!

Den gik ikke, så pungen måtte frem og et par sprit-nye blev installeret.

Ærgelige over at der ikke stod Scott på vores mtb gik vi ned for at vaske cykelrne SELV.

(i Scott teltet vasker smører og justerer de nemlig cyklerne for rytterne efter hver etape....godt for dig Bjarke...heldige assen..;o))

Men alle havde haft en god etape, så det gjorde ikke noget.

Simon kom, trods sin punktering, først i mål som nr. 217 i tiden 4h og 8 min. tæt forfulgt af Husted som nr.251 på 4h og 16min.

Allan og Maria kom ind som 340 på 4t og 43min og mig til sidst 3 min senere som nr. 348

(til orientering kørte løbets farvorit Christof Sauser på 2 timer og 49 min...hård negl el. hvad?)

På vores Gasthaus 1,5 km væk ventede Rikke, Anne Dorthe, Erik og Bjarke i noget der mindede mest om herskabslejligheder med Spabad og hele svineriet, super fundet Sheena...

Og efter et bad og på godt brugte ben (og røv) begav vi os ned til aftenens Pasta-party hvor byens blæserorkester gav den for fuld udblæsning sammen med junglører og BMX-opvisning.

Pastaparty i Pfronten

Alt i alt en ordentlig lusing til kroppen men en rigtig god start på det der (for mig) skulle vise sig at blive en kæmpe sportslige oplevelse.

2. etape

Følger snarrest.....Dramatikken stiger, så kom tilbage og følg med, hvis du tør..!!!

Clif hanger:

-Solen bryder igennem....

-Simon has a small one...?

-nye problemer med udstyret

-Helikopteren kommer......uuuhh

Lidt i regionalnyhederne fra nordisk!

2011-05-01T10:28:00.008+02:00

Så er de kommet lidt fra regionalnyhederne omkring Nordisk Challenge, rigtigt fint lille indslag. http://tv2oj.dk/artikel/64602:Silkeborg--Rappelling-fra-motorvejsbro

Test af prolog til Nordisk Challenge i SIlkeborg

2011-04-25T21:19:00.003+02:00

Vi var afsted for at teste ruten til Nordisk Challenge i dag, det er der kommet en lille dogmefilm ud af og et lille interview med løbsleder Simon Grimstrup

Bær over med den lidt dårlige kvallitet og rystelserne ;-) og smid en kommentar hvis i har lyst!

Fællestræning

2011-04-23T08:47:00.002+02:00

Der er kommet lidt gang i fællestræningerne hos classic poker/team poker uni igen.
Da det det de fleste træner til er lidt længere mtb løb i udlandet hen over foråret og sommeren er det de lange cykelture det drejer sig om.
Vi var afsted sidste weekend en lille tur på cyklerne, det blev til omkring 70 km mest på store grusveje, omkring Silkeborg og himmelbjerget... men det er en helt anden historie.
vi havde aftalt en laaang fredag på cyklerne, hvor mtb sporet i Silkeborg nordskov skulle vises frem, dvs en del singletrack. Derefter var planen at køre over i Vesterskoven for at jagte lidt højdemeter på de store grusveje, det var dog en plan jeg hurtigt skulle få forpurret.
De andre har nok ret når de beskylder mig for ikke at tage nok hånd om mit udstyr... men det kommer vi tilbage til.
Vi mødtes 9.45 ved SOK's klubhus, fantastisk vejr, med høj blå himmel og ingen vind. Herefter gik det som vårkåde føl afsted mod nordskoven, og ud på sporet ved skydebanen, det er fedt og sporet har nok aldrig været bedre end det er nu hvor det er tørt og der er blevet gjort noget ved de mest fugtige partier.
Det går rigtigt godt de første 10 min, hvorefter jeg finder på en helt ny måde at bruge mine eggbeaters på...

de er helt sikkert ikke blevet vedligeholdt nok, og lejet ryger, hvilket medfører at klikenhenden bliver siddende på skoen. Vi kører lidt videre, men ret hurtigt bliver de andre trætte af at vente på mig der har rimeligt store problemer med at træde især på op stigninger og nedkørsler.
Vi beslutter at fortsætte på de store grusveje. Da jeg lige finder ud af det går det faktisk ok med at følge med.
Nu går det så ellers på kryds og tværs hen over højderyggen i nordskoven, hvor vi ender på Louisehøj med den fine udsigt over søerne, et oplagt sted for et fællesbillede.
Videre går det op og ned og op og ned og så lige op igen, så tilbage til klubhuset for at tanke vand, og så ud i vesterskoven for at "hente" lidt højdemeter. Jeg kan godt begynde at mærke det i benene, men det er stadig fedt at forsøge at sidde med når de andre rygger på bakkerne, særligt Martin(turleder), Simon(chefen for det hele), og Maria er glade for at øge tempoet op af bakkerne, men Anton, Sheena og Mikkel står ikke tilbage for at smide en bakkesprint ind engang imellem. Efter nogle lange bakker i Vesterskoven, ender vi (som næsten altid) På frederik VII's høj, hvor det er tid til en Haribo og chokolade pause, det bringer altid glæde at kunne dele ud af lidt sødt.
Så går den gennem Rustrup skov, og den nærmeste omvej, til Funder for at prøvekøre Antons hjemmebane, her var da også gemt lidt højdemeter, og man kan ikke sige andet end at han bor fint!
Så gik det ellers på de sidste kræfter tilbage til klubhuset hvor der ventede kaffe og kage.
Godt initiativ!
Tak for turen og god påske!
Ebbe

Test af MTB-O til Nordisk Challenge

2011-03-28T19:45:00.000+02:00

Løbsledelsen i Nordisk Challenge havde bedt Martin Husted og jeg selv om at køre en tur på en af de lange Mtb stræk til Nordisk Challenge.

De regnede med at vi ville svare til et hold ca midt i feltet, båd fysisk og med hensyn til kortlæsning. Simon havde på forhånd gættet på at det ville tage omkring 4 timer.
Vi havde fået udleveret nogle kort, og mødtes glade søndag midt på formiddagen i en by nær løbscentrum. Herfra gik det på cyklen til Himmelbjergegnens natur og idrætsefterskole, hvor vi skulle starte. Den første halve snes poster bød på en del gengangere fra tidligere år, der var et par ”SOK klassikere” mellem postplaceringerne, og det bød på en del ture op og ned ad bakker. Herefter gik det over i et tvunget vejvalg med nogle fede mark og grusveje, til en fantastisk udsigt som blev nydt et minuts tid i det strålende solskin.

Videre med lidt byorientering og ind til nogle poster ved noget vand, hvor jeg næsten vil garantere at selv dem med hjemmebanefordel ikke har været før, her var en del ”hike n bike” men man kunne faktisk cykle overraskende meget. Her fik man noget våde fusser, og jeg frygter at det stræk kan blive smertefuldt om en måned da brombærplanterne til den tid er endnu mere på dupperne.

Herefter gik den med nogle lidt længere stræk til noget ny og fed skov som jeg i hvert fald ikke har været i før. Før den sidste del, som blev åbnet med turens længste stræk, sundede vi os lige med bananer, boller med tun og mens vi ventede på den varme kakao blev der nørdet kort i forårssolen.

Så var det ellers op på jernhestene, til det lange stræk som startede med en grov stigning på en alt andet end jævn grusvej. De næste par poster lå med lidt afstand, hvorefter den sidste halve snes var delt op i 2 klynger hvor især den sidste klynge for alvor trækker tænder ud af i forvejen ømme stænger.

På vejen til ”skiftezonen” trillede vi med god fart og talte om at det da på trods af ondt i skankerne var en god måde at tilbringe en søndag på, og at det da egentligt er meget rart at vi ikke om en månedstid, udover dette skal udsættes for alverdens andre pinsler(som vi ikke kan løfte sløret for her… men glæd jer).

Tak til Simon for en god omgang træning, og god fornøjelse til jer som skal af sted den 29-30 april.

Man ved det er forår...

2011-03-12T21:52:00.001+01:00

når der er kærlighed i luften. Og det var præcis, hvad der var i luften i går, da jeg kom cyklende ad grusvejen ned mod p-pladsen ved Mindestenen. Her havde to mænd fundet en hyggelig lille plads bag en brændestabel, og den ene var godt igang med at give den anden en ordentlig blæser, mens han hev sig selv i banditten. Ja, der er mange måder at hygge sig på i skoven.

Blev helt paf, så nåede ingen gang at komme med en kæk lille kommentar, så den må de have til gode til næste gang.
/Martin

Vasaloppet 2011

2011-03-09T09:59:00.004+01:00

8.00 Og der gik starten på Vasaloppet... http://www.youtube.com/watch?v=eCgp8siJ6Ng&feature=related Bare ikke for mig! Snart gik en bølge ned gennem det 15600 mand store felt og skiene begyndte at glide. Bare ikke for mig - eller de andre i mit spor! Det stod bomstille! Hvor mange hundrede skiløbere, der gled forbi i starten ved jeg ikke, men nok tusind eller flere... Jeg stod i gruppe 8 ikke bagerst, men horderne væltede forbi inden der endelig skete noget i mit spor!
Stille og roligt gled det - 1000 m. Så ramte vi bakken! Alt gik i stå - og det gik i sneglefart opad bakken. Jeg stod inde midt i kaoset...
-Og så skulle jeg tisse... Efter noget tid lykkedes det mig at komme ud til siden - og få det overstået!
På toppen af bakken gled det igen - dog i lange rækker - så det var svært at overhale - men det lykkedes dog....
Sådan gik de næste mange km - der blev mere plads - men der skulle koncentration på for at se, hvor der var plads at overhale. Det var ikke lang tid, man stod i det samme spor.
Det vildeste var nedad bakkerne, hvor der ofte lå en eller flere væltede løbere... Uha - heldigvis klarede jeg bakkerne uden styrt! http://www.youtube.com/watch?v=3zl9lY7Fb7k
Ruten er relativ flad - så meget bliver kørt i armene, hvilket gik overraskende godt - det var sjældent jeg slog over i diagonalgang (måske fordi jeg ikke harden bedste teknik og følte at fæstet ikke var helt godt i de noget løse spor). Jeg havde lånt et par ski og følte jeg havde super glid - så det var dejligt!
Pga. de mange folk og de mange overhalinger føltes løbet ikke så langt!
Der var syv maddepoter undervejs - så de var fine, at have som delmål. Der var suppe, brød, varm sportsdrik og blåbårsaft! MUMS! Der var mange mennesker i depoterne og det gik langsomt gennem dem - så der var rigelig tid til at kaste en masse indenbords.
Da der var 18 km igen stod en af Ebbes venner og gav mig en blanding af kaffe, cola og red bull - det smagte himmelsk.
Ebbe og jeg havde indgået et væddemål om hurtigste tid fra Eldris og til mål (9 km). Jeg forsøgte at give alt til slut, og væddemålet gjorde da også at jeg holdt tempoet hjem - selvom armene efterhånden var tunge! Det var dog ikke nok, (det havde jeg nu heller ikke regnet med). Så Ebbe værsgo!
I mål klappede arrangementet bare - man bliver serviceret og skal ikke tænke selv. Aflevere ski - bliver ført til bus - kørt ud til bagage. Får bagagen stukket i hånden. Vist over til bad. Derefter videre til mad. Bus tilbage - og får sine ski og arrangementet er slut!

Konklusion; En rigtig god oplevelse! Man føler sig som topløber, når man overhaler så mange folk. Tiden skal man dog tage med et gransalt - ligesom man skal tage det roligt - og ikke stresse over de mange skiløbere, som er på ruten hele vejen.

-Om jeg skal køre det igen? Måske, men så skal det være med seedning, så man får et reelt løb.

Udover det var det en kanon oplevelse at bo med en flok super hyggelige Nordmænd, som snakkede smøring og glider til den helt store guldmedalje! Tak til Henning som lånte mig ski og smurte dem!

Jeg blev omkring nr. 5200! -og tabte en kasse øl på finish!

Ebbe blev omkring 2000! -og vandt en kasse øl på finish!

-Og jeg glæder mig til hans beretning!

Vinterlangdistance i Lundby Bakker

2011-01-11T17:03:00.003+01:00

Så var det blevet tid til at ryste juleferien af sig og komme i sving. Heldigvis var jeg kommet godt buttet ud af en glædelig jul, så det skulle være så godt at komme i gang....

Efter en køretur på knap 2 timer stod vi på en isglaseret p-plads i en lille flække i nærheden af Ålborg. Anton havde fødselsdag og vejret skuffede heldigvis ikke! Der blev som sædvanligt diskuteret taktik, skovalg osv. på vej i bilen. Christian (TeamClaire) og Filyo mente det var overdrevet med pigsko... DET VAR DET IKKE!

En del adventureracere havde fundet vej til start - dog var de fleste gale nok til at kaste sig ud på 20 km... Anton, Filyo og jeg havde dog valgt den mere humane 16 km...

På vej mod start blev det klart, at der var to løb - et for dem med pigsko - og et for dem uden... Jeg har aldrig oplevet lign. glasering af et område... Spørg Filyo, hvordan det er at blive blæst tilbage ad en mark...

Starten gik fælles - og jeg kom med de forreste - det gik fint... En enkelt løber, løb dog en smule hurtigere end de andre - og jeg vurderede at hans tempo, var lige højt nok til at det var den "hest" der skulle spilles på! Da jeg ikke rigtig havde løbetrænet, var jeg meget i tvivl om, hvor meget citronen kunne presses... Min erfaring sagde dog, at hvis blot pulsen ikke kom over 170 - så ville jeg nok holde hele vejen...
Snart faldt de andre fra - og på den første skrappe stigning kom Rene Rokkjær op - jeg fulgte efter de to, som dog fik et hul... Jeg valgte en meget tilfældig retning ved nogle huse - og fik snart øje på Rene og den anden løber. Jeg løb op i r... på dem og pulsen holdt sig fint under 170... OK! Der løb jeg et stykke tid - kunne følge med på kortet uden at jeg dog lavede nogen selvstændige vejvalg.
Sådan gik det jo meget godt - og jeg nød at jeg med mine icebug holdt et fint greb i isen, som stortset var underlaget, så snart man løb på stier eller veje!

Så skete fejlen på banens letteste post: Rene løb mod vest, og den anden løber mod nord i en grusgrav. Jeg så på kortet - og tosset som jeg er, stoler jeg på mig selv, (jeg lavede en 180 grader fejl viste det sig!), Stopper op - lunter i den stikmodsatte retning af de andre en 10 meter - stopper op. Hmm. Kigger på kortet. Kompasset... FUCK! Så kom pulsen ellers op og jeg løb alt, hvad mine ben kunne bære mig, for at lukke det hul på 200 meter, som var opstået... Det tager et par poster - men jeg er stadig 50 meter bagved - og da vi rammer nogle bakker, må jeg erkende, at jeg sgu ikke har formen til at lukke noget hul længere.... Det viste sig at den anden løber tidligere havde været landsholdsløber. Så måske jeg bare helt skulle stoppe kortet i lommen...

Jeg orientere selv - og det går fint. Farten går naturligvis ned, da jeg ved jeg oteknisk ikke kan være med i tempo. Til post 23 går det dog galt... Jeg har to vejvalg til en slugt, jeg skal finde. Lige på eller udenom ad veje med et sikkert indløb. Jeg går lige på... rammer fra starten en masse huse og kolonihaver og det hele bliver lidt for meget på gefühl. Det tager lang tid og tempoet forsvinder helt... I forvirringen kommer jeg så til at løbe til post 24, tjekker heldigvis postnummeret... UPS.. Hurtigt ned til 23...tilbage til 24... 25 flot udsigt på toppen af bakke - flere kolonihaver.... bom... og så rigtigt omkring til 26 og 27 - så banker jeg til tempoet og sprinter mod mål, som man jo normalt ikke skal "finde"... Så der smider jeg lige 3 minutter yderligere til at finde målposten... FLOT!!!!

Alligevel var løbet dog godkendt og løbemæssigt gik det over al forventning i forhold til min manglende træning. Pulsen lå med et gennemsnit på 161 og med max. på de 177 - så fed træning og rigtig go vinterlangdistance!

Turen hjem stod i kagen og cacaoens tegn, da Anton blev 31! Tak for det :)

Resultater fra træningen kan ses her http://www.nordkreds.dk/pages/images/resultatvl1.pdf

MTB race i sne - SÅ fedt

2010-11-23T16:23:00.000+01:00

Så kom sneen, og skæbnen ville at det også var i dag jeg skulle deltage i 3. afdeling af politiets mtb-vintercup. Så jeg vågnede med smil på læben, da kæresten kyssede mig farvel og sagde: "God tur i snevejret".

Glæden blev ikke mindre, da jeg fik tumlet mig ud af sengen og ved selvsyn kunne se at der lå 5-10 cm sne. Jeg elsker den første tur i ny sne.

Dagens afdeling blev afviklet af Silkeborg, så jeg skulle ikke køre så langt, og jeg vidste allerede, at løbet skulle afvikles i Hårup Sande. Et område der aldrig for alvor bliver mudret, så perfekte forhold til en dag med sne.

Normalt går starten kl. 11, men pga. vejret var flere af kollegaerne fra Fyn og Sjælland forsinket, så starten blev udskudt en ½ time. Det var fint med mig, da det betød, at jeg fik en halv times gratis ekstra træning i sporet inden start. Hårup Sande er et mega fedt område, og sneen var med at gøre det hele endnu smukkere.

Silkeborg havde lavet et rigtig lækkert spor på ca. 6 km, men masser af teknisk sving og passager. Som de fleste ved er Hårup Sande ret fladt, men ruten var krydret med to lange opkørsler på skrænterne bag golfbanen - desværre valgte man at sløjfe den ene opkørsel efter første omgang, idet man ikke kunne køre hele vejen op pga. vejret og nedkørslen var blevet lidt for vild. Men på resten af ruten var underlagt fantastisk vejret taget i betragtning.

Starten gik kl. 1130, og der gik ikke langt tid før jeg fandt min plads i det 65 mand store felt. Lå som nr. 3 de første tre runder, men må have slappet lidt for meget af på tredje omgang, for på en sløjfe på fjerde og sidste omgang kunne jeg pludselig se, at de var ved at komme op bagfra (kan også se på min omgangstider, at jeg faktisk kørte tredje omgang 40 sek. langsommere end 2. og 4. omgang, så der var noget om snakken).

Men jeg skiftede op på den store klinge og fik fart i cyklen igen. Det skulle vise sig at være en god ide. På en lang stigning (500 meter og 40 højdemeter) kort før mål hentede jeg pludselig nr. 2. Lod ham trække op ad bakken, hvorefter jeg snuppede ham på nedkørslen og gav ham baghjul på de sidste 500 meter inden mål. Så kom i mål som nr. 2., men desværre med 5 min. op til min kollega Hans, der er ret suveræn i vores vintercup.

Det blev til 21,5 km på 1t 25/puls 175 og derudover 1t 5 min. opvarmning (16 km/puls 151) i snevejr i et de smukkeste områder ved Silkeborg. Så kan vist godt tillade mig at kalde det for en træning.

Lidt mere info om Asgers cykeltur

2010-11-03T08:17:00.003+01:00

For at få lidt mere info om hvad det er i kan høre hvis i downloader podcasten fra racegear.
Asger er i Tanzania og skal hjem... han beslutter sig for at cykle med et meget begrenset budget og en xset cykel som han har købt på et marked, beslutter han sig for at realisere sit eventyr...
hør om hans oplevelser, fx hvordan man klarer sig igennem Egypten midt i en muhammed krise, og hvad man gør når man kan se man kommer alt alt for tidligt hjem...

En beretning fra onket rejsende Asger

2010-11-02T16:46:00.005+01:00

Vores udsendte medarbejder som i øjeblikket befinder sig i junglen i Vietnam. Hvor han blandt andet bygger huse og lærer de lokale at svømme i sumpene?!?
Men Asger har også været på farten før hvor han cyklede hjem fra Afrika hvor han havde været nede og arbejde...
Hvis du har lyst til at høre om turen kan du gå ind og downloade en podcast via linket...
http://www.racegear.dk/shop/index.php/Nyhedsblog/racegear-podcast-med-asger-koppen-fra-afrika-til-ry-pa-cykel

En våd efterårstræning

2010-10-24T16:09:00.001+02:00

I går mødtes Michael, Anton, Simon og jeg til en god omgang lørdagstræningen. Planen var at mødes ved o-klubben kl. 11, cykle i 2 timer, og herefter deltage i o-klubbens træningsløb i Nordskoven.


Michael kæmper sig gennem mudret.

Da vi mødtes, var vi alle sammen enige om, at det var rigtig godt at have en træningsaftale, når vejret var så dårligt - det gjorde det betydeligt nemmere at komme ud af døren. Men som sædvanligt, så blev det en rigtig fed tur i skoven og det våde vejr var ikke så slemt, da vi først var ude i det.

Michael skifter slange, mens vi 3 andre kommer med kloge tilråb

Det blev til 32 km mtb gennem Østerskoven, Sønderskoven og Sletten, men et par gode stigninger ude omkring åsen. Føret var vådt og enkelte vejvalg var knap så gode, men det var alt i alt en rigtig dejlig tur med en del højdemeter.
Eneste hindring undervejs var en enkelt punktering, mens så vi fik trænet at skifte slange - eller det vil sige Michael fik trænet at skifte slange, mens 3 andre idioter kommenterede det på kryds og tværs - rigtigt godt teamwork.

Anton på vej ned fra Åsen.

Efter cykeltur var vi forbi o-klubben og hente o-kort til dagens træningsløb, som var i Nordskoven. Og man skulle tro at banelæggeren havde et par adventureracere i tanken under banelægningen. Det var i hvert fald en bane uden alt for mange o-tekniske stræk, men til gengæld en del lange stræk, hvor vi rigtig kunne få lov til at mærke de mange højdemeter i Nordskoven.

Simon var hurtigste mand på o-løbet, og jeg kom ind kort efter Simon. Jeg var godt slidt og det kunne godt mærkes, at det var første løbetur siden WCC. Anton var kommet ind nogenlunde samme tid som Simon, men var sprunget over et par poster. Michael tror vi er kommet i mål, men vi ved det ikke med sikkerhed. Vi havde nemlig aftalt ikke at vente på hinanden pga. regnen og kulden, og han var ikke kommet ind, da Simon og jeg trillede hjemad - så vi håber, at han er kommet sikkert hjem.

Simon på vej ned fra Åsen.

Et kort stykke på grusvej i Sønderskoven efter Simons tvivlsomme vejvalg via skovens mest mudrede hestesti. Som Simon selv sagde midt på stien: "Det her er rigtig adventure"

Simon på vej ud af et fedt singletrack i Sønderskoven vest. Kort forude ventede en rigtig fedtet nedkørsel.

Asger I Vietnam - giver gas og vinder et bjerg-cross-duathlon!

2010-10-01T23:31:00.000+02:00

Classic Poker Goes to Nam!

Så blev det endeligt tid til nye eventyr, jeg er i Vietnam for igennem

6 måneder at arbejde for WWF i Cat Tien Nationalpark, en regnskov

160km nord for Saigon. Så Marselisborg skov er for en tid skiftet ud

med lianer, aber og igler..

Efter igennem et par uger at have trænet i en luftfugtighed der nærmer

sig de 100%, skulle mit første rigtige løb hernede endelig

gennemføres. Løbet havde det noget tvivlsomme navn "Black Virgin

Mountain Race" og blev arrangeret af nogle fine franske adventure

gutter fra Saigon.

Jeg måtte tidligt op (kl.04) da løbet var på grænsen til Cambodia og

starten gik kl. 9 lørdag morgen. Godt spændt kom jeg endelig frem og

så til min overraskelse en fin lille 1000m skovklædt top ligge som

faldet fra himlen midt i et pandekage område.

Løbet bestod af først 25km MTB rundt om bjerget og dernæst løb til

toppen og ned igen af en anden rute. Jeg var ikke i storform, så var

derfor noget spændt på udfaldet, men planen var fuld gas på cyklen fra

start for så at have lidt tid at gå på senere.

Starten gik og jeg fløj af sted, tyk luftfugtighed og varme gjorde dog

hurtigt sit indhug i reserverne et leret underlag trak godt med tænder

ud. Jeg kom fint væk fra feltet og kørte som var det en enkeltstart i

mine gode gamle cykeldage. Totalt smadret kom jeg først ind fra

cyklingen og løb hurtigt ud på løberuten. Franskmændene råbte at jeg

ikke burde satse på at løbe, men pjat den skulle ha hele armen..

Hurtigt blev jeg klogere, i 300meters højde blev jeg pludselig super

dårlig, skulle kaste op, var svimmel og måtte sidde på en sten for at

fokusere. Energi-gel og vand og 2 min hvile så videre. Varmen var nu

ulidelig sikkert 35-40grader og det føltes som om toppen ingen ende

ville tage. Pludselig blev trin til sti og sti til klipper med

håndtag. Stejlt som bare pokker og lianer og træer til at hive sig op

med. Energien kom så småt igen og vandring/klatring var eneste

mulighed. Endelig efter hiv og slid kunne jeg som første løber

små-løbe på toppen (1000m) frem mod nedløbet. Fantastisk følelse

endelig at gi den gas nedad, men den glæde varede ikke længe. Hurtigt

blev lår forvandlet til ukontrollerbare betonklodser hvor kramperne lå

på lur for hvert trin, og de næste 40min var hårde som bare pokker. Få

gange har jeg prøvet at have så ondt i mine lår, men endelig kom jeg

ned på fladen under bjerget og kunne løbe/vralte i mål som vinder.

Helt smadret væltede jeg over målstregen i tiden 2t 45min mens de

forbavsede tilskuere troede at jeg var døden nær. Det tog 20minutter

før jeg kunne rejse mig fra asfalten og yderligere 25 min før

forhåndsfavoritten kom ind som nr.2..

Fedt løb men varmt og hårdt. Her en uge efter er mine ben igen ved at

være normale og klar på nye eventyr.

Mange hilsner til alle fra Vietnam

Asger

1000 højdemeter.

2010-09-12T17:25:00.003+02:00

25 km og 1000 højdemeter. Afviklet på 3 omgange af lidt over 8 km. Det var konceptet bag dette nye mountainbikeløb, som blev afviklet for første gang lørdag d. 11. september. Gl. Rye MTB stod for løbet, og de havde fundet en rigtig hård rute til os.

Løbsområdet var det fantastisk område omkring Sletten, hvor vi fik lov til at kæmpe os op til Udsigten og Lille Knøsen.

Der stillede ca. 150 ryttere til start og Classic Poker var repræsenteret med 4 mand, Erik, Simon, Allan og mig (Martin). Der var ingen tvivl om, at Erik ville være hurtigste mand af os 4 og samtidig køre med om sejren. Men hvordan styrkeforholdet var mellem Simon, Allan og jeg var mere tvivlsomt, så da vi mødtes ved Simon en time før start, gik vi alle sammen straks i gang med at underspille vores form (hvilket er helt normal praksis, når vi skal ud og køre mod hinanden). Men Simon og Allan mente, at jeg var bedst kørende af os tre, så de rottede sig sammen og forsøgte at psyke mig lidt ved at kalde mig tyk....men hvad de ikke vidste var, at det kun gjorde mig mere opsat.

Der var fælles start kl. 11, men for første gang til et mtb løb oplevede jeg, at der var masser af plads i forreste start led. Folk havde rigtig travlt med at komme ned bagved, så måske de var lidt skræmte ved tanken om de 1000 højdemeter. Men Classic Poker lader sig ikke skræmme. Erik var selvfølgelig helt fremme ved de forreste, men Simon, Allan og jeg stod med blandt de første 20.

Da starten fik tog Erik teten og tonsede afsted...og det var de sidste jeg så til ham, inden vi mødtes igen ved mål. Jeg lagde mig på hjul af Simon, da havde trænet et par gange på ruten, så jeg regnede med at kunne hente lidt ved at følge hans spor. Vi kom godt med fra starten og kom ind som nogen af de første på single tracket, så der var god plads på sporet.

Jeg blev bag ved Simon de første par kilometer, men på toppen af en lille stigning trak jeg forbi ham og fik et lille hul på nedkørslen. Derefter handlede det bare om at holde ham bag mig, mens jeg forsøgte at hente ind på de foranliggende. Første omgang gik rigtig godt, og jeg fik hentet et par stykker foran mig, men det var en hård rute og der var ikke mange steder på ruten, hvor man kunne slappe lidt af. Enten gik det op eller ned, så det var så som så med rullestræk.

Da jeg gik ud på anden omgang, havde jeg rigtig gode ben, og jeg hentede stille og roligt ind på de foranliggende. Det lykkedes mig også at hente to yderligere to ryttere på anden omgang, men ved den sidste stigning på anden omgang kunne jeg mærke at krampen begyndte at lure. Så tredje omgang blev ren overlevelse for mig. Jeg lå konstant på grænsen til krampe, og det par gange satte krampen også ind i læggen, men heldigvis på nedkørsler, så jeg fik strukket ud, mens jeg kørte ned ad. Men tempoet kom lidt ned, og jeg blev hentet bag fra af et par stykker, så jeg begyndte at kigge lidt efter Simon - men han kom heldigvis ikke op.

Så jeg var godt tilfreds, da jeg krydsede målstrengen og vidste, at jeg havde slået Simon og Allan. Tiden blev 1t 51 min (17. plads), 2 min. hurtigere end Simon (21. plads) og 12 min. hurtigere end Allan (41. plads). Erik var suverænt hurtigste Classic Poker rytter i tiden 1t og 27 min, hvilket rakte til en samlet 2. plads, 5 min. efter vinderen.

Tak for en fed dag i skoven til arrangørerne. Og tak for kampen til gutterne. Det var sgu en hård omgang, men en gennemsnitspuls på 175.

Og tak til Simon for kolde øl og pølser efter løbet.

/Martin

Og så kommer der da lige et par til nu jeg er i gang

2010-09-01T16:27:00.002+02:00

Billeder fra wcc

2010-09-01T16:19:00.003+02:00

Så fandt jeg endelig en måde at få nogle billeder vristet fra mit kamera på her er nogle fra wcc...

WCC - West Coast Challange

2010-08-23T17:50:00.000+02:00

I weekenden blev WCC afviklet i området omkring Blåvand. Vi stillede til start med to hold. Rikke og Erik kørte i mix, mens Allan, Ebbe og jeg kørte i herrerækken.

Resultatmæssigt gik det rigtig godt. Rikke og Erik blev nr. 2 i mix (5 min. efter nr. 1) og nr. 3 overall. Allan, Ebbe og jeg blev nr. 4 i herrerækken (1t og 26 min efter nr. 1) og nr. 6 overall.

West Coast Challenge burde i år at have heddet Wet Coast Challenge. Det sørgede dels vejrguderne og dels løbsarrangørerne for. Vejrguderne bidrog med et regnskyl af en anden verden lige op til start, hvor alle hold stod klar i midten af ingen ting uden beskyttelse mod vejret. Vi kørte cyklede sted ud mod start kl. 23.45 og kl. 23.45.30 var vi gennemblødte af regnen....så var linjen lagt. Men regnen blev krydret med postplaceringer i moser, grøfter, søer og vadehavet, så det betød ikke al verden at vi også blev våde oppe fra.

Starten gik kl. 24 i midten af øvelsesterrænnet ved Oksbøl, så foran os ventede et langt og hårdt race med i hvert fald 6 timers natorientering, regn og meget våde postplaceringer. Det blev for meget for nogle og i følge arrangørerne, så kastede det første hold håndklædet i ringen kl. 0031 pga. regnen.

WCC adskiller sig fra de andre danske løb ved at løbet køres efter free order, dvs. posterne klippes i valgfri rækkefølge, så det er op til det enkelte hold at ligge sin egen rute ud fra et masterkort. Derfor kørte holdene også i flere forskellige retninger da starten gik kl. 24.

Da starten gik satte Ebbe et hæsblæsende tempo, så vi kom hurtigt afsted ned mod vores første post, som var Blåvand fyr. Vi nåede posten, som nr. 2 efter DareDevils. Fra fyret havde vi besluttet at cykle på stranden videre til vores næste post, men vi tabte et par placeringer, idet Ebbe fik knas med forskifteren, så han ikke længere kunne bruge den store klinge foran. Sur røv, men oksen fra Holstebronx lader sig ikke slå ud af defekt, så vi oksede videre. Men et uheld kommer sjældent alene, så efter at have kæmpet os tilbage frem mod post 3, var jeg så heldig at punktere. Så det blev til et hurtigt slangeskift, men igen mistede vi et par placeringer.

De næste mange timer fik vi kæmpet os gennem mørket og fundet de forskellige poster. Undervejs måtte vi lige ordne endnu en punktering, så vi tog vores del af defekterne på denne tur.

Vi var i forvejen lidt nervøse over vores orienteringsmæssige evner, da nat-o i klitter og øvelsesterrænnet kræver at man holder tungen lige i munden. Det gik ganske fornuftigt, og vi lavede ingen kæmpe bom, men vi havde ingen fornemmelse af, hvor i feltet vi var placeret. Free order konceptet gjorde at man ingen chance havde for at gennemskue, hvor langt de andre hold var kommet på ruten. Derudover var der en valgfri bike n' run, hvor man havde mulighed for at optjene bonusminutter, så den vidste vi heller ikke om de andre hold havde taget.

Vi valgte at springe den over og gennem kræfterne til slutspurten. Det vidste sig at være en god ide for vores vedkommende. For da solen stod op havde vi overskud til at virkelig trække igennem på cyklen vores tempo røg gevaldigt i vejret. Og da vi kom ned på Skallingen, hvor 4 poster skulle klippes ude ved tidevandsrenderne, havde vi også gode ben og fik snuppet de 4 poster i en ganske fornuftigt tid. Det var ellers et sted, hvor mange hold var ved at være trætte og brugte mærkbart mere tid end os.

Vores sidste post var ude ved Langli midt i vadehavet. Det var en post, der spillede flere hold et puds, da man skulle tage højde for tidevandet. Vi fik hentet den i 5-10 cm vand, mens andre måtte kæmpe sig derud med vand op til knæene.

Vi kørte i mål efter 9 timer og 11 minutter. Til vores egen store overraskelse rakte det som nævnt til en 4. plads i herrerækken, så vi er meget tilfredse. Vi fik det optimale ud af vores orienteringsevner og dagsform.

WCC er bestemt et af de bedre danske løb, men det efterlader mig med nogle regelmæssige overvejelser. Mange kunne vælge at stille op som 2- eller 3 mands hold, men man konkurrerede mod hinanden på lige fod. Er det helt rimeligt? 3 mands hold har trods alt en mand mere til at trække og til at lede efter poster i mørket.

Det var også et par hold, der havde tilmeldt sig om to 2 mands hold, men valgte at køre hele løbet sammen som et 4 mands hold. Det var ikke forbudt i følge reglerne at de helt tilfældigt kørte lige hurtigt og tog de præcis samme vejvalg. Men er det rimeligt? Det giver trods alt en stor fordel i forhold til 2 mands holdene, idet man virkelig kan skiftes til at trække og sprede sig meget ud, når posterne lå godt gemt i klitterne eller sivene.

Om det havde indflydelse på resultatlisten....ja, det må være op til den enkelte at vurdere.

/Martin

Thy til lands, til vands og i luften 2010 – Kort Distance…

2010-08-01T22:25:00.003+02:00

Thy til lands, til vands og i luften 2010 – Kort Distance…
Vi havde i år kun et hold med på den korte distance – da formen ikke var finpudset. Det skulle da heldigvis vise sig at den korte blev lang nok, og det blev til fine gensyn med noget af DK´s lækreste natur – og et af Danmarks flotteste stednavne – Lort Pøt!
Holdet bestod af Kallestrup, Allan Leed, Michael Filyo og undertegnede. Vi havde god tid fredag aften og havde skaffet indkvartering på en gård 5 km fra Snedsted – så det var ren luksus! Dejligt!

Starten gik for vores vedkommende kl. 7.oo. Et lille by mtbo, hvor den bare skulle have skrald før vi skulle på en lille mtb tur ud til stjerneløbet, som var placeret ved Førby Sø.
Starten gik og vi kom som de første ud til den første varslede flaskehals ved Varmeværket. Posten blev taget og så skulle der trædes hårdt videre. Krasj! Michaels kæde knækker ca. 2 min inde i løbet. Vi får den dog hurtigt fikset og klarer resten af løbet uden problemer. Og så går det videre mod stjernecentrum. Dejligt!

Ved stjernecentrum skal der sejles på surfbræt, padles kano, løbes bike´n run omkring søen og svømmes, samt klatres på tovbane. Det går rimeligt selvom vi aldrig rigtigt får flow i det og smider en del tid på nogle øvelser – og har en punktering på cykelturen ud til tovbanen… knap så dejligt!
Vi forlader stjernecentrum som nummer 7 ca. et kvarter efter første hold. Vi kører nu et par poster mod oløbet og får overhalet et enkelt hold. (De var punkteret). Knap så dejligt for dem... Men dejligt.

Næste opgave er et oløb på et dejligt okort med masser af klitter og bjergfyr! Vi har et enkelt lille bom, men ellers lykkedes oløbet rigtig godt og med bamsetricks af høj kvalitet får vi sat et par hold af. Dejligt!

Efter oløbet er vi nr. 3 ca. 6 min efter holdene foran. Nu ventede en længere tur, hvor vi bl.a. skulle vade en å og krydse Oves Sø med kano og cykler! Et rigtig godt moment! Der var hård blæst på Oves Sø, så den trak alligevel lidt tænder ud – særligt for Allan, som tog turen alene tilbage og blev fanget af vinden og måtte finde en ”nødhavn” flankeret af en svømmende Filyo som kom ham til undsætning! Efter kanoturen var Bukkehaves hold kommet op – så på trods af en krampe hos Allan efter at have siddet i bunden af kanoen blev der trukket i vinden, så vi fik lidt hul. Dejligt!

Lodbjerg fyr var målet. Fra toppen skulle vi med en magnet fiske et masterkort på en metalplade op. Det lykkedes i tredje forsøg og hvor vi igen spildte ligegyldig tid… Vi fik tegnet posterne ind og løb ud i det fantastisk smukke og barske klitterræn, som virkeligt sugede tænder ud! Dejligt!!!

Så skulle vi bare hjem – der var dog heldigvis stadig masser af smuk natur i sigte! Vi skulle selv tegne posterne ind på et GI-kort og på vandreturskort. Vi kunne dog desværre ikke finde det sidste vandreturskort. Så vi måtte klare de sidste poster på GI-kortet. Vi kørte i medvind ud i klitterne og personligt måtte jeg råbe et Yehaa – da der var medvind og fed natur og god mtb på en god fast lyngsti! Dejligt!

Posterne blev ædt og mål nærmede sig. Nu kom vi over på Gi-kortet. Og det gav problemer med de sidste 2 poster, hvor vi i hvert fald smider 20 min. Vi skal finde en sø – vi finder en sø med en ø, hvor jeg svømmer ud. Der er dog ingen post – vi leder langs bredden – ingen post – pis! ØV! Pludselig ser Allan en gul pind ude i en anden sø, hvor der godt nok ikke er noget vand… YES – dejligt! Videre!
Næste post går helt i kludder, da vi tager en forkert vej og leder efter en sø, der ikke er på GI-kortet. Vi er trætte og kan lige pludselig se, at vi har et mega-problem, da vi muligvis har tegnet posten forkert ind på GI-kortet. Heldigvis finder vi en stander med vandretursfoldere. Vi gætter på, hvor posten kan være – og finder den! Dejligt!
Så er det hjem til Snedsted. Her tester vi klatrevæggen fra klatreklubben – og det er sgu godt! Vi klatrer de 50 point. Og Løber en æresrunde med 6 poster, hvor vi lige bliver tvunget op over 4 træmure – tak for den!
Endelig i mål efter godt 11 timer! Dejligt!
Sidste disciplin er et ta-selv bord med tican-pølser, frikadeller, kartoffelsalat, salat, kyllingfilet, grillede pølser, pasta og lige til at slutte af på – isbåd og kage! Dejligt!
TAK til Flemming og alle Thyske hjælpere for et super løb der klappede og hvor vi fik masser af dejlig natur! Der er en grund til at folk bliver ved med at komme til Thy til vands, til lands og i luften! Dejligt!

Det viste sig at det mangelende vandreturskort var på bagsiden af GI-kortet - Dejligt!!!

VM-blog

2010-07-05T12:09:00.001+02:00

Hej Team og andre AR-kammerater

Så er vi til VM i MTB-O i Portugal. Jeg skriver lidt på min blog - her er et link:
http://www.eriksk.dk/sport/

Mvh Erik

Vådt, men superfedt mini race i Ry

2010-06-09T14:22:00.000+02:00

Tak til Simon og Torbjørn for en våd, men super fed tirsdag aften i søerne, moserne og skovene omkring Ry.

Konceptet var et bike n´ run pointløb, hvor holdene i løbet af 3 timer skulle samle flest mulige point. Hver hold havde en cykel til rådighed. Der var fra 1 til 3 point at hente pr. post alt efter beliggenhed. Evt. for sen målgang gave 2 strafpoint pr. minut, så de var vigtig at være tilbage inden de 3 timer var gået. Efter briefingen fik vi udleveret masterkort, roadbook og klippekort, hvorefter vi havde 10 min. til at planlægge en rute.

Da vi fik kortet i hånden var det tydeligt, at Simon var med inde over som banelægger. Der var rigtig mange poster, som lå enten ved en søbred, i en mose eller ude i en sø, og det var selvfølgelig de poster, som gav flest point.

Efter de 10 min. løb startskuddet til en lille prolog, som var en samarbejdsøvelse. Det var en vældig sjov øvelse, og vi kom derfra nogenlunde midt i feltet. Så handlede det ellers om at komme afsted ud og samle point og ellers være tilbage senest kl. 21.14, hvis vi ville undgå strafpoint.

4 ud af vores 5 første poster lå i vandet, og et enkelt sted måtte vi svømme ret langt i søen, så vi var gennemblødte fra 5 min. efter afslutningen af prologen, men vejret var super godt og vandet ikke specielt koldt, så det betød ingenting.

Vi havde ikke de store problemer med at finde posterne, så vores største problem at vi tabte vores tuschpen undervejs, så vi kunne ikke skrive kontrolbogstaverne ned på klippekortet. Vi havde nemlig givet vores reservepen til et andet hold. Men vi klarede os med lidt korthuske og ved at låne os lidt frem undervejs.

Vi var tilbage ved højskolen igen kl. 2050, så vi havde lige tid til en klatrepost, hvor Ebbe nærmest trak mig op i træet (tak), men jeg brokkede mig, som en gal, en tur i kano på Ry Mølle sø og 3 poster, som lå på nogle flydende platformen i Ry Mølle sø. Ved de tre poster roede jeg i polokajak, mens Ebbe svømmende. Kajakken skulle trækkes op på hver platform, før posten var godkendt, og Ebbe skulle også op på platformen. Vi var ved at være temmelig tidspresset til sidst, men vi nåede lige nøjagtig i mål til tiden og fik noteret kl. 21.14 som målgang.

Efter alle vores anstrengelser fik vi noteret 58 point, hvilket rakte til en 3. plads. Løbet blev vundet med 63 point, og nr. 2 havde samle 62 point.

Træning i vest.

2010-06-06T21:43:00.002+02:00

Jeg har tilbragt weekenden ved vestkysten med løb og skiløb langs med vesterhavet...

Ja i læste rigtigt skiløb!

Næste gang tror jeg jeg skal have en længere tur... selvom det var hårdt.

I forhold til skiene er det ikke noget jeg kan anbefale. med mindre man ikke har lyst til at bruge dem mere... på sne altså ;-)

Ebbe

70 km Extrem Maraton

2010-06-01T08:31:00.004+02:00

Inden "vinder beretningen" kommer fra mix 35km holdet, kan jeg kort skrive om en ok 2.plads på 70km. Holdet bestod af undertegnet og lejesvenden Claus Rantzau fra Adventureracers.dk. Løbet blev mit første AR som kortlæser så 70km blev hurtigt 100..
1.dag gik nogenlunde som planlagt, vi var med fremme blandt 3 utroligt jævnbyrdige hold, (Brokeback Mountain.., West Coast Challange og os) vi løb skiftevis sammen og samledes så senere hvis vejvalg splittede os. Vores våben var på papiret et højt tempo på løbet, men da våbnet tilsyneladende var laddet med løst krudt, ja så kunne vi ikke true hårdtarbejdende Ture og Bjørn.
Målgangen blev sammen med West Coast Challange efter 5t:07min. ca. 5 min efter førende hold. Hyggede i lejren men sov kun ca 1 time, da vi valgte at opstille vores én mands telt på det mest ujævne stykke græs i Silkeborg Nordskov!
Der var ikke de helt store forventninger til 2. dagen da vi humpede os igang, men da det hurtigt viste sig at vi havde ret gode ben (og lettere orientering) fik den gas. Således kom vi i front og trykkede godt på, efter 2-3timer kunne øjne en reel sejr og fedt at vende skuden. Men men men..
Så sker det at kortføreren (mig) får årets mest uhyggelige hjerneblødning, post 25 og 27 i Vesterskoven kager totalt. Vi nosser rundt og bruger de sidste krafter på fjolleri.
Faktisk regnede vi med at de andre er over alle bjerge, men pludselig mødtes vi med fronten ved post, 28. Ture og Bjørn gassede dog hurtigt op og væk var sejren.
Dagens etape blev på 5t47min og samlet nr.2 med godt 20min fra sejren.. trist.
Afslutningsvis har jeg nok indset at det ville være fint at få løbet lidt mere inden næste år, og ikke mindst set lidt på et GI kort, som IKKE er så let som et o-kort..
Tak til Claus for utrolig tålmodighed!
Asger

SOK Multisport 2010

2010-05-03T21:05:00.003+02:00

Dette års udgave af SOK var på forhånd dømt langt og hårdt, lad mig derfor konstatere.. Ja Simon, du fik ret, det blev som forventet hårdt men også flot med nye Østjyske områder inkluderet.
Årets Classic Poker hold bestod af Erik, Ebbe og Mig. En uhyggelig og uforudsigelig cocktail af fugl og fisk hvad træningstimer og restitution angår. Holdet var fuldtallig torsdag aften og noget spændt på at tage hul på hvad der måtte betegnes som et fysisk (og psykisk skulle det vise sig) eksperiment. Undertegnet havde som bekendt haft 4 dage til at restituere en maraton debut, Ebbe har denne vinter kun stået på ski og hverken løbet eller cyklet, og i tillæg været på højskole tur uden søvn i Tjekkiet og hjemvendt ved middagstid torsdag. Erik havde dagen inden vundet en hård afdeling af MTB cuppen og 4 dage inden deltaget i MTB-O WoldCuppen i Ungarn. Planen var dog at Erik skulle holde røven oppe på holdet, og sådan blev det!
Efter et par timers søvn gik starten kl.03 natten til fredag, som altid gik det over stok og sten til nattens indledende oløb, mine lår var som beton ved første nedløb og tanken om de planlagte 12 timer var noget uhyggelig. 2. og 3. post var super skumle og lå diffust i en stor bundløs mose, Erik mente at der her var forsvundet heste og spændingsmomentet var da også til at få øje på når folk forsvandt til livet i slam.
Efter et mindre bum fik vi klippet lydløst som et af de første hold og kæmpede os videre igennem ca. 10km kuperet oløb ved Himmelbjerget på ca. halvanden time og 8 min efter ledende DareDevils (Gasbjerg og co.). Efter 30-45 min var Ebbe dog helt stegt, kæmpede med opkast fornemmelse og en krop der ønskede sig tilbage på løjpen.. En uhyggelig lang og krævende dag var netop begyndt.
Anden disciplin var MTB-O næsten modsat af oløbet og med afslutning i Rodelund, min nye kæde sprang som noget af det første hvorefter ca. 8cm blev fjernet. Nu var det bare at køre på mellemste klinge og da forskifteren ikke ville skifte ned måtte jeg bare klø på. Erik var som et vilddyr når vi tog fat i de TO træksystem og den eneste bekymring var om elastikkerne kunne holde, trak han kun Ebbe var det umuligt at følge med.
Labyrinthia er tydeligvis ikke vores spidskompetence, Simon fik sig et godt grin og vi andre fik mindre kvalme af at drøne rundt i små gange. Morgenen var begyndt og foran os var en flot og hurtig rulleskøjte etape. Ebbe blev som født på ny og med lækker skøjtestil (med stave) førte han toget an. Destinationen var Vrads Sande, et fantastisk unikt og jomfrueligt løbsområde. Desværre var 2 poster vanskelige at se på et groft kort og lagt lidt forkert, det kostede os ca. 30min søgen og en Ebbe der første gang beklagende måtte meddele at det ikke blev til målgang for hans vedkommende, kroppen var færdig. Men hvad er bedre ved psyken end synet af mennesker og et velsmurt stjerneløb? Ude midt i ingenting stod den pludselig på klatring, samarbejdsøvelser, tovbane og ca.45 min opslidende gps-løb. Tilbage på inlines og en placering som samlet 5ér, op i gear og så var det ellers min tur til at gå kold.
Tilbage ved Labyrinthia blev der skiftet til MTB og "koldheds" stafetten kunne derefter endelig gå tilbage til Ebbe :-)
Det var nu ved at blive middag og den blev for mit vedkommende nydt i midten af en kano på vej til "korthuske" på Møgelø. På trods af opvækst i Ry var det faktisk første gang jeg har været der og hvad er bedre end at blive fragtet dertil af to muskelbundter i solskin. Kortet på øen var dog af den kreative karaktér og kostede lidt roden rundt i tjørn og krat, men relativt hutrtigt blev alle fire poster klippet og Ebbe kunne nu være primadonna i midten. Erik blev sjovt nok aldrig spurgt. Da Hulken alias Anders Kronholt med dertilhørende lejesvende fra Øst var endnu mere på skovtur end os på øen, var det som 4ér vi entrede fastlandet. Foran os lå nu den længste cykeletape jeg har oplevet på et én-dags AR til dato. Tour de Julsø med hvad der dertil hører af bakker og skov og en samlet tid på et stykke mellem 7 og 8 timer!! Noget der minder om et mindre AR i sig selv.
Første heat blev en hæsblæsende tur til Ry, Erik cyklede som besat og med den midterste klinge som vildeste trækkraft var det vare at se til fra sidelinjen, manden er uhyggelig! Ebbe var efterhånden mere død end levende men livede i den grad op ved synet af køligt vand og latex. Coasteering i Ry Marina gik fantastisk, alle var flyvende og vandet faktisk ret tilforladeligt endelig en strækvinder! Team Skandia lappede cykel mens vi smed våddragterne og sammen kørte vi videre op gennem Ry. Men kombinationen af to træksystem og en tændt Erik var ikke til at skyde igennem og relativt hurtigt fik vi hul og lå på 3.pladsen. Rutens mest smertelige moment var områdets længste og uhørt mest ubehagelige betonrør. Alle skulle igennem noget der minder om militærets "tyrens-røvhul" gange 3! På grædende knæ, beskyttet af tights og på skiftevis beton og sten/ral. Tak!
For at få hul og måske prøve at komme op til Adventuracers blev der trukket igennem, igen med Erik i front, og igen med en nu uhyggeligt smadret Ebbe bagerst. Tempoet sled voldsomt og kræfterne var ved at være brugt, MTB-O i Linå Vesterskov og Nordskoven skulle gennemføres, og vanen tro var Erik og Jeg ikke til at forhandle med..
Fra at være uhyggeligt smadret gik Ebbe nu over i en lidt mere ubehagelig fase, hvor dobbeltsyn, ubalance og kulde skælven var ved at tage over. Efter en kølig nudist-tur i den kunstige sø kom der nu højlydte opkast og kulde-hakkende lyde fra bjørnen. Jeg fik bildt mig selv ind at Simon nok havde aflyst Bike´n Run-O, på grund af den fremadstormende tid, så lad mig bare sige at jeg mildt sagt var overrasket over at se den lange afslutnings løbetur på ca. 10 km i Silkeborg Vesterskov. Erik var stadig uden mén og løb hurtigere end Ebbe og jeg kunne cykle til de 6 første poster, endelig var det tid til afløsning og en smule træthed kunne spores i Hr. Knudsens stemme.. Befriende at der findes grænser. Det gik dog hurtigt over, og sørme om Ebbe ikke også mirakuløst vågnede til live og løb et godt stykke. Team Skandia dukkede pludselig op ved en post og da det viste sig at de havde droppet poster på cyklingen var roen sikret. Alligevel skulle der som altid køres om kap mod mål, og sammen kom vi glade, smadrede og mudrede i mål efter hele 17,5 timer og et utal af højdemeter!
Erik nogenlunde upåvirket, jeg utroligt træt og Ebbe opvågnet fra en relativt livagtig nær-døden-oplevelse.
Vi vil gerne sige tak for et rigtigt flot løb, igen blev et af Danmarks flotteste områder vist frem på fineste manér og igen kom der kilometer i benene.. mange!
Vi ses til Nordisk Challenge 2011.
Asger Køppen

Marathon Debut

2010-04-28T19:18:00.003+02:00

Det skulle jo ske.. Den klassiske marathon som alle har løbet kan man bare ikke undgå, om man så vil det eller ej. Siden jeg som 18årig stillede skadet til start i København (og udgik ved 10km), har den ladet vente på sig. Men i ren kådhed blev dette års vandvidsprojekt indgået for ca.6 uger siden, en tur til Hamborg med vennerne og Classic Poker reserverne/jokerne ;-) Anders og Ronni. Målet var et løb på under 3 timer og eneste respons var fra Erik og lød "Jeg vil vædde hvad det skal være på at det ikke er muligt" efter et granskende elevatorblik ned ad min vinter tunge krop.
Kilometerne blev trænet (dog ikke på asfalt) og endelig skulle vi sidste weekend afsted. Fed stemning og en overraskende herlig fredag aften på Reeperbahn blev intro.. så var linjen lagt. Søndag skulle slaget stå, som debutant var tiderne printet ud og planen var klar, at holde et jævnt tempo fra start til mål. Vejret var godt og super mange havde taget opstilling langs ruten, super fedt! Den første halve skulle bare overståes (1:27) og man tænker bare på hvornår man dog kan tillade sig at løbe igennem, ved 30 km begynder det at blive sjovt, andre løbere begynder at blive pressede og endelig går det løs lidt ala adventurerace, ved 33km kom så ganske uventet noget der mindede om trælår.. snigende og helveds ubehageligt. 40 km og stilen minder ikke om løb men om krampaktigt humperi, var langt fra sukkerkold takket være 4 gel, men med uhyggelige ømme lår. I mål var alle glade, jeg løb efter planen på 2:57 og priser mig lykkelig for et roligt udgangstempo. Dog kunne jeg hverken binde mine snørrebånd eller gå på trapper pga. smadrede lår, asfalt er bare ikke stedet at løbe!
Dagene efter har været vanvittige, ude af stand til at cykle eller gå nedad.. I morgen nat lyder startskuddet til SOK og jeg må nok erkende at 4 dages restitution er lige i underkanten :-) men så er det også prøvet. Simon lover en fed rute, så forsættelse følger...

Asger Køppen

Troll skimaraton

2010-04-11T22:27:00.003+02:00

Vækkeuret ringede kl. 4.30 og så var det op og spise og drikke lidt, mens jeg kom i skitøjet.
Bussen gik fra Håkons Hall ca 5.30 og det var allerede på det tidspunkt, ved at blive lyst. Det så virkeligt ud til at blive en fin dag med høj sol og meget lidt vind.
Jeg fik mig en blunder i bussen og vågnede først lige før vi skulle af på ved starten. Jeg fik hentet startnummer og stod i toiletkø i ca 20 min(to toiletter til ca 400 mand er lidt i underkanten, men det gik ;-)). Efter at have testet skiene og lagt dem på starten, gik turen tilbage til bussen for at efterlade overtøjet, hente rygsækken og så var der også lige tid til endnu et toiletbesøg, denne gang uden kø.

En rask luntetur udgjorde opvarmningen, og så var det bare at vente på startskuddet til 95 kilometer fantastisk skitur. Starten gik og jeg syntes egentligt jeg kom udemærket ud, men løjpen smallede ind til tre spor efter ca 100 m og der kom der mange folk flyvende ind fra højre, og så var det bom stop. Da det løsnede igen gik det ellers derudaf på knaldføre! men da vi kom op på fladerne begyndte det at blæse skrådt forfra, men fygesneen betød ikke rigtigt noget for gliden i hvert fald ikke for mig.
Der kom ret hurtigt huller, med små grupper af løbere der gik sammen, jeg følte at jeg havde gode ski og overskud af kræfter så jeg gik et par grupper frem og lå bag dem et par kilometer. Frem mod anden væskestation gik jeg frem for at trække lidt, da vi kom ind på væskestationen var der en der trådte på den ene af mine ski hvilket resulterede i at jeg væltede. Det gav et hul op til de andre som tog lang tid og en del kræfter at lukke. Jeg havde næsten lukket hullet lige før vi kom til starten på 70 km distancen, men på nedkørslen lykkedes det mig at vælte og så var jeg jo lige langt.
Herefter gik det lidt i ryk og nap de næste 10-15 km men til slut gik vi sammen tre mand og skiftedes til at trække. På et langt fladt stykke lå jeg bagerst og havde måske mistet koncentrationen lidt, så da de to foran løftede højre ski fordi der lå en hue i sporet, så jeg den ikke og væltede igen. Det begyndet at blive komisk... Hullet blev dog denne gang ikke så stort så jeg fik det hurtigt lukket igen.

De næste 20-30 km var helt fantastiske. Fantastisk smukke omgivelser, fin temperatur, gode ski, højt humør, en god makker at gå sammen med og kæmpekræfter! Det gik bare derudaf!

Det kan være jeg psykede mig selv lidt ud. På forhånd havde jeg hørt at stigningen ind mod Pellestova(20 km fra mål) virkelig trak tænder ud, og at der skulle være mange små men modbydelig bakker de sidste 15 km ind mod mål. Allerede med 30 km igen begyndte jeg at være lidt urolig for OM jeg nu havde kræfter nok igen. Der kom en rimeligt lang modbakke noget inden Pellestova, og der klarede jeg at gå rimeligt på ski, og kom brugbart op over bakken. Så var der et langt stykke ind mod Pellestova, med meget stagning og nedkørsler, og så kom bakken op mod Pellestova.

Det gik, men heller ikke mere, opover, og det var en kæmpe lettelse at nå væskestationen på toppen, drikke et par glas udleveret saft og stavre sig hen til nedkørslen. Solen bagte hvilket betød at sneen blev varm og med masser af vand i, hvilket betød at tapen som jeg gik med under skiene ikke sad så godt. Den varme og våde sne, kombineret med at jeg var så træt at jeg ikke klarede at gå ordentligt på ski, betød at mine ski var overordentligt glatte, og det lykkedes mig at falde i en modbakke... Sneen var efterhånden så våd at man heller ikke havde særligt godt glid, det føltes lidt som om skiene sugede sig en lille smule fast til underlaget, men det gik dog stadig fremad... omend langsomt.

De sidste 15 km ind mod mål var modbydelige med masser af små modbakker, som jeg forcerede i sildeben, en metode der på dette tidspunkt i løbet, gav meget ringe fremdrift . Det må virkeligt have set sjovt ud at være tilskuer og stå og se en dansker komme dinglende op af de relativt harmløse bakker...

Endelig kom skiltet med en kilometer til mål, det var dejligt at se der var kommet en løber op bagfra som lå på mine bagski. De sidste 500 m var et langt stykke fladt, for så at gå ned under en vej, op(#€*@*##, det havde de sørme ikke behøvedes) på den anden side af vejen og så fladt 100 m i mål. Jeg var dødtræt, men da den bagved liggende skiftede spor på opløbet, syntes jeg ikke at han skulle have glæden af at komme før mig i mål. Jeg piggede som en besat og klarede lige akkurat at presse mig foran ham. Hvorvidt det var en god ide, ved jeg ikke, men det føltes godt.

Jeg tror aldrig jeg har været så træt, og gør det helt sikkert ikke igen... i hvert fald ikke før om et år...
I morgen tidlig(ca 5:30) står den på ca. 25 km skøjtetur på skaren, jeg håber det bliver en let løjpe...

Ebbe

Årets mest morsomme skiløb.

2010-03-31T12:12:00.004+02:00

Så er det igen blevet tid til årets mest morsomme konkurrence på ski.
Her i påsken bliver der på Johnsgård arrangeret "snørekøring" med hund, dvs. at man kører på ski bag en hund.
Der var 25 til start i junior og senior klasserne.
Løbet foregår som følger: Prolog, fællesstart med 2 runder af 1,8 km. Herefter jagtstart igen 2 runder.
Jeg havde i år lånt en virkeligt hurtig hund, men havde hvis ikke rigtigt hovedet med i fællesstarten... fik monteret hundens træksele forkert, og på startstregen var jeg ikke helt klar da starten gik. Det skal her tilføres at de første 100 meter må man ikke skøjte men skal holde hunden i kort snor i den ene hånd og kan så eventuelt stage med den anden.
Da jeg kom lidt dårligt fra start, tænkte jeg, at jeg lige kunne hente lidt ved at stage hårdt. Men hastværk er jo som bekendt lastværk så jeg sætter staven i den ene binding og trækker mig selv på hovedet ned i sneen.
Op igen og så ellers afsted, så går den vilde jagt for at fange feltet, jeg henter ret hurtigt 3(ved hjælp af den meget hurtigt hund). Og har næsten kontakt med feltet, men på en nedkørsel er jeg ikke helt god nok med snoren, som kommer mellem benene på hunden, dette medfører en del bøvl med at prøve at få den på den rigtige side igen, og ender med at jeg bliver nød til at stoppe helt for at få snoren på plads igen, de to jeg har overhalet ryger forbi og så kan vi begynde forfra på jagten. Jeg nå at overhale den ene på andenrunde.
Jagtstarten gik noget bedre for mit vedkommende, selen fik jeg (hjælp til) monteret rigtigt, og jeg fik lidt mere flow, og den hurtigt hund betød at jeg fik overhalet et par stykker.
Alt i alt en rigtig sjov oplevelse som jeg varmt kan anbefale hvis nogen har mulighed for at prøve "snørekøring " så er det bare med at kaste sig på.
Farten er enormt høj, og man bliver udfordret på skiene!

Ebbe

Vardfjell løbet

2010-03-29T17:11:00.001+02:00

Jeg var med til at gå Vardfjellløbet i går, det er et lokalt løb på 27 km, i år med omkring 50 deltagere.
Løjpen er ganske enkel, nogle flade kilometer hen til fjeldet, omkring 5 km op af fjeldet, ca det samme nedaf igen og så fladt ind til og småkuperet ind til mål.

Jeg stillede mig i anden række på startsletten. da starten går vælter ham der står foran mig, angiveligt fordi en anden sætter en stav på hans støvle og trækker ham ned. Men ganske mod forventet klarer jeg mig forbi ham uden at falde. Allerede fra starten er der en der er gået og en gruppe på 10-12 stykker jagter.

Jeg får mig hægtet på bagerst i gruppe, men er ikke opmærksom da 4 stykker går fra. Efter et par kilometer er der et hul på omkring 200 m. Hvilket jeg mener jeg kan lukke så jeg går ud og stager så hurtigt jeg kan. Da vi når første væskestation er der omkring 50 m op og gruppen foran går i opløsning, herfra er det nedkørsel indtil vi begynder på stigningen. Da stigningen begynder og vi slår over i dirgonal går jeg for at sige det midt, elendigt på ski, og min muskulatur syrer hurtigt til. Op af bakken vælter bagfra kommende løbere forbi og jeg taber meget.

Ca en km fra toppen kommer Maja Solbakken forbi sammen med en ung fyr, hun er vel omkring 15 år og slog mig sidst jeg gik Vardfjelløbet, jeg tænker at det skal være løgn og prøver at hænge mig på men jeg har ikke en chance for at matche deres dirgonalgang.

Lidt før toppen er der et sytykke på et par hundrede meter hvor der ikke er kørt løjper, og her er der ikke antydning af stavfæste, og det iser lidt under skiene, men jeg får mig kabbet op på toppen og får begyndt nedkrørslen og jagten på de foranliggende, jeg har dog indset at jeg reelt kun har chance for at hente de to som kom forbi lige før toppen.

Der går heller ikke længe inden jeg er på Majas bagski, hun vejer vel ikke mere end en sæk kartofler og får derfor ikke så meget fart på nedkørslen som et kødbjerg som mig. På fladen kan jeg stage forbi, i løbet af et par killometer får jeg kontakt med den unge fyr foran, jeg ligger der ikke så længe før han vil have mig op foran for at trække, jeg tænker at der ikke skal være nogen smalle steder og trækker indtil omkring en km før mål hvor vi når nogle bakker hvor han så let som ingenting går fra. Jeg stager som en besat på opløbet men har ikke en chance for at nå nogen. Kommer i mål på omkring 1.20 og det er vel også en slags træning...

Ebbe

Erik til Silkebrog MTB.

2010-03-26T07:54:00.003+01:00

Erik har været i aktion i Silkeborg, læs mere om hans løb på eriksk.dk

Vigtig Vinter-sejr

2010-03-21T20:03:00.004+01:00

Denne uge kom årets anden sejr i hus for Team Classic Poker! Og igen i et rent vinteropgør, denne gang mod selveste Team Donation!
Scenen var Johnsgård i Norge og fælles vinter-træningslejr (læs: efterskoletur for HNIE), hvor den dagligt stod på de berømte og berygtede "dødstræninger", når der ikke var undervisning/træning for eleverne (snehuletur, toptur, adventurerace, isbadning...).
Tilbage til "Le Grande Finale":
Efter en uge med træning var styrkeforholdene tydelige, Torbjørn og Ebbe var klart eliten og uden sammenligning bedst, toptrænede efter en hel vinter på ski. Henrik var god og lukrerede på lækker teknik og imponerende form. Simon og undertegnede var som sædvanlig irriterende cirka lige gode, dvs. uden form for teknisk kunnen, men med en enorm trang til at vinde over den anden. Maria var lige i haserne på førnævnte og altid med fightervilje.
Så hvordan kunne man afslutte alle disse træninger med manér? Selvfølgelig med en stafet som nævnt i indledningen, 5 km på langrend klassisk stil.
Første-turen var en dyst mellem Simon og Maria. Planen var på forhånd klar, Simon skulle hente al den tid han kunne, for at anden-turen mellem Henrik og Asger skulle floppe. Og det lykkedes for Simon at få et hul! Uheldigvis for Maria styrtede hun i starten alt imens at Simon måtte knokle med et snedækket spor på ruten.
Jeg kunne derfor starte ca. 1 min og 30 sek. før Henrik, til en yderst ubehagelig fornemmelse af at være forfulgt. Stik imod min egen forventning nåede han aldrig op og jeg kunne sende Supermanden Ebbe ud på 3. tur ca. 20 sek. før Torbjørn.
Et drama var dermed skudt igang, noget der for en amatør kunne minde om OL i miniformat, stjernes sammenstød.
Ude på ruten kom Torbjørn op og var presset til at rykke fra, hvorefter Ebbe kunne nyde godt af gode spor, hvorefter han med uhyggelig stag styrke kunne rykke fra i nedkørslen. Endelig kom opløbet på Stadion/Marken. Alle råbte og skreg mens Torbjørn prøvede at presse sig forbi, men sejren var en realitet! Det føltes som at vinde VM og den bedst mulige afslutning på turen var en realitet! Hvad anden kan vi sige end.. "Vi ses igen næste år".. Prylböger..
Asger/

Fælles træning i is og sne

2010-02-23T07:58:00.001+01:00

Fællestræning i is og sne!
Hvis nogle undre sig over hvordan det føles IKKE at føle sine tæer eller fingre og eventuelt sidder inde med en lille sadomasokistisk djævel der netop ønsker netop det, så ryk nærmere.. for her kommer opskriften:
Man støver cyklen af en iskold og frostklar morgen i februar, hvorefter man forvildet flakker lidt rundt i kælderen for at finde udstyret, der jo som sig hør og bør er spredt i et utal af afkroge, selvfølgelig i sidste sekund inde mødetidspunkt og med et slående resultat: Kun ét styks sko-overtræk og ét par tynde cykelhandsker hvor to fingre titter ud af slidte huller. ”Nå det går vel nok, man skal vel lige i gang” tænker man, hvorefter man dropper sko-overtræk og satser på de tynde vanter.
Dagens mål var HNIE og fed fællestræning med Classic Poker arrangeret i fællesskab med Key Experiance (Tidl. Summit). Dagens første delmål var dog for mit vedkommende at mødes med Erik og Rikke kl.8.30 og efter at have mistet kontakten til den yderste halvdel af mine fingre ved blot at køre ned af Langelandsgade var der udsigt til en laaaang tur til Ry. Heldigvis havde Erik et par ekstra tynde handsker, og det hjalp. TAK!
Turen til Glarbo var årets uden sammenligning mest isede og godt at arrangementet af samme grund var flyttet til løb/indetræning. Mine tæer var hurtigt som fraværende klodser der ikke var til at komme i kontakt med, men så sådan måtte det nu engang være.
Vel fremme var fællestræningens første indslag et 9,7km oløb i Danmarks flotteste natur, i klart og flot vinterdragt. Jeg skulle løbe med Erik, hvilket man kun sjældent kommer ud af med selvtilliden i behold.. Kun op af Lille Knøsen var han næsten prisgivet, stejlt! Og i glatte kondisko samt med 20cm dyb sne. Hævnen var dog sød op af Himmelbjerget, hvor jeg måtte kapitulere i sneen og gå, mens han lystigt løb frem og tilbage.
Med alle mand tilbage på efterskolen skulle den klassiske adventuredyst stå, HOCKEY!! Dræber (læs. Smadre) holdet med Allan, Michael, Erik og Muren de kaldte Agnete.. Mod det mere teknisk finurlige hold bestående af Rikke, Sessel, Dan, Undertegnet og Simon med de altoverskyggende gribe-fødder. På trods af et flot 1.set til sidstnævnte hold løb Dræberne med frontfiguren Michael med sejren.
Volleyball blev en ny gyser, hvor De Gamle rykkede fra land, med et tankskibs taktik, langsomt i gang med siden ustoppeligt!
En super træningsdag der blev afsluttet med endnu en cykeltur, igen med kolde fingre men en fed start på sæsonen.
Asger/

Indlandsisen på ski

2010-02-18T13:54:00.004+01:00

Er gjort så mange gange - og koster en formue af penge og tid at organisere - så hvorfor ikke lade sig inspirere af et af Danmarks absolut bedste adventureraces - Thy til lands, til vands og i luften og udnytte noget af Danmarks rå, barske og uberørte natur...
Undertegnede besluttede ret impulsivt, at gå strækningen fra Lodbjerg til Bulbjerg på ski... Og heldigvis var det bare at tage langrendsskiene, pakke en rygsæk og køre op og sætte bilen fast i en snedrive og så ellers ud over stepperne...
Det var en fantastisk følelse i lille DK at starte ud på en skitur i uberørt klitterræn med solen bagende i ryggen på vej over Lortpøt!... Det viste sig dog at være rimeligt tungt at trampe spor gennem klitterne - men det gav nogle fantastiske udsigter og "vilde" nedkørsler - og ikke mindst følelsen af at være i uberørt natur. Jeg fandt redningsvejen - hvilket gjorde det lidt nemmere at gå, da man ikke hele tiden trådte igennem lyngen.
Det sidste stykke mod Vorupør blev kørt på stranden - desværre i modvind... Men sneen var fint pakket, så det var muligt at skøjte. Fik et par gode snakke med folk, som kiggede lidt på the lonesome rider... Hyggelige folk de Thyboer!
Fik handlet ind i Vorupør og fandt shelterpladsen i Tvorup Plantage. Bålet varmede, mørket faldt på, og jeg sov!
Næste dag blev en kanondag! Det var godt nok overskyet og dagen startede med at kæmpe mig gennem bjergfyr og klitter... Omkring middag kunne jeg købe en fastelavnsbolle i Klitmøller og herfra begav jeg mig ud i Hanstholm vildtreservat. Skønt område med masser af dyr, rådyr og kronvildt - jeg forsøgte ikke at skræmme dem op -da, de har det temmeligt hårdt i vintervejret!
Så ca. 40 dyr hele vejen over... Passerer også en mindre kløft med en "frådende elv"- heldigvis fandt jeg en isbro, hvor passagen var mulig...
Jeg kom over reservatet, videre op og ned til Jammerbugten og langs kysten til Vigsø. Vandet var helt blik -og selvom jeg passerede en lejrplads omkring kl. 17, valgte jeg at nuppe den næste shelterplads i Madsbøl plantage. Jeg regnede med, at det ca. ville tage en time, at gå det stykke...
Men det blev mørkt, jeg blev tørstig - og ikke mindst sulten - og efterhånden indstillede jeg mig på, at være kommet for langt. Plan B var at fortsætte de næste ca. 10-12 km til Bulbjerg, hvor jeg så kunne sove i bunkeren, (hvis den da ikke var føget til). Jeg satte mig, tog dunjakken på og lavede en fremragende jægergryde og fik kogt lidt vand. Skønt - og jeg kunne nu mærke, at det var 11 timer siden jeg var startet ud...
Jeg kom op på skiene igen - og selvfølgelig 300 m. længere fremme kom parkeringspladsen, hvor jeg mente jeg kunne finde shelteren fra... Det kunne jeg selvfølgelig ikke... Efter flere afstikkere ind ad skovveje blev jeg nød til,at komme ud og finde asfaltvejen for at kunne komme rigtigt "ind" på shelteren.
På vejen kom jeg forbi et hus... ud af huset kom en rigtig flink Thybo. 5 minutter senere sad jeg og spiste ris og and familien - og sluttede af med chokolademousse og kaffe - og sov på gårdens høloft! Sådan... Næste morgen sov jeg rigtigt længe - og det blev op af formiddagen før vi havde snakket Thys geografi og skønhed godt igennem og fortæret morgenkaffen... Jeg fik tilbudt et lift tilbage til min bil i snedriven ved Lodbjerg. Så jeg efterlod bagagen og speedløb til Bulbjerg og tilbage til Madsbøl - hvor jeg så fik klaret "hurdlen" i forhold til at komme tilbage til bilen og fik den ovenikøbet trukket fri af driven...

Hvad kan man lære af turen...

Eventyret og gæstfriheden ligger lige udenfor døren - og man behøver ikke altid rejse om på den anden side af jordkloden for at finde det... -Og Thys natur er et rigtig godt sted at starte!

/Simon

God "start" på en søndag

2010-02-15T07:47:00.002+01:00

Helt fantastisk dag i går!
Jeg har på det seneste virkeligt ledt efter formen og vi havde i går aftalt at gå på ski i fem timer. For ligesom at få det overstået, var det planen at gå afsted herfra klokken halv ni.
Solen var på vej op på en himmel næsten uden skyer og det var bare 5 grader så der var lagt i oven til en virkelig fin dag!
Vi kom afsted og kørte meget roligt på de samme løjper som jeg kører i til hverdag, men der var andre planer, da vi kom ned til Jota("bygden" heroppe) var der kørt løjper sydpå, hvor jeg aldrig har kørt før, og planen var at vi skulle en runde ned og vende. Solen var efterhånden kommet op vejret var mildt og uden vind og der var masser af dyrespor: mår, lækat, rype og elg. Vi var forbi steder med mystiske navne som for eksempel "Trolltjønåsen" men så ingen trolde. Da vi havde været længst sydpå og vendte stopper Henning lige pludselig op og peger med staven, og der løber to elge på vej væk fra os. Jeg har aldrig før set elge mens jeg var afsted på ski... vildt fedt.
efter tre enhalv time, forlod den ene os, men vi to andre fortsatte.
For at få det sidste med og nyde vejret og udsigten gik vi men en løjpe som er oppe og vende et stykke over trægrænsen, og på vej op ad den kom flow følelsen for mig, helt sådan tranceagtigt, et kvarter hvor der ikke bliver sagt noget men bare gået på ski i raskt tempo og fin rytme.
Næsten på toppen stoppede for at drikke og nyde udsigten, godt med et minuts pause! Det var i et kryds hvor man kunne gå rundt op fjeldet en ekstratur på næsten 14 km. Vi besluttede os for ikke at tage den vej, en beslutning jeg er meget tilfreds med i dag.
På de sidste par hundrede meter mod toppen af løjpen var det som om Henning satte tempoet lidt op, og lige før vi begyndte på nedkørslen kiggede jeg på pulsuret som sagde 180, det er måske lige i overkanten på det tidspunkt, så det var godt at kunne stå i æg og slappe lidt af.
Alt i alt var turen fantastisk. Godt vejr, gode løjper og ski og med gode kammerater på tur.

3 under par!

2010-02-05T09:36:00.003+01:00

Ja, jeg er ikke blevet golfspiller - men udnytter Himmelbjergets golfbane optimalt i øjeblikket til langrendsløb. Da jeg tidligere, sammen med Ebbe, har konkluderet at træning er snyd - måtte jeg jo konkurrere med mig selv igår.
Jeg startede med 1 runde på golfbane i et tempo - så jeg ikke mente jeg kunne løbe stærkere 20.04 blev tiden... Dette blev banens par...
Nu gik konkurrencen ud på, at jeg skulle blive ved at løbe runder indtil jeg ikke kom under banens par!
Første forsøg gav jeg den max. gas - og løb på 19.38..
Næste runde - nu vidste jeg, at jeg virkelig skulle æde mig selv - og det ville holde hårdt... 18.30... Tungen hang nu ud af halsen og jeg tænkte med frygt tilbage på sidste års dødstræning med Erik, Torbjørn og Anders A...
3. forsøg - var ved at vælte et par gange - og var lige ved at miste orienteringen... Jo, den fik alt, hvad jeg havde... 18.12! Fu.. Så måtte jeg jo ud på endnu en omgang... Jeg havde dog slet ikke mere i benene. (Armene havde jeg på intet tidspunkt haft noget i!). Sidste runde blev løbet på 22.18... Endelig tabte jeg til mig selv - og kunne trisse hjem over markerne!

”Det er da sundere end at sidde på en bar og ryge hash”

2010-02-01T18:15:00.004+01:00

Det var hvad Kirsten – sekretær og ”mor” på Stadsarkitektens Kontor i Randers, hvor jeg pt. sidder i virksomheds praktik som arkitekt – sagde, da det gik op for hende hvad jeg EGENTLIG gik og lavede i min fritid.

Om ovenstående også gælder for weekendens løb WAR – Winter Adventure Challenge – er jeg ikke helt sikker på. Måske kan oplevelsen alligevel sammenlignes. Ved flere lejligheder kunne jeg ikke mærke mine hænder og fødder og min tale blev lidt usammenhængende og søvn fik vi ikke meget af... tjoo, egentlig kunne jeg lige så godt have siddet på en bar og røget hash...

Jeg hentede Bjarke på Sorø Station kvart over tre, efter at have taget turen fra Århus. Bjarke kom direkte fra langrendsferie i Norge – forberedende kuldetræning...
Vi gate crashede Sorøhallens omklædningsrum 2 og gjorde den gode gamle ”hvor-lang-tid-tager-det-to-piger-at-klæde-sig-på-til-fest-joke” til skamme. Det tager i hvert fald to drenge omkring en time at klæde sig på til vinter adventure race. Vi fik helt styr på både mad-, tøj-, og overnatningsstrategi – for fanden, det er jo bare 2x6 timer...

Op til starten i Holberg Arkaden midt i Sorø, var der god stemning blandt de 15 hold, som alle så ud til at være klar til den danske vinter... En kort instruktion og starten gik på 16 km o-løb. Strategien med bare at være med i frontgruppen, skulle snart vise sig at være svær at overholde. De første 4km var rent løb og det var der bare nogen der kunne gøre hurtigere end os. Heldigvis blev det snart til rigtigt orienteringsløb og selvom man ikke længere som orienteringsløber kan tage patent på at kunne orientere i dansk adventure racing, så fik vi lov at føre feltet, som bestod af tre hold an.

Vi kunne ikke løbe fra dem, det var helt klart, men da vi stod overfor et højre eller venstre vejvalg og egentlig havde startet på det venstre, tog jeg en beslutning og hev Bjarke med tilbage og ind gennem et krat langs en gammel indhegning. Det lignede en gedigen fejlbeslutning, men snart løsnede krattet sig og vi kunne følge et stendige, næsten 500m, lige ind i posten. Der var ingen spor i sneen – altså var vi forrest.
Det holdt så et par kilometer, indtil vi igen skulle 4-5km derudaf på asfalt. Roadrunners med Dennis Lisbygd og Janus Høhne hentede og satte os så let som ingenting og vi måtte sætte vores lid til MTB-etapen...

Løbeturen endte ved det gamle siloanlæg i Sorø og efter en 30-40meter rapelling var det på cyklerne. Vi havde ikke sprængt tidsplanen nævneværdigt, så 3 timers MTB skulle vi da nok lige kunne klare... Vi kunne hurtigt se at det ville blive lidt af en kriger-etape. Posterne lå i alle hjørner af de fire kort og skovstierne var stort set umulige at cykle på. Tempoet var mildest talt lavt. Da vi samtidig ikke kunne finde toeren og løb rundt efter den i 20 min. og blev hentet at de hold vi lige havde sat, var stemningen ikke helt god. Jeg greb telefonen og ringede til løbsledelsen... da vi alligevel fandt posten og jeg skammeligt måtte erkende at det blot var kortet der var dårligt og ikke posten der stod forkert. Pinligt. Så var vi tre hold samlet igen og dødskampen i 25cm sne med cykler fortsatte. Vi begyndte at forstå at det ville blive en RIGTIG lang nat og vores vand var allerede frosset til is...
Vi fik relativt let hul til de to andre hold og klippede post 3 alene. Strategien var klar – store udenomsvejvalg på asfalt! Vi kørte tilbage ind gennem Sorø og satte kursen østpå – op imod vinden. Efter få kilometer gik min lampe så ud... ikke optimalt... faktisk langt fra optimalt...noget nær en katastrofe... Da Bjarke stadig mente at det var bedst at jeg tog mig af orienteringen, besluttede vi at flytte Bjarkes batteri over på mig. Vi vidste dog at Bjarkes batteri ikke var helt opladet, så vi måtte tænke lidt kreativt og spare på strømmen. Vi fik overbevist os selv om at det faktisk var en fordel at køre helt uden lys, fordi man så ikke ville bekymre sig så meget om at ligge og zigzagge mellem snedriverne, men bare kørte lige på og igennem dem. Det skabte nogen ganske interessante situationer, hvor man kom med 30-35 km/t ned ad en bakke og ind i 40-50 cm sne. Heldigvis er det blødt at lande i...
Med lidt hjælp fra månen, et par gadelamper og korthusk fandt vi en rytme, hvor vi var klar på at det kunne gå hen og tage hele natten det her... Vi morede os med at gå og gætte på hvad klokken mon var, mens vi skiftevis cyklede et par meter og gik et par...
Det sværeste at håndtere var uvisheden om forholdene. Man kunne udse sig et godt stykke på asfalt, for så at opdage at det var helt umuligt at cykle. På de åbne passager blev man hurtigt faretruende kold pga. den stride blæst, men på stykkerne med dyb sne og læ, fik man varmen igen af at gå i sne til knæene og slæbe på cyklen...
Der var en lang kamp, men med lidt hjælp fra de lokale der ”læige kuånne furklarre os veien fra Haavebuy te Kneistei” blev det faktisk til en hyggelig ekspedition og den sidste halvdel føltes væsentligt kortere end den første. Da vi endelig nåede Gerlev kl. 3 blev vi lige sendt på en lille kurve-definitionsjagt, rundt på højskolens område. ”Det kan nok gøres på et kvarter” sagde hjælperne... Right! - med Starship Enterprise på en varm solrig eftermiddag med tyngdeloven ophævet måske. Vi havde 9 timer i benene, 10 kg på ryggen og frøs ad helvede til... Vi joggede rundt i jævnt tempo på 35 min. Kl. 3.44 var vi i mål fra første etape. To frosne dunke med is på min cykel fortalte mig at jeg kun havde indtaget omkring 1½ liter vand i løbet af de sidste 9 timer, så jeg gik amok på termokanderne med varm saft.
Der var lige tid til at par boller med tunsalat, før teltet skulle rejses og vi lige kunne nå... 45 min. i sækken. Til at slå telt op ville vi lige tænde lyset som vi jo havde sparet på hele turen. Det holdt 2 minutter og vi forstod for alvor hvor heldige vi havde været... Vi havde prioriteret komforten, og 2x2 kg dun holdt os begge komfortabelt varme, men tre kvarter er ikke længe at sove...

Da vi stod op og kom i de våde og en anelse!!! kolde sko, var Per og Emil, Team keep-going.dk og Roadrunners/keep-going.dk med Bjørn A. og Pernilla ankommet. Per og Emil droppede campingferien og gik direkte ud på 2. etape, mens Bjørn og Pernilla valgte et par timer i teltet og dermed at starte for sent på andendagen. Mens vi stod der og gjorde klar til start kom Dennis og Janus, som havde taget en slapper i en lade ude på ruten, ind. De kunne ligesom Per og Emil, gå direkte ud på dag to... I alt var vi altså kun fire hold med i konkurrencen om at gennemføre hele ruten og yderligere fire hold var stadig i konkurrencen – syv havde valgt at stoppe.
Vi var altså de første ude af døren om morgenen kl. 7 og det var mørkt og vi havde intet lys. Den første ½-1 time klarede vi på korthusk og med hjælp fra en gadelygte i Gerlev.
Post 1 var bemandet idet Kaare lige stod og vejrede stemningen hos de passerende hold. Vi var godt tilfredse idet småvejene var blevet ryddet i løbet at den tidlige morgen og tempoet derfor var noget højere end dagen før. Da vi samtidig satte kursen sydover og havde 10 sekundmeter vind i ryggen, gik det pludselig stærkt. Dagens etape var afkortet pga. forholdene, så nu skulle vi bare hjem...
Selvfølgelig var det ikke så enkelt, for cykler man mod syd, må man givet vis senere cykle mod nord og det skulle vi selvfølgelig også. Pga. udmattelse havde kroppen svært ved at arbejde sig til varmen og i Skelby besluttede vi at besøge købmanden for at lave et måltid mad. Heldigvis var forretningen bestyret af et par utroligt flinke unge mennesker og vi fik lov til at nyde vores stående taffel på Frisko-fryseren. I den tid vi stod der var der ingen der kom og købte en Kæmpelæske...
Vi slæbte jo stadig rundt på trangia-gryde, gasblus, 2xtrekkingmåltid og havregryn, fordi vi havde faldet for de lækre tunsalatboller... En gang kartoffelmos mit rindfleisch gjorde godt og på trods af den halve times pause, så vi ikke tegn på at Per og Emil havde overhalet os. Men det havde Dennis og Janus - det 4. hold i konkurrencen. De havde dog valgt at skære af på dagens etape og var dermed ude af konkurrencen.
Den sidste del af MTB-ruten bød på en del bakker omkring Tuelsø og da vi endelig endte i Topshøj Skov var vi godt smadrede i benene. Her skulle vi lige klatre, først i et klassisk gymnastiksalstov og derefter i et rebnet, før vi kunne lade os fire ned på den anden side af vores makker. Så var der bare 17,6 km o-løb hjem... Piece of cake!

Det var ubetinget det længste orienteringsløb jeg nogensinde har løbet. Det var det selvfølgelig ikke, men det føltes sådan. Der var sne til knæene HELE FUCKING VEJEN og løbe, var noget man gjorde hundrede meter ad gangen, når der endelig var en kort passage på en større grusvej.
Vi gik ud på løbet ved 12-tiden og begyndte seriøst at overveje om vi kunne nå det inden tidsgrænsen kl. 16.48. Efter hånden som vi kom rundt kunne vi dog se at det nok skulle gå. Efter de sidste hårde 5-6km, som faktisk var på pænt underlag, kunne vi løbe ind gennem Holberg Arkaden i Sorø og modtage vores flotte 1.-præmie-rosetter. 18 timer og 52 min. Nogenlunde det dobbelte af hvad vi havde regnet med 24 timer tidligere, da vi stod og pakkede taskerne.

Der er mange der har spurgt hvorfor løbet ikke blev aflyst. Jeg syntes af Kaare og de mange glade og kompetente hjælpere fortjener stor ros for netop ikke at aflyse og i øvrigt for et super godt arrangement med o-løb af høj kvalitet, SportIdent-registrering, fede klatre-momenter og varieret MTB samt ikke mindst skiftezoner med varmt vand og frugt og energi. Sorø WAR er et eksempel på AR når det er aller mest barsk og uforudsigeligt. Om det så er godt eller skidt er op til den enkelte at dømme, men vinter-AR er en disciplin helt for sig selv...

/Erik

Skiløb i Italien

2010-02-01T11:51:00.002+01:00

Først og fremmest et stort tillykke til Erik og Bjarke som vandt det første danske adventurerace i år. Det glæder vi os til at høre mere om!
Jeg har været i aktion på skiene til Marcialonga i Italien.
Det gik godt formen taget i betragtning, det gik godt i 3 timer og så var der ikke rigtigt mere at køre med.

Jeg kunne virkeligt godt have tænkt mig en tid under 4 timer, men bliver vel nød til at være tilfreds ud fra træningsgrundlaget.
Det blev et lidt mærkeligt løb, allerede fra starten af, efter knap en km lå der lige pludselig en gammel mand i sporet og tog sig til venstre side af brystet.
Der var ikke nogen der stoppede andre end Bjørn(en anden fra vores gruppe) og mig. Han havde sandsynligvis fået et hjerteslag, men han var ved bevidsthed, så jeg brugte et par minutter på at talt med ham på mit gebrokne italiensk. Herefter var der andre der tog over og fik tilkaldt hjælp.

Herefter gik tiden med at gå forbi folk, lige indtil Canazei hvor jeg så ryggen af en der også gik forbi folk og virkede til at manøvrere godt mellem folkene, jeg hængte mig på svenskeren(som han var) og vi fik et godt samarbejde. Med under 20 km igen spurgte han om jeg ikke vil hvile lidt og ligge i læ, men han øgede farten og jeg faldt lige så stille af(havde godt kunne mærke i noget tid at kræfterne ikke slog til til mål, men det er med at få så meget ud af træningsgurndlaget som muligt.)

Herefter var det tungt, der var ikke mere at skyde med for danskeren, og da vi ramte bakken var jeg i tvivl om jeg ville nå toppen i dag... men efter et kort smørestop hvor der blev smasket smøring under skiene, var festet godt, men jeg mistede vel mellem 50 og 100 placeringer op af bakken...

Alt i alt en god oplevelse, og placeringen blev fejret behørigt i går aftes!

Det behøver ikke tage hele dagen at kvæste sig selv.

2010-01-21T22:49:00.000+01:00

Det behøver ikke tage mere end en time at blive godt og grundigt træt og slidt i kroppen.

Svein og jeg havde aftalt at går intervaller på skiene i går.
Vi skulle gå seks runder i den stejle del af lysløjpen og slutte af med 2 runder i den mere lette del.

Svein har igennem hele efteråret trænet en del, min mening er at træning bør forbydes ved lov ;-), det er for mig og se snyd!

Vi lagde ud med et kvarters opvarmning for lige at få gang i kroppen. Herefter lagde vi hårdt ud på første runde.
Jeg kunne allerede fra starten mærke at jeg sled lidt med at hænge med men vi nåede den sidste bakketop og "målstregen" samtidigt.
Allerede på anden runde begyndte jeg at stivne, og syre til i det mest bratte partier af løjpen, og jeg kom en del efter, og Svein kunne begynde at se alt træningen bære frugt. Efterhånden som runderne blev flere blev afstanden mellem mig og Svein større.

Eneste lyspunkt var at jeg klarede at holde tiden på runderne rimeligt konstant på ca. 3 min pr. interval.

Da vi endelig skulle i gang med de mere flade runder, hvor jeg normalt ikke har problemer med at følge med, slog jeg da også Svein på den første runde, men på anden runde kunne jeg virkeligt mærke trætheden og i et sving mistede jeg balancen en anelse og mistede et par meter til som jeg ikke klarede at tage ind igen... røv.

Men efter endte runder var der gået en time og dermed pointen.... man behøver ikke bruge hele dagen på at træne sig træt, man skal bare af og til træne lidt anderledes og måske lidt hårdere...

Her til aften gik jeg en lille time meget roligt og følelsen var rigtig god og jeg havde lyst til at gå og gå og gå, så måske har træningen hjulpet alligevel...

Nyt tiltag - Himmelbjergegnens Crossduathlon

2010-01-19T14:49:00.003+01:00

Endelig en løbetur med mening - og ikke mindst frisk luft....
Efter at have stået en 1½ time i malestøv fra køkkenloftet på Knøsgården, (som "bare lige" skulle pudses ned), blev jeg reddet af gongon´en.
Dagens gongon var Henrik Jørgensen, som lige som jeg selv, arbejder på Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole.
Vi har længe snakket sammen om, at det er oplagt at lave en cross-duathlon for alle interesserede i vores super område. Nu skulle ruten detailplanlægges og måles op.
Da løbet er for alle - elite, motionister, efterskoleelever, var det vigtigt, at den ikke var alt for hård - løberuten blev 3 km - og med en store stigning sidst på ruten. Der bliver såvel teknisk løb og løb på grusvej, hvor de, der har hang til dette, kan give den gas.
Cykelruten bliver ligeledes lagt således, at der bliver noget for alle - singletrack, grusvej, græs og et helt nyt spor! (Hvis vi får lov). Ruten er ca. 3 km - og skal køres flere gange. MTB-ruten er så tilpas spændende, at vi godt tør invitere mtb-klubberne i området...

Vi har brugt devisen - Det skal være noget vi synes er fedt - så synes andre det sikkert også...

-Hmm, undskyld, hvis indlægget til forveksling ligner en invitation! Så sæt nu for dælen kryds i kalenderen den sjette marts. Vi garantere for godt racevejr, latterligt lavt startgebyr og ikke mindst kaffe og kage bagefter!
Udenbys racere - kan jo lave en træningssamling ud af det - og er velkomne til overnatning i skolens sheltere!

Der kommer snart en hjemmeside med lidt info - det har Henrik helt styr på - ruten vil også blive lagt ud osv... Vi har tænkt os, at bruge emit-udstyr til tidtagningen, så vi kan få en flot resultatliste med mellemtider osv.

Eleverne skal primært stå hjælpen, indskrivning, vejvisning, rutemarkering osv.

Nå, ja - og løbeturen var fin - heldigvis kunne man jo sætte tempoet ned og diskutere ruten, når pulsen kom for højt op... -og det gjorde den...

-Og nu skal jeg vist tilbage til loftet, støvet og P3

/Simon

Koldt heroppe!

2010-01-10T17:01:00.003+01:00

Der sker ikke så meget herinde, og hvis jeg kender gutterne ret så er det ikke fordi de ikke træner... jeg tor faktisk de står mere på ski derhjemme end jeg gør heroppe, så jeg kan ikke forstå at der ikke kommer nogle flere indlæg...
Sagen heroppe er den at temperaturen den sidste uge har ligget under -30, så jeg har ikke fået trænet... i dag sneg temperaturen sig så op på omkring -26, og så måtte jeg da straks ud af døren, og du i solskinnet.
Det er bare med at få klattet lidt fæstevoks under skiene og så komme afsted, så snart man kommer lidt op i højden bliver det varmere, så jeg gik op på den øverste løjpe, som dog er føget godt til, da den heller ikke er blevet kørt i en uges tid.
Da jeg først kom op i løjpen var der kun -14, og da der ingen vind er i øjeblikket var det rigtigt fint.
Trænings intensiteten ved turen kan diskuteres men det var fedt at komme ud på bræderne igen!

Vintertræning i Norge.

2009-12-29T16:53:00.003+01:00

Minus 26 grader og en forkølelse, der gør, at jeg hoster og sprutter mere end min gamle bedstefar på 97, når det begynder at gå op ad og tempoet kommer i vejret.

Det er ingredienserne til dagens langrendstur i Norge, hvor jeg traditionen tro er oppe for at aflevere Ebbe, der skal tilbringe vinteren på Johnsgård.

Vi havde ellers planlagt en fin tur i dag, og vi havde fået følgeskab af en lokal, så nu skulle jeg rigtig give den gas. Ruten startede med at gå op i fjeldet, men efter at have kørt jævnt op ad i 3 km var jeg fuldstændig smadret og måtte kastehåndklædet i ringen. Ole, Ebbe og vores lokale følgesvend Henning fortsatte op af fjeldet, mens jeg vendte om og fandt mig et spor med knap så mange stigninger.

Det blev alligevel til ca. 18 km, som blev tilbagelagt i imponerende 2,5 time. Så venter lidt med at booke billetten til Vancover og vinter OL.

Billedet viser mig, da jeg kom i mål efter dagens etape.

Hammel Cykelcross 2009

2009-12-12T17:40:00.005+01:00

ÅH NEJ!!! For filen da - igen har man tilmeldt sig et løb - og så et cykelløb - og igen er der kun 10 minutter til at Kallestrup står og tripper nedenfor trappen og gerne vil afsted - og igen når man kun lige at sluge havregrynene. Det er koldt, det er trælst, der er rødvin i urinen og man har ikke engang noget at få sin kaffe - ja, der er sgu endda en smule frost på pandaens ruder... indvendigt!

4 timer senere ...

ÅH YES - Hold kæft hvor var det fedt! Vi kom afsted, vi fik pulsen op og der blev kørt om kap og mtb´en har sjældent været mere mudret og kæden jammet så meget på 45 minutter! Men Kanont, når man kommer afsted disse dage!
Cykelcross er jo en særlig niche indenfor cykling - og en sjov en af slagsen har vi nu erfaret - actionpacked, mudret og bare fuld gas. (Altså det man nu har i sig). Faktisk så sjovt, at vi blev og så A og B-rytterne (måske i håbet om lidt "action") Jovist - de kørte stærkt - men ikke bedre, end at vi med vores slots øl i hånden kunne rette på de hurtigste rytteres teknik... "Bare hold linien - ikke klikke den ene fod ud - vel!!!"
- Og så har jeg vist købt en brugt cyklecrosscykel! Yihaa!

Lidt af en "koldstart" del 2

2009-12-10T15:58:00.002+01:00

På utallige opfordringer(i hvert fald en fra Simon), kommer her et lille sammendrag fra resten af teknikkurset.

Dagene startede med en overdådig morgenmads buffet, med alt hvad hjertet(i denne søde juletid)begærer af norske specialiteter, jeg holdt mig dog fra sildene og rakfisken(rådden ørred), da vi lige efter endt morgenmåltid blev jaget op i træningstøjet og derefter ud på ski.

Så stod den ellers på Tekniktræning og fejlretning 2-3 af formiddagens timer.
Allerede efter formiddagens træningsøkt var jeg godt mør i arme ben og ryg, men ikke noget som en god "lunch"-buffet og en times morfar ikke kan råde bod på.

Om eftermiddagen blev det også til 2 timers runder i løjpen, som afsluttes med at der blev optaget lidt video... så var det ellers ned på hotellet (ca 2 km) som foregik i meget raskt tempo for lige at se hvem der nu var blevet bedst efter "alt" det teknik man nu havde lært. På turen til hotellet var der en halvstejl bakke med nogle skarpe sving og et "danskerhul!" jeg skal ikke her komme ind på hvorfor det hed sådan ;-)

Vel hjemme på hotellet var det med at komme ned og sikre sig en god plads i saunaen, hvor der blev fortalt røverhistorier fra de mange turløb som alle har deltaget i.
Så stod den ellers på video, hvor man kunne se sig selv og de andre i slow og få kommenteret og rettet de sidste småting.

Efter en god time i teorilokalet, var det så ned og forsyne sig igen, til det store norske julebord med alt hvad hjertet begærer af lækkerier, så blev der ellers givet frit og folk kunne nyde det antal øl man syntes man havde fortjent i løbet af dagen.

Sådan fik weekenden hurtigt ben at gå på, så før jeg vidste af det var det blevet søndag eftermiddag og jeg sad i et tog på vej til Oslo og færgen til Frederikshavn.

Jeg havde den obligatoriske kahyt for mig selv på færgen og gjorde flittigt brug af den da jeg sov 10 timer på turen hjem.... langrendsformen er ikke der hvor jeg gerne ville have den skulle være, men det kan vel nå at komme endnu...

Lidt af en "koldstart"

2009-12-04T18:21:00.002+01:00

Jeg er i øjeblikket på langrendskursus i Norge.
Vi ankom i går eftermiddags, Jeg havde rejst hele natten og ikke rigtigt fået sovet i toget eller bussen.
Da vi først skulle have den første teoridel kl 19 valgte vi at slå noget tid ihjel med en lille skitur, jeg havde på forhånd tænkt mig en tur for lige at finde "snefølingen" igen, men da de andre(3 tosser mellem 40 og 50) også skulle ud valgte jeg at slå følge med dem... det skulle hurtigt vise sig at være en dårlig beslutning.
De har allerede kørt flere hundrede km på ski i denne serson, og da det var min sersondebut blev det hurtigt tungt at følge med.
Vi havde bestemt at gå på en forholdsvis flad runde som er lidt over syv km.
De tre som jeg gik med er alle konkurrence mennesker og det stod hurtigt klart at de lige skulle føle hinanden på tænderne
Allerede på første runde kunne jeg mærke at min form slet ikke er der hvor man kunne ønske.
Jeg hang konstant 5-10 m bagefter, men da vi kommer tilbage til start hører jeg, til min egen store overraskelse, mig selv spørge om vi ikke lige skulle have en runde til.
Samtidigt kommer der en til med, og som en anden gruppe gadehunde skal han da også lige finde sin plads ved at skrue voldsomt op for tempoet i starten.
Anden runde blev noget tungere end første for mit vedkommende, men jeg må have lært lidt, for da den sidst ankommende spørger om vi skal have en runde til, hører jeg nu, til min egen store tilfredshed, mig selv sige at det hvis er nok for min del.

Det var en rimelig træt Snerling der lagde sig efter 2 timers skiteori.

Jeg skylder måske lige at fortælle at kurset er super godt og vores lærer der tidligere har været på det norske langrendslandshold, Pål Gunner Mikkelsplads, er helt fantastisk dygtig.
Håber virkelig jeg formår at huske og bruge de ting som han siger, for man kan mærke en kæmpe forskel i fart og energiforbrug, når man "går rigtigt på ski"

Mudderbad i Mårslet

2009-11-30T12:18:00.003+01:00

2. afdeling af vintercuppen bød på en god omgang mudderbad. Opskriften var masser af regn i dagene op til løbet og 200 tilmeldte ryttere til at køre i et forvejen vådt spor.

Men det ændrede ikke på, at det var en rigtig god rute, som Måslet Cykel Motion havde lavet til os. Masser af singletrack, mudrede stigninger, et enkelt stykke på en større sti, glatte gangbroer, græs med karakter af mudder, 3 mindre trapper og brosten var ingredienserne.

Det var masserstart og som altid var der kamp om pladserne ved starten. Det blev ikke bedre af, at der altid var der en del ryttere, der ikke var helt realistiske omkring deres egen styrke og havde placeret sig alt for langt fremme. Og jeg mangler stadigvæk kamikaze cykelryttergenet til at køre som en vanvittig i starten, så måtte bruge første halvdel af den første omgang på at overhale en hel del ryttere, men derefter var det egentlig god plads i sporet.

Men det var en fed dag i skoven og min cykel har aldrig været så beskidt før.

Resultatmæssigt ved jeg ikke rigtig, hvor jeg står. Af uransagelig årsager har min chip ikke registreret nogen tider.

Erik kørte sig ind på 3. pladsen kun 1 min. 15 sek. efter Klaus Vesterlund fra Team Rivette, så mon ikke han er ved at køre sig i form igen.

Se TV 2 Østjyllands indslag fra løbet her

/Martin

Kom så ud i skoven....

2009-11-24T13:23:00.002+01:00

Det må være mit råd til alle jer, der sidder på og fiser den af på sofaen og brokker jer over vejr og vind....

Havde egentlig planlagt en tur rundt om Juelsø, men lidt overarbejde på jobbet igår betød, at jeg først ramte sengen kl. 0230 i nat, og man skal jo have lidt søvn, så sov lidt længere end planlagt. Var lidt rusten, da jeg fik væltet mig ud af sengen, og Mette havde også været så sød at nævne vasketøjet, inden hun skule ud af døren, så følte et vist pres for at ordne det. Så alt i alt var stemningen ikke optimal, da jeg stod op.

Da jeg havde væltet lidt rundt, kunne jeg også se på mobilen, at Mette havde haft ringet. Shit - hun ville nok lige minde mig om vasketøjet. Pligtopfyldende som jeg er, ringede jeg tilbage, men hun ville heldigvis sige noget helt andet: "Skynd dig at komme på cyklen og afsted i skoven. Det regner i Horsens, så det kommer nok snart til Silkeborg. Kom afsted, mens solen skinner og nyd det også lidt for mig".

Ja tak. Væk med den dårlige samvittighed over vasketøjet og på med cykeltøjet. Vejret var perfekt og Slåensø blev målet for dagens tur.

Efter at have kørt ca. ½ time mødte jeg Torbjørn Gasbjerg ude i Østerskoven. Han skulle slå lidt tid ihjel mens bilen var på værksted, og han synes Slåensø lød som en god ide, så han vendte cykel og kørte med.

Det blev til 1 time sammen, hvor vi nåede ud på Knøsen, Udsigten og ned forbi Kongestolen og Slåensø. En rigtig fed tur, og som Torbjørn sagde, så kunne vi næsten kalde det for en træning.

Så fastholder mig budskab om, at du skal hoppe i løbe- eller cykeltøjet og komme ud i skoven i stedet for at sidde og læse om det.

Husk mtb vintercup i Mårslet på Søndag.

/Martin

P.S: Nåede faktisk også lidt af vasketøjet, så du kan godt nå begge dele.

Ekstremt - Martin Strel

2009-11-18T12:05:00.002+01:00

Så filmen "Big River Man" på DR2 igår... Vildt

www.amazonswim.com

Sindsygt... Fascinerende... og ikke noget man har lyst at gøre efter...

MTB-Vintercup Silkeborg

2009-11-08T13:55:00.004+01:00

Uha uha uha... Rø...tur til undertegnede igen :-) - Men det skyldtes udelukkende mit dækvalg....

Erik, mener jeg, at jeg så lige inden starten gik...

Martin Husted så jeg røven af ude på 1. ste omgang...

Kallestrup bad mig holde til side, så han kunne komme forbi opad en eller anden træls bakke...

Placeringer i herre:
4. Erik
11. Husted
28. Kallestrup
32. Mig selv

Jeps - fed rute, lidt af hvert, kunne være en fornøjelse, hvis man havde en ordentlig rugbrødsmotor - og ikke bare en ordentlig tank!

Tak for et godt arrangement - og godt kørt gutter... Men bare vent til de indfører vægthandikap i mtb....

/Simon

Silkeborg MTB - Night Ride Cup

2009-10-28T22:34:00.007+01:00

Hårdt at konkurrere, når man er i form. Sindsygt hårdt, når man ikke er!
Kallestrup og undertegnede trodsede dagens/aftenens regn - spændte hjelmen og tændte de store lamper - og trillede med i 2. afdeling af cuppen. Første afdeling var gået hæderligt - selvom det var voldsomt hårdt pludselig, (efter 3 mdr´s pause) at banke pulsen op i det røde felt... Men der er kun en vej tilbage i form...
I dag skulle der køres i Nordskoven - og banelæggeren, var åbenbart endnu vildere med bakker end jeg normalt er. Bare prøverunden var en prøvelse... Uha...

Så gik vi igang - jeg startede som lyn og torden på den første stigning og overhalte en 4-5 ryttere... hvilket medførte at resten af turen bestod af "damage control" oven på den eksplosion af lårbasserne , som denne kamikaze-aktion naturligt medførte... Runderne var ufatteligt lange, stigningerne grusomme, og mudderet sugede sig til dækkene - og halvvejs igennem sidste runde kom Kallestrup op bagfra - i et tempo - så jeg troede det var Simon Qvortrup, der kom blæsende... Jeg forsøgte forgæves at hænge på Henrik - men der var totalt udsolgt... Henrik havde disponeret løbet en hel del bedre end jeg selv... Godt kørt!

Nøj, fy for den, hvor kan man blive træt på 1 time - nu skal jeg lige mande mig op og ned i kælderen og få smurt cyklen. Derefter står den så på tudekiks...
Tak til SIF-MTB for endnu en kanon træning - som hen ad vejen må kaste en smule form af sig...

Gæst hos Classic Poker!

2009-10-19T22:35:00.003+02:00

Se, det hele startede ret tilfældigt. Et lille adventure-løb med idrætsstudiet hvor Erik SK blev hidkaldt som stand-in på Løberens hold, lidt snak frem og tilbage og trylletrylletrylle så sidder man til AACC-briefing fredag d.16/10 med to garvede CLP-drenge!
Jeg var meget spændt, da jeg har været halvskadet og absolut ikke er i storform, men Ebbe og Henrik var meget afslappede og min præstationsangst forsvandt stille og roligt.
En briefing og en kort nats søvn senere stod vi klar og parate bag ved "start-stigen". Vi havde fået udleveret kort til MTB-O, Inliners samt kano, men det først by-orienteringskort blev først givet ved start.
Afsted det gik i et tempo som bekymrede mig lidt, men med en god trækhest Ebbe (som blev min trofaste motor det meste af tiden), gik det derud af med Henrik på kortet og os bagefter. Der skulle løbes trapper i massevis og Århus-åen blev passeret i kommando-kravl.
Min eneste præference deltagermæssigt var Anneberg hvor jeg kender Lise og så vidste jeg at Summit og Claire var stærke hold. Jeg fandt min egen måde at holde nogenlunde styr på hvor vi lå, det handlede om at tælle piger i modløb på trappe-passagerne, så var man nogenlunde med i regnskabet!!!
Løb er absolut ikke min stærke side, så drømte mig op på cyklen og var glad da drømmen endelig gik i opfyldelse. Afsted det gik, der var stadig en del varme i efterårssolen og vi trillede fint derud af, men bedst som der var ved at være god fart i cyklerne og et langt landevejsstykke ventede os, punkterede jeg selvfølgelig og vi måtte bruge 5 minutter slange-skift. Op igen og videre ud over stepperne. Ebbes træksystem blev brugt flittigt, en modvind og lidt modbakke gav godt stræk i elastikken, men der blev bare knoklet på. Bedst som jeg glædede mig over at det værste løb var overstået kom vi til cross-banen hvor 6 omgange skulle passeres. På vej ind møder vi Anneberg for udadgående og det øger min motivation at få lidt kontakt med de foranliggende. Ebbe og Henrik klør bare på og kommer med kvikke bemærkninger, det hjælper det hele. Et par bakketoppe og en sø senere og cyklerne bliver skiftet ud med kano og våddragt. Mine kollegaer fra Løberen i Århus kommer med opmuntrende tilråb og efter et kort ophold i skiftezonen triller vi ned mod vandet. Drengene med kano og mig i gammel-kone løb ved siden af.
Der skal svømmes ud til en bøje, alle mand skal i kanoen og ro ned til Silistria, på land og tilbage igen. Det går rigtig godt. Ebbe har luret hvordan vi kommer i kanoen fra vandet, så det går smertefrit og vi skovler godt derud af. Jeg tæller 3 piger på turen ud, altså må vi ligge ca. nr. 4. Vi surfer i god stil (nogenlunde da) på land, klipper posten og efter lidt moslen rundt kan vi begive os tilbage. Vi skal dog lige entre et skib hvorfra der skal foretages 3 spring. Ebbe tager de 2 høje udspring og jeg får to hjælpere til at holde mit kulderystende korpus sammen, indtil jeg har begge ben på rælingen og kan hoppe det lave udspring. Fy for pokker det var en kold omgang!
Ind til land ig en halvsunket kano og afsted mod skiftezonen, hvor de stive ben mosles i rulleskøjterne. Afsted mod Ørnereden på en smal og klistret cykelsti og så skal der træffes et vejvalg som hedder gennem skoven på skøjter eller en omvej på asfalt?
Henrik vælger skoven og sammen med et herrehold begiver vi os tværs igennem skoven til meget morskab for de øvrige gæster. Henrik deler gavmildt ud af sine flagermus og på turen hjem er vi flyvende.
Igen et skift tilbage til løbeskoene, som Henrik fortrøstningsfuldt sagde til mig i slutningen af vores inliners-tur, manglede vi bare en "lille af-joggetur" i form af trailrun, men nej... Jeg blev fælt skuffet og mismodig da jeg så kortet. Måske er jeg dårlig til at navigere, men jeg kunne godt regne ud at turen var mere end 5 km og 10 måske også. Drengene var lige en tur oppe i en lysmast på Atletion, tre poster skulle findes på stadion og så gik det afsted.
Så var jeg død... helt og aldeles død! Masser af opmuntringer, en slurk cola og lidt druesukker fik mig lidt til hægterne og vi kunne løbe forbi Team Anneberg.
Det blev en lang og sej mental og fysisk kamp for mig. Så ville benene godt, så ville hovedet ikke, så ville begge dele, men så stod benene af. Heldigvis var Henrik godt løbende og vi fandt ud af det glimrende nummer-system også fungerede som effektivt træksystem!
Vi holdt Anneberg bag os og kom i mål som hvad vi troede rakte til at blive nr. 3 i mix-rækken. Godt tilfredse og mig aldeles taknemmelig for alt den hjælp kunne vi gå i bad, spise udsøgt McD mad og vente på præmie-overrækkelsen.
Noget overraskede blev vi placeret som nr. 1, da Team Summit og Claire havde henholdsvis løbet trailrun forkert og manglede kontrolposterne.
Så en kæmpe oplevelse og erfaring rigere sidder jeg nu i min seng 2 dage senere, med stadig stive stænger og tænker tilbage på et fedt løb!
Tusind tak for det, jeg skal nok arbejde lidt på "det der løb" og få formen pudset af:-)
Hilsen Marie

AACC - set fra sidelinien

2009-10-18T09:47:00.009+02:00

ÅRETS SIDSTE RACE - beklager den rodede opsætning, men mine evner rækte ikke længere på bloggen...

Så var det tid til CoastZoneChallenge i Århus. Da jeg stadig døjer med betændelse i senerne omkring foden - fulgte jeg med fra PC derhjemme og så en del af løbet live...

Jeg tændte computeren kl. 9.00 og var meget imponeret over live-trackingen - det var spændende at se holdene bevæge sig rundt på kortet. Vores herrehold lå længe og battlede med Team Donation på MTB-O turen. På kanoetapen, så det dog ud til, at vi klart rykkede fra Donation, som ikke rykkede sig ud af flækken...

Vores mix-hold lå lidt længere tilbage, og på et tidspunkt stod de stille i en 5-10 minutter - det viste sig at være en punktering.

Allan og jeg sprang i adventure-Pandaen og susede til Århus. Hele tiden var vi logget på - og kunne se, at vores herre-hold, (troede vi), nu var igang med inliners - mens Donation stadig ikke havde rykket sig ud af flækken!

Vi kørte bilorientering efter live-trackingen, hvor den lille cirkel viste vejen for pandaen - men hvad var nu det! Vores herrehold rendte pludselig rundt på vejen foran Pandaen meget våde og iført våddragter - baksende med en kano! Hmrmf???***?=^? Skulle de ikke være langt foran på inliners nu?

Der var blevet byttet rundt på gps´erne - så vi havde heppet på det forkerte hold! Vores herrehold havde været uheldige i kanoen - og havde haft en hård og vådtur!

De kom dog hurtigt videre! Desværre sprang Søren Strunges gamle "løberknæ" op - og han måtte fornuftigt opgive at gennemføre den sidste omgang trailrunning. Asger og Ronni luntede turen igennem og kom ind på en sikker 2. plads - desværre uden for konkurrence

Senere kom vores mixhold ind fra kanoerne - også temmeligt våde og kolde! -Al deres tøj var blevet gennemblødt - men de løb videre med højt humør! De lå nummer tre - men pga. de foranliggendes hold fejl endte de øverst på podiet!

Kanoetapen så for mig ud til at være adventure, når det er bedst! Kampen med elementer!

Her er det så Ebbe der smiler - Sikkert fordi han skifter Århus Bugtens kolde vand ud med Sumatras i 40 dage fra på mandag - Jalan - Jalan herfra!

"Ada banyak harimau di sini?"

/Simon

En varm efterårstræning i Sydspanien.

2009-10-12T14:50:00.000+02:00

Uret viser 06.30, da alarmen på mobiltelefon bipper. Det er stadigvæk mørkt uden for, og jeg overvejer en ekstra gang, hvorfor jeg står så tidligt op i min ferie. Men får væltet mig ud af sengen uden og ud i køkkenet og spiser lidt morgenmad.

Kl. 0700 er jeg klar til afgang og går uden for. Det er dejligt lunt, ca. 15 grader, og månen lyser landskabet op, så det er ikke nødvendigt med en lygte.

Jeg finder cyklen frem. En gammel udtjent mtb med slør i baghjulet og uden nogen form for suspension, men den kører trods alt frem ad, når jeg træder i pedalerne. Påbegynder en cykeltur, som i måneskinnet bringer mig gennem mandel og olivenplantagerne og tættere på foden af det lille bjerg på 1053 meter, som det er målet at bestige for at se solopgangen. Tempoet er ikke imponerende, dels pga. cyklen noget tvivlsomme stand, et genstridigt gear og vejens dårlige kvalitet.

Efter 30 min. når jeg frem til foden af bjerget, hvor jeg parkerer cyklen og påbegynder opstigningen. Det er stadigvæk månen, der levere lyset, men jeg kan så småt se, at solen er begyndt at vågne langt mod øst. Turen op ad bjerget foregår ad en mindre sti. Forsøger at løbe det meste af vejen, men er par steder bliver nærmere speedtracking pga. stigningerne Solen begynder så småt at få mere og mere magt, så jeg sætter tempoet lidt op i håb om at nå toppen, inden solen kommer fri af horisonten.

Efter 45 min. når jeg toppen - netop som solen kommer fri af horisonten og stiger op over middelhavet. Det er en helt fantastisk udsigt, og jeg bliver siddende på toppen i 10 min. og nyder, hvordan solen stiller og roligt for magten over landskabet under mig. Og sender en lille morgenhilsen til gutterne hjemme i DK, som må nøjes med rusk og regn.

Turen hjem er en ren fornøjelse. 30 min. løb og 20 min. cykling bliver afsluttet med en tur i poolen, hvorefter jeg sætter mig til morgenbordet, som svigerfar pænt har dækket på terrassen.

Alt i alt en god efterårstræningen i det sydspanske landskab lidt uden for Allicante.

/Martin

Rolig men meget lang træning

2009-09-27T10:57:00.004+02:00

Jeg havde lørdag en halvlang træning... startede 09.20 hvor jeg kørte fra sæteren hvorfra jeg fredag havde været med på elgjakt.
Planen var at cykle de godt 60 km til byen Tolga, på dårlig asfaltvej.
De første 5 km gik fint, men så skulle jeg dreje 180 grader og fik vinden ind forfra, og så var der ellers modvind resten af vejen(det er selvfølgelig løgn for der var faktisk næsten 5 km, med noget der lignede medvind).
Det blev en tung tur, hvor det mest spændende der skete var at jeg så en nyskudt elgkalv ligge på en mark ved siden af vejen. 500 m senere mødte jeg en jæger i en traktor på vej for at hente den hjem.
Efter to en halv time var jeg fremme på Tolga, hvor jeg gjorde et kort stop for at købe lidt sødt og noget at drikke, mens jeg håbede på at blive samlet op.
Mens jeg sad og spiste, havde jeg lagt madden fra mig et kort øjeblik, da jeg stoppede den i munden igen stak det i tungen, jeg hev maden ud igen og sad der en hveps, som åbenbart lige havde stukket mig i tungen... røv.
Heldigvis viser det sig at jeg ikke er allergisk og tungen hævede ikke så meget.
Jeg cyklede videre sydpå og blev efter 10 km samlet op, som aftalt.
Anden del af dagens træning bestod i en tur med en bekendt ind og se til hans skotske highland kvæg som går løst på et stort fjeldområde.
Det blev en fin tur ind i fjeldet, hvor vi blandt andet så ørn, og var inde og besøge en over 100 år gammel sæter. På vej ud så fandt vi lidt af dyrene vi så efter, og de er ret godt tilpasset og kamufleret! Vi var først ude en halv times tid efter det var blevet mørkt efter ca 7 timer i fjeldet.
Det blev en lang rolig tur med mange indtryk, flere steder på vandreturen, blev man lidt i tvivl om der overhovedet bor andre mennesker oppe i dette ingenmandsland. Vi var i virkeligheden ikke ret langt væk.

FarOut - et par dage efter

2009-09-08T09:33:00.002+02:00

Turen til Sverige blev en hård oplevelse, og jeg kan allerede fra starten afsløre, at vi udgik efter 28 timer.

Det var den mest mærkelige start jeg nogensinde har været med til. Ikke pga. disciplinen, men fordi vi kun var 5 hold til start, idet flere hold havde meldt afbud i løbet af fredagen. Det virkede helt forkert, at der kun stod 15 personer til briefingen, som i øvrigt var meget uformel og afslappet - men det var hele atmosfæren egentlig omkring løbet.

Men da første starten gik, så tænkte man ikke længere på antallet af hold. Første disciplin var et langt nat o, hvor vi måtte klippe posterne (26 stk.) i valgfri rækkefølge. Vi kom godt afsted og orienteringen gik fint. Tempoet var jævnt, men ike super højt. Taktikken var hellere lidt langsomt og sikkert end hurtigt og usikkert. Til trods for at vi kun var 5 hold i skoven, så mødte vi rent faktisk to af de andre hold derude.

Efter o-løb stod den på korthuske ned til en elv, hvor vi skulle ud på to forskellige øer og klipper en post. Vi valgte den sikre med noget længere rute ned til elven, og vi bøvlede lidt med at finde øerne. Men det lykkedes, hvorefter det gik tilbage til stævnecentrum.

Her skulle vi afsted på mtb-o, og det var på ingen måde nogen god oplevelse rent orienteringsmæssigt. Vi brugte rigtig lang tid på post 1, som lå godt gemt og ikke havde nogen reflekt på. Det vidste sig at post 1 kom til at kendetegne vores mtb-o meget godt. Jeg kom aldrig rigtig ind på kortet, og vi brugte rigtig lang tid på de første 4 poster. Det betød at vi gik glip af klatring på klipper ved post 10, da vi kom 10 minutter for sent til posten. Det lykkedes os at komme frem til post 12, som var kajak. Det var kl. 11 lørdag formiddag.

Kajakdelen var rigtig fed. Vi skulle ro i skærgården, hvilket var super lækkert. Der var en del vind, så vi fik også nogle gode bølger at lege i - rigtig fedt. Undervejs på kajaketapen skulle vi i land på forskellige øer og klippe poster. På den ene ø skulle vi klippe 6 poster, så det blev til et lille o-løb - rigtig fedt. Vi kom rigtig fint igennem kajaketapen og var ved rigtig godt mod. Etapen gik fra A til B, så da vi kom i land regnede vi med, at vi skulle løbe tilbage til cyklerne.

Det skulle vi også, men det vidste sig, at det var et rigtig langt o-løb med 20 poster, der skulle føre os tilbage. Vi kom i land kl. 17, så vi kunne se, at det nok begyndte at blive mørkt inden vi ville være fremme ved cyklerne, og vi fik oplyst, at der ikke var reflekser på o-posterne. Vi kom godt afsted og igen gik orienteringen rigtig godt, men tempoet var ikkke specielt højt. Der var ikke de store problemer med at finde posterne, men ved post 11 var det blevet så mørkt, at vi måtte have pandelamperne frem. Samtidig begyndte jeg at få problemer med min højre lille tå, som gjorde sindsyg ondt. På vej mod post 12 prøvede jeg at tape den ind, men jeg kunne ikke rigtig løbe på den. Så det gjorde kun ondt være og tempoet blev rigtig langsomt.

Pga. mørket tog det også længere tid at finde posterne, da vi faktisk skulle stå oven i dem for at se dem. Det gik langsomt fremad, men vi fandt alle poster og var fremme ved cyklerne kl. 02.00. Her fik vi at vide, at vi ikke længere kunne fortsætte på den oprindelige rute, men vi kunne nærmest selv vælge, hvad vi så ville. Enten kunne vi cykle til stævnecentrum eller ned til kajakkerne, hvor vi kunne ro kajak i mørke. Efter kajakdelen skulle vi så løbe igen.

Efter lidt råslagning bestemt vi os for at køre tilbage mod stævnecentrum, dels fordi vi var sindsyg langt efter nr 2, så alt konkurrenceelement var forsvundet. Samtidig var der ingen chance for at jeg ville kunne løbe efter kajakdelen pga. problemer med lilletåen. Det var ikke nogen fed beslutning at tage.

Vi havde egentlig besluttet at klippe de sidste 8 mtb-o poster på vej tilbage til stævnecentrum, men da Thomas var ved at falde i søvn på cyklen, valgte vi at køre direkte tilbage til stævnecentrum, hvor vi ankom kl 03.00 lørdag nat efter 29 timer. Jeg kan afsløre, at vi faldt hurtigt i søvn, da vi ramte liggeunderlaget.

/Martin

FarOut 2009 - dagen før afgang.

2009-09-03T18:10:00.002+02:00

Udstyret er sat frem og er klar. Forplejningen er indkøbt, og det sidste batteri til pandelampen skal snart i opladeren. Det hele handler om at blive klar til FarOut Multisport 2009.

Det er i morgen det går løs, nærmere bestemt kl. 21.30, hvor Allan og jeg, flankeret af Thomas Labo fra Team Skandia, skal deltage i FMS 2009.

Vi har været så letsindige at melde os på elite, hvilket betyder ca. 240 km, fordelt på ca. 50 km løb, 160 km mtb og 30 km havkajak. Derudover byder løbet på forskellige rebaktiviteter og muligvis lidt fosskajak. Løbet er non stop uden tvungen hvile og man skal bære alt forplejning under hele løbet. Den forventede vindertid er 35 timer.

Løbet foregår i Sverige i området omkring Mörrumsåsen, og arrangørene forventer ca. 3500 højdemeter, hvilket i sig selv ikke er skræmmende over så mange kilometer. Oplægget til eliten er er svær orientering og mountainbike på så mange stier som muligt og så lidt asfalt som det overhovedet kan lade sig gøre.

Setuppet for et super fedt adventurerace er tilstede - så nu håber vi formen rækker til at få maksimalt udbytte.

Hardtail eller fully?

2009-08-30T14:18:00.003+02:00

Er kommet til at købe mig en ny cykel - nærmere bestemt en Pronghorn med fuld suspension.

Kan godt afsløre at det kræver en større afskrivning på bankbogen, så spørgsmålet er om pengene er godt givet ud i forhold til en hardtail med samme udstyr.

I dag var jeg afsted på min første længere tur på cyklen sammen med Allan. Turen gik rundt om Juelsø, så der blev både kørt på grusveje, større stier og single track. Og der er virkelig en mærkbar forskel fra en hardtail til fully'en. Der er ingen tvivl om at komforten er væsentlig bedre på fully'en, idet bagenden ikke hoppper og danser, når man kører ned ad eller hen over tekniske stykker med rødder og andet godt - og jeg føler, at jeg kører sådanne stykker hurtigere end jeg gjorde på min gamle cykel.

Har også testet cyklen på tekniske stykker i forbindelse med afholdelsen af et mtb kursus i Silkeborg Nordskov, og der er ingen tvivl om, at der er noget at hente, når kørslen bliver teknisk. Må kan opnå et mere jævnt tråd og bruge kræfterne på at holde fart i cyklen fremfor at slåsse med en dansende bagende.

Det store store spørgsmål er, om der noget at hente i forhold til adventurerace, hvor vi tit kun kører på asfalt eller store grusstier. Til det må jeg sige, at det nok er status quo. Har ikke problemer med at følge med, når det går op eller lige ud på de større veje, og når jeg låser bagdæmperen, så opfører cyklen sig som en hardtail. Men hvis der skal være noget at hente i forhold til hardtailen, så skal løbet byde på mere teknisk mtb med single track og lignende. En sidegevinst ved fully'en er, at man undgå rigtig mange hårde stød op i kroppen, så man er ikke så smadret i kroppen efter en lang tur i skoven.

Glæder mig rigtig meget til at teste cyklen i næste weekend, hvor Allan og jeg drager til Sverige for at køre FarOut sammen med Thomas Labo fra Team Skandia. Vi skal cykle 160 km, så der blive rig mulighed for at teste fully'en i et hårdt og langt adventurerace.

Så er pengene godt givet ud?

Jeg er super tilfreds og har ikke fortrudt mit køb - føler jeg er blevet hurtigere i skoven. Men man skal helt sikkert sørge for at få en bagdæmper med lock out, hvis cyklen skal bruges i adventurerace - ellers kommer man til kort på de lange asfaltstykker.

Og i sidste ende handler det jo om kræfterne i bentøjet - fully eller ej, så kan jeg alligevel ikke køre hurtigere end Erik.

Sjov træning?

2009-08-29T23:00:00.000+02:00

Martin har helt klart ret i at nogle træninger er bedre end andre! Og nogen er sjovere.

Har i dag været ude at cykle med Henning igen, dvs. jeg troede at vi skulle løbe en tur nede ved ham, men da jeg kom derned på cykel var han klar på cyklen... så vi cyklede. Jeg har også fundet ud af hvorfor nordmændene kalder en mtb for en "terrengsykel".

Vi startede med at køre et par kilometer op ad en skovbilvej, efter 18 min var vi oppe, hvorefter Henning drejer fra stien og siger "Det kan godt være vi kommer til at trække lidt." "Fint nok!" tænker jeg.

Vi cykler omkring 50 m før vi må af cyklerne og trække, og det gør vi så 20-25 minutter, til vi kommer hen over en lille ås, hvor det begynder at gå ned af og tynde ud i de store sten, her cykler vi så 500 m i mos, lav og lyng, kun afbrudt af et par ture hen over styret for at se nærmere på underlaget.

Pludselig kan vi ikke cykle mere, vi bliver nød til at trække ned igennem noget blokmark, med meget store sten. Nu er vi kommet ned i skoven igen, og det begynder at blive sumpet vi skal krydse en lille bæk der løber gennem myrren, den er ikke mere en 30-40 cm bred men da jeg hopper over synker mit ene ben i til skridtet... Nu støder vi på den anden skovbilvej vi ledte efter. Den går hen over myrren, hvor det lige akkurat går an at cykle, de fleste steder.

Henning stopper dog pludselig og kundgør(med baggrund i sin enorme viden om norsk geologi og jordbundsforhold) at han har fundet en gammel bæk under myren. Jeg er tilbøjelig til at give ham ret da halvdelen af hans forhjul er forsvundet i underlaget. Efter ca 20 min i myrren, fortsætter vejen på tørt underlag, og farten bliver sat lidt i vejret, ikke så meget da det i mellemtiden er blevet mørkt.

det tager ikke så kort tid før vi er ude på asfaltvejen, og på vej hjem grinende bliver vi enige om at "næste gang skal vi have pandelamper med!"(det sagde vi i øvrigt også sidste gang hvor vi bare lige skulle ud et oar timer fra kl 20 og var hjemme omkring 0:30). Vi havde på turen tilbagelagt omkring 12 km med en gennemsnitsfart på ca 9 km/t... Nogen træninger er bare sjovere end andre.

De 12 km hjem fra Henning blev tilbagelagt i et meget moderat tempo.

Almindsø stafetten

2009-08-28T08:01:00.003+02:00

Onsdag blev Almindsø stafetten afvilket i Silkeborg. Det var 27 gang at stafetten blev afviklet, og det er efterhånden noget af et tillløbsstykke med med ca. 500 hold. Stafetten er 4 x 4 km, og ruten er en grusvej rundt om Almindsø.

Det var Henrik, Allan, Jørgen Erik og mig, der stillede op for holdet, og vi mødtes kl. 18 en halv time før start. Tiden frem mod start gik med at underspille formen og og finde på undskyldninger for, hvorfor ingen af os følte os i form til at løbe en fornuftig tid - så alt var som det plejer.

Henrik skulle løbe første turen, og han placerede sig klogt helt fremme i første række på startlinjen, og han kom afsted, som var han skudt ud af en kanon. I følge Henrik selv, så fik han allerede problemer kort efter start, men han kom alligevel rundt i 15 min. 28 sek, hvilket placerede os lige uden for top 10, da mange af holdene havde valgt at bruge en rigtig hurtigløber på første runde.

Allan tog over for Henrik og kom godt afsted ud på anden runde. Allan har døjet med en blodsamling omkring venstre ankel og hæl siden 12 timers mtb løbet, men kort før start fik han grønt lys af en fysioterapeut til at give den max gas. Allan kom rundt i 15 min. 38 sek, og han havde løbet os tættere på top 10, da flere af de foranliggende hold havde langsommere folk på anden turen.

Efter Allan stod Jørgen Erik på spring, og han havde kun forsøgt sig med dårlig form, som undskyldning for en langsom tid. Han mente ligesom Henrik, at han kom i problemer kort efter start, hvilket måske forklarer, hvorfor han kom rundt i 15 min. 28 sek. nøjagtigt ligesom Henrik. Vi var nu kommet op på 10. pladsen.

Jeg skulle løbe sidste tur og f'ølte mig okay klar. Havde undskyldt mig med, at jeg havde været afsted på lang tur mandag og tirsdag, så benene var lidt trætte. Men da jeg først kom ud på ruten, fandt jeg et fint tempo og der var masser af løbere at overhale, så man kunne bare kigge fremad. Ved 2 km mærket kunne jeg se tiden var 7 min. 40 sek, så jeg havde en ide om, at jeg løb samme tid, som de 3 andre. Ved målet blev jeg heppet det sidste stykke og kom rundt i tiden 15 min. 25 sek., og vi endte på en samlet 9. plads ud af de 185 hold i herrerækken.

/Martin

25 km o-løb

2009-08-23T20:26:00.002+02:00

I går var jeg afsted på 25 km o-løb, som blev afviklet i forbindelse med danmarks længste o-løb på 50 km. Løbet blev afviklet i Silkeborg og bestod af 2 sløjfer på 12,5 km.

Første sløjfe var i Nordskoven, og der blev lagt ud i rigtig højt tempo, men jeg bestemte mig hurtigt for at finde mig eget tempo og satse på orienteringen. Det viste sig at være en god ide og der gik ikke mange poster før, der igen var kontakt med de forreste. Jeg fik følgeskab af en løber fra forsvaret, som valgte at følge mig og nærmest selv pakke kortet væk - men det var da også hyggeligt med lidt selskab. Orienteringen gik rigtig godt og efter første sløjfe lå jeg som nr. 4 eller 5, så jeg håbede på at anden sløjfe ville byde på rigtig svær orientering, så jeg havde en chance for at indhente de foranliggende.

Desværre bød anden sløjfe på en tur i Vesterskoven med nogle lange stræk undervejs, hvor hurtigløberne rigtig kunne hente noget tid. Men allerede ved første post på vej over med Vesterskoven hentede jeg løbets nr. 3, der var faret vild i forbindelse med en overgang fra 4 cm kort til o-kort, så jeg lugtede blod. Men det skulle hurtigt vise sig, at der ikke var de store udfordringer orienteringsmæssig, og da jeg ikke var lige så godt løbende, som de foranliggende havde jeg ikke en chance for at hente dem. På et af de lange stræk kom der også et par stykker op bagfra, som løb rigtig hurtigt, og jeg kunne ikke følge med - desværre. Jeg havde stadigvæk følgeskab af min skygge fra forsvaret, og sørme om han jeg indhentede ikke også valgte at lege skygge. På et tidspunkt hørte jeg dem endda blive enige om bare at lade mig finde vej, men det gjorde mig nu ikke så meget, da jeg var sikker på, at jeg var hurtigere end dem begge i en evt. spurt.

Det lykkedes mig at smide mine to skygger 3 poster før mål, så jeg blev fri for at spurte i mål. Blev nr. 6 overall og nr. 4 i min klasse i tiden 3 t 23 min, så det var god træning fra mod FarOut.

/Martin

Inliners i natten

2009-08-17T15:07:00.003+02:00

Så kom jeg ud på noget der kan kaldes træning igen. Min højre fod og fodleddet driller mig gevaldigt efter vores tåbelige, men dog spændende, rendevouz i Jura-bjergene. Jeg har ligget helt stille... Desværre stadig ikke nogen klar bedring.
Nå, men jeg fattede mine inliners og rullede på arbejde - herlig tur ad paradisvejen - DK´s måske bedste inlinesvej. God asfalt, masser af sving og masser af bakker!
Turen fra mig er ca. 11 km.
Kom godt derud. Eleverne skulle tage 300 meter svømmeprøve i Slåensø, så Henrik og jeg skiftedes til at svømme over med dem - de var seje! Jeg rullede selvfølgelig også ned til Slåensø og retur - 10 km ialt.
Da jeg skulle hjem var klokken blevet 23.45. Det små regnede, men stadig fedt. Jeg kørte med min exposure Joystick fra Podium Kiss.

Den sad perfekt på hjelmen og gav et super godt overblik over vejen. Flere gange så jeg lyset reflekteret fra rådyr - og en enkelt ræv - kanon!
Da jeg kom hjem, var jeg egentlig godt træt - MEN for s...., alle mine nøgler var på skolen.
Jeg måtte altså tilbage igen og håbe på, at et vindue eller andet stod åbent... Hold kæft, hvor kan man være distræt nogle gange - og typisk mig...
Jeg trillede tilbage gennem paradiset -Joysticket var dog ved at være løbet tør for strøm, så det slog over på laveste lysstyrke, hvilket dog var rigeligt - endda også i høj fart ned ad bakkerne...
Jeg kom ind på skolen, fandt mine nøgler, og fandt en seng - og trillede hjem her til morgen....
Det blev således til ca. 54 km inliners - det forværrede ikke min skade, ellers også er det fordi jeg har ondt alle de andre steder skøjterne trykkede...
Nu må jeg snart have fortjent en tudekiks...

12 timer i Jylland

2009-08-16T09:37:00.004+02:00

Er lidt øm i benene efter gårsdagens træning. Træningen var deltagelse i 12 timer i Jylland, som er et 12 timers mountainbikeløb, der blev afholdt Silkeborg Østerskov med stævnecentrum ved Fort Østerlund. Allan Leed og jeg stillede op som 2-mands hold, og formålet med deltagelsen var at få nogle kilometer i benene, og en træning med høj intensitet - vi havde luret, at vi ikke havde en chance for at vinde løbet. Der var 3 forskellige klasser at deltage i: Solo, duo eller 4-mands hold, så der var masser af deltagere.

Vi havde set på hjemmesiden at ruten var 10,2 km, hvoraf ca. 40% var på mindre stier, så med vores kendskab til Østerskoven regnede vi med omgangstider på lige omkring 30 min. Derfor var taktikken at køre 2 omgange, hver gang vi var på cyklen.

Men vejrguderne synes åbenbart, at ruten skulle være lidt hårde end planlagt, for masser af regn lørdag nat og formiddag efterlod en våde og fedtet skov, og med 209 hold til start tog det ikke lang tid før sporet var kørt fuldstændigt op. Jeg startede ud med at køre de to første omgange, hvor sporet stadigvæk var rimeligt godt, men mine omgangstider på 38 og 39 min. viste, at vores ide om 30 min pr. omgang ikke var realistisk. I hvert fald ikke for os, men de førende rytter i de forskellige klasser kørte på lige omkring 30 min. pr. omgang.

Allan skulle køre de 2 næste omgange, så jeg regnede med at have ca. 80 min. til cykelvask og hvile, men sådan skulle det ikke gå. Mine bremser drillede, så jeg gik hen til SRAM, der lavede gratis service under hele stævnet. Dommen var ,at der skulle skiftes klodser både foran og bag på, og da WE BIKE, som havde en stand med udstyr ikke tog dankort, måtte jeg låne en cykel og køre ned til Virklund og hæve penge. Herefter var det tilbage og købe klodser og over til SRAM og få dem monteret, så der var ikke meget tid tilbage at hvile i.

Allan kom godt rundt med omgangstider på 40 og 43 min, og jeg stod klar til at køre de to næste omgange. Jeg kunne hurtigt konstateret, at sporet nu var kørt rigtig meget op, og det var blevet rigtig fedtet, så det alle opkørsler var meget glatte. Første omgang gik okay, men jeg kunne godt mærke at tempoet var faldet lidt, og jeg kunne bagefter se, at omgangen havde taget 45 min. Min næste omgang var en lang kamp. Gearet var fuldstændig mudret til, så det ville ikke skifte ordentligt, og jeg havde store problemer på den omgang. Måtte af cyklen og rode med gearet undervejs, så det blev til en omgangstid på 50 min. Ikke ligefrem tilfredsstillende.

Herefter tog Allan 2 omgange mere, mens jeg fik vasket cykel og gjort mig klar. Allan kørte 2 fornuftige omgange på 44 og 46 min, men ved skiftet fik vi aftalt kun at køre en omgang resten af tiden. De viste sig at være en fornuftig taktik og kombineret med lidt opklaring i vejret begyndte det at gå lidt hurtigere ud på ruten. Min næste omgang tog 42 min, igen var der lidt problemer med gearet, nærmere bestemt, så ville bagskiftet ingenting. Så da jeg havde sent Allan af sted gik turen igen til SRAM. Dommen var klar - kablet til bagskiftet var næsten knækket, så den kom ikke til at virke mere. Jeg fik SRAM til at justere bagskifteren, så kæden lå nogenlunde midt på kassetten - så måtte jeg kæmpe mig igennem 3 gear. På det tidspunkt lå vi på 17. pladsen.

Det viste sig ikke at være helt skidt. Jeg kørte mine sidste 4 omgange på lige omkring de 40 min, så måske jeg skulle have gjort det fra starten. Eneste ulempe var, at jeg måtte løbe op ad de tekniske opkørsler, da jeg ikke havde et lavt nok gear. Men jeg overhalede en del, der cyklede, så det kostede mig ikke noget tid. Allan begyndte samtidigt at køre stabilt på omkring 43 min. pr. omgang.

Men katastrofe omgang på 50 min. havde kostet os nogle placeringer, men jeg kunne se på de omstillede computere, at vi med vores konstante kørsel stille og roligt hentede lidt på de nærmeste af de foranliggende. Det endte da også med at vi fik kørt os op på 14. pladsen ud af de 50 hold, som kørte i duo-klassen. Allan fik alt i alt kørte 8 omgange (81,6 km) og jeg fik kørt 9 omgange (91,8 m), så de må siges at være en fornuftig træning. Samtidig blev de sidste mange omgange ren intervaltræning, så vi var godt trætte, der løbet var slut. Men ikke mere end det kunne fejres med en grillepølse og en fadøl.

Det var en rigtig fed dag i skoven og et super arrangement, men ryttere i alle klasse, lige fra eliterytterne fra Team Rivette til motionisten, hvilket gav en rigtig hyggelig stemning. Og den online resultatservice med samlet stilling, omgangstider mm, der kunne følges på de opstillede computere var et kæmpe hit.

/Martin

Udfordrende mtb i Dolomitterne

2009-08-09T11:19:00.003+02:00

Har lige været en uge i Italien, nærmere bestemt i Valle di Ledro, som ligger vest for Gardasøen. Havde valgt at lade cyklen blive hjemme og planlagt en uge med løbetræning, så der også blev lidt tid til familien, men der blev hurtigt brug for at lave planen om. Allerede på vej op til dalen mødte vi sindsyg mange på mtb, så min nysgerrighed var vakt. Ved check in fik vi udleveret en beskrivelse af 12 markerede mtb rute og et kort over ruterne, så der var ikke noget at gøre - jeg måtte ud og leje en mtb. Det lykkedes mig at finde et sted, hvor jeg kunne leje en cykel hele ugen for 62 euro, så det var helt okay, men kvaliteten af cyklen var heller ikke i top.

Det blev til nogle rigtig fede ture, bla. en op over et pas i 1840 meters højde. Det var en stor sejr at trille over passet efter at have cyklet op ad i 2½ time med stigningsprocenter på op til 30. Det fede ved ruterne var at man kørte op ad på rimelig gode grusstier, så selv om de bød på stigningsprocenter op mod de 30, så kunne de cykles, omend i et noget moderat tempo. Turen ned kunne så enten køres på single track eller på grusstier. På første dagen valgte jeg at køre ned ad på single tracket, hvilket viste sig at være rent downhill, så det blev lavet om de efterfølgende dage. Hverken cyklen eller min teknik skulle nyde mere af en så halsbrækkende nedkørsel.

Ruterne ligger rimeligt højt og man kan komme op og køre i 1600-1800 meters højde, så man får en fantastisk udsigt, og turen op giver rigtig mange højdemeter til lårbasserne. Beskrivelsen af de 12 ruter indeholder også en højdeprofil og estimeret tidsforbrug, så man er temmelig godt forberedt inden turen. Højdeprofilen er endda inddelt, så man kan se, hvor lange de forskellige stigninger er. Men til trods for højdeprofilen, så kan man undgå at blive overrakset på den første tur, når man normalt træner i de danske bøgeskove. En stigningsprocent på 33,5 er rimelig meget skulle jeg hilse at sige - også selv om stykket kun var 299 meter, men havde hjælder det, når den kun flader ud til 15 procenter efterfølgende og fortsætter i 1500 meter for at stige lidt mere igen!

Men det var super fedt, og vejret var rigtig godt. Kan varmt anbefale en tur til området, men husk at få cyklen med derned.

/Martin

TransAlp fra fuglens eget næb... Episode 1

2009-08-01T15:14:00.005+02:00

Skodaen skyder sine 160 km/t på fartpiloten, Hamburg er for længst passeret, natten letter på en ringvej ved München. I kopholderen står en rygende kop mokka og mellem sæderne 1000g TV Mix – dvs. nu er der kun 300 tilbage. Jeg blunder lidt og betragter solopgangen i øst til højre… til højre… solen står op i øst… nord-syd-øst-vest… Torbjørn hvorfor kører vi mod nord? Det ved jeg ikke rigtigt – jeg har bare kørt ligeud som du sagde. Selvfølgelig behøver to orienteringsløbere ikke noget kort, endsige et kompas, for at finde til Mittenwald. For fanden, det er jo bare ned ad E45 til München og videre af A95 over i B2 og til venstre mod Mittenwald…
Vi får vendt kareten, holder ind og tanker og indrømmet – kigger lige lidt på et kort, før vi af mindre bag- og bjergveje, endelig finder Mittenwald, beliggende i en grøn dal med grå granitbjerge tårnene sig op på begge sider. Klokken er omkring syv, og vi vælger at smide os i græsset ved en parkeringsplads i udkanten af byen, for at sove et par timer til indskrivningen åbner kl. 10.
De to små lam ligger godt og blødt i græsset, men vækkes omkring kl. 12 af tunge regndråber… Vi beslutter os for at få formaliteterne på plads, så vi kan sove lidt videre i en ordentlig seng.
Forberedt på trafikkaos, endeløse køer og sprogbarrierer, går vi ind på turistinformationen, som i anledning af at TransAlp er kommet til byen er indrettet til Race Office. Til vores store overraskelse er de ingen kø og vi får hurtigt startnumrene udleveret. Selv ændringen af rytter 513A - Rode Fane Ärhus fra ”Bjarke Refslund” til ”Torbjorn Gasbjerg” foregår uden brok, let og elegant med en sprittusch. Videre til t-shirt-udlevering, roadbook-udlevering og hotelregistrering… Ups – hotelregistrering… En måned før løbsstart fik vi tilsendt hvert et login til en hjemmeside hvor navn og adresse på vores overnatningssteder skulle indtastes, for at bagagetransporten kan planlægges. Det er en del af konceptet at bagage fragtes af arrangørerne fra hotel til hotel, lige gyldigt hvor man bor. Fed service, men med garanti ikke nemt at koordinere…
Det forholder sig bare sådan at Bjarke aldrig fik skrevet hotellerne ind og jeg mangler at skrive to + der er et enkelt sted hvor vi slet ikke har noget hotel… ”Ahmm. We have additional hotels…” “Yeees – whiitsch ort?” “Ehm, Sarntal und Kaltern… the names and addresses are here…” Heldigvis havde jeg fået printet oplysningerne. Torbjørn: ”I have not filled in the form on the internet, but ehh…” You staii ze same plaze as him?”. “Yes.” ”Then it is OK.” Det var så det. Overraskende nemt - vi er klar til start.
Men hvad så med et sted at overnatte? Efter som turistkontoret er lige neden under, tager vi chancen og går derned. Pigen bag disken reagerer prompte på vores spørgsmål om ”cheap accomodation” – griber telefonen og veksler en kort samtale med nogen i den anden ende. ”It is just 200m up the street on the right. It says ”Haus Haller” on the door and it will be about 19 Euros. Breakfast is included”. Vi trasker op af gaden meget overraskede over effektiviteten ved et arrangement med over 1100 deltagere. På blot 15 min. fik vi klaret alt mht. indskrivning, inkl. at få ændret navn og tilføjet hoteller samt booket overnatning til første nat…
Herrn Haller – en sammensunket, gammel mand åbner døren i det fint ornamenterede og bemalede tyroler-byhus, efter hvad der synes en evighed, men han inviterer os glad indenfor, hvor Frau Haller vimser rundt med sengetøj, for hun havde jo hørt at vi var på vej… Hun er over-venlig og snakker tysk i en lind strøm. Den fra vores side lidt famlende samtale, præges dog ikke af den sædvanlige pinlighed som sprogbarrierer ofte resulterer i. Frau Haller er tydeligvis vant til udlændinge som ikke er helt flydende i lokalsprog… Vi får dog aftalt et tidspunkt for morgenmad, får anvist en parkeringsplads og endda bestilt et værelse til Lasse, Claus og Per Allan, som kommer lidt senere.

Vi er godt tilfredse med os selv, Frau Haller, udsigten til fed MTB i Alperne og livet i al almindelighed. Det eneste man næsten kan tillade sig at ønske sig mere, er en kop kaffe, så det går vi efter…

/Erik

Nogle træninger bedre end andre.

2009-07-30T19:33:00.002+02:00

Er lige kommet hjem fra dagens træning, og det var bare en af de træninger, der gør at man får lyst til at træne endnu mere.

Skulle løbe 80 min. og havde valgt at udnytte o-klubbens torsdagstræning til formålet. Det var Erik Bobach, der stod for banelægningen, hvilket på forhånd betød garanti for en spændende bane, og han skuffede ikke. Rammen var Lysbro/Arnakke med udgangspunkt ved Silkeborg Bad, og det var super fedt at tonse rundt i skoven mellem de gamle bunkers med så meget historie. Og Erik sørgede for. at vi kom rundt i hele området på kryds og tværs, og han sendte os også en lille tur i Vesterskoven for at lave et par lange stræk, hvor man skulle overveje vejvalgte.

Derudover var skoven bare perfekt, lidt fugtig og mudret, lige som en o-løber kan li' det. Så det var bare en super fed tur i skoven. Glæder mig allerede til mtb turen i morgen.

Martin

8. etape og samlet resultat

2009-07-25T15:50:00.002+02:00

Så er TransAlp overstået med dagens etape, hvor Torbjørn og Erik igen kørte med i top 20. På 8. etape blev det til en 16. plads tiden 2 timer 51 min. og 10 sek med en gennemsnitshastighed på 21,237 km/t.

I den samlede stilling sluttede Erik og Torbjørn på en 18. plads ud af 229 hold, sammenlagt 2 timer og 49 min. efter vinderne.

Super godt kørt af Rode Fane, og vi ser frem til at høre om deres tur.

7. etape

2009-07-24T15:52:00.002+02:00

Så er resultatet kommet fra løbets 7. etape, hvor Erik og Torbjørn fortsætter de gode takter. Dagens placering blev en 20. plads i tiden 4 t. 31. 38 sek., hvilket betød en gennemsnitshastighed på 18,5 km/t, og det vel at mærke på en etape, der bød på 3041 højdemeter opad og 2397 højdemeter ned ad.

I morgen venter løbets 8. og sidste etape. Der er samtidig løbets korteste etape på 60,59 km, som gemmer på 1451 højdemeter opad og 2437 højdemeter ned ad. Så mon ikke vi vil se en noget højere gennemsnitshastighed i morgen.

Der er desværre ikke kommet nogen oversigt over den samlede stilling, men mon ikke "Rode Fane" fortsat ligger i top 20.

6. etape for den røde fane

2009-07-23T15:24:00.003+02:00

Erik og Thorbjørn har på dagens etape af Transalp kørt ind på en 21 plads i tiden 4:35, i mål var de 35min og 15 sek efter etapevinderne fra Team Bulls 2.
De to fanebærere har kørt dagens etape med en gennemsnitsfart på 16,8 km/t det tyder på at dagens etape på over 77 km har været noget kuperet.
Vi glæder os til at se om der er krudt tilbage i benene, når de i morgen skal ud på 7. og næstsidste etape. Her skal de tilbagelægge 74,6 km og 3007 højdemeter.

Endnu en 17. plads til Erik og Torbjørn

2009-07-22T22:05:00.002+02:00

Erik og Torbjørn kørte på dagens etape ind på 17. pladsen efter næsten 4 timer og 16 min. Det var næsten 29 minutter efter dagens vindere.

I den samlede stilling er de indtil videre også på 17. pladsen. De har sammenlagt brugt næsten 15 timer og 4 minutter, og de er 1 time og 26 minutter efter de førende hold. .

Så vi håber de er klar til morgens dagens etape på 77,4 km, der gemmer på 3173 højdemeter.

Endnu en opdatering fra Trans Alp

2009-07-21T18:48:00.002+02:00

Torbjørn og Erik fortsætter de gode takter ved Trans Alp, hvor de sluttede på en 17. plads, godt 33 minutter efter dagens vinder. Det er stadigvæk uvist, hvor de ligger i den samlede stilling, da arrangørerne ikke har lavet en samlet oversigt.

Opdatering fra Transalp 2009

2009-07-21T08:13:00.003+02:00

Torbjørn og Erik kom igennem 3. dagen som nr. 29.
Det er lidt uvist, hvordan de er placeret samlet, men de træder helt sikkert til i pedalerne. Et andet dansk team med Claus Stallknecht og Lasse Pedersen lå idag ca. 13 minutter efter - og de to herrer kan altså godt køre på cykel...
Idag venter kongeetapen - og så kan vi da håbe på en melding dernede fra.

Opdatering fra TransAlp

2009-07-19T19:31:00.002+02:00

Erik og Torbjørn ligger som nr. 20 efter første etape af TransAlp, 17.11 minutter efter de førende. "Rode Fane Århus", som de kalder sig, brugte lige under 2 t 29 min. på de 55,4 km, som bød på 2094 højdemeter.

Men det er et langt løb så alt kan ske, hvilket arrangørene fandt ud af allerede inden løbet gik igang. For første gang nogen sinde måtte de aflyse en etape pga. vejret, hvor krafigt regnvejr og sågar sne på toppen gjorde det umuligt at gennemføre den planlagte 1. etape. Dermed blev 2. etape løbets første.

Vi glæder os til at følge Erik og Torbjørns tur i alperne.

TransAlp - Joint Venture - Classic Poker/Donation

2009-07-16T17:07:00.002+02:00

Det har længe været planen at jeg skulle køre TransAlp - et efter hånden legendarisk MTB par-etape-løb på tværs af alperne fra Tyskland til Italien med Bjarke Refslund (Team Salomon). Bjarke fik mig overtalt i januar, men måtte så sent som i morges melde fra, da en hård omgang Explore Sweden, havde taget hårdt på knæet. Med Bjarkes løbssæson som i øvrigt tæller "Thy til lands, til vands og i luften", "Primal Quest", et 24 timers solo race i USA og div. andre races...
I stedet sidder jeg nu og venter på at Torbjørn (Gasbjerg) skal komme forbi og hente mig, så vi kan komme ned og ræse.
Forberedelserne har været helt kanon for Torbjørn og jeg. Hærvejs vandreruten mandag/tirsdag - 7+5 timer i sadlen - 330 km og så lige en Ghost Cup-afdeling i Rold Skov i aftes for at toppe formen! At vi så begge har så ondt i røven at vi ikke kan sidde på en sadel, er en detalje vi må arbejde med at få i orden...
Vi glæder os helt vanvittigt til at komme ned og prøve kræfter med alperne. Torbjørn har prøvet en del bjergkørsel i forbindelse med div. adventure races i udlandet og jeg kørte for et par måneder siden Beskidy MTB Trophy i Polen, hvilket godt nok ikke bød på helt så lange stigninger, men til gengæld var hard core MTB i mudder og sten og med lige så mange højdemeter.
TransAlp er mere et grusvejsløb, men med lange seje stigninger på op til 1700 hm i et hug og tilsvarende lange nedkørsler. Der er i alt 8 etaper, 690 km og 21.000 højdemeter - det bliver SÅ FEDT! Se mere om løbet her: http://www.bike-transalp.de/englisch/

/Erik

Swiss Jura - Endelig opdatering

2009-07-15T17:22:00.003+02:00

Allan og jeg er nu ved at få bentøjet i gear igen. Vi restiturerer lige nu i Frøslevlejren hos Jens og Maria. Vi har levet gourmetlivet gennem Nord-Øst Frankrig og sluttede af i Strassbourg - inden pandaen ramte autobahn - og ville mod dk! Nu til Swiss Jura - og vores endeligt...

Etape 5 - blev afslutningen for mig. Efter at have løbet en rigtig fin 4. etape uden store problemer kunne jeg efterhånden begynde at forestille mig, at bentøjet ville holde til Basel...
Jeg kom dog næsten ikke igang med 5. etape - da mit venstre skinneben var helt færdigt lige fra morgenstunden. Der var ingen tvivl om, at jeg ikke ville kunne mose benet igennem 150 km, da jeg overhovedet ikke kunne løbe nedad bakke. -Øv, men nok et forventeligt endeligt - og jeg vidste, at de store mængder asfalt stille og roligt smadrede bentøjet.
Jeg har her en uge efter løbet stadig ondt i venstreskinneben, som stadigt er lettere hævet - og skal nok forvente en 14 dages cykeltræning før jeg skal ud og jogge i den dejligt bløde skovbund igen...

Karcheebaan løb sig op på en 3. plads. Tyskeren Torsten fik en skade lig min, men valgte at gennemføre - hans tid på sidste etape var vist ca. 7.35 timer - dagens langsomste tid - og det har bestemt ikke været en hyggetur for ham.
Vi er begge imponerede over Karchebaans præstation og glæder os til forhåbentligt at komme ud på flere bjergløb med ham...

Vi har ikke fortrudt vores deltagelse. Det var en god oplevelse. Der var gode naturoplevelser. Der var super service. Der var tid til hygge og snak med andre løbere. Der var tid til at snuse til stemningen hos ultraløbere, (på godt og ondt).
Sportsligt er man selvfølgelig træt af ikke at have gennemført.
Ser jeg tilbage er jeg dog ganske godt tilfreds. Kom igennem første etape med sygdom i kroppen og blev egentlig bare bedre og bedre... Bjergetapen var super - og trækker jeg de sidste 5 km fra - løb jeg en rigtig fin tid.
At bentøjet ikke holdt til Basel tror jeg egentlig skyldes den forholdsvis megen asfalt og grusveje - som ikke har været afspejlet i min træning...

Kommer jeg til at døje med skader i længere tid har det nu ikke været anstrengelserne værd - så håber jeg er klar igen til 50 km orienteringsløb den 22. august... Nu har jeg ihvertfald endnu engang rykket grænsen for, hvor når noget er langt....

Det var vist nok for nu - og så vil jeg anbefale hostelleriet i St. Germain i franske Jura - kanon gourmetmad til en billig penge - mums!!!!

Swiss Jura - dag 3 og 4

2009-07-08T20:52:00.002+02:00

Så er jeg kommet igennem 3. og 4. etape - også kaldet kongeetapen på 56 km og idag bjergetapen på 47 km - bjergetapen med terræn lige efter min smag, stortset ingen asfalt eller kedelige grusveje - jeg følte mig da også godt løbende på det meget stenede ujævne terræn - men gik helt kold de sidste 5 km - troede bare jeg skulle hjemad - men banelæggeren havde lige valgt at lægge en lille bakke ind - svarende til Himmelbjerget - den var jeg sgu ikke lige klar på...
Lige nu er status:
- Ingen knæproblemer idag
- Lidt problemer med det venstre skinneben - frygter en hulens masse nedløb imorgen
- Og en dunkende storetå, hvor en tåbelig blodvabel har valgt at placere sig under neglen...

Synes der er langt hjem - og synes måske det hele er lidt tåbeligt :-) - Tager et maddepot af gangen... og er klar på at udgå, hvis alvorlige skader opstår

Ellers vil jeg give stor ros til hele løbsorganisationen - de har bare styr på det og er meget hjælpsomme... Super applaus til dem! Kan godt anbefale det, hvis man har hang til den slags...

Swiss Jura - Allans dårlige dag

2009-07-08T20:50:00.000+02:00

Allan skriver:
4. etape – LORTEDAG! Efter 3 fine dage hvor det gik overvejende godt – kun med småskavanker – var dagen i dag et langt helvede for mit vedkommende. Skader i begge knæ og højre akillesene betød, at jeg måtte udgå halvvejs på etapen med store smerter. Regnen og tågen symboliserede meget godt mit humør i dag. Nederlaget og den sårede stolthed ved at skulle udgå gør lige så ondt som smerterne i benene. Her en del timer senere, efter god aftensmad, er jeg blevet helt afklaret med situationen. Jeg tog nok munden for fuld med dette løb. Formen var nok ikke til at løbe 350 km på en uge. Jeg nåede halvdelen af den samlede distance, og det havde været nok til at gennemføre det løb i Frankrig, jeg havde trænet til.
Simon er stadig med i løbet og klarer sig fint. Han ligger på en flot og stabil 5. plads. Han har også diverse skavanker, lige nu døjer han mest med meget øm storetå, som lige er blevet forbundet af en sygeplejerske. Forhåbentlig kan han gennemføre løbet og gøre Classic Poker ære. Mit job fra nu af bliver at supporte Simon – ifølge ham bl.a. ved at give ham ballemassage! Den overvejer jeg lige…
Den tredje dansker i løbet, vores århusianske ven med mundrette navn Kartheeban Nagenthiraja klarer sig også fint. Han ligger i øjeblikket og kæmper hårdt om 3. pladsen med en spanier. Helt urørlig i front ligger Nehmet fra Ungarn. Han er helt i særklasse og har vundet alle etaper indtil nu. Han har også vundet løbet de sidste to år. Ham snakker vi en del med, stille og rolig, sympatisk fyr. Han er uden overdrivelse en verdensklasse ultraløber. Der er en ung tysker på 2. pladsen.
Kartheebans træningsprogram siger noget om hvad der skal til for at blive en god ultraløber. Når han træner mest er han oppe på 250 km om ugen! Han er en virkelig fin fyr, som giver os mange gode løbs- og træningsfif. Jeg har bl.a. fundet ud af, at det er en fordel at være vegetar, hvis man vil være rigtig god. Jeg har dog ikke tænkt mig at forsage kød! Ser også at eliten gerne drikker en øl eller to efter hver etape – dette fif har jeg til gengæld taget til mig. J
Sidder lige nu og skriver ved siden af en lille sej kvinde, Norma, fra Canada. Hun er i gang med sit 7. ultraløb på 7 måneder på 7 forskellige kontinenter! Hvor sejt er det lige! Næste år skal hun bestige det højeste bjerg på alle kontinenter. Hun løber og klatrer for velgørenhed – meget sympatisk.
Det var alt for nu. Det kommer nyt senere.

Swiss Jura: Dag 2

2009-07-06T19:44:00.000+02:00

Sä overlevede vi ogsä anden dagen. Det var en utrolig läekker tur af kokassesmattede stier store dele af vejen - sä vi var i hopla. Min krop havde det meget bedre idag - og havde rent faktisk noget at give af opad bakke... Nedad ville mine lär gerne sätte bremsen i.
Vi er begge friske pä morgendagens kongeetape pä 56 km... Nu fär vi se - vi kan vist godt begge mäerke pää bentojet at vi ikke er udpräegede ultralöbere.
Dagens tid og placering
Allan 5.08 (ca. nr 9)
Simon 4.38 (5)
Kacheeban 4.12 (4) - han er sgu flyvende!
Alt for nu - Simon

Swiss Jura - dag 1

2009-07-05T15:19:00.002+02:00

Så er vi igang. Jeg havde valget mellem at massere Allans baller i en uge eller komme igang med løbet. Da jeg samtidig kun var snottet og havde lidt ondt i halsen - var valget enkelt...
Vi er begge kommet fint igennem dagens etape. Allan på 5.06 og jeg selv på 4.37.
Det var rigtig varmt og desværre skulle vi løbe 30 km stortset kun på asfalt før vi ramte dagens stigning på ca 1300 m.
Lige nu er mine stænger meget ømme... Glæder mig helt vildt til i morgen tidlig.

Vi har mødt en cool dansker - Kacheeban (han sover, så undskylder, hvis navnet er stavet ikke er stavet rigtigt). Han ligger nr 3 - og er vist ikke i nærheden af at være lige så øm som os..

Allans version af dagen:
Jeg var naturligvis skuffet over, at Simon hellere ville løbe end at massere mine lækre baller... Men bortset fra det har det været en fin dag med både brændende sol og heftige byger med torden.
Vi har begge fået massage af søde Elsbeth. Hun er så god, at vi allerede har skrevet os på til en ny omgang i morgen. (Tror faktisk hun er bedre end Simon).
Nu ligger vi og "feder den" på vores madrasser i gymnastiksalen, mens vi fylder os med chips og cacaomælk.
Glæder mig til at komme i gang igen i morgen - gad vide hvor længe jeg har det sådan?

SWISS JURA: Influenza - temmelig dårlig timing

2009-07-02T10:27:00.002+02:00

Vi skulle være kørt afsted idag, men har udskudt det, da jeg er sengeliggende med influenza. Har ikke helt opgivet at stille op - men næsten.... SUK!

Swiss Jura Marathon - uden så megen betænkning

2009-06-30T20:20:00.003+02:00

Allan og undertegnede har længe haft planer om et 5 dages etapeløb i de franske alper. 5 dage - 169 og rigeligt med højdemeter... Desværre blev løbet aflyst for 6 dage siden. Vi skulle være kørt afsted igår - og have startet løbet imorgen. Så gode råd var dyre - vi ville gerne løbe et etapeløb, det skulle være kuperet og så lidt asfalt som muligt. Vi søgte løs på nettet - og faldt over Swiss Jura Marathon... I første omgang forkastede jeg tanken, da løbet er 350 km. Der er godt nok også mulighed for at løbe 175 km, men her er feltet ret småt - så det var lige som udelukket. Allan var derimod straks tændt på ideen, (måske det skyldes hans tid i millitæret?), mens jeg synes, det er tåbeligt langt, (det synes jeg egentlig stadig),- og den træning vi har lavet har ikke ligefrem har været ekstrem laaaangsomt og ekstremt langt...
Jeg var ude at løbe 30 km fredag, (da vi havde fået byd om, at der var plads til os i løbet), for ligesom at prøve, hvordan kroppen havde det, hvis man blot joggede 30 km - den havde det fint - og jeg havde ingen undskyldning for ikke at joine Allan. Men nu er vi tændte - og vi har fået os tilmeldt! -Og er igang med den mentale opladning til løbet - det kommer til at gøre ondt, rigtig ondt. Vi skal bare igennem de første 4 dage - så har vi kun ca. 150 km hjem...
Det sværeste bliver at holde tempoet nede de første 30 km - herefter kommer det nok af sig selv!
Efter tilmeldingen er det som om nervøsitet gør, at man "føler" alle ens gl. skader er ved at "springe" op - men mon ikke de holder sig i ro... (De første 40 km!). Ja, idag føler jeg mig småsyg - men Allan plejer, jo at sige, at det er et godt tegn...
Vi vil forsøge at blogge lidt herinde undervejs - så følg med. Der vil vist også komme opdateringer på http://www.swissjuramarathon.com/Vi kører afsted i Pandaen på torsdag - så har vi god tid til at komme derned og vænne os til den lumre varme...

SAR 2009

2009-06-18T14:03:00.001+02:00

På lørdag skal Asger, Ebbe og jeg afsted til SAR 2009, Sorø Adventure Race. Vi er godt igang med forberedelserne og har fået skaffet det obligatoriske udstyr. Vigtigst af alt, så har Ebbe lovet at tage sit træksystem med. Så må Ebbe og Asger kæmpe om, hvem af de to, der skal trække mig på cyklen.

Løbet starter lørdag morgen kl.9, så planen er Asger og jeg tager alt for tidligt afsted fra Silkeborg lørdag morgen i stedet for at køre til Sorø fredag aften, men Ebbe skal finde vej helt fra Norge til Sorø, så det er endnu uvist, hvornår han ankommer. Men vi håber, at han når frem inden løbsstart.

Vi satser på et godt resultat, men alt kan ske på dagen. Vi håber at kunne køre med om sejren, men det kræver, at vi har gode ben på cyklen og at orienteringen går godt.

Martin

Team Classic Poker Blogger - (Simon Grimstrup)

2009-06-18T00:41:00.000+02:00

Her er vil Team Classic Poker medlemmer leverere deres fifs, nyheder, gode historier, tåbelige indputs - primært omhandlendende adventurerace, orientering, mtb og hvad man nu ellers laver af udholdenhedssport i naturen.