tirsdag den 29. december 2009

Vintertræning i Norge.

Minus 26 grader og en forkølelse, der gør, at jeg hoster og sprutter mere end min gamle bedstefar på 97, når det begynder at gå op ad og tempoet kommer i vejret.

Det er ingredienserne til dagens langrendstur i Norge, hvor jeg traditionen tro er oppe for at aflevere Ebbe, der skal tilbringe vinteren på Johnsgård.

Vi havde ellers planlagt en fin tur i dag, og vi havde fået følgeskab af en lokal, så nu skulle jeg rigtig give den gas. Ruten startede med at gå op i fjeldet, men efter at have kørt jævnt op ad i 3 km var jeg fuldstændig smadret og måtte kastehåndklædet i ringen. Ole, Ebbe og vores lokale følgesvend Henning fortsatte op af fjeldet, mens jeg vendte om og fandt mig et spor med knap så mange stigninger.

Det blev alligevel til ca. 18 km, som blev tilbagelagt i imponerende 2,5 time. Så venter lidt med at booke billetten til Vancover og vinter OL.

Billedet viser mig, da jeg kom i mål efter dagens etape.

lørdag den 12. december 2009

Hammel Cykelcross 2009

ÅH NEJ!!! For filen da - igen har man tilmeldt sig et løb - og så et cykelløb - og igen er der kun 10 minutter til at Kallestrup står og tripper nedenfor trappen og gerne vil afsted - og igen når man kun lige at sluge havregrynene. Det er koldt, det er trælst, der er rødvin i urinen og man har ikke engang noget at få sin kaffe - ja, der er sgu endda en smule frost på pandaens ruder... indvendigt!

4 timer senere ...

ÅH YES - Hold kæft hvor var det fedt! Vi kom afsted, vi fik pulsen op og der blev kørt om kap og mtb´en har sjældent været mere mudret og kæden jammet så meget på 45 minutter! Men Kanont, når man kommer afsted disse dage!
Cykelcross er jo en særlig niche indenfor cykling - og en sjov en af slagsen har vi nu erfaret - actionpacked, mudret og bare fuld gas. (Altså det man nu har i sig). Faktisk så sjovt, at vi blev og så A og B-rytterne (måske i håbet om lidt "action") Jovist - de kørte stærkt - men ikke bedre, end at vi med vores slots øl i hånden kunne rette på de hurtigste rytteres teknik... "Bare hold linien - ikke klikke den ene fod ud - vel!!!"
- Og så har jeg vist købt en brugt cyklecrosscykel! Yihaa!

torsdag den 10. december 2009

Lidt af en "koldstart" del 2

På utallige opfordringer(i hvert fald en fra Simon), kommer her et lille sammendrag fra resten af teknikkurset.

Dagene startede med en overdådig morgenmads buffet, med alt hvad hjertet(i denne søde juletid)begærer af norske specialiteter, jeg holdt mig dog fra sildene og rakfisken(rådden ørred), da vi lige efter endt morgenmåltid blev jaget op i træningstøjet og derefter ud på ski.

Så stod den ellers på Tekniktræning og fejlretning 2-3 af formiddagens timer.
Allerede efter formiddagens træningsøkt var jeg godt mør i arme ben og ryg, men ikke noget som en god "lunch"-buffet og en times morfar ikke kan råde bod på.

Om eftermiddagen blev det også til 2 timers runder i løjpen, som afsluttes med at der blev optaget lidt video... så var det ellers ned på hotellet (ca 2 km) som foregik i meget raskt tempo for lige at se hvem der nu var blevet bedst efter "alt" det teknik man nu havde lært. På turen til hotellet var der en halvstejl bakke med nogle skarpe sving og et "danskerhul!" jeg skal ikke her komme ind på hvorfor det hed sådan ;-)

Vel hjemme på hotellet var det med at komme ned og sikre sig en god plads i saunaen, hvor der blev fortalt røverhistorier fra de mange turløb som alle har deltaget i.
Så stod den ellers på video, hvor man kunne se sig selv og de andre i slow og få kommenteret og rettet de sidste småting.

Efter en god time i teorilokalet, var det så ned og forsyne sig igen, til det store norske julebord med alt hvad hjertet begærer af lækkerier, så blev der ellers givet frit og folk kunne nyde det antal øl man syntes man havde fortjent i løbet af dagen.

Sådan fik weekenden hurtigt ben at gå på, så før jeg vidste af det var det blevet søndag eftermiddag og jeg sad i et tog på vej til Oslo og færgen til Frederikshavn.

Jeg havde den obligatoriske kahyt for mig selv på færgen og gjorde flittigt brug af den da jeg sov 10 timer på turen hjem.... langrendsformen er ikke der hvor jeg gerne ville have den skulle være, men det kan vel nå at komme endnu...

fredag den 4. december 2009

Lidt af en "koldstart"

Jeg er i øjeblikket på langrendskursus i Norge.
Vi ankom i går eftermiddags, Jeg havde rejst hele natten og ikke rigtigt fået sovet i toget eller bussen.
Da vi først skulle have den første teoridel kl 19 valgte vi at slå noget tid ihjel med en lille skitur, jeg havde på forhånd tænkt mig en tur for lige at finde "snefølingen" igen, men da de andre(3 tosser mellem 40 og 50) også skulle ud valgte jeg at slå følge med dem... det skulle hurtigt vise sig at være en dårlig beslutning.
De har allerede kørt flere hundrede km på ski i denne serson, og da det var min sersondebut blev det hurtigt tungt at følge med.
Vi havde bestemt at gå på en forholdsvis flad runde som er lidt over syv km.
De tre som jeg gik med er alle konkurrence mennesker og det stod hurtigt klart at de lige skulle føle hinanden på tænderne
Allerede på første runde kunne jeg mærke at min form slet ikke er der hvor man kunne ønske.
Jeg hang konstant 5-10 m bagefter, men da vi kommer tilbage til start hører jeg, til min egen store overraskelse, mig selv spørge om vi ikke lige skulle have en runde til.
Samtidigt kommer der en til med, og som en anden gruppe gadehunde skal han da også lige finde sin plads ved at skrue voldsomt op for tempoet i starten.
Anden runde blev noget tungere end første for mit vedkommende, men jeg må have lært lidt, for da den sidst ankommende spørger om vi skal have en runde til, hører jeg nu, til min egen store tilfredshed, mig selv sige at det hvis er nok for min del.

Det var en rimelig træt Snerling der lagde sig efter 2 timers skiteori.

Jeg skylder måske lige at fortælle at kurset er super godt og vores lærer der tidligere har været på det norske langrendslandshold, Pål Gunner Mikkelsplads, er helt fantastisk dygtig.
Håber virkelig jeg formår at huske og bruge de ting som han siger, for man kan mærke en kæmpe forskel i fart og energiforbrug, når man "går rigtigt på ski"

mandag den 30. november 2009

Mudderbad i Mårslet

2. afdeling af vintercuppen bød på en god omgang mudderbad. Opskriften var masser af regn i dagene op til løbet og 200 tilmeldte ryttere til at køre i et forvejen vådt spor.

Men det ændrede ikke på, at det var en rigtig god rute, som Måslet Cykel Motion havde lavet til os. Masser af singletrack, mudrede stigninger, et enkelt stykke på en større sti, glatte gangbroer, græs med karakter af mudder, 3 mindre trapper og brosten var ingredienserne.

Det var masserstart og som altid var der kamp om pladserne ved starten. Det blev ikke bedre af, at der altid var der en del ryttere, der ikke var helt realistiske omkring deres egen styrke og havde placeret sig alt for langt fremme. Og jeg mangler stadigvæk kamikaze cykelryttergenet til at køre som en vanvittig i starten, så måtte bruge første halvdel af den første omgang på at overhale en hel del ryttere, men derefter var det egentlig god plads i sporet.

Men det var en fed dag i skoven og min cykel har aldrig været så beskidt før.

Resultatmæssigt ved jeg ikke rigtig, hvor jeg står. Af uransagelig årsager har min chip ikke registreret nogen tider.

Erik kørte sig ind på 3. pladsen kun 1 min. 15 sek. efter Klaus Vesterlund fra Team Rivette, så mon ikke han er ved at køre sig i form igen.

Se TV 2 Østjyllands indslag fra løbet her

/Martin

tirsdag den 24. november 2009

Kom så ud i skoven....

Det må være mit råd til alle jer, der sidder på og fiser den af på sofaen og brokker jer over vejr og vind....

Havde egentlig planlagt en tur rundt om Juelsø, men lidt overarbejde på jobbet igår betød, at jeg først ramte sengen kl. 0230 i nat, og man skal jo have lidt søvn, så sov lidt længere end planlagt. Var lidt rusten, da jeg fik væltet mig ud af sengen, og Mette havde også været så sød at nævne vasketøjet, inden hun skule ud af døren, så følte et vist pres for at ordne det. Så alt i alt var stemningen ikke optimal, da jeg stod op.

Da jeg havde væltet lidt rundt, kunne jeg også se på mobilen, at Mette havde haft ringet. Shit - hun ville nok lige minde mig om vasketøjet. Pligtopfyldende som jeg er, ringede jeg tilbage, men hun ville heldigvis sige noget helt andet: "Skynd dig at komme på cyklen og afsted i skoven. Det regner i Horsens, så det kommer nok snart til Silkeborg. Kom afsted, mens solen skinner og nyd det også lidt for mig".

Ja tak. Væk med den dårlige samvittighed over vasketøjet og på med cykeltøjet. Vejret var perfekt og Slåensø blev målet for dagens tur.

Efter at have kørt ca. ½ time mødte jeg Torbjørn Gasbjerg ude i Østerskoven. Han skulle slå lidt tid ihjel mens bilen var på værksted, og han synes Slåensø lød som en god ide, så han vendte cykel og kørte med.

Det blev til 1 time sammen, hvor vi nåede ud på Knøsen, Udsigten og ned forbi Kongestolen og Slåensø. En rigtig fed tur, og som Torbjørn sagde, så kunne vi næsten kalde det for en træning.

Så fastholder mig budskab om, at du skal hoppe i løbe- eller cykeltøjet og komme ud i skoven i stedet for at sidde og læse om det.

Husk mtb vintercup i Mårslet på Søndag.

/Martin

P.S: Nåede faktisk også lidt af vasketøjet, så du kan godt nå begge dele.

onsdag den 18. november 2009

Ekstremt - Martin Strel

Så filmen "Big River Man" på DR2 igår... Vildt

www.amazonswim.com

Sindsygt... Fascinerende... og ikke noget man har lyst at gøre efter...

søndag den 8. november 2009

MTB-Vintercup Silkeborg

Uha uha uha... Rø...tur til undertegnede igen :-) - Men det skyldtes udelukkende mit dækvalg....

Erik, mener jeg, at jeg så lige inden starten gik...

Martin Husted så jeg røven af ude på 1. ste omgang...

Kallestrup bad mig holde til side, så han kunne komme forbi opad en eller anden træls bakke...

Placeringer i herre:
4. Erik
11. Husted
28. Kallestrup
32. Mig selv

Jeps - fed rute, lidt af hvert, kunne være en fornøjelse, hvis man havde en ordentlig rugbrødsmotor - og ikke bare en ordentlig tank!

Tak for et godt arrangement - og godt kørt gutter... Men bare vent til de indfører vægthandikap i mtb....

/Simon

onsdag den 28. oktober 2009

Silkeborg MTB - Night Ride Cup

Hårdt at konkurrere, når man er i form. Sindsygt hårdt, når man ikke er!
Kallestrup og undertegnede trodsede dagens/aftenens regn - spændte hjelmen og tændte de store lamper - og trillede med i 2. afdeling af cuppen. Første afdeling var gået hæderligt - selvom det var voldsomt hårdt pludselig, (efter 3 mdr´s pause) at banke pulsen op i det røde felt... Men der er kun en vej tilbage i form...
I dag skulle der køres i Nordskoven - og banelæggeren, var åbenbart endnu vildere med bakker end jeg normalt er. Bare prøverunden var en prøvelse... Uha...

Så gik vi igang - jeg startede som lyn og torden på den første stigning og overhalte en 4-5 ryttere... hvilket medførte at resten af turen bestod af "damage control" oven på den eksplosion af lårbasserne , som denne kamikaze-aktion naturligt medførte... Runderne var ufatteligt lange, stigningerne grusomme, og mudderet sugede sig til dækkene - og halvvejs igennem sidste runde kom Kallestrup op bagfra - i et tempo - så jeg troede det var Simon Qvortrup, der kom blæsende... Jeg forsøgte forgæves at hænge på Henrik - men der var totalt udsolgt... Henrik havde disponeret løbet en hel del bedre end jeg selv... Godt kørt!

Nøj, fy for den, hvor kan man blive træt på 1 time - nu skal jeg lige mande mig op og ned i kælderen og få smurt cyklen. Derefter står den så på tudekiks...
Tak til SIF-MTB for endnu en kanon træning - som hen ad vejen må kaste en smule form af sig...

mandag den 19. oktober 2009

Gæst hos Classic Poker!

Se, det hele startede ret tilfældigt. Et lille adventure-løb med idrætsstudiet hvor Erik SK blev hidkaldt som stand-in på Løberens hold, lidt snak frem og tilbage og trylletrylletrylle så sidder man til AACC-briefing fredag d.16/10 med to garvede CLP-drenge!
Jeg var meget spændt, da jeg har været halvskadet og absolut ikke er i storform, men Ebbe og Henrik var meget afslappede og min præstationsangst forsvandt stille og roligt.
En briefing og en kort nats søvn senere stod vi klar og parate bag ved "start-stigen". Vi havde fået udleveret kort til MTB-O, Inliners samt kano, men det først by-orienteringskort blev først givet ved start.
Afsted det gik i et tempo som bekymrede mig lidt, men med en god trækhest Ebbe (som blev min trofaste motor det meste af tiden), gik det derud af med Henrik på kortet og os bagefter. Der skulle løbes trapper i massevis og Århus-åen blev passeret i kommando-kravl.
Min eneste præference deltagermæssigt var Anneberg hvor jeg kender Lise og så vidste jeg at Summit og Claire var stærke hold. Jeg fandt min egen måde at holde nogenlunde styr på hvor vi lå, det handlede om at tælle piger i modløb på trappe-passagerne, så var man nogenlunde med i regnskabet!!!
Løb er absolut ikke min stærke side, så drømte mig op på cyklen og var glad da drømmen endelig gik i opfyldelse. Afsted det gik, der var stadig en del varme i efterårssolen og vi trillede fint derud af, men bedst som der var ved at være god fart i cyklerne og et langt landevejsstykke ventede os, punkterede jeg selvfølgelig og vi måtte bruge 5 minutter slange-skift. Op igen og videre ud over stepperne. Ebbes træksystem blev brugt flittigt, en modvind og lidt modbakke gav godt stræk i elastikken, men der blev bare knoklet på. Bedst som jeg glædede mig over at det værste løb var overstået kom vi til cross-banen hvor 6 omgange skulle passeres. På vej ind møder vi Anneberg for udadgående og det øger min motivation at få lidt kontakt med de foranliggende. Ebbe og Henrik klør bare på og kommer med kvikke bemærkninger, det hjælper det hele. Et par bakketoppe og en sø senere og cyklerne bliver skiftet ud med kano og våddragt. Mine kollegaer fra Løberen i Århus kommer med opmuntrende tilråb og efter et kort ophold i skiftezonen triller vi ned mod vandet. Drengene med kano og mig i gammel-kone løb ved siden af.
Der skal svømmes ud til en bøje, alle mand skal i kanoen og ro ned til Silistria, på land og tilbage igen. Det går rigtig godt. Ebbe har luret hvordan vi kommer i kanoen fra vandet, så det går smertefrit og vi skovler godt derud af. Jeg tæller 3 piger på turen ud, altså må vi ligge ca. nr. 4. Vi surfer i god stil (nogenlunde da) på land, klipper posten og efter lidt moslen rundt kan vi begive os tilbage. Vi skal dog lige entre et skib hvorfra der skal foretages 3 spring. Ebbe tager de 2 høje udspring og jeg får to hjælpere til at holde mit kulderystende korpus sammen, indtil jeg har begge ben på rælingen og kan hoppe det lave udspring. Fy for pokker det var en kold omgang!
Ind til land ig en halvsunket kano og afsted mod skiftezonen, hvor de stive ben mosles i rulleskøjterne. Afsted mod Ørnereden på en smal og klistret cykelsti og så skal der træffes et vejvalg som hedder gennem skoven på skøjter eller en omvej på asfalt?
Henrik vælger skoven og sammen med et herrehold begiver vi os tværs igennem skoven til meget morskab for de øvrige gæster. Henrik deler gavmildt ud af sine flagermus og på turen hjem er vi flyvende.
Igen et skift tilbage til løbeskoene, som Henrik fortrøstningsfuldt sagde til mig i slutningen af vores inliners-tur, manglede vi bare en "lille af-joggetur" i form af trailrun, men nej... Jeg blev fælt skuffet og mismodig da jeg så kortet. Måske er jeg dårlig til at navigere, men jeg kunne godt regne ud at turen var mere end 5 km og 10 måske også. Drengene var lige en tur oppe i en lysmast på Atletion, tre poster skulle findes på stadion og så gik det afsted.
Så var jeg død... helt og aldeles død! Masser af opmuntringer, en slurk cola og lidt druesukker fik mig lidt til hægterne og vi kunne løbe forbi Team Anneberg.
Det blev en lang og sej mental og fysisk kamp for mig. Så ville benene godt, så ville hovedet ikke, så ville begge dele, men så stod benene af. Heldigvis var Henrik godt løbende og vi fandt ud af det glimrende nummer-system også fungerede som effektivt træksystem!
Vi holdt Anneberg bag os og kom i mål som hvad vi troede rakte til at blive nr. 3 i mix-rækken. Godt tilfredse og mig aldeles taknemmelig for alt den hjælp kunne vi gå i bad, spise udsøgt McD mad og vente på præmie-overrækkelsen.
Noget overraskede blev vi placeret som nr. 1, da Team Summit og Claire havde henholdsvis løbet trailrun forkert og manglede kontrolposterne.
Så en kæmpe oplevelse og erfaring rigere sidder jeg nu i min seng 2 dage senere, med stadig stive stænger og tænker tilbage på et fedt løb!
Tusind tak for det, jeg skal nok arbejde lidt på "det der løb" og få formen pudset af:-)
Hilsen Marie

søndag den 18. oktober 2009

AACC - set fra sidelinien

ÅRETS SIDSTE RACE - beklager den rodede opsætning, men mine evner rækte ikke længere på bloggen...

Så var det tid til CoastZoneChallenge i Århus. Da jeg stadig døjer med betændelse i senerne omkring foden - fulgte jeg med fra PC derhjemme og så en del af løbet live...













Jeg tændte computeren kl. 9.00 og var meget imponeret over live-trackingen - det var spændende at se holdene bevæge sig rundt på kortet. Vores herrehold lå længe og battlede med Team Donation på MTB-O turen. På kanoetapen, så det dog ud til, at vi klart rykkede fra Donation, som ikke rykkede sig ud af flækken...

Vores mix-hold lå lidt længere tilbage, og på et tidspunkt stod de stille i en 5-10 minutter - det viste sig at være en punktering.

Allan og jeg sprang i adventure-Pandaen og susede til Århus. Hele tiden var vi logget på - og kunne se, at vores herre-hold, (troede vi), nu var igang med inliners - mens Donation stadig ikke havde rykket sig ud af flækken!

Vi kørte bilorientering efter live-trackingen, hvor den lille cirkel viste vejen for pandaen - men hvad var nu det! Vores herrehold rendte pludselig rundt på vejen foran Pandaen meget våde og iført våddragter - baksende med en kano! Hmrmf???***?=^? Skulle de ikke være langt foran på inliners nu?

Der var blevet byttet rundt på gps´erne - så vi havde heppet på det forkerte hold! Vores herrehold havde været uheldige i kanoen - og havde haft en hård og vådtur!

De kom dog hurtigt videre! Desværre sprang Søren Strunges gamle "løberknæ" op - og han måtte fornuftigt opgive at gennemføre den sidste omgang trailrunning. Asger og Ronni luntede turen igennem og kom ind på en sikker 2. plads - desværre uden for konkurrence
Senere kom vores mixhold ind fra kanoerne - også temmeligt våde og kolde! -Al deres tøj var blevet gennemblødt - men de løb videre med højt humør! De lå nummer tre - men pga. de foranliggendes hold fejl endte de øverst på podiet!

Kanoetapen så for mig ud til at være adventure, når det er bedst! Kampen med elementer!


Her er det så Ebbe der smiler - Sikkert fordi han skifter Århus Bugtens kolde vand ud med Sumatras i 40 dage fra på mandag - Jalan - Jalan herfra!
"Ada banyak harimau di sini?"
/Simon











mandag den 12. oktober 2009

En varm efterårstræning i Sydspanien.

Uret viser 06.30, da alarmen på mobiltelefon bipper. Det er stadigvæk mørkt uden for, og jeg overvejer en ekstra gang, hvorfor jeg står så tidligt op i min ferie. Men får væltet mig ud af sengen uden og ud i køkkenet og spiser lidt morgenmad.

Kl. 0700 er jeg klar til afgang og går uden for. Det er dejligt lunt, ca. 15 grader, og månen lyser landskabet op, så det er ikke nødvendigt med en lygte.

Jeg finder cyklen frem. En gammel udtjent mtb med slør i baghjulet og uden nogen form for suspension, men den kører trods alt frem ad, når jeg træder i pedalerne. Påbegynder en cykeltur, som i måneskinnet bringer mig gennem mandel og olivenplantagerne og tættere på foden af det lille bjerg på 1053 meter, som det er målet at bestige for at se solopgangen. Tempoet er ikke imponerende, dels pga. cyklen noget tvivlsomme stand, et genstridigt gear og vejens dårlige kvalitet.

Efter 30 min. når jeg frem til foden af bjerget, hvor jeg parkerer cyklen og påbegynder opstigningen. Det er stadigvæk månen, der levere lyset, men jeg kan så småt se, at solen er begyndt at vågne langt mod øst. Turen op ad bjerget foregår ad en mindre sti. Forsøger at løbe det meste af vejen, men er par steder bliver nærmere speedtracking pga. stigningerne Solen begynder så småt at få mere og mere magt, så jeg sætter tempoet lidt op i håb om at nå toppen, inden solen kommer fri af horisonten.

Efter 45 min. når jeg toppen - netop som solen kommer fri af horisonten og stiger op over middelhavet. Det er en helt fantastisk udsigt, og jeg bliver siddende på toppen i 10 min. og nyder, hvordan solen stiller og roligt for magten over landskabet under mig. Og sender en lille morgenhilsen til gutterne hjemme i DK, som må nøjes med rusk og regn.

Turen hjem er en ren fornøjelse. 30 min. løb og 20 min. cykling bliver afsluttet med en tur i poolen, hvorefter jeg sætter mig til morgenbordet, som svigerfar pænt har dækket på terrassen.

Alt i alt en god efterårstræningen i det sydspanske landskab lidt uden for Allicante.

/Martin

søndag den 27. september 2009

Rolig men meget lang træning

Jeg havde lørdag en halvlang træning... startede 09.20 hvor jeg kørte fra sæteren hvorfra jeg fredag havde været med på elgjakt.
Planen var at cykle de godt 60 km til byen Tolga, på dårlig asfaltvej.
De første 5 km gik fint, men så skulle jeg dreje 180 grader og fik vinden ind forfra, og så var der ellers modvind resten af vejen(det er selvfølgelig løgn for der var faktisk næsten 5 km, med noget der lignede medvind).
Det blev en tung tur, hvor det mest spændende der skete var at jeg så en nyskudt elgkalv ligge på en mark ved siden af vejen. 500 m senere mødte jeg en jæger i en traktor på vej for at hente den hjem.
Efter to en halv time var jeg fremme på Tolga, hvor jeg gjorde et kort stop for at købe lidt sødt og noget at drikke, mens jeg håbede på at blive samlet op.
Mens jeg sad og spiste, havde jeg lagt madden fra mig et kort øjeblik, da jeg stoppede den i munden igen stak det i tungen, jeg hev maden ud igen og sad der en hveps, som åbenbart lige havde stukket mig i tungen... røv.
Heldigvis viser det sig at jeg ikke er allergisk og tungen hævede ikke så meget.
Jeg cyklede videre sydpå og blev efter 10 km samlet op, som aftalt.
Anden del af dagens træning bestod i en tur med en bekendt ind og se til hans skotske highland kvæg som går løst på et stort fjeldområde.
Det blev en fin tur ind i fjeldet, hvor vi blandt andet så ørn, og var inde og besøge en over 100 år gammel sæter. På vej ud så fandt vi lidt af dyrene vi så efter, og de er ret godt tilpasset og kamufleret! Vi var først ude en halv times tid efter det var blevet mørkt efter ca 7 timer i fjeldet.
Det blev en lang rolig tur med mange indtryk, flere steder på vandreturen, blev man lidt i tvivl om der overhovedet bor andre mennesker oppe i dette ingenmandsland. Vi var i virkeligheden ikke ret langt væk.

tirsdag den 8. september 2009

FarOut - et par dage efter

Turen til Sverige blev en hård oplevelse, og jeg kan allerede fra starten afsløre, at vi udgik efter 28 timer.

Det var den mest mærkelige start jeg nogensinde har været med til. Ikke pga. disciplinen, men fordi vi kun var 5 hold til start, idet flere hold havde meldt afbud i løbet af fredagen. Det virkede helt forkert, at der kun stod 15 personer til briefingen, som i øvrigt var meget uformel og afslappet - men det var hele atmosfæren egentlig omkring løbet.

Men da første starten gik, så tænkte man ikke længere på antallet af hold. Første disciplin var et langt nat o, hvor vi måtte klippe posterne (26 stk.) i valgfri rækkefølge. Vi kom godt afsted og orienteringen gik fint. Tempoet var jævnt, men ike super højt. Taktikken var hellere lidt langsomt og sikkert end hurtigt og usikkert. Til trods for at vi kun var 5 hold i skoven, så mødte vi rent faktisk to af de andre hold derude.

Efter o-løb stod den på korthuske ned til en elv, hvor vi skulle ud på to forskellige øer og klipper en post. Vi valgte den sikre med noget længere rute ned til elven, og vi bøvlede lidt med at finde øerne. Men det lykkedes, hvorefter det gik tilbage til stævnecentrum.

Her skulle vi afsted på mtb-o, og det var på ingen måde nogen god oplevelse rent orienteringsmæssigt. Vi brugte rigtig lang tid på post 1, som lå godt gemt og ikke havde nogen reflekt på. Det vidste sig at post 1 kom til at kendetegne vores mtb-o meget godt. Jeg kom aldrig rigtig ind på kortet, og vi brugte rigtig lang tid på de første 4 poster. Det betød at vi gik glip af klatring på klipper ved post 10, da vi kom 10 minutter for sent til posten. Det lykkedes os at komme frem til post 12, som var kajak. Det var kl. 11 lørdag formiddag.

Kajakdelen var rigtig fed. Vi skulle ro i skærgården, hvilket var super lækkert. Der var en del vind, så vi fik også nogle gode bølger at lege i - rigtig fedt. Undervejs på kajaketapen skulle vi i land på forskellige øer og klippe poster. På den ene ø skulle vi klippe 6 poster, så det blev til et lille o-løb - rigtig fedt. Vi kom rigtig fint igennem kajaketapen og var ved rigtig godt mod. Etapen gik fra A til B, så da vi kom i land regnede vi med, at vi skulle løbe tilbage til cyklerne.

Det skulle vi også, men det vidste sig, at det var et rigtig langt o-løb med 20 poster, der skulle føre os tilbage. Vi kom i land kl. 17, så vi kunne se, at det nok begyndte at blive mørkt inden vi ville være fremme ved cyklerne, og vi fik oplyst, at der ikke var reflekser på o-posterne. Vi kom godt afsted og igen gik orienteringen rigtig godt, men tempoet var ikkke specielt højt. Der var ikke de store problemer med at finde posterne, men ved post 11 var det blevet så mørkt, at vi måtte have pandelamperne frem. Samtidig begyndte jeg at få problemer med min højre lille tå, som gjorde sindsyg ondt. På vej mod post 12 prøvede jeg at tape den ind, men jeg kunne ikke rigtig løbe på den. Så det gjorde kun ondt være og tempoet blev rigtig langsomt.

Pga. mørket tog det også længere tid at finde posterne, da vi faktisk skulle stå oven i dem for at se dem. Det gik langsomt fremad, men vi fandt alle poster og var fremme ved cyklerne kl. 02.00. Her fik vi at vide, at vi ikke længere kunne fortsætte på den oprindelige rute, men vi kunne nærmest selv vælge, hvad vi så ville. Enten kunne vi cykle til stævnecentrum eller ned til kajakkerne, hvor vi kunne ro kajak i mørke. Efter kajakdelen skulle vi så løbe igen.

Efter lidt råslagning bestemt vi os for at køre tilbage mod stævnecentrum, dels fordi vi var sindsyg langt efter nr 2, så alt konkurrenceelement var forsvundet. Samtidig var der ingen chance for at jeg ville kunne løbe efter kajakdelen pga. problemer med lilletåen. Det var ikke nogen fed beslutning at tage.

Vi havde egentlig besluttet at klippe de sidste 8 mtb-o poster på vej tilbage til stævnecentrum, men da Thomas var ved at falde i søvn på cyklen, valgte vi at køre direkte tilbage til stævnecentrum, hvor vi ankom kl 03.00 lørdag nat efter 29 timer. Jeg kan afsløre, at vi faldt hurtigt i søvn, da vi ramte liggeunderlaget.

/Martin

torsdag den 3. september 2009

FarOut 2009 - dagen før afgang.

Udstyret er sat frem og er klar. Forplejningen er indkøbt, og det sidste batteri til pandelampen skal snart i opladeren. Det hele handler om at blive klar til FarOut Multisport 2009.

Det er i morgen det går løs, nærmere bestemt kl. 21.30, hvor Allan og jeg, flankeret af Thomas Labo fra Team Skandia, skal deltage i FMS 2009.

Vi har været så letsindige at melde os på elite, hvilket betyder ca. 240 km, fordelt på ca. 50 km løb, 160 km mtb og 30 km havkajak. Derudover byder løbet på forskellige rebaktiviteter og muligvis lidt fosskajak. Løbet er non stop uden tvungen hvile og man skal bære alt forplejning under hele løbet. Den forventede vindertid er 35 timer.

Løbet foregår i Sverige i området omkring Mörrumsåsen, og arrangørene forventer ca. 3500 højdemeter, hvilket i sig selv ikke er skræmmende over så mange kilometer. Oplægget til eliten er er svær orientering og mountainbike på så mange stier som muligt og så lidt asfalt som det overhovedet kan lade sig gøre.

Setuppet for et super fedt adventurerace er tilstede - så nu håber vi formen rækker til at få maksimalt udbytte.

søndag den 30. august 2009

Hardtail eller fully?

Er kommet til at købe mig en ny cykel - nærmere bestemt en Pronghorn med fuld suspension.

Kan godt afsløre at det kræver en større afskrivning på bankbogen, så spørgsmålet er om pengene er godt givet ud i forhold til en hardtail med samme udstyr.

I dag var jeg afsted på min første længere tur på cyklen sammen med Allan. Turen gik rundt om Juelsø, så der blev både kørt på grusveje, større stier og single track. Og der er virkelig en mærkbar forskel fra en hardtail til fully'en. Der er ingen tvivl om at komforten er væsentlig bedre på fully'en, idet bagenden ikke hoppper og danser, når man kører ned ad eller hen over tekniske stykker med rødder og andet godt - og jeg føler, at jeg kører sådanne stykker hurtigere end jeg gjorde på min gamle cykel.

Har også testet cyklen på tekniske stykker i forbindelse med afholdelsen af et mtb kursus i Silkeborg Nordskov, og der er ingen tvivl om, at der er noget at hente, når kørslen bliver teknisk. Må kan opnå et mere jævnt tråd og bruge kræfterne på at holde fart i cyklen fremfor at slåsse med en dansende bagende.

Det store store spørgsmål er, om der noget at hente i forhold til adventurerace, hvor vi tit kun kører på asfalt eller store grusstier. Til det må jeg sige, at det nok er status quo. Har ikke problemer med at følge med, når det går op eller lige ud på de større veje, og når jeg låser bagdæmperen, så opfører cyklen sig som en hardtail. Men hvis der skal være noget at hente i forhold til hardtailen, så skal løbet byde på mere teknisk mtb med single track og lignende. En sidegevinst ved fully'en er, at man undgå rigtig mange hårde stød op i kroppen, så man er ikke så smadret i kroppen efter en lang tur i skoven.

Glæder mig rigtig meget til at teste cyklen i næste weekend, hvor Allan og jeg drager til Sverige for at køre FarOut sammen med Thomas Labo fra Team Skandia. Vi skal cykle 160 km, så der blive rig mulighed for at teste fully'en i et hårdt og langt adventurerace.

Så er pengene godt givet ud?

Jeg er super tilfreds og har ikke fortrudt mit køb - føler jeg er blevet hurtigere i skoven. Men man skal helt sikkert sørge for at få en bagdæmper med lock out, hvis cyklen skal bruges i adventurerace - ellers kommer man til kort på de lange asfaltstykker.

Og i sidste ende handler det jo om kræfterne i bentøjet - fully eller ej, så kan jeg alligevel ikke køre hurtigere end Erik.

lørdag den 29. august 2009

Sjov træning?

Martin har helt klart ret i at nogle træninger er bedre end andre! Og nogen er sjovere.

Har i dag været ude at cykle med Henning igen, dvs. jeg troede at vi skulle løbe en tur nede ved ham, men da jeg kom derned på cykel var han klar på cyklen... så vi cyklede. Jeg har også fundet ud af hvorfor nordmændene kalder en mtb for en "terrengsykel".

Vi startede med at køre et par kilometer op ad en skovbilvej, efter 18 min var vi oppe, hvorefter Henning drejer fra stien og siger "Det kan godt være vi kommer til at trække lidt." "Fint nok!" tænker jeg.

Vi cykler omkring 50 m før vi må af cyklerne og trække, og det gør vi så 20-25 minutter, til vi kommer hen over en lille ås, hvor det begynder at gå ned af og tynde ud i de store sten, her cykler vi så 500 m i mos, lav og lyng, kun afbrudt af et par ture hen over styret for at se nærmere på underlaget.

Pludselig kan vi ikke cykle mere, vi bliver nød til at trække ned igennem noget blokmark, med meget store sten. Nu er vi kommet ned i skoven igen, og det begynder at blive sumpet vi skal krydse en lille bæk der løber gennem myrren, den er ikke mere en 30-40 cm bred men da jeg hopper over synker mit ene ben i til skridtet... Nu støder vi på den anden skovbilvej vi ledte efter. Den går hen over myrren, hvor det lige akkurat går an at cykle, de fleste steder.

Henning stopper dog pludselig og kundgør(med baggrund i sin enorme viden om norsk geologi og jordbundsforhold) at han har fundet en gammel bæk under myren. Jeg er tilbøjelig til at give ham ret da halvdelen af hans forhjul er forsvundet i underlaget. Efter ca 20 min i myrren, fortsætter vejen på tørt underlag, og farten bliver sat lidt i vejret, ikke så meget da det i mellemtiden er blevet mørkt.

det tager ikke så kort tid før vi er ude på asfaltvejen, og på vej hjem grinende bliver vi enige om at "næste gang skal vi have pandelamper med!"(det sagde vi i øvrigt også sidste gang hvor vi bare lige skulle ud et oar timer fra kl 20 og var hjemme omkring 0:30). Vi havde på turen tilbagelagt omkring 12 km med en gennemsnitsfart på ca 9 km/t... Nogen træninger er bare sjovere end andre.

De 12 km hjem fra Henning blev tilbagelagt i et meget moderat tempo.

fredag den 28. august 2009

Almindsø stafetten

Onsdag blev Almindsø stafetten afvilket i Silkeborg. Det var 27 gang at stafetten blev afviklet, og det er efterhånden noget af et tillløbsstykke med med ca. 500 hold. Stafetten er 4 x 4 km, og ruten er en grusvej rundt om Almindsø.

Det var Henrik, Allan, Jørgen Erik og mig, der stillede op for holdet, og vi mødtes kl. 18 en halv time før start. Tiden frem mod start gik med at underspille formen og og finde på undskyldninger for, hvorfor ingen af os følte os i form til at løbe en fornuftig tid - så alt var som det plejer.

Henrik skulle løbe første turen, og han placerede sig klogt helt fremme i første række på startlinjen, og han kom afsted, som var han skudt ud af en kanon. I følge Henrik selv, så fik han allerede problemer kort efter start, men han kom alligevel rundt i 15 min. 28 sek, hvilket placerede os lige uden for top 10, da mange af holdene havde valgt at bruge en rigtig hurtigløber på første runde.

Allan tog over for Henrik og kom godt afsted ud på anden runde. Allan har døjet med en blodsamling omkring venstre ankel og hæl siden 12 timers mtb løbet, men kort før start fik han grønt lys af en fysioterapeut til at give den max gas. Allan kom rundt i 15 min. 38 sek, og han havde løbet os tættere på top 10, da flere af de foranliggende hold havde langsommere folk på anden turen.

Efter Allan stod Jørgen Erik på spring, og han havde kun forsøgt sig med dårlig form, som undskyldning for en langsom tid. Han mente ligesom Henrik, at han kom i problemer kort efter start, hvilket måske forklarer, hvorfor han kom rundt i 15 min. 28 sek. nøjagtigt ligesom Henrik. Vi var nu kommet op på 10. pladsen.

Jeg skulle løbe sidste tur og f'ølte mig okay klar. Havde undskyldt mig med, at jeg havde været afsted på lang tur mandag og tirsdag, så benene var lidt trætte. Men da jeg først kom ud på ruten, fandt jeg et fint tempo og der var masser af løbere at overhale, så man kunne bare kigge fremad. Ved 2 km mærket kunne jeg se tiden var 7 min. 40 sek, så jeg havde en ide om, at jeg løb samme tid, som de 3 andre. Ved målet blev jeg heppet det sidste stykke og kom rundt i tiden 15 min. 25 sek., og vi endte på en samlet 9. plads ud af de 185 hold i herrerækken.

/Martin

søndag den 23. august 2009

25 km o-løb

I går var jeg afsted på 25 km o-løb, som blev afviklet i forbindelse med danmarks længste o-løb på 50 km. Løbet blev afviklet i Silkeborg og bestod af 2 sløjfer på 12,5 km.

Første sløjfe var i Nordskoven, og der blev lagt ud i rigtig højt tempo, men jeg bestemte mig hurtigt for at finde mig eget tempo og satse på orienteringen. Det viste sig at være en god ide og der gik ikke mange poster før, der igen var kontakt med de forreste. Jeg fik følgeskab af en løber fra forsvaret, som valgte at følge mig og nærmest selv pakke kortet væk - men det var da også hyggeligt med lidt selskab. Orienteringen gik rigtig godt og efter første sløjfe lå jeg som nr. 4 eller 5, så jeg håbede på at anden sløjfe ville byde på rigtig svær orientering, så jeg havde en chance for at indhente de foranliggende.

Desværre bød anden sløjfe på en tur i Vesterskoven med nogle lange stræk undervejs, hvor hurtigløberne rigtig kunne hente noget tid. Men allerede ved første post på vej over med Vesterskoven hentede jeg løbets nr. 3, der var faret vild i forbindelse med en overgang fra 4 cm kort til o-kort, så jeg lugtede blod. Men det skulle hurtigt vise sig, at der ikke var de store udfordringer orienteringsmæssig, og da jeg ikke var lige så godt løbende, som de foranliggende havde jeg ikke en chance for at hente dem. På et af de lange stræk kom der også et par stykker op bagfra, som løb rigtig hurtigt, og jeg kunne ikke følge med - desværre. Jeg havde stadigvæk følgeskab af min skygge fra forsvaret, og sørme om han jeg indhentede ikke også valgte at lege skygge. På et tidspunkt hørte jeg dem endda blive enige om bare at lade mig finde vej, men det gjorde mig nu ikke så meget, da jeg var sikker på, at jeg var hurtigere end dem begge i en evt. spurt.

Det lykkedes mig at smide mine to skygger 3 poster før mål, så jeg blev fri for at spurte i mål. Blev nr. 6 overall og nr. 4 i min klasse i tiden 3 t 23 min, så det var god træning fra mod FarOut.

/Martin

mandag den 17. august 2009

Inliners i natten


Så kom jeg ud på noget der kan kaldes træning igen. Min højre fod og fodleddet driller mig gevaldigt efter vores tåbelige, men dog spændende, rendevouz i Jura-bjergene. Jeg har ligget helt stille... Desværre stadig ikke nogen klar bedring.
Nå, men jeg fattede mine inliners og rullede på arbejde - herlig tur ad paradisvejen - DK´s måske bedste inlinesvej. God asfalt, masser af sving og masser af bakker!
Turen fra mig er ca. 11 km.
Kom godt derud. Eleverne skulle tage 300 meter svømmeprøve i Slåensø, så Henrik og jeg skiftedes til at svømme over med dem - de var seje! Jeg rullede selvfølgelig også ned til Slåensø og retur - 10 km ialt.
Da jeg skulle hjem var klokken blevet 23.45. Det små regnede, men stadig fedt. Jeg kørte med min exposure Joystick fra Podium Kiss.

Den sad perfekt på hjelmen og gav et super godt overblik over vejen. Flere gange så jeg lyset reflekteret fra rådyr - og en enkelt ræv - kanon!
Da jeg kom hjem, var jeg egentlig godt træt - MEN for s...., alle mine nøgler var på skolen.
Jeg måtte altså tilbage igen og håbe på, at et vindue eller andet stod åbent... Hold kæft, hvor kan man være distræt nogle gange - og typisk mig...
Jeg trillede tilbage gennem paradiset -Joysticket var dog ved at være løbet tør for strøm, så det slog over på laveste lysstyrke, hvilket dog var rigeligt - endda også i høj fart ned ad bakkerne...
Jeg kom ind på skolen, fandt mine nøgler, og fandt en seng - og trillede hjem her til morgen....
Det blev således til ca. 54 km inliners - det forværrede ikke min skade, ellers også er det fordi jeg har ondt alle de andre steder skøjterne trykkede...
Nu må jeg snart have fortjent en tudekiks...

søndag den 16. august 2009

12 timer i Jylland

Er lidt øm i benene efter gårsdagens træning. Træningen var deltagelse i 12 timer i Jylland, som er et 12 timers mountainbikeløb, der blev afholdt Silkeborg Østerskov med stævnecentrum ved Fort Østerlund. Allan Leed og jeg stillede op som 2-mands hold, og formålet med deltagelsen var at få nogle kilometer i benene, og en træning med høj intensitet - vi havde luret, at vi ikke havde en chance for at vinde løbet. Der var 3 forskellige klasser at deltage i: Solo, duo eller 4-mands hold, så der var masser af deltagere.

Vi havde set på hjemmesiden at ruten var 10,2 km, hvoraf ca. 40% var på mindre stier, så med vores kendskab til Østerskoven regnede vi med omgangstider på lige omkring 30 min. Derfor var taktikken at køre 2 omgange, hver gang vi var på cyklen.

Men vejrguderne synes åbenbart, at ruten skulle være lidt hårde end planlagt, for masser af regn lørdag nat og formiddag efterlod en våde og fedtet skov, og med 209 hold til start tog det ikke lang tid før sporet var kørt fuldstændigt op. Jeg startede ud med at køre de to første omgange, hvor sporet stadigvæk var rimeligt godt, men mine omgangstider på 38 og 39 min. viste, at vores ide om 30 min pr. omgang ikke var realistisk. I hvert fald ikke for os, men de førende rytter i de forskellige klasser kørte på lige omkring 30 min. pr. omgang.

Allan skulle køre de 2 næste omgange, så jeg regnede med at have ca. 80 min. til cykelvask og hvile, men sådan skulle det ikke gå. Mine bremser drillede, så jeg gik hen til SRAM, der lavede gratis service under hele stævnet. Dommen var ,at der skulle skiftes klodser både foran og bag på, og da WE BIKE, som havde en stand med udstyr ikke tog dankort, måtte jeg låne en cykel og køre ned til Virklund og hæve penge. Herefter var det tilbage og købe klodser og over til SRAM og få dem monteret, så der var ikke meget tid tilbage at hvile i.

Allan kom godt rundt med omgangstider på 40 og 43 min, og jeg stod klar til at køre de to næste omgange. Jeg kunne hurtigt konstateret, at sporet nu var kørt rigtig meget op, og det var blevet rigtig fedtet, så det alle opkørsler var meget glatte. Første omgang gik okay, men jeg kunne godt mærke at tempoet var faldet lidt, og jeg kunne bagefter se, at omgangen havde taget 45 min. Min næste omgang var en lang kamp. Gearet var fuldstændig mudret til, så det ville ikke skifte ordentligt, og jeg havde store problemer på den omgang. Måtte af cyklen og rode med gearet undervejs, så det blev til en omgangstid på 50 min. Ikke ligefrem tilfredsstillende.

Herefter tog Allan 2 omgange mere, mens jeg fik vasket cykel og gjort mig klar. Allan kørte 2 fornuftige omgange på 44 og 46 min, men ved skiftet fik vi aftalt kun at køre en omgang resten af tiden. De viste sig at være en fornuftig taktik og kombineret med lidt opklaring i vejret begyndte det at gå lidt hurtigere ud på ruten. Min næste omgang tog 42 min, igen var der lidt problemer med gearet, nærmere bestemt, så ville bagskiftet ingenting. Så da jeg havde sent Allan af sted gik turen igen til SRAM. Dommen var klar - kablet til bagskiftet var næsten knækket, så den kom ikke til at virke mere. Jeg fik SRAM til at justere bagskifteren, så kæden lå nogenlunde midt på kassetten - så måtte jeg kæmpe mig igennem 3 gear. På det tidspunkt lå vi på 17. pladsen.

Det viste sig ikke at være helt skidt. Jeg kørte mine sidste 4 omgange på lige omkring de 40 min, så måske jeg skulle have gjort det fra starten. Eneste ulempe var, at jeg måtte løbe op ad de tekniske opkørsler, da jeg ikke havde et lavt nok gear. Men jeg overhalede en del, der cyklede, så det kostede mig ikke noget tid. Allan begyndte samtidigt at køre stabilt på omkring 43 min. pr. omgang.

Men katastrofe omgang på 50 min. havde kostet os nogle placeringer, men jeg kunne se på de omstillede computere, at vi med vores konstante kørsel stille og roligt hentede lidt på de nærmeste af de foranliggende. Det endte da også med at vi fik kørt os op på 14. pladsen ud af de 50 hold, som kørte i duo-klassen. Allan fik alt i alt kørte 8 omgange (81,6 km) og jeg fik kørt 9 omgange (91,8 m), så de må siges at være en fornuftig træning. Samtidig blev de sidste mange omgange ren intervaltræning, så vi var godt trætte, der løbet var slut. Men ikke mere end det kunne fejres med en grillepølse og en fadøl.

Det var en rigtig fed dag i skoven og et super arrangement, men ryttere i alle klasse, lige fra eliterytterne fra Team Rivette til motionisten, hvilket gav en rigtig hyggelig stemning. Og den online resultatservice med samlet stilling, omgangstider mm, der kunne følges på de opstillede computere var et kæmpe hit.

/Martin

søndag den 9. august 2009

Udfordrende mtb i Dolomitterne

Har lige været en uge i Italien, nærmere bestemt i Valle di Ledro, som ligger vest for Gardasøen. Havde valgt at lade cyklen blive hjemme og planlagt en uge med løbetræning, så der også blev lidt tid til familien, men der blev hurtigt brug for at lave planen om. Allerede på vej op til dalen mødte vi sindsyg mange på mtb, så min nysgerrighed var vakt. Ved check in fik vi udleveret en beskrivelse af 12 markerede mtb rute og et kort over ruterne, så der var ikke noget at gøre - jeg måtte ud og leje en mtb. Det lykkedes mig at finde et sted, hvor jeg kunne leje en cykel hele ugen for 62 euro, så det var helt okay, men kvaliteten af cyklen var heller ikke i top.

Det blev til nogle rigtig fede ture, bla. en op over et pas i 1840 meters højde. Det var en stor sejr at trille over passet efter at have cyklet op ad i 2½ time med stigningsprocenter på op til 30. Det fede ved ruterne var at man kørte op ad på rimelig gode grusstier, så selv om de bød på stigningsprocenter op mod de 30, så kunne de cykles, omend i et noget moderat tempo. Turen ned kunne så enten køres på single track eller på grusstier. På første dagen valgte jeg at køre ned ad på single tracket, hvilket viste sig at være rent downhill, så det blev lavet om de efterfølgende dage. Hverken cyklen eller min teknik skulle nyde mere af en så halsbrækkende nedkørsel.

Ruterne ligger rimeligt højt og man kan komme op og køre i 1600-1800 meters højde, så man får en fantastisk udsigt, og turen op giver rigtig mange højdemeter til lårbasserne. Beskrivelsen af de 12 ruter indeholder også en højdeprofil og estimeret tidsforbrug, så man er temmelig godt forberedt inden turen. Højdeprofilen er endda inddelt, så man kan se, hvor lange de forskellige stigninger er. Men til trods for højdeprofilen, så kan man undgå at blive overrakset på den første tur, når man normalt træner i de danske bøgeskove. En stigningsprocent på 33,5 er rimelig meget skulle jeg hilse at sige - også selv om stykket kun var 299 meter, men havde hjælder det, når den kun flader ud til 15 procenter efterfølgende og fortsætter i 1500 meter for at stige lidt mere igen!

Men det var super fedt, og vejret var rigtig godt. Kan varmt anbefale en tur til området, men husk at få cyklen med derned.

/Martin

lørdag den 1. august 2009

TransAlp fra fuglens eget næb... Episode 1

Skodaen skyder sine 160 km/t på fartpiloten, Hamburg er for længst passeret, natten letter på en ringvej ved München. I kopholderen står en rygende kop mokka og mellem sæderne 1000g TV Mix – dvs. nu er der kun 300 tilbage. Jeg blunder lidt og betragter solopgangen i øst til højre… til højre… solen står op i øst… nord-syd-øst-vest… Torbjørn hvorfor kører vi mod nord? Det ved jeg ikke rigtigt – jeg har bare kørt ligeud som du sagde. Selvfølgelig behøver to orienteringsløbere ikke noget kort, endsige et kompas, for at finde til Mittenwald. For fanden, det er jo bare ned ad E45 til München og videre af A95 over i B2 og til venstre mod Mittenwald…
Vi får vendt kareten, holder ind og tanker og indrømmet – kigger lige lidt på et kort, før vi af mindre bag- og bjergveje, endelig finder Mittenwald, beliggende i en grøn dal med grå granitbjerge tårnene sig op på begge sider. Klokken er omkring syv, og vi vælger at smide os i græsset ved en parkeringsplads i udkanten af byen, for at sove et par timer til indskrivningen åbner kl. 10.
De to små lam ligger godt og blødt i græsset, men vækkes omkring kl. 12 af tunge regndråber… Vi beslutter os for at få formaliteterne på plads, så vi kan sove lidt videre i en ordentlig seng.
Forberedt på trafikkaos, endeløse køer og sprogbarrierer, går vi ind på turistinformationen, som i anledning af at TransAlp er kommet til byen er indrettet til Race Office. Til vores store overraskelse er de ingen kø og vi får hurtigt startnumrene udleveret. Selv ændringen af rytter 513A - Rode Fane Ärhus fra ”Bjarke Refslund” til ”Torbjorn Gasbjerg” foregår uden brok, let og elegant med en sprittusch. Videre til t-shirt-udlevering, roadbook-udlevering og hotelregistrering… Ups – hotelregistrering… En måned før løbsstart fik vi tilsendt hvert et login til en hjemmeside hvor navn og adresse på vores overnatningssteder skulle indtastes, for at bagagetransporten kan planlægges. Det er en del af konceptet at bagage fragtes af arrangørerne fra hotel til hotel, lige gyldigt hvor man bor. Fed service, men med garanti ikke nemt at koordinere…
Det forholder sig bare sådan at Bjarke aldrig fik skrevet hotellerne ind og jeg mangler at skrive to + der er et enkelt sted hvor vi slet ikke har noget hotel… ”Ahmm. We have additional hotels…” “Yeees – whiitsch ort?” “Ehm, Sarntal und Kaltern… the names and addresses are here…” Heldigvis havde jeg fået printet oplysningerne. Torbjørn: ”I have not filled in the form on the internet, but ehh…” You staii ze same plaze as him?”. “Yes.” ”Then it is OK.” Det var så det. Overraskende nemt - vi er klar til start.
Men hvad så med et sted at overnatte? Efter som turistkontoret er lige neden under, tager vi chancen og går derned. Pigen bag disken reagerer prompte på vores spørgsmål om ”cheap accomodation” – griber telefonen og veksler en kort samtale med nogen i den anden ende. ”It is just 200m up the street on the right. It says ”Haus Haller” on the door and it will be about 19 Euros. Breakfast is included”. Vi trasker op af gaden meget overraskede over effektiviteten ved et arrangement med over 1100 deltagere. På blot 15 min. fik vi klaret alt mht. indskrivning, inkl. at få ændret navn og tilføjet hoteller samt booket overnatning til første nat…
Herrn Haller – en sammensunket, gammel mand åbner døren i det fint ornamenterede og bemalede tyroler-byhus, efter hvad der synes en evighed, men han inviterer os glad indenfor, hvor Frau Haller vimser rundt med sengetøj, for hun havde jo hørt at vi var på vej… Hun er over-venlig og snakker tysk i en lind strøm. Den fra vores side lidt famlende samtale, præges dog ikke af den sædvanlige pinlighed som sprogbarrierer ofte resulterer i. Frau Haller er tydeligvis vant til udlændinge som ikke er helt flydende i lokalsprog… Vi får dog aftalt et tidspunkt for morgenmad, får anvist en parkeringsplads og endda bestilt et værelse til Lasse, Claus og Per Allan, som kommer lidt senere.

Vi er godt tilfredse med os selv, Frau Haller, udsigten til fed MTB i Alperne og livet i al almindelighed. Det eneste man næsten kan tillade sig at ønske sig mere, er en kop kaffe, så det går vi efter…

/Erik

torsdag den 30. juli 2009

Nogle træninger bedre end andre.

Er lige kommet hjem fra dagens træning, og det var bare en af de træninger, der gør at man får lyst til at træne endnu mere.

Skulle løbe 80 min. og havde valgt at udnytte o-klubbens torsdagstræning til formålet. Det var Erik Bobach, der stod for banelægningen, hvilket på forhånd betød garanti for en spændende bane, og han skuffede ikke. Rammen var Lysbro/Arnakke med udgangspunkt ved Silkeborg Bad, og det var super fedt at tonse rundt i skoven mellem de gamle bunkers med så meget historie. Og Erik sørgede for. at vi kom rundt i hele området på kryds og tværs, og han sendte os også en lille tur i Vesterskoven for at lave et par lange stræk, hvor man skulle overveje vejvalgte.

Derudover var skoven bare perfekt, lidt fugtig og mudret, lige som en o-løber kan li' det. Så det var bare en super fed tur i skoven. Glæder mig allerede til mtb turen i morgen.

Martin

lørdag den 25. juli 2009

8. etape og samlet resultat

Så er TransAlp overstået med dagens etape, hvor Torbjørn og Erik igen kørte med i top 20. På 8. etape blev det til en 16. plads tiden 2 timer 51 min. og 10 sek med en gennemsnitshastighed på 21,237 km/t.

I den samlede stilling sluttede Erik og Torbjørn på en 18. plads ud af 229 hold, sammenlagt 2 timer og 49 min. efter vinderne.

Super godt kørt af Rode Fane, og vi ser frem til at høre om deres tur.

fredag den 24. juli 2009

7. etape

Så er resultatet kommet fra løbets 7. etape, hvor Erik og Torbjørn fortsætter de gode takter. Dagens placering blev en 20. plads i tiden 4 t. 31. 38 sek., hvilket betød en gennemsnitshastighed på 18,5 km/t, og det vel at mærke på en etape, der bød på 3041 højdemeter opad og 2397 højdemeter ned ad.

I morgen venter løbets 8. og sidste etape. Der er samtidig løbets korteste etape på 60,59 km, som gemmer på 1451 højdemeter opad og 2437 højdemeter ned ad. Så mon ikke vi vil se en noget højere gennemsnitshastighed i morgen.

Der er desværre ikke kommet nogen oversigt over den samlede stilling, men mon ikke "Rode Fane" fortsat ligger i top 20.

torsdag den 23. juli 2009

6. etape for den røde fane

Erik og Thorbjørn har på dagens etape af Transalp kørt ind på en 21 plads i tiden 4:35, i mål var de 35min og 15 sek efter etapevinderne fra Team Bulls 2.
De to fanebærere har kørt dagens etape med en gennemsnitsfart på 16,8 km/t det tyder på at dagens etape på over 77 km har været noget kuperet.
Vi glæder os til at se om der er krudt tilbage i benene, når de i morgen skal ud på 7. og næstsidste etape. Her skal de tilbagelægge 74,6 km og 3007 højdemeter.

onsdag den 22. juli 2009

Endnu en 17. plads til Erik og Torbjørn

Erik og Torbjørn kørte på dagens etape ind på 17. pladsen efter næsten 4 timer og 16 min. Det var næsten 29 minutter efter dagens vindere.

I den samlede stilling er de indtil videre også på 17. pladsen. De har sammenlagt brugt næsten 15 timer og 4 minutter, og de er 1 time og 26 minutter efter de førende hold. .

Så vi håber de er klar til morgens dagens etape på 77,4 km, der gemmer på 3173 højdemeter.

tirsdag den 21. juli 2009

Endnu en opdatering fra Trans Alp

Torbjørn og Erik fortsætter de gode takter ved Trans Alp, hvor de sluttede på en 17. plads, godt 33 minutter efter dagens vinder. Det er stadigvæk uvist, hvor de ligger i den samlede stilling, da arrangørerne ikke har lavet en samlet oversigt.

Opdatering fra Transalp 2009

Torbjørn og Erik kom igennem 3. dagen som nr. 29.
Det er lidt uvist, hvordan de er placeret samlet, men de træder helt sikkert til i pedalerne. Et andet dansk team med Claus Stallknecht og Lasse Pedersen lå idag ca. 13 minutter efter - og de to herrer kan altså godt køre på cykel...
Idag venter kongeetapen - og så kan vi da håbe på en melding dernede fra.

søndag den 19. juli 2009

Opdatering fra TransAlp

Erik og Torbjørn ligger som nr. 20 efter første etape af TransAlp, 17.11 minutter efter de førende. "Rode Fane Århus", som de kalder sig, brugte lige under 2 t 29 min. på de 55,4 km, som bød på 2094 højdemeter.

Men det er et langt løb så alt kan ske, hvilket arrangørene fandt ud af allerede inden løbet gik igang. For første gang nogen sinde måtte de aflyse en etape pga. vejret, hvor krafigt regnvejr og sågar sne på toppen gjorde det umuligt at gennemføre den planlagte 1. etape. Dermed blev 2. etape løbets første.

Vi glæder os til at følge Erik og Torbjørns tur i alperne.

torsdag den 16. juli 2009

TransAlp - Joint Venture - Classic Poker/Donation

Det har længe været planen at jeg skulle køre TransAlp - et efter hånden legendarisk MTB par-etape-løb på tværs af alperne fra Tyskland til Italien med Bjarke Refslund (Team Salomon). Bjarke fik mig overtalt i januar, men måtte så sent som i morges melde fra, da en hård omgang Explore Sweden, havde taget hårdt på knæet. Med Bjarkes løbssæson som i øvrigt tæller "Thy til lands, til vands og i luften", "Primal Quest", et 24 timers solo race i USA og div. andre races...
I stedet sidder jeg nu og venter på at Torbjørn (Gasbjerg) skal komme forbi og hente mig, så vi kan komme ned og ræse.
Forberedelserne har været helt kanon for Torbjørn og jeg. Hærvejs vandreruten mandag/tirsdag - 7+5 timer i sadlen - 330 km og så lige en Ghost Cup-afdeling i Rold Skov i aftes for at toppe formen! At vi så begge har så ondt i røven at vi ikke kan sidde på en sadel, er en detalje vi må arbejde med at få i orden...
Vi glæder os helt vanvittigt til at komme ned og prøve kræfter med alperne. Torbjørn har prøvet en del bjergkørsel i forbindelse med div. adventure races i udlandet og jeg kørte for et par måneder siden Beskidy MTB Trophy i Polen, hvilket godt nok ikke bød på helt så lange stigninger, men til gengæld var hard core MTB i mudder og sten og med lige så mange højdemeter.
TransAlp er mere et grusvejsløb, men med lange seje stigninger på op til 1700 hm i et hug og tilsvarende lange nedkørsler. Der er i alt 8 etaper, 690 km og 21.000 højdemeter - det bliver SÅ FEDT! Se mere om løbet her: http://www.bike-transalp.de/englisch/

/Erik

onsdag den 15. juli 2009

Swiss Jura - Endelig opdatering

Allan og jeg er nu ved at få bentøjet i gear igen. Vi restiturerer lige nu i Frøslevlejren hos Jens og Maria. Vi har levet gourmetlivet gennem Nord-Øst Frankrig og sluttede af i Strassbourg - inden pandaen ramte autobahn - og ville mod dk! Nu til Swiss Jura - og vores endeligt...

Etape 5 - blev afslutningen for mig. Efter at have løbet en rigtig fin 4. etape uden store problemer kunne jeg efterhånden begynde at forestille mig, at bentøjet ville holde til Basel...
Jeg kom dog næsten ikke igang med 5. etape - da mit venstre skinneben var helt færdigt lige fra morgenstunden. Der var ingen tvivl om, at jeg ikke ville kunne mose benet igennem 150 km, da jeg overhovedet ikke kunne løbe nedad bakke. -Øv, men nok et forventeligt endeligt - og jeg vidste, at de store mængder asfalt stille og roligt smadrede bentøjet.
Jeg har her en uge efter løbet stadig ondt i venstreskinneben, som stadigt er lettere hævet - og skal nok forvente en 14 dages cykeltræning før jeg skal ud og jogge i den dejligt bløde skovbund igen...

Karcheebaan løb sig op på en 3. plads. Tyskeren Torsten fik en skade lig min, men valgte at gennemføre - hans tid på sidste etape var vist ca. 7.35 timer - dagens langsomste tid - og det har bestemt ikke været en hyggetur for ham.
Vi er begge imponerede over Karchebaans præstation og glæder os til forhåbentligt at komme ud på flere bjergløb med ham...

Vi har ikke fortrudt vores deltagelse. Det var en god oplevelse. Der var gode naturoplevelser. Der var super service. Der var tid til hygge og snak med andre løbere. Der var tid til at snuse til stemningen hos ultraløbere, (på godt og ondt).
Sportsligt er man selvfølgelig træt af ikke at have gennemført.
Ser jeg tilbage er jeg dog ganske godt tilfreds. Kom igennem første etape med sygdom i kroppen og blev egentlig bare bedre og bedre... Bjergetapen var super - og trækker jeg de sidste 5 km fra - løb jeg en rigtig fin tid.
At bentøjet ikke holdt til Basel tror jeg egentlig skyldes den forholdsvis megen asfalt og grusveje - som ikke har været afspejlet i min træning...

Kommer jeg til at døje med skader i længere tid har det nu ikke været anstrengelserne værd - så håber jeg er klar igen til 50 km orienteringsløb den 22. august... Nu har jeg ihvertfald endnu engang rykket grænsen for, hvor når noget er langt....

Det var vist nok for nu - og så vil jeg anbefale hostelleriet i St. Germain i franske Jura - kanon gourmetmad til en billig penge - mums!!!!

onsdag den 8. juli 2009

Swiss Jura - dag 3 og 4

Så er jeg kommet igennem 3. og 4. etape - også kaldet kongeetapen på 56 km og idag bjergetapen på 47 km - bjergetapen med terræn lige efter min smag, stortset ingen asfalt eller kedelige grusveje - jeg følte mig da også godt løbende på det meget stenede ujævne terræn - men gik helt kold de sidste 5 km - troede bare jeg skulle hjemad - men banelæggeren havde lige valgt at lægge en lille bakke ind - svarende til Himmelbjerget - den var jeg sgu ikke lige klar på...
Lige nu er status:
- Ingen knæproblemer idag
- Lidt problemer med det venstre skinneben - frygter en hulens masse nedløb imorgen
- Og en dunkende storetå, hvor en tåbelig blodvabel har valgt at placere sig under neglen...

Synes der er langt hjem - og synes måske det hele er lidt tåbeligt :-) - Tager et maddepot af gangen... og er klar på at udgå, hvis alvorlige skader opstår

Ellers vil jeg give stor ros til hele løbsorganisationen - de har bare styr på det og er meget hjælpsomme... Super applaus til dem! Kan godt anbefale det, hvis man har hang til den slags...

Swiss Jura - Allans dårlige dag

Allan skriver:
4. etape – LORTEDAG! Efter 3 fine dage hvor det gik overvejende godt – kun med småskavanker – var dagen i dag et langt helvede for mit vedkommende. Skader i begge knæ og højre akillesene betød, at jeg måtte udgå halvvejs på etapen med store smerter. Regnen og tågen symboliserede meget godt mit humør i dag. Nederlaget og den sårede stolthed ved at skulle udgå gør lige så ondt som smerterne i benene. Her en del timer senere, efter god aftensmad, er jeg blevet helt afklaret med situationen. Jeg tog nok munden for fuld med dette løb. Formen var nok ikke til at løbe 350 km på en uge. Jeg nåede halvdelen af den samlede distance, og det havde været nok til at gennemføre det løb i Frankrig, jeg havde trænet til.
Simon er stadig med i løbet og klarer sig fint. Han ligger på en flot og stabil 5. plads. Han har også diverse skavanker, lige nu døjer han mest med meget øm storetå, som lige er blevet forbundet af en sygeplejerske. Forhåbentlig kan han gennemføre løbet og gøre Classic Poker ære. Mit job fra nu af bliver at supporte Simon – ifølge ham bl.a. ved at give ham ballemassage! Den overvejer jeg lige…
Den tredje dansker i løbet, vores århusianske ven med mundrette navn Kartheeban Nagenthiraja klarer sig også fint. Han ligger i øjeblikket og kæmper hårdt om 3. pladsen med en spanier. Helt urørlig i front ligger Nehmet fra Ungarn. Han er helt i særklasse og har vundet alle etaper indtil nu. Han har også vundet løbet de sidste to år. Ham snakker vi en del med, stille og rolig, sympatisk fyr. Han er uden overdrivelse en verdensklasse ultraløber. Der er en ung tysker på 2. pladsen.
Kartheebans træningsprogram siger noget om hvad der skal til for at blive en god ultraløber. Når han træner mest er han oppe på 250 km om ugen! Han er en virkelig fin fyr, som giver os mange gode løbs- og træningsfif. Jeg har bl.a. fundet ud af, at det er en fordel at være vegetar, hvis man vil være rigtig god. Jeg har dog ikke tænkt mig at forsage kød! Ser også at eliten gerne drikker en øl eller to efter hver etape – dette fif har jeg til gengæld taget til mig. J
Sidder lige nu og skriver ved siden af en lille sej kvinde, Norma, fra Canada. Hun er i gang med sit 7. ultraløb på 7 måneder på 7 forskellige kontinenter! Hvor sejt er det lige! Næste år skal hun bestige det højeste bjerg på alle kontinenter. Hun løber og klatrer for velgørenhed – meget sympatisk.
Det var alt for nu. Det kommer nyt senere.

mandag den 6. juli 2009

Swiss Jura: Dag 2

Sä overlevede vi ogsä anden dagen. Det var en utrolig läekker tur af kokassesmattede stier store dele af vejen - sä vi var i hopla. Min krop havde det meget bedre idag - og havde rent faktisk noget at give af opad bakke... Nedad ville mine lär gerne sätte bremsen i.
Vi er begge friske pä morgendagens kongeetape pä 56 km... Nu fär vi se - vi kan vist godt begge mäerke pää bentojet at vi ikke er udpräegede ultralöbere.
Dagens tid og placering
Allan 5.08 (ca. nr 9)
Simon 4.38 (5)
Kacheeban 4.12 (4) - han er sgu flyvende!
Alt for nu - Simon

søndag den 5. juli 2009

Swiss Jura - dag 1

Så er vi igang. Jeg havde valget mellem at massere Allans baller i en uge eller komme igang med løbet. Da jeg samtidig kun var snottet og havde lidt ondt i halsen - var valget enkelt...
Vi er begge kommet fint igennem dagens etape. Allan på 5.06 og jeg selv på 4.37.
Det var rigtig varmt og desværre skulle vi løbe 30 km stortset kun på asfalt før vi ramte dagens stigning på ca 1300 m.
Lige nu er mine stænger meget ømme... Glæder mig helt vildt til i morgen tidlig.

Vi har mødt en cool dansker - Kacheeban (han sover, så undskylder, hvis navnet er stavet ikke er stavet rigtigt). Han ligger nr 3 - og er vist ikke i nærheden af at være lige så øm som os..

Allans version af dagen:
Jeg var naturligvis skuffet over, at Simon hellere ville løbe end at massere mine lækre baller... Men bortset fra det har det været en fin dag med både brændende sol og heftige byger med torden.
Vi har begge fået massage af søde Elsbeth. Hun er så god, at vi allerede har skrevet os på til en ny omgang i morgen. (Tror faktisk hun er bedre end Simon).
Nu ligger vi og "feder den" på vores madrasser i gymnastiksalen, mens vi fylder os med chips og cacaomælk.
Glæder mig til at komme i gang igen i morgen - gad vide hvor længe jeg har det sådan?

torsdag den 2. juli 2009

SWISS JURA: Influenza - temmelig dårlig timing

Vi skulle være kørt afsted idag, men har udskudt det, da jeg er sengeliggende med influenza. Har ikke helt opgivet at stille op - men næsten.... SUK!

tirsdag den 30. juni 2009

Swiss Jura Marathon - uden så megen betænkning


Allan og undertegnede har længe haft planer om et 5 dages etapeløb i de franske alper. 5 dage - 169 og rigeligt med højdemeter... Desværre blev løbet aflyst for 6 dage siden. Vi skulle være kørt afsted igår - og have startet løbet imorgen. Så gode råd var dyre - vi ville gerne løbe et etapeløb, det skulle være kuperet og så lidt asfalt som muligt. Vi søgte løs på nettet - og faldt over Swiss Jura Marathon... I første omgang forkastede jeg tanken, da løbet er 350 km. Der er godt nok også mulighed for at løbe 175 km, men her er feltet ret småt - så det var lige som udelukket. Allan var derimod straks tændt på ideen, (måske det skyldes hans tid i millitæret?), mens jeg synes, det er tåbeligt langt, (det synes jeg egentlig stadig),- og den træning vi har lavet har ikke ligefrem har været ekstrem laaaangsomt og ekstremt langt...
Jeg var ude at løbe 30 km fredag, (da vi havde fået byd om, at der var plads til os i løbet), for ligesom at prøve, hvordan kroppen havde det, hvis man blot joggede 30 km - den havde det fint - og jeg havde ingen undskyldning for ikke at joine Allan. Men nu er vi tændte - og vi har fået os tilmeldt! -Og er igang med den mentale opladning til løbet - det kommer til at gøre ondt, rigtig ondt. Vi skal bare igennem de første 4 dage - så har vi kun ca. 150 km hjem...
Det sværeste bliver at holde tempoet nede de første 30 km - herefter kommer det nok af sig selv!
Efter tilmeldingen er det som om nervøsitet gør, at man "føler" alle ens gl. skader er ved at "springe" op - men mon ikke de holder sig i ro... (De første 40 km!). Ja, idag føler jeg mig småsyg - men Allan plejer, jo at sige, at det er et godt tegn...
Vi vil forsøge at blogge lidt herinde undervejs - så følg med. Der vil vist også komme opdateringer på http://www.swissjuramarathon.com/Vi kører afsted i Pandaen på torsdag - så har vi god tid til at komme derned og vænne os til den lumre varme...

torsdag den 18. juni 2009

SAR 2009

På lørdag skal Asger, Ebbe og jeg afsted til SAR 2009, Sorø Adventure Race. Vi er godt igang med forberedelserne og har fået skaffet det obligatoriske udstyr. Vigtigst af alt, så har Ebbe lovet at tage sit træksystem med. Så må Ebbe og Asger kæmpe om, hvem af de to, der skal trække mig på cyklen.

Løbet starter lørdag morgen kl.9, så planen er Asger og jeg tager alt for tidligt afsted fra Silkeborg lørdag morgen i stedet for at køre til Sorø fredag aften, men Ebbe skal finde vej helt fra Norge til Sorø, så det er endnu uvist, hvornår han ankommer. Men vi håber, at han når frem inden løbsstart.

Vi satser på et godt resultat, men alt kan ske på dagen. Vi håber at kunne køre med om sejren, men det kræver, at vi har gode ben på cyklen og at orienteringen går godt.

Martin

Team Classic Poker Blogger - (Simon Grimstrup)


Her er vil Team Classic Poker medlemmer leverere deres fifs, nyheder, gode historier, tåbelige indputs - primært omhandlendende adventurerace, orientering, mtb og hvad man nu ellers laver af udholdenhedssport i naturen.