Nyt holdnavn og ny blog

Vi har skiftet navn til Team PokerUni. Følg os på teampokeruni.dk

fotokonkurrence anden del!

Så kommer fotokonkurrencens anden del nu er vi jo kommet til Riva og vi er faktisk også kommet hjem alle 4 så "thumbs up" som man siger på den anden side af søen...
her skal gættes tommelfingre...
Det bliver samtidigt afslutningen på konkurrencen. Der blev ikke så mange afdelinger som lovet på forhånd, men vi havde sgu en anelse travlt med at cykle æde og sove dernede... ;-)

Så nåede vi frem.

Så er vi nået frem til Riva del Garda og dermed har vi gennemført TransAlp 2011. Det blev en hård omgang på 670,25 km 21504 højdemeter.

Løbets længste etape på 122 km blev en hård omgang for de to jyder. Vi kom rigtig godt af sted på første del af etapen og havde kørt os ret langt i feltet før dagens 25 km lange stigning. Men vi havde ikke fået spist nok, så vi kom til at lide en hel del på stigningen, så det var et par slidte fyre, der kom over toppen. Efter en meget lang og hurtig nedkørsel ramte vi dalen, hvor det var meget varmt og igen led vi i varmen og af manglen på energi. Efter at have ligget selv et par kilometer blev vi samlet op at bagfra kommende tog, som vi fik hæftet os på. Det fik fint derudad med omkring 38 km/t, men vi nåede kun at nyde godt af ”toget” i et par km. Det førende kvindehold lå lige foran os i toget og pludselig styrtede den ene af dem. Det var ingen forhindringer på vejen, så vi ved ikke helt, hvorfor hun styrtede, men det så ret vild ud. Vi valgte som det eneste hold i gruppen at stoppe for at høre om alt var okay, så vi måtte vinke farvel til det gode lift. Til alt held var der ikke noget med hende, der styrtede, så vi trillede videre. Men efter 100 meter bestemte vi os for at vente for pigerne, hvorefter vi trak dem de sidste 10 km frem til foden af dagens sidste stigning. Det betød at vi var helt færdige, da vi ramte stigningen, så det var en hård kamp at æde de sidste 400-500 højdemeter. Men igen fik vi slæbt os over og endte os med en hæderlig placering omkring nr. 80 og vi rykkede frem som samlet nr. 76 i herrerækken – 49 sekunder fra 75. pladsen.

Løbets sidste etape blev en vanvittig hård omgang for hr. Husted, som led fra starten og især den første stigning på 10 km og 800 højdemeter var ved at tage livet af ham, og det gjorde det ikke bedre at den allerede kom efter 4 km. Men heldigvis var oksen fra Holstrebronx flyvende, så det blev hængt god fast i baglommen. Efter første stigning gik det ned af mod dalen, hvor vi kørte noget rigtig fedt singletrack, der gik op og ned på kanten af delen. Rigtig fedt, men også rigtig hård, især for Martin, som havde en rigtig dårlig dag på cyklen. Men vi kom gennem et par små stigninger undervejs og nåede rimelig fornuftigt frem til dagens sidste stigning, som var en lang asfalt stigning på ca. 5 km. Igen måtte oksen fra Holstebronx lægge baglomme til en træt hr. Husted, men vi fik slæbt os over toppen. Herfra ventede de sidste 35 km ind til Riva del Garda, og de gik heldigvis ned ad 97 % af tiden. Vi kom til at sidde i en fornuftig gruppe og kunne køre med det sidste stykke uden at Martin led alt for meget. Ebbe derimod fik ædt vind forrest i gruppen med et par hårde føringer undervejs. Vi brugte 3t53 min på dagens 76 km , som har gjort at vi er endt som nummer 74 i herrerækken og i top 125 samlet.

Som en lille indskudt bemærkning skal lyde stor ros til Martin for virkeligt at æde sig selv op indefra, især på de sidste 2 etaper, der blev virkeligt lidt, men fantastisk at vi kom frem til Riva!

Kongeetape, afkortning på grund af sne og en rigtig hård 6. etape

Så har vi igen fået net forbindelse. Siden sidst har vi kørt kongeetape. Det var virkelig en konge etape, både pga. de mange højdemeter, men også fordi vejret var kanon godt, så vi fik virkelig set de fantastiske dolomitter. Vi var overraskende godt kørende på etape og synes selv vi kom ganske fornuftigt igennem. Varmen var hård ved os, men vi formåede at holde et godt tempo af ad stigningerne, selv om den sidste stigning var ved at tage livet af os. Det var lige i middagsheden og der var ingen skygge overhovedet på den nederste del,  så vi følte os nærmest som to stegte kyllinger på grillen. Men det hjalp lidt at komme ind igennem et skov stykke, selvom de så havde gemt en masse små stejle passager derinde. Godt over den sidste lange stigning vidste vi, at det hovedsageligt gik ned af de sidste km, men vi kunne se på profilen, at der kom et par modbakker undervejs. Normalt guf for os, men på den sidste bakke var Hr. Husted ved at smide cyklen ud over kanten – han gad ikke køre op ad mere. Heldigvis var den blide okse fra Holstebronx klar med formildende ord og cyklen blev i sporet. Vi ankom til St. Vigil, som er en super hyggelig og meget gæstfri by. Virkelig et besøg værd.

5. etape, som vi kørte i går var noget af en oplevelse. Vi vågnede til regn, masser af regn, og vejrudsigten lovede regn hele dagen og 2 grader på toppen. Etapen havde to store toppe, hvor af den sidste var på 2400 meter, men så langt nåede vi aldrig.

Det hele startede mere eller mindre lige på op til ca. 2000 meter, hvor vi skulle passere dagens første pas. Det gik fint op ad for os, men vi blev lidt bekymrede, da det begyndte at sne og blev ved med at sne de sidste 200-300 højdemeter op. Vi tænkte ikke så meget over varmen – det er som om, at man ikke har særlig svært ved at holde varmen, når det går op ad hernede…heller ikke selv om det regner. Men nedkørslen var modbydelig. Først i sne, siden i regn. Gennemblødt og på et stenet og løs underlag. Fingrene var så kolde, at vi næsten ikke kunne mærke dem og vi rystede af kulde, da vi nåede bunden og første maddepot efter 25. (Note til os selv: Husk skoovertræk næste gang). Her fik vi at vide at etapen blev stoppet ved  anden maddepot efter 48 km, idet passet i 2400 meter var lukket pga. sne. Det var lidt af et antiklimaks, men vi gav den fuld gas og forsøgte at holde på, nu hvor vi kun manglede 23 km. Det gik okay og vi kørte os ind på en 72. plads i herrerækken på lige under 3 timer, så det var absolut godkendt. Så stod vi andet maddepot, gennemblødte og kolde. Så var der ikke andet at gøre end at cykle 350 højdemeter over passet i 2100 meter og herefter tage en nedkørsel på 20 km ned til målbyen. En meget kold tur på 25 km.

I dag ventede 73 km og 3200 højdemeter fordelt på 11 små toppe. Det var en vanvittig hård etape for os, og det kom til at handle om rent damage control. Vi var begge godt slidte og havde ikke meget krudt at skyde med på stigningerne, men vi kom fornuftigt igennem. Vejret var sol fra en skyfri himmel og landskabet var helt fantastisk. Samtidig gik ruten via de fedeste vandrestier og singletrack flere steder, så det var helt genialt. Derudover var det et par rigtig hardcore nedkørsler undervejs, og der var en hel del, der styrtede på dem. Ebbe var også ned og ligge en enkelt gang, men han holdt heldigvis næsten helt stille, der cyklen stillede sig på tværs i sporet.

Vi fik reddet os selv igennem, som nr. 86 i herrerækken og er nu rykket frem, som samlet nr. 79 i herrerækken og 129 overall. Så vi er godt tilfreds.

I morgen venter 122 km, som hovedsageligt går ned ad. 2500 højdemeter op og næsten 4000 ned ad….det bliver spas, selv om det er en 25 km lang stigning på midten.

Sne på toppen

Det var to trætte og ikke helt friske fyre, der stillede til start til 3. etape, men heldigvis var vejret med os. Det regnede nemlig, da starten gik og det passede fint til et par vikinger fra det kolde nord. Vi havde fået placeret os helt fremme i vores startboks og det vidste sig at være en strategisk klog beslutning. Vi undgik en masse køkørsel fra starten og fik hurtigt kontakt med rytterne fra top 100, som startede i startleddet foran os.

Dagens 30 km stigning var til vores store overraskelse ganske overkommelig uden de helt stejle passager. Til gengæld var det et lang stykke fra km 26-28, hvor vi måtte bære/slæbe vores cykler, men det var bestemt ikke nogen ulempe for os. Da vi begyndte at nærme os toppen af dagens stigning lå der nyfaldet sne fra natten og temperaturen lå vel omkring de 2-5 grader. Men det var en helt fantastisk udsigt og rigtig fedt at mærke vejrets luner i bjergene.  Samtidig måtte vi kæmpe lidt med en ko, der havde valgt at indgå i rækken af cykelryttere på vej mod toppen. Et meget festligt indslag, som senere blev afløst af en kalv, der stod og digede midt på sporet ca. 500 meter før toppen. Men vi nåede toppen efter 2t38 min.

Fra toppen ventede 64 km, der hovedsageligt gik ned af, især første del bød på nogle lange nedkørsler, hvor farten kom godt i vejret. På de sidste 25 km var en del små modbakker, og vi må konstatere, at det er ikke en disciplin deltagerne hernede har gjort meget ud af at træne. Så for første gang måtte vi i dag bremse op ad bakke for ikke at køre op i røven på første del af det ”tog” vi lå i. Med 15 km igen gik vi i front, hvilket viste sig at være en klog beslutning. Med oksen fra Holstebronx i front på den store klinge blev vores ”tog” hurtigt kørt i stykker og kun et par stykker kunne følge trop. Det gav en væsentlig bedre flow at ligge forrest, så vi kunne holde farten hen over modbakkerne.

Vi kom i mål i 4t33min, hvilket rakte til en 72. plads i herrerækken på dagens etape. Så vi er rigtig godt tilfreds og føler os ikke helt smadret.

I morgen venter lidt af en killer etape: 72,13 km og 3504 højdemeter.

En hård dag på kontoret.

Dagens startede med et rullestræk på et par kilometer, inden dagens første stigning på 10 km og 900 højdemeter startede. Vi kom fornuftigt over og var rimelig friske ved første depot efter 18 km. Direkte efter depotet ramte vi dagens anden stigning på ca. 10 km og 1100 højdemeter. Det var en hård omgang, hvor Hr. Husted lige måtte af cyklen med en omgang krampe på den afsluttende singletrack til passet i 2200 meters højde. Men udsigten var fantastisk.

Herfra gik det ned til dagens anden depot efter 40 , hvorfra dagens sidste stigning på 7 km og 700 højdemeter startede. Den var en rigtig led satan og Hr. Husted måtte igen af cyklen med en omgang krampe, mens Oksen fra Holstebronx formåede lige nøjagtige at holde krampen væk.  Så vi var godt stegte, da vi nåede toppen, men velvidende de sidste 20 km hovedsageligt ved ned af bakke var humøret højt. 

Øverste del af nedkørslen var pænt stejl og på grus, så det krævede stor koncentration. Nederste del var asfalt, hvor man rigtig kunne give den gas, inden de afsluttende 5 km på fald vej i modvind. Det lykkedes os at komme med i et tog trukket af to andre danskere, som vi ligger og battler lidt med. Vi kom i mål i 4t53 lige som i går og blev nr. 107 i herrerækken på dagens etape. Stadigvæk anden bedste danske herrehold, men tabte endnu 1 time til Erik og Bjarke i dag. De formåede ikke at holde helt fast i toppen og blev nr. 30 i herrerækken på dagens etape.

Samlet er vi nu nr. 105 i herrerækken.

I morgen starter med 30 km opkørsel, hvorefter resten af etapen (65 km) er en lang nedkørsel. Det skal nok blive sjovt.

Første dag ved transalp 2011

Lidt nyt fra alperne.

Kl. 10 gik starten med ”Highway from Hell” buldrende ud over Mittenwald i dejlig solskin. Forude ventede 96 km lækkert mtb med to lange stigninger og et par rigtig sprøde nedkørsler.

Det var en varm omgang med 2200 højdemeter, som vi klarede på 4t53min. Vi var begge godt stegte til sidst og afslutningen var ganske modbydelig, hvor vi fik lov til at køre 300-400 højdemeter op til mål.

Vi er godt tilfredse med dagens kørsel og godt tilfreds med vores foreløbige placering som nr. 103 i herrerækken. Man tror det er løgn, men vi er faktisk anden bedste danske hold i herrerækken. Kun 1 time efter Bjarke og Erik, som kørte sig ind på en 19. plads efter dagens etape.

Men vi var heldige med overhovedet at komme til start. Der blev nemlig stjålet 7 cykler i løbet af natten fra det sted, som Ebbe og jeg boede. Så vi må prise os lykkelige over, at vores cykler ikke ligner en million, så de valgte at stjæle de andres cykler. Det beviser endnu engang, at man ikke skal vaske sin cykel…så bliver den bare stjålet.

Nu skal vi på buffen og have lidt søvn inden morgensdagens 68 km med 3000 højdemeter. Det bliver en hård omgang, specielt fordi de sidste 20 km er nedkørsel, så de 3000 højdemeter skal reelt ædes på 48 km. Men vi glæder os.

Så kom der gang i "foto komkurrencen"!!!

Her kommer første afdeling af fotokonkurrencen.
Vi lægger knald hårdt ud med gæt en kølle!

Træningslejr frem mod Trans alp

Jeg har tilbragt den sidste uges tid på Bornholm, som afsluttende træningslejr frem mod trans alp, (resten af familien vil nok mene det er familieferie, men det har de misforstået ;-))
I går havde jeg en rigtig god træningsdag, først en rolig tur langs kysten fra Allinge til Dueodde. Og da vi så kom hjem spurgte udlejningsfatter om jeg ville med ham ud og cykle med hans "cykelklub".
Jeg var lidt loren ved det da de cyklede på racere og jeg på Mtb. Men da deres alder var fra 55 op opad blev jeg enig med mig selv om at det nok skulle gå.
Det blev en rigtig fed tur på lige under 50 km med rigtig god fart i cyklerne, kørsel i kæde og sprinter på en del bakker fx rytterknægten og ved byskilte.
Selvom der er mange højdemeter at hente på Bornholm er jeg stadig lidt utryg ved alpernes stigninger på 6-10 km med gennemsnitlig stigning på 10%.... men det går vel nok, vi har jo hele dagen..

En lille teaser for Trans Alp

Som før nævnt skal Martin og jeg til Alperne og køre på cykel om små 14 dage.
Vi skal bo sammen med Erik Skovgaard Knudsen og Bjarke Refslund dernede.
I den forbindelser har vi tænkt os at lave små beretninger fra hver dag, og samtidigt lave en lille billedkonkurrence med fx gæt en lap, gæt en klo, gæt en mås, gæt en læg, gæt en kølle osv. man kan deltage ved at give et bud som en kommentar her på bloggen...
Hvad man kan vinde ved vi ikke endnu, men æren står da i hvert fald på højkandt!
Ebbe

En god omgang træning frem mod TransAlp

Så fik Ebbe og jeg (Martin) endelig tid til en fælles træning frem mod TransAlp. Uret tikker og starten går om 3 uger, så det er ved at være de sidste krampetrækninger.

Udgangspunktet for dagens tur blev klassikeren "Rundt om Juelsø" krydret med lidt ekstra sløjfer undervejs i jagten på lidt ekstra højdemeter. Især Ry Nørreskov og området omkring Åsen blev genstand for lidt kørsel op- bare at køre ned igen, men det var nu ganske fornøjeligt. Det blev til lige knap 85 km og 1600 højdemeter, så det kan vel godt kaldes en træning. Eneste bekymring er, at den etape med færreste højdemeter til TransAlp har 2150. Men til gengæld har vi 10 km mere til at køre de ekstra 550 højdemeter, så det er ikke så slemt. 

TransGermany 2011

Optakten:

"Welkom to CRAFT-BIKE TRANSGERMANY 2011 powerd by NISSAN" Råber kommentatoren på meget gebrokkent engelsk ud gennem højtaleren for 117. gang.

Der er 10 min til start og team Classic Poker med Simon Grimstrup, Martin Husted og jeg står helt forrest i startblokken foran ca. 1100 andre spændte og forventningsfyldte MTB-ryttere.


Forinden ligger 12 timers kørsel til startbyen Sonthofen, Sydtyskland hvor vi mødte op ca. 1 døgn før start. Tiden brugte vi på at finjustere (Simon grovjustere) cyklerne så de spillede MAX samt hente vores startnumre og den store røde duffelbag som vores udstyr de følgende dage skulle fragtes rundt i.


Træningsindsatsen forud for løbet har været lidt blandet.
Husted har været mest flittig i sadlen med ca. 2 ture om ugen ned til "kriminalcentralen" i Horsens samt et par ugentlige ture i skoven.
Simon har haft travlt med div. race-arrangementer for bla. efterskolen som weekenden inden har været nede og køre på Gendarmstien i sønderjylland.
Jeg selv har nok trænet mindst med et par ture på arbejde i Århus samt vores holdtur til Hald sø, Viborg, st. bededag...tak for den i øvrigt...;0)



Hvem der skulle udfylde Sheena og Thorbjørns pladser var uvist selv efter afgang fra danmark.
For Christa valgte forståeligt nok at blive hjemme og pleje kæresten som har skadet knæet.
Men bedst som vi kører midt i tyskland ringer Allan Treschow og siger at han er klar.



"Hvis ikke jeg fanger nogen at køre med, så tager jeg bare bilen og kører selv..."



Vi tre kigger måbene på hinanden og får hver især mumlet noget i retning af: "manden er jo ikke rask...."
Heldigvis ringer Allan en time senere og siger at han har overtalt Maria til at tage med.
"Super-fedt og cool.." lød udbrudene herefter.

1. etape

Efter at have afleveret bilen på den lokale kasserne står vi altså nu MAX-klar i boksen og er mega spændte på hvad der venter.

Alle de "andre" ser jo, som altid toptrænede og farlige ud og de tunge skyer som få timer inden havde hældt massive mængder vand ned over startbyen, havde kastet os ud i et sandt trekants-drama om hvilken påklædning der var passende.

- Langærmet svedundertrøje under cykeltrøjen og regnjakken.......Nej, så koger vi over på det første bjerg.

- Korte ærmer.....Nej det blir for koldt på nedkørslerne....

Ingen af os havde jo prøvet et bjergløb før??

"jeg tager en avis på maven,..det gør de i Tour de france" siger Simon.

Ja, det skulle blive spændende og se om vi havde disponeret rigtigt.

Vi havde også nøje studeret afstande og højdekurver på de forskellige etaper og var enige om at 1. etape nok blev den hårdeste.

Selv om den var kortest med 68 km, så var det den første og den havde 2400 stejle højdemeter.

Starten går.....!

Og som vi kender det fra danske løb presser folk som en sindsyg på bagfra, som gjaldt det deres liv eller som om de fejlagtigt havde smurt røven med sennep istedet for saddelcreme...

Der sker flere små-styrt og over alt råber folk ad hinanden

Intensiteten er tårnhøj!! Nøjh det er fedt....NU er vi igang.

Vi var hurtigt væk fra hinanden og vores placering forrest i feltet resulterede selvfølgelig i et hav af overhalende ryttere og jeg forsøgte hele tiden at hægte, men der blev virkelig kørt stærkt så jeg fant istedet mit eget tempo.

En halv kilometer fra toppen på første bjerg kommer simon (for mig noget overraskende) op på siden af mig.... Han har lige haft den første punktering, Surt!

Næsten samtiddigt blir jeg overhalet af Allan og Maria som også var godt kørende. De havde valgt at køre løbet sammen så Allan kunne presse og træne Maria på hendes svage punkt...Nedkørslerne!

De sidste 200 meter op var hårde (19%) pyha..

Så kom første nedkørsel (min force) asfaltstien var ved at være tør, så nu skulle den ha´ gas... Med en topfart på næsten 70 km/t gik det fra hårnål til hårnål ned gennem den tætte granskov og lugten af MEGET VARME bremser blev langsomt stærkere. (det lugter sødeligt som brændt kobling). uuhh ha.

Resten af etapen forløb godt og uden uheld men fuck hvor var det da hårdt at gå "lige på og hårdt" når jeg nu ikke havde siddet på cyklen i halvanden uge.

GPSén fortæller at det snart er slut og første målby, Pfronten kommer langsomt til syne i disen nede i dalen.

I mål...!

Venter en fantastisk kulisse. Byens torv er omdannet til målområde og der er vildt gang i den.

Der er høj musik og hundredevis af mennesker vrimler rundt mellem madtelte og udstillere, vores kommentatorven har også fundet vej....."Bla bla bla...POWERD BY NISSAAAAN".

Ved Shimano teltet møder jeg Simon som står med sine bagbremser i hænderne!!!

Vi har kørt en del på Simon og hans noget lemfældige omgang med vedligeholden af hans nye, brugte, cykel. (..som kun har kørt 10 gange før han købte den.....yahh wright! )

JEG havde bla. påtalt hans små skiver og noget tvivlsomme bremsekraft som jo altså gerne skulle holde ham på vejen, selv efter 5km 15% nedkørsel uden at bremserne brændte total sammen. "Det holder FINT..." sagde Simon.

..Men her stod han altså nu og forsøgte at overbevise Shimano-mekanikeren om at den hydraulikolie fra en citroen som han havde fyldt på sine kalibre, bare skulle skiftes for at få dem til at bremse bedre.....NEJ Simon mineralolie er ikke bare mineralolie...Come On!

Den gik ikke, så pungen måtte frem og et par sprit-nye blev installeret.

Ærgelige over at der ikke stod Scott på vores mtb gik vi ned for at vaske cykelrne SELV.

(i Scott teltet vasker smører og justerer de nemlig cyklerne for rytterne efter hver etape....godt for dig Bjarke...heldige assen..;o))

Men alle havde haft en god etape, så det gjorde ikke noget.

Simon kom, trods sin punktering, først i mål som nr. 217 i tiden 4h og 8 min. tæt forfulgt af Husted som nr.251 på 4h og 16min.

Allan og Maria kom ind som 340 på 4t og 43min og mig til sidst 3 min senere som nr. 348

(til orientering kørte løbets farvorit Christof Sauser på 2 timer og 49 min...hård negl el. hvad?)

På vores Gasthaus 1,5 km væk ventede Rikke, Anne Dorthe, Erik og Bjarke i noget der mindede mest om herskabslejligheder med Spabad og hele svineriet, super fundet Sheena...

Og efter et bad og på godt brugte ben (og røv) begav vi os ned til aftenens Pasta-party hvor byens blæserorkester gav den for fuld udblæsning sammen med junglører og BMX-opvisning.

Pastaparty i Pfronten

Alt i alt en ordentlig lusing til kroppen men en rigtig god start på det der (for mig) skulle vise sig at blive en kæmpe sportslige oplevelse.

2. etape

Følger snarrest.....Dramatikken stiger, så kom tilbage og følg med, hvis du tør..!!!

Clif hanger:

-Solen bryder igennem....

-Simon has a small one...?

-nye problemer med udstyret

-Helikopteren kommer......uuuhh

Lidt i regionalnyhederne fra nordisk!

Så er de kommet lidt fra regionalnyhederne omkring Nordisk Challenge, rigtigt fint lille indslag. http://tv2oj.dk/artikel/64602:Silkeborg--Rappelling-fra-motorvejsbro

Test af prolog til Nordisk Challenge i SIlkeborg

Vi var afsted for at teste ruten til Nordisk Challenge i dag, det er der kommet en lille dogmefilm ud af og et lille interview med løbsleder Simon Grimstrup




Bær over med den lidt dårlige kvallitet og rystelserne ;-) og smid en kommentar hvis i har lyst!

Fællestræning

Der er kommet lidt gang i fællestræningerne hos classic poker/team poker uni igen.
Da det det de fleste træner til er lidt længere mtb løb i udlandet hen over foråret og sommeren er det de lange cykelture det drejer sig om.
Vi var afsted sidste weekend en lille tur på cyklerne, det blev til omkring 70 km mest på store grusveje, omkring Silkeborg og himmelbjerget... men det er en helt anden historie.
vi havde aftalt en laaang fredag på cyklerne, hvor mtb sporet i Silkeborg nordskov skulle vises frem, dvs en del singletrack. Derefter var planen at køre over i Vesterskoven for at jagte lidt højdemeter på de store grusveje, det var dog en plan jeg hurtigt skulle få forpurret.
De andre har nok ret når de beskylder mig for ikke at tage nok hånd om mit udstyr... men det kommer vi tilbage til.
Vi mødtes 9.45 ved SOK's klubhus, fantastisk vejr, med høj blå himmel og ingen vind. Herefter gik det som vårkåde føl afsted mod nordskoven, og ud på sporet ved skydebanen, det er fedt og sporet har nok aldrig været bedre end det er nu hvor det er tørt og der er blevet gjort noget ved de mest fugtige partier.
Det går rigtigt godt de første 10 min, hvorefter jeg finder på en helt ny måde at bruge mine eggbeaters på...

de er helt sikkert ikke blevet vedligeholdt nok, og lejet ryger, hvilket medfører at klikenhenden bliver siddende på skoen. Vi kører lidt videre, men ret hurtigt bliver de andre trætte af at vente på mig der har rimeligt store problemer med at træde især på op stigninger og nedkørsler.
Vi beslutter at fortsætte på de store grusveje. Da jeg lige finder ud af det går det faktisk ok med at følge med.
Nu går det så ellers på kryds og tværs hen over højderyggen i nordskoven, hvor vi ender på Louisehøj med den fine udsigt over søerne, et oplagt sted for et fællesbillede.
Videre går det op og ned og op og ned og så lige op igen, så tilbage til klubhuset for at tanke vand, og så ud i vesterskoven for at "hente" lidt højdemeter. Jeg kan godt begynde at mærke det i benene, men det er stadig fedt at forsøge at sidde med når de andre rygger på bakkerne, særligt Martin(turleder), Simon(chefen for det hele), og Maria er glade for at øge tempoet op af bakkerne, men Anton, Sheena og Mikkel står ikke tilbage for at smide en bakkesprint ind engang imellem. Efter nogle lange bakker i Vesterskoven, ender vi (som næsten altid) På frederik VII's høj, hvor det er tid til en Haribo og chokolade pause, det bringer altid glæde at kunne dele ud af lidt sødt.
Så går den gennem Rustrup skov, og den nærmeste omvej, til Funder for at prøvekøre Antons hjemmebane, her var da også gemt lidt højdemeter, og man kan ikke sige andet end at han bor fint!
Så gik det ellers på de sidste kræfter tilbage til klubhuset hvor der ventede kaffe og kage.
Godt initiativ!
Tak for turen og god påske!
Ebbe

Test af MTB-O til Nordisk Challenge

Løbsledelsen i Nordisk Challenge havde bedt Martin Husted og jeg selv om at køre en tur på en af de lange Mtb stræk til Nordisk Challenge.

De regnede med at vi ville svare til et hold ca midt i feltet, båd fysisk og med hensyn til kortlæsning. Simon havde på forhånd gættet på at det ville tage omkring 4 timer.
Vi havde fået udleveret nogle kort, og mødtes glade søndag midt på formiddagen i en by nær løbscentrum. Herfra gik det på cyklen til Himmelbjergegnens natur og idrætsefterskole, hvor vi skulle starte. Den første halve snes poster bød på en del gengangere fra tidligere år, der var et par ”SOK klassikere” mellem postplaceringerne, og det bød på en del ture op og ned ad bakker. Herefter gik det over i et tvunget vejvalg med nogle fede mark og grusveje, til en fantastisk udsigt som blev nydt et minuts tid i det strålende solskin. 

Videre med lidt byorientering og ind til nogle poster ved noget vand, hvor jeg næsten vil garantere at selv dem med hjemmebanefordel ikke har været før, her var en del ”hike n bike” men man kunne faktisk cykle overraskende meget. Her fik man noget våde fusser, og jeg frygter at det stræk kan blive smertefuldt om en måned da brombærplanterne til den tid er endnu mere på dupperne.

Herefter gik den med nogle lidt længere stræk til noget ny og fed skov som jeg i hvert fald ikke har været i før. Før den sidste del, som blev åbnet med turens længste stræk, sundede vi os lige med bananer, boller med tun og mens vi ventede på den varme kakao blev der nørdet kort i forårssolen.

Så var det ellers op på jernhestene, til det lange stræk som startede med en grov stigning på en alt andet end jævn grusvej. De næste par poster lå med lidt afstand, hvorefter den sidste halve snes var delt op i 2 klynger hvor især den sidste klynge for alvor trækker tænder ud af i forvejen ømme stænger.

På vejen til ”skiftezonen” trillede vi med god fart og talte om at det da på trods af ondt i skankerne var en god måde at tilbringe en søndag på, og at det da egentligt er meget rart at vi ikke om en månedstid, udover dette skal udsættes for alverdens andre pinsler(som vi ikke kan løfte sløret for her… men glæd jer).

 
Tak til Simon for en god omgang træning, og god fornøjelse til jer som skal af sted den 29-30 april.

Man ved det er forår...

når der er kærlighed i luften. Og det var præcis, hvad der var i luften i går, da jeg kom cyklende ad grusvejen ned mod p-pladsen ved Mindestenen. Her havde to mænd fundet en hyggelig lille plads bag en brændestabel, og den ene var godt igang med at give den anden en ordentlig blæser, mens han hev sig selv i banditten. Ja, der er mange måder at hygge sig på i skoven.

Blev helt paf, så nåede ingen gang at komme med en kæk lille kommentar, så den må de have til gode til næste gang.
/Martin

Vasaloppet 2011

8.00 Og der gik starten på Vasaloppet... http://www.youtube.com/watch?v=eCgp8siJ6Ng&feature=related Bare ikke for mig! Snart gik en bølge ned gennem det 15600 mand store felt og skiene begyndte at glide. Bare ikke for mig - eller de andre i mit spor! Det stod bomstille! Hvor mange hundrede skiløbere, der gled forbi i starten ved jeg ikke, men nok tusind eller flere... Jeg stod i gruppe 8 ikke bagerst, men horderne væltede forbi inden der endelig skete noget i mit spor!
Stille og roligt gled det - 1000 m. Så ramte vi bakken! Alt gik i stå - og det gik i sneglefart opad bakken. Jeg stod inde midt i kaoset...
-Og så skulle jeg tisse... Efter noget tid lykkedes det mig at komme ud til siden - og få det overstået!
På toppen af bakken gled det igen - dog i lange rækker - så det var svært at overhale - men det lykkedes dog....
Sådan gik de næste mange km - der blev mere plads - men der skulle koncentration på for at se, hvor der var plads at overhale. Det var ikke lang tid, man stod i det samme spor.
Det vildeste var nedad bakkerne, hvor der ofte lå en eller flere væltede løbere... Uha - heldigvis klarede jeg bakkerne uden styrt! http://www.youtube.com/watch?v=3zl9lY7Fb7k
Ruten er relativ flad - så meget bliver kørt i armene, hvilket gik overraskende godt - det var sjældent jeg slog over i diagonalgang (måske fordi jeg ikke harden bedste teknik og følte at fæstet ikke var helt godt i de noget løse spor). Jeg havde lånt et par ski og følte jeg havde super glid - så det var dejligt!
Pga. de mange folk og de mange overhalinger føltes løbet ikke så langt!
Der var syv maddepoter undervejs - så de var fine, at have som delmål. Der var suppe, brød, varm sportsdrik og blåbårsaft! MUMS! Der var mange mennesker i depoterne og det gik langsomt gennem dem - så der var rigelig tid til at kaste en masse indenbords.
Da der var 18 km igen stod en af Ebbes venner og gav mig en blanding af kaffe, cola og red bull - det smagte himmelsk.
Ebbe og jeg havde indgået et væddemål om hurtigste tid fra Eldris og til mål (9 km). Jeg forsøgte at give alt til slut, og væddemålet gjorde da også at jeg holdt tempoet hjem - selvom armene efterhånden var tunge! Det var dog ikke nok, (det havde jeg nu heller ikke regnet med). Så Ebbe værsgo!
I mål klappede arrangementet bare - man bliver serviceret og skal ikke tænke selv. Aflevere ski - bliver ført til bus - kørt ud til bagage. Får bagagen stukket i hånden. Vist over til bad. Derefter videre til mad. Bus tilbage - og får sine ski og arrangementet er slut!

Konklusion; En rigtig god oplevelse! Man føler sig som topløber, når man overhaler så mange folk. Tiden skal man dog tage med et gransalt - ligesom man skal tage det roligt - og ikke stresse over de mange skiløbere, som er på ruten hele vejen.

-Om jeg skal køre det igen? Måske, men så skal det være med seedning, så man får et reelt løb.

Udover det var det en kanon oplevelse at bo med en flok super hyggelige Nordmænd, som snakkede smøring og glider til den helt store guldmedalje! Tak til Henning som lånte mig ski og smurte dem!

Jeg blev omkring nr. 5200! -og tabte en kasse øl på finish!

Ebbe blev omkring 2000! -og vandt en kasse øl på finish!

-Og jeg glæder mig til hans beretning!

Vinterlangdistance i Lundby Bakker

Så var det blevet tid til at ryste juleferien af sig og komme i sving. Heldigvis var jeg kommet godt buttet ud af en glædelig jul, så det skulle være så godt at komme i gang....

Efter en køretur på knap 2 timer stod vi på en isglaseret p-plads i en lille flække i nærheden af Ålborg. Anton havde fødselsdag og vejret skuffede heldigvis ikke! Der blev som sædvanligt diskuteret taktik, skovalg osv. på vej i bilen. Christian (TeamClaire) og Filyo mente det var overdrevet med pigsko... DET VAR DET IKKE!

En del adventureracere havde fundet vej til start - dog var de fleste gale nok til at kaste sig ud på 20 km... Anton, Filyo og jeg havde dog valgt den mere humane 16 km...

På vej mod start blev det klart, at der var to løb - et for dem med pigsko - og et for dem uden... Jeg har aldrig oplevet lign. glasering af et område... Spørg Filyo, hvordan det er at blive blæst tilbage ad en mark...

Starten gik fælles - og jeg kom med de forreste - det gik fint... En enkelt løber, løb dog en smule hurtigere end de andre - og jeg vurderede at hans tempo, var lige højt nok til at det var den "hest" der skulle spilles på! Da jeg ikke rigtig havde løbetrænet, var jeg meget i tvivl om, hvor meget citronen kunne presses... Min erfaring sagde dog, at hvis blot pulsen ikke kom over 170 - så ville jeg nok holde hele vejen...
Snart faldt de andre fra - og på den første skrappe stigning kom Rene Rokkjær op - jeg fulgte efter de to, som dog fik et hul... Jeg valgte en meget tilfældig retning ved nogle huse - og fik snart øje på Rene og den anden løber. Jeg løb op i r... på dem og pulsen holdt sig fint under 170... OK! Der løb jeg et stykke tid - kunne følge med på kortet uden at jeg dog lavede nogen selvstændige vejvalg.
Sådan gik det jo meget godt - og jeg nød at jeg med mine icebug holdt et fint greb i isen, som stortset var underlaget, så snart man løb på stier eller veje!

Så skete fejlen på banens letteste post: Rene løb mod vest, og den anden løber mod nord i en grusgrav. Jeg så på kortet - og tosset som jeg er, stoler jeg på mig selv, (jeg lavede en 180 grader fejl viste det sig!), Stopper op - lunter i den stikmodsatte retning af de andre en 10 meter - stopper op. Hmm. Kigger på kortet. Kompasset... FUCK! Så kom pulsen ellers op og jeg løb alt, hvad mine ben kunne bære mig, for at lukke det hul på 200 meter, som var opstået... Det tager et par poster - men jeg er stadig 50 meter bagved - og da vi rammer nogle bakker, må jeg erkende, at jeg sgu ikke har formen til at lukke noget hul længere.... Det viste sig at den anden løber tidligere havde været landsholdsløber. Så måske jeg bare helt skulle stoppe kortet i lommen...

Jeg orientere selv - og det går fint. Farten går naturligvis ned, da jeg ved jeg oteknisk ikke kan være med i tempo. Til post 23 går det dog galt... Jeg har to vejvalg til en slugt, jeg skal finde. Lige på eller udenom ad veje med et sikkert indløb. Jeg går lige på... rammer fra starten en masse huse og kolonihaver og det hele bliver lidt for meget på gefühl. Det tager lang tid og tempoet forsvinder helt... I forvirringen kommer jeg så til at løbe til post 24, tjekker heldigvis postnummeret... UPS.. Hurtigt ned til 23...tilbage til 24... 25 flot udsigt på toppen af bakke - flere kolonihaver.... bom... og så rigtigt omkring til 26 og 27 - så banker jeg til tempoet og sprinter mod mål, som man jo normalt ikke skal "finde"... Så der smider jeg lige 3 minutter yderligere til at finde målposten... FLOT!!!!

Alligevel var løbet dog godkendt og løbemæssigt gik det over al forventning i forhold til min manglende træning. Pulsen lå med et gennemsnit på 161 og med max. på de 177 - så fed træning og rigtig go vinterlangdistance!

Turen hjem stod i kagen og cacaoens tegn, da Anton blev 31! Tak for det :)

Resultater fra træningen kan ses her http://www.nordkreds.dk/pages/images/resultatvl1.pdf