Så er jeg kommet igennem 3. og 4. etape - også kaldet kongeetapen på 56 km og idag bjergetapen på 47 km - bjergetapen med terræn lige efter min smag, stortset ingen asfalt eller kedelige grusveje - jeg følte mig da også godt løbende på det meget stenede ujævne terræn - men gik helt kold de sidste 5 km - troede bare jeg skulle hjemad - men banelæggeren havde lige valgt at lægge en lille bakke ind - svarende til Himmelbjerget - den var jeg sgu ikke lige klar på...
Lige nu er status:
- Ingen knæproblemer idag
- Lidt problemer med det venstre skinneben - frygter en hulens masse nedløb imorgen
- Og en dunkende storetå, hvor en tåbelig blodvabel har valgt at placere sig under neglen...
Synes der er langt hjem - og synes måske det hele er lidt tåbeligt :-) - Tager et maddepot af gangen... og er klar på at udgå, hvis alvorlige skader opstår
Ellers vil jeg give stor ros til hele løbsorganisationen - de har bare styr på det og er meget hjælpsomme... Super applaus til dem! Kan godt anbefale det, hvis man har hang til den slags...
onsdag den 8. juli 2009
Swiss Jura - Allans dårlige dag
Allan skriver:
4. etape – LORTEDAG! Efter 3 fine dage hvor det gik overvejende godt – kun med småskavanker – var dagen i dag et langt helvede for mit vedkommende. Skader i begge knæ og højre akillesene betød, at jeg måtte udgå halvvejs på etapen med store smerter. Regnen og tågen symboliserede meget godt mit humør i dag. Nederlaget og den sårede stolthed ved at skulle udgå gør lige så ondt som smerterne i benene. Her en del timer senere, efter god aftensmad, er jeg blevet helt afklaret med situationen. Jeg tog nok munden for fuld med dette løb. Formen var nok ikke til at løbe 350 km på en uge. Jeg nåede halvdelen af den samlede distance, og det havde været nok til at gennemføre det løb i Frankrig, jeg havde trænet til.
Simon er stadig med i løbet og klarer sig fint. Han ligger på en flot og stabil 5. plads. Han har også diverse skavanker, lige nu døjer han mest med meget øm storetå, som lige er blevet forbundet af en sygeplejerske. Forhåbentlig kan han gennemføre løbet og gøre Classic Poker ære. Mit job fra nu af bliver at supporte Simon – ifølge ham bl.a. ved at give ham ballemassage! Den overvejer jeg lige…
Den tredje dansker i løbet, vores århusianske ven med mundrette navn Kartheeban Nagenthiraja klarer sig også fint. Han ligger i øjeblikket og kæmper hårdt om 3. pladsen med en spanier. Helt urørlig i front ligger Nehmet fra Ungarn. Han er helt i særklasse og har vundet alle etaper indtil nu. Han har også vundet løbet de sidste to år. Ham snakker vi en del med, stille og rolig, sympatisk fyr. Han er uden overdrivelse en verdensklasse ultraløber. Der er en ung tysker på 2. pladsen.
Kartheebans træningsprogram siger noget om hvad der skal til for at blive en god ultraløber. Når han træner mest er han oppe på 250 km om ugen! Han er en virkelig fin fyr, som giver os mange gode løbs- og træningsfif. Jeg har bl.a. fundet ud af, at det er en fordel at være vegetar, hvis man vil være rigtig god. Jeg har dog ikke tænkt mig at forsage kød! Ser også at eliten gerne drikker en øl eller to efter hver etape – dette fif har jeg til gengæld taget til mig. J
Sidder lige nu og skriver ved siden af en lille sej kvinde, Norma, fra Canada. Hun er i gang med sit 7. ultraløb på 7 måneder på 7 forskellige kontinenter! Hvor sejt er det lige! Næste år skal hun bestige det højeste bjerg på alle kontinenter. Hun løber og klatrer for velgørenhed – meget sympatisk.
Det var alt for nu. Det kommer nyt senere.
4. etape – LORTEDAG! Efter 3 fine dage hvor det gik overvejende godt – kun med småskavanker – var dagen i dag et langt helvede for mit vedkommende. Skader i begge knæ og højre akillesene betød, at jeg måtte udgå halvvejs på etapen med store smerter. Regnen og tågen symboliserede meget godt mit humør i dag. Nederlaget og den sårede stolthed ved at skulle udgå gør lige så ondt som smerterne i benene. Her en del timer senere, efter god aftensmad, er jeg blevet helt afklaret med situationen. Jeg tog nok munden for fuld med dette løb. Formen var nok ikke til at løbe 350 km på en uge. Jeg nåede halvdelen af den samlede distance, og det havde været nok til at gennemføre det løb i Frankrig, jeg havde trænet til.
Simon er stadig med i løbet og klarer sig fint. Han ligger på en flot og stabil 5. plads. Han har også diverse skavanker, lige nu døjer han mest med meget øm storetå, som lige er blevet forbundet af en sygeplejerske. Forhåbentlig kan han gennemføre løbet og gøre Classic Poker ære. Mit job fra nu af bliver at supporte Simon – ifølge ham bl.a. ved at give ham ballemassage! Den overvejer jeg lige…
Den tredje dansker i løbet, vores århusianske ven med mundrette navn Kartheeban Nagenthiraja klarer sig også fint. Han ligger i øjeblikket og kæmper hårdt om 3. pladsen med en spanier. Helt urørlig i front ligger Nehmet fra Ungarn. Han er helt i særklasse og har vundet alle etaper indtil nu. Han har også vundet løbet de sidste to år. Ham snakker vi en del med, stille og rolig, sympatisk fyr. Han er uden overdrivelse en verdensklasse ultraløber. Der er en ung tysker på 2. pladsen.
Kartheebans træningsprogram siger noget om hvad der skal til for at blive en god ultraløber. Når han træner mest er han oppe på 250 km om ugen! Han er en virkelig fin fyr, som giver os mange gode løbs- og træningsfif. Jeg har bl.a. fundet ud af, at det er en fordel at være vegetar, hvis man vil være rigtig god. Jeg har dog ikke tænkt mig at forsage kød! Ser også at eliten gerne drikker en øl eller to efter hver etape – dette fif har jeg til gengæld taget til mig. J
Sidder lige nu og skriver ved siden af en lille sej kvinde, Norma, fra Canada. Hun er i gang med sit 7. ultraløb på 7 måneder på 7 forskellige kontinenter! Hvor sejt er det lige! Næste år skal hun bestige det højeste bjerg på alle kontinenter. Hun løber og klatrer for velgørenhed – meget sympatisk.
Det var alt for nu. Det kommer nyt senere.
mandag den 6. juli 2009
Swiss Jura: Dag 2
Sä overlevede vi ogsä anden dagen. Det var en utrolig läekker tur af kokassesmattede stier store dele af vejen - sä vi var i hopla. Min krop havde det meget bedre idag - og havde rent faktisk noget at give af opad bakke... Nedad ville mine lär gerne sätte bremsen i.
Vi er begge friske pä morgendagens kongeetape pä 56 km... Nu fär vi se - vi kan vist godt begge mäerke pää bentojet at vi ikke er udpräegede ultralöbere.
Dagens tid og placering
Allan 5.08 (ca. nr 9)
Simon 4.38 (5)
Kacheeban 4.12 (4) - han er sgu flyvende!
Alt for nu - Simon
Vi er begge friske pä morgendagens kongeetape pä 56 km... Nu fär vi se - vi kan vist godt begge mäerke pää bentojet at vi ikke er udpräegede ultralöbere.
Dagens tid og placering
Allan 5.08 (ca. nr 9)
Simon 4.38 (5)
Kacheeban 4.12 (4) - han er sgu flyvende!
Alt for nu - Simon
søndag den 5. juli 2009
Swiss Jura - dag 1
Så er vi igang. Jeg havde valget mellem at massere Allans baller i en uge eller komme igang med løbet. Da jeg samtidig kun var snottet og havde lidt ondt i halsen - var valget enkelt...
Vi er begge kommet fint igennem dagens etape. Allan på 5.06 og jeg selv på 4.37.
Det var rigtig varmt og desværre skulle vi løbe 30 km stortset kun på asfalt før vi ramte dagens stigning på ca 1300 m.
Lige nu er mine stænger meget ømme... Glæder mig helt vildt til i morgen tidlig.
Vi har mødt en cool dansker - Kacheeban (han sover, så undskylder, hvis navnet er stavet ikke er stavet rigtigt). Han ligger nr 3 - og er vist ikke i nærheden af at være lige så øm som os..
Allans version af dagen:
Jeg var naturligvis skuffet over, at Simon hellere ville løbe end at massere mine lækre baller... Men bortset fra det har det været en fin dag med både brændende sol og heftige byger med torden.
Vi har begge fået massage af søde Elsbeth. Hun er så god, at vi allerede har skrevet os på til en ny omgang i morgen. (Tror faktisk hun er bedre end Simon).
Nu ligger vi og "feder den" på vores madrasser i gymnastiksalen, mens vi fylder os med chips og cacaomælk.
Glæder mig til at komme i gang igen i morgen - gad vide hvor længe jeg har det sådan?
Vi er begge kommet fint igennem dagens etape. Allan på 5.06 og jeg selv på 4.37.
Det var rigtig varmt og desværre skulle vi løbe 30 km stortset kun på asfalt før vi ramte dagens stigning på ca 1300 m.
Lige nu er mine stænger meget ømme... Glæder mig helt vildt til i morgen tidlig.
Vi har mødt en cool dansker - Kacheeban (han sover, så undskylder, hvis navnet er stavet ikke er stavet rigtigt). Han ligger nr 3 - og er vist ikke i nærheden af at være lige så øm som os..
Allans version af dagen:
Jeg var naturligvis skuffet over, at Simon hellere ville løbe end at massere mine lækre baller... Men bortset fra det har det været en fin dag med både brændende sol og heftige byger med torden.
Vi har begge fået massage af søde Elsbeth. Hun er så god, at vi allerede har skrevet os på til en ny omgang i morgen. (Tror faktisk hun er bedre end Simon).
Nu ligger vi og "feder den" på vores madrasser i gymnastiksalen, mens vi fylder os med chips og cacaomælk.
Glæder mig til at komme i gang igen i morgen - gad vide hvor længe jeg har det sådan?
Abonner på:
Opslag (Atom)