fredag den 26. marts 2010

søndag den 21. marts 2010

Vigtig Vinter-sejr

Denne uge kom årets anden sejr i hus for Team Classic Poker! Og igen i et rent vinteropgør, denne gang mod selveste Team Donation!
Scenen var Johnsgård i Norge og fælles vinter-træningslejr (læs: efterskoletur for HNIE), hvor den dagligt stod på de berømte og berygtede "dødstræninger", når der ikke var undervisning/træning for eleverne (snehuletur, toptur, adventurerace, isbadning...).
Tilbage til "Le Grande Finale":
Efter en uge med træning var styrkeforholdene tydelige, Torbjørn og Ebbe var klart eliten og uden sammenligning bedst, toptrænede efter en hel vinter på ski. Henrik var god og lukrerede på lækker teknik og imponerende form. Simon og undertegnede var som sædvanlig irriterende cirka lige gode, dvs. uden form for teknisk kunnen, men med en enorm trang til at vinde over den anden. Maria var lige i haserne på førnævnte og altid med fightervilje.
Så hvordan kunne man afslutte alle disse træninger med manér? Selvfølgelig med en stafet som nævnt i indledningen, 5 km på langrend klassisk stil.
Første-turen var en dyst mellem Simon og Maria. Planen var på forhånd klar, Simon skulle hente al den tid han kunne, for at anden-turen mellem Henrik og Asger skulle floppe. Og det lykkedes for Simon at få et hul! Uheldigvis for Maria styrtede hun i starten alt imens at Simon måtte knokle med et snedækket spor på ruten.
Jeg kunne derfor starte ca. 1 min og 30 sek. før Henrik, til en yderst ubehagelig fornemmelse af at være forfulgt. Stik imod min egen forventning nåede han aldrig op og jeg kunne sende Supermanden Ebbe ud på 3. tur ca. 20 sek. før Torbjørn.
Et drama var dermed skudt igang, noget der for en amatør kunne minde om OL i miniformat, stjernes sammenstød.
Ude på ruten kom Torbjørn op og var presset til at rykke fra, hvorefter Ebbe kunne nyde godt af gode spor, hvorefter han med uhyggelig stag styrke kunne rykke fra i nedkørslen. Endelig kom opløbet på Stadion/Marken. Alle råbte og skreg mens Torbjørn prøvede at presse sig forbi, men sejren var en realitet! Det føltes som at vinde VM og den bedst mulige afslutning på turen var en realitet! Hvad anden kan vi sige end.. "Vi ses igen næste år".. Prylböger..
Asger/