fredag den 26. marts 2010
søndag den 21. marts 2010
Vigtig Vinter-sejr
Denne uge kom årets anden sejr i hus for Team Classic Poker! Og igen i et rent vinteropgør, denne gang mod selveste Team Donation!
Scenen var Johnsgård i Norge og fælles vinter-træningslejr (læs: efterskoletur for HNIE), hvor den dagligt stod på de berømte og berygtede "dødstræninger", når der ikke var undervisning/træning for eleverne (snehuletur, toptur, adventurerace, isbadning...).
Tilbage til "Le Grande Finale":
Efter en uge med træning var styrkeforholdene tydelige, Torbjørn og Ebbe var klart eliten og uden sammenligning bedst, toptrænede efter en hel vinter på ski. Henrik var god og lukrerede på lækker teknik og imponerende form. Simon og undertegnede var som sædvanlig irriterende cirka lige gode, dvs. uden form for teknisk kunnen, men med en enorm trang til at vinde over den anden. Maria var lige i haserne på førnævnte og altid med fightervilje.
Så hvordan kunne man afslutte alle disse træninger med manér? Selvfølgelig med en stafet som nævnt i indledningen, 5 km på langrend klassisk stil.
Første-turen var en dyst mellem Simon og Maria. Planen var på forhånd klar, Simon skulle hente al den tid han kunne, for at anden-turen mellem Henrik og Asger skulle floppe. Og det lykkedes for Simon at få et hul! Uheldigvis for Maria styrtede hun i starten alt imens at Simon måtte knokle med et snedækket spor på ruten.
Jeg kunne derfor starte ca. 1 min og 30 sek. før Henrik, til en yderst ubehagelig fornemmelse af at være forfulgt. Stik imod min egen forventning nåede han aldrig op og jeg kunne sende Supermanden Ebbe ud på 3. tur ca. 20 sek. før Torbjørn.
Et drama var dermed skudt igang, noget der for en amatør kunne minde om OL i miniformat, stjernes sammenstød.
Ude på ruten kom Torbjørn op og var presset til at rykke fra, hvorefter Ebbe kunne nyde godt af gode spor, hvorefter han med uhyggelig stag styrke kunne rykke fra i nedkørslen. Endelig kom opløbet på Stadion/Marken. Alle råbte og skreg mens Torbjørn prøvede at presse sig forbi, men sejren var en realitet! Det føltes som at vinde VM og den bedst mulige afslutning på turen var en realitet! Hvad anden kan vi sige end.. "Vi ses igen næste år".. Prylböger..
Asger/
Scenen var Johnsgård i Norge og fælles vinter-træningslejr (læs: efterskoletur for HNIE), hvor den dagligt stod på de berømte og berygtede "dødstræninger", når der ikke var undervisning/træning for eleverne (snehuletur, toptur, adventurerace, isbadning...).
Tilbage til "Le Grande Finale":
Efter en uge med træning var styrkeforholdene tydelige, Torbjørn og Ebbe var klart eliten og uden sammenligning bedst, toptrænede efter en hel vinter på ski. Henrik var god og lukrerede på lækker teknik og imponerende form. Simon og undertegnede var som sædvanlig irriterende cirka lige gode, dvs. uden form for teknisk kunnen, men med en enorm trang til at vinde over den anden. Maria var lige i haserne på førnævnte og altid med fightervilje.
Så hvordan kunne man afslutte alle disse træninger med manér? Selvfølgelig med en stafet som nævnt i indledningen, 5 km på langrend klassisk stil.
Første-turen var en dyst mellem Simon og Maria. Planen var på forhånd klar, Simon skulle hente al den tid han kunne, for at anden-turen mellem Henrik og Asger skulle floppe. Og det lykkedes for Simon at få et hul! Uheldigvis for Maria styrtede hun i starten alt imens at Simon måtte knokle med et snedækket spor på ruten.
Jeg kunne derfor starte ca. 1 min og 30 sek. før Henrik, til en yderst ubehagelig fornemmelse af at være forfulgt. Stik imod min egen forventning nåede han aldrig op og jeg kunne sende Supermanden Ebbe ud på 3. tur ca. 20 sek. før Torbjørn.
Et drama var dermed skudt igang, noget der for en amatør kunne minde om OL i miniformat, stjernes sammenstød.
Ude på ruten kom Torbjørn op og var presset til at rykke fra, hvorefter Ebbe kunne nyde godt af gode spor, hvorefter han med uhyggelig stag styrke kunne rykke fra i nedkørslen. Endelig kom opløbet på Stadion/Marken. Alle råbte og skreg mens Torbjørn prøvede at presse sig forbi, men sejren var en realitet! Det føltes som at vinde VM og den bedst mulige afslutning på turen var en realitet! Hvad anden kan vi sige end.. "Vi ses igen næste år".. Prylböger..
Asger/
tirsdag den 23. februar 2010
Fælles træning i is og sne
Fællestræning i is og sne!
Hvis nogle undre sig over hvordan det føles IKKE at føle sine tæer eller fingre og eventuelt sidder inde med en lille sadomasokistisk djævel der netop ønsker netop det, så ryk nærmere.. for her kommer opskriften:
Man støver cyklen af en iskold og frostklar morgen i februar, hvorefter man forvildet flakker lidt rundt i kælderen for at finde udstyret, der jo som sig hør og bør er spredt i et utal af afkroge, selvfølgelig i sidste sekund inde mødetidspunkt og med et slående resultat: Kun ét styks sko-overtræk og ét par tynde cykelhandsker hvor to fingre titter ud af slidte huller. ”Nå det går vel nok, man skal vel lige i gang” tænker man, hvorefter man dropper sko-overtræk og satser på de tynde vanter.
Dagens mål var HNIE og fed fællestræning med Classic Poker arrangeret i fællesskab med Key Experiance (Tidl. Summit). Dagens første delmål var dog for mit vedkommende at mødes med Erik og Rikke kl.8.30 og efter at have mistet kontakten til den yderste halvdel af mine fingre ved blot at køre ned af Langelandsgade var der udsigt til en laaaang tur til Ry. Heldigvis havde Erik et par ekstra tynde handsker, og det hjalp. TAK!
Turen til Glarbo var årets uden sammenligning mest isede og godt at arrangementet af samme grund var flyttet til løb/indetræning. Mine tæer var hurtigt som fraværende klodser der ikke var til at komme i kontakt med, men så sådan måtte det nu engang være.
Vel fremme var fællestræningens første indslag et 9,7km oløb i Danmarks flotteste natur, i klart og flot vinterdragt. Jeg skulle løbe med Erik, hvilket man kun sjældent kommer ud af med selvtilliden i behold.. Kun op af Lille Knøsen var han næsten prisgivet, stejlt! Og i glatte kondisko samt med 20cm dyb sne. Hævnen var dog sød op af Himmelbjerget, hvor jeg måtte kapitulere i sneen og gå, mens han lystigt løb frem og tilbage.
Med alle mand tilbage på efterskolen skulle den klassiske adventuredyst stå, HOCKEY!! Dræber (læs. Smadre) holdet med Allan, Michael, Erik og Muren de kaldte Agnete.. Mod det mere teknisk finurlige hold bestående af Rikke, Sessel, Dan, Undertegnet og Simon med de altoverskyggende gribe-fødder. På trods af et flot 1.set til sidstnævnte hold løb Dræberne med frontfiguren Michael med sejren.
Volleyball blev en ny gyser, hvor De Gamle rykkede fra land, med et tankskibs taktik, langsomt i gang med siden ustoppeligt!
En super træningsdag der blev afsluttet med endnu en cykeltur, igen med kolde fingre men en fed start på sæsonen.
Asger/
Hvis nogle undre sig over hvordan det føles IKKE at føle sine tæer eller fingre og eventuelt sidder inde med en lille sadomasokistisk djævel der netop ønsker netop det, så ryk nærmere.. for her kommer opskriften:
Man støver cyklen af en iskold og frostklar morgen i februar, hvorefter man forvildet flakker lidt rundt i kælderen for at finde udstyret, der jo som sig hør og bør er spredt i et utal af afkroge, selvfølgelig i sidste sekund inde mødetidspunkt og med et slående resultat: Kun ét styks sko-overtræk og ét par tynde cykelhandsker hvor to fingre titter ud af slidte huller. ”Nå det går vel nok, man skal vel lige i gang” tænker man, hvorefter man dropper sko-overtræk og satser på de tynde vanter.
Dagens mål var HNIE og fed fællestræning med Classic Poker arrangeret i fællesskab med Key Experiance (Tidl. Summit). Dagens første delmål var dog for mit vedkommende at mødes med Erik og Rikke kl.8.30 og efter at have mistet kontakten til den yderste halvdel af mine fingre ved blot at køre ned af Langelandsgade var der udsigt til en laaaang tur til Ry. Heldigvis havde Erik et par ekstra tynde handsker, og det hjalp. TAK!
Turen til Glarbo var årets uden sammenligning mest isede og godt at arrangementet af samme grund var flyttet til løb/indetræning. Mine tæer var hurtigt som fraværende klodser der ikke var til at komme i kontakt med, men så sådan måtte det nu engang være.
Vel fremme var fællestræningens første indslag et 9,7km oløb i Danmarks flotteste natur, i klart og flot vinterdragt. Jeg skulle løbe med Erik, hvilket man kun sjældent kommer ud af med selvtilliden i behold.. Kun op af Lille Knøsen var han næsten prisgivet, stejlt! Og i glatte kondisko samt med 20cm dyb sne. Hævnen var dog sød op af Himmelbjerget, hvor jeg måtte kapitulere i sneen og gå, mens han lystigt løb frem og tilbage.
Med alle mand tilbage på efterskolen skulle den klassiske adventuredyst stå, HOCKEY!! Dræber (læs. Smadre) holdet med Allan, Michael, Erik og Muren de kaldte Agnete.. Mod det mere teknisk finurlige hold bestående af Rikke, Sessel, Dan, Undertegnet og Simon med de altoverskyggende gribe-fødder. På trods af et flot 1.set til sidstnævnte hold løb Dræberne med frontfiguren Michael med sejren.
Volleyball blev en ny gyser, hvor De Gamle rykkede fra land, med et tankskibs taktik, langsomt i gang med siden ustoppeligt!
En super træningsdag der blev afsluttet med endnu en cykeltur, igen med kolde fingre men en fed start på sæsonen.
Asger/
torsdag den 18. februar 2010
Indlandsisen på ski
Er gjort så mange gange - og koster en formue af penge og tid at organisere - så hvorfor ikke lade sig inspirere af et af Danmarks absolut bedste adventureraces - Thy til lands, til vands og i luften og udnytte noget af Danmarks rå, barske og uberørte natur...
Undertegnede besluttede ret impulsivt, at gå strækningen fra Lodbjerg til Bulbjerg på ski... Og heldigvis var det bare at tage langrendsskiene, pakke en rygsæk og køre op og sætte bilen fast i en snedrive og så ellers ud over stepperne...
Det var en fantastisk følelse i lille DK at starte ud på en skitur i uberørt klitterræn med solen bagende i ryggen på vej over Lortpøt!... Det viste sig dog at være rimeligt tungt at trampe spor gennem klitterne - men det gav nogle fantastiske udsigter og "vilde" nedkørsler - og ikke mindst følelsen af at være i uberørt natur. Jeg fandt redningsvejen - hvilket gjorde det lidt nemmere at gå, da man ikke hele tiden trådte igennem lyngen.
Det sidste stykke mod Vorupør blev kørt på stranden - desværre i modvind... Men sneen var fint pakket, så det var muligt at skøjte. Fik et par gode snakke med folk, som kiggede lidt på the lonesome rider... Hyggelige folk de Thyboer!
Fik handlet ind i Vorupør og fandt shelterpladsen i Tvorup Plantage. Bålet varmede, mørket faldt på, og jeg sov!
Næste dag blev en kanondag! Det var godt nok overskyet og dagen startede med at kæmpe mig gennem bjergfyr og klitter... Omkring middag kunne jeg købe en fastelavnsbolle i Klitmøller og herfra begav jeg mig ud i Hanstholm vildtreservat. Skønt område med masser af dyr, rådyr og kronvildt - jeg forsøgte ikke at skræmme dem op -da, de har det temmeligt hårdt i vintervejret!
Så ca. 40 dyr hele vejen over... Passerer også en mindre kløft med en "frådende elv"- heldigvis fandt jeg en isbro, hvor passagen var mulig...
Jeg kom over reservatet, videre op og ned til Jammerbugten og langs kysten til Vigsø. Vandet var helt blik -og selvom jeg passerede en lejrplads omkring kl. 17, valgte jeg at nuppe den næste shelterplads i Madsbøl plantage. Jeg regnede med, at det ca. ville tage en time, at gå det stykke...
Men det blev mørkt, jeg blev tørstig - og ikke mindst sulten - og efterhånden indstillede jeg mig på, at være kommet for langt. Plan B var at fortsætte de næste ca. 10-12 km til Bulbjerg, hvor jeg så kunne sove i bunkeren, (hvis den da ikke var føget til). Jeg satte mig, tog dunjakken på og lavede en fremragende jægergryde og fik kogt lidt vand. Skønt - og jeg kunne nu mærke, at det var 11 timer siden jeg var startet ud...
Jeg kom op på skiene igen - og selvfølgelig 300 m. længere fremme kom parkeringspladsen, hvor jeg mente jeg kunne finde shelteren fra... Det kunne jeg selvfølgelig ikke... Efter flere afstikkere ind ad skovveje blev jeg nød til,at komme ud og finde asfaltvejen for at kunne komme rigtigt "ind" på shelteren.
På vejen kom jeg forbi et hus... ud af huset kom en rigtig flink Thybo. 5 minutter senere sad jeg og spiste ris og and familien - og sluttede af med chokolademousse og kaffe - og sov på gårdens høloft! Sådan... Næste morgen sov jeg rigtigt længe - og det blev op af formiddagen før vi havde snakket Thys geografi og skønhed godt igennem og fortæret morgenkaffen... Jeg fik tilbudt et lift tilbage til min bil i snedriven ved Lodbjerg. Så jeg efterlod bagagen og speedløb til Bulbjerg og tilbage til Madsbøl - hvor jeg så fik klaret "hurdlen" i forhold til at komme tilbage til bilen og fik den ovenikøbet trukket fri af driven...
Hvad kan man lære af turen...
Eventyret og gæstfriheden ligger lige udenfor døren - og man behøver ikke altid rejse om på den anden side af jordkloden for at finde det... -Og Thys natur er et rigtig godt sted at starte!
/Simon
Undertegnede besluttede ret impulsivt, at gå strækningen fra Lodbjerg til Bulbjerg på ski... Og heldigvis var det bare at tage langrendsskiene, pakke en rygsæk og køre op og sætte bilen fast i en snedrive og så ellers ud over stepperne...
Det var en fantastisk følelse i lille DK at starte ud på en skitur i uberørt klitterræn med solen bagende i ryggen på vej over Lortpøt!... Det viste sig dog at være rimeligt tungt at trampe spor gennem klitterne - men det gav nogle fantastiske udsigter og "vilde" nedkørsler - og ikke mindst følelsen af at være i uberørt natur. Jeg fandt redningsvejen - hvilket gjorde det lidt nemmere at gå, da man ikke hele tiden trådte igennem lyngen.
Det sidste stykke mod Vorupør blev kørt på stranden - desværre i modvind... Men sneen var fint pakket, så det var muligt at skøjte. Fik et par gode snakke med folk, som kiggede lidt på the lonesome rider... Hyggelige folk de Thyboer!
Fik handlet ind i Vorupør og fandt shelterpladsen i Tvorup Plantage. Bålet varmede, mørket faldt på, og jeg sov!
Næste dag blev en kanondag! Det var godt nok overskyet og dagen startede med at kæmpe mig gennem bjergfyr og klitter... Omkring middag kunne jeg købe en fastelavnsbolle i Klitmøller og herfra begav jeg mig ud i Hanstholm vildtreservat. Skønt område med masser af dyr, rådyr og kronvildt - jeg forsøgte ikke at skræmme dem op -da, de har det temmeligt hårdt i vintervejret!
Så ca. 40 dyr hele vejen over... Passerer også en mindre kløft med en "frådende elv"- heldigvis fandt jeg en isbro, hvor passagen var mulig...
Jeg kom over reservatet, videre op og ned til Jammerbugten og langs kysten til Vigsø. Vandet var helt blik -og selvom jeg passerede en lejrplads omkring kl. 17, valgte jeg at nuppe den næste shelterplads i Madsbøl plantage. Jeg regnede med, at det ca. ville tage en time, at gå det stykke...
Men det blev mørkt, jeg blev tørstig - og ikke mindst sulten - og efterhånden indstillede jeg mig på, at være kommet for langt. Plan B var at fortsætte de næste ca. 10-12 km til Bulbjerg, hvor jeg så kunne sove i bunkeren, (hvis den da ikke var føget til). Jeg satte mig, tog dunjakken på og lavede en fremragende jægergryde og fik kogt lidt vand. Skønt - og jeg kunne nu mærke, at det var 11 timer siden jeg var startet ud...
Jeg kom op på skiene igen - og selvfølgelig 300 m. længere fremme kom parkeringspladsen, hvor jeg mente jeg kunne finde shelteren fra... Det kunne jeg selvfølgelig ikke... Efter flere afstikkere ind ad skovveje blev jeg nød til,at komme ud og finde asfaltvejen for at kunne komme rigtigt "ind" på shelteren.
På vejen kom jeg forbi et hus... ud af huset kom en rigtig flink Thybo. 5 minutter senere sad jeg og spiste ris og and familien - og sluttede af med chokolademousse og kaffe - og sov på gårdens høloft! Sådan... Næste morgen sov jeg rigtigt længe - og det blev op af formiddagen før vi havde snakket Thys geografi og skønhed godt igennem og fortæret morgenkaffen... Jeg fik tilbudt et lift tilbage til min bil i snedriven ved Lodbjerg. Så jeg efterlod bagagen og speedløb til Bulbjerg og tilbage til Madsbøl - hvor jeg så fik klaret "hurdlen" i forhold til at komme tilbage til bilen og fik den ovenikøbet trukket fri af driven...
Hvad kan man lære af turen...
Eventyret og gæstfriheden ligger lige udenfor døren - og man behøver ikke altid rejse om på den anden side af jordkloden for at finde det... -Og Thys natur er et rigtig godt sted at starte!
/Simon
mandag den 15. februar 2010
God "start" på en søndag
Helt fantastisk dag i går!
Jeg har på det seneste virkeligt ledt efter formen og vi havde i går aftalt at gå på ski i fem timer. For ligesom at få det overstået, var det planen at gå afsted herfra klokken halv ni.
Solen var på vej op på en himmel næsten uden skyer og det var bare 5 grader så der var lagt i oven til en virkelig fin dag!
Vi kom afsted og kørte meget roligt på de samme løjper som jeg kører i til hverdag, men der var andre planer, da vi kom ned til Jota("bygden" heroppe) var der kørt løjper sydpå, hvor jeg aldrig har kørt før, og planen var at vi skulle en runde ned og vende. Solen var efterhånden kommet op vejret var mildt og uden vind og der var masser af dyrespor: mår, lækat, rype og elg. Vi var forbi steder med mystiske navne som for eksempel "Trolltjønåsen" men så ingen trolde. Da vi havde været længst sydpå og vendte stopper Henning lige pludselig op og peger med staven, og der løber to elge på vej væk fra os. Jeg har aldrig før set elge mens jeg var afsted på ski... vildt fedt.
efter tre enhalv time, forlod den ene os, men vi to andre fortsatte.
For at få det sidste med og nyde vejret og udsigten gik vi men en løjpe som er oppe og vende et stykke over trægrænsen, og på vej op ad den kom flow følelsen for mig, helt sådan tranceagtigt, et kvarter hvor der ikke bliver sagt noget men bare gået på ski i raskt tempo og fin rytme.
Næsten på toppen stoppede for at drikke og nyde udsigten, godt med et minuts pause! Det var i et kryds hvor man kunne gå rundt op fjeldet en ekstratur på næsten 14 km. Vi besluttede os for ikke at tage den vej, en beslutning jeg er meget tilfreds med i dag.
På de sidste par hundrede meter mod toppen af løjpen var det som om Henning satte tempoet lidt op, og lige før vi begyndte på nedkørslen kiggede jeg på pulsuret som sagde 180, det er måske lige i overkanten på det tidspunkt, så det var godt at kunne stå i æg og slappe lidt af.
Alt i alt var turen fantastisk. Godt vejr, gode løjper og ski og med gode kammerater på tur.
Jeg har på det seneste virkeligt ledt efter formen og vi havde i går aftalt at gå på ski i fem timer. For ligesom at få det overstået, var det planen at gå afsted herfra klokken halv ni.
Solen var på vej op på en himmel næsten uden skyer og det var bare 5 grader så der var lagt i oven til en virkelig fin dag!
Vi kom afsted og kørte meget roligt på de samme løjper som jeg kører i til hverdag, men der var andre planer, da vi kom ned til Jota("bygden" heroppe) var der kørt løjper sydpå, hvor jeg aldrig har kørt før, og planen var at vi skulle en runde ned og vende. Solen var efterhånden kommet op vejret var mildt og uden vind og der var masser af dyrespor: mår, lækat, rype og elg. Vi var forbi steder med mystiske navne som for eksempel "Trolltjønåsen" men så ingen trolde. Da vi havde været længst sydpå og vendte stopper Henning lige pludselig op og peger med staven, og der løber to elge på vej væk fra os. Jeg har aldrig før set elge mens jeg var afsted på ski... vildt fedt.
efter tre enhalv time, forlod den ene os, men vi to andre fortsatte.
For at få det sidste med og nyde vejret og udsigten gik vi men en løjpe som er oppe og vende et stykke over trægrænsen, og på vej op ad den kom flow følelsen for mig, helt sådan tranceagtigt, et kvarter hvor der ikke bliver sagt noget men bare gået på ski i raskt tempo og fin rytme.
Næsten på toppen stoppede for at drikke og nyde udsigten, godt med et minuts pause! Det var i et kryds hvor man kunne gå rundt op fjeldet en ekstratur på næsten 14 km. Vi besluttede os for ikke at tage den vej, en beslutning jeg er meget tilfreds med i dag.
På de sidste par hundrede meter mod toppen af løjpen var det som om Henning satte tempoet lidt op, og lige før vi begyndte på nedkørslen kiggede jeg på pulsuret som sagde 180, det er måske lige i overkanten på det tidspunkt, så det var godt at kunne stå i æg og slappe lidt af.
Alt i alt var turen fantastisk. Godt vejr, gode løjper og ski og med gode kammerater på tur.
Abonner på:
Opslag (Atom)