Tak til Simon og Torbjørn for en våd, men super fed tirsdag aften i søerne, moserne og skovene omkring Ry.
Konceptet var et bike n´ run pointløb, hvor holdene i løbet af 3 timer skulle samle flest mulige point. Hver hold havde en cykel til rådighed. Der var fra 1 til 3 point at hente pr. post alt efter beliggenhed. Evt. for sen målgang gave 2 strafpoint pr. minut, så de var vigtig at være tilbage inden de 3 timer var gået. Efter briefingen fik vi udleveret masterkort, roadbook og klippekort, hvorefter vi havde 10 min. til at planlægge en rute.
Da vi fik kortet i hånden var det tydeligt, at Simon var med inde over som banelægger. Der var rigtig mange poster, som lå enten ved en søbred, i en mose eller ude i en sø, og det var selvfølgelig de poster, som gav flest point.
Efter de 10 min. løb startskuddet til en lille prolog, som var en samarbejdsøvelse. Det var en vældig sjov øvelse, og vi kom derfra nogenlunde midt i feltet. Så handlede det ellers om at komme afsted ud og samle point og ellers være tilbage senest kl. 21.14, hvis vi ville undgå strafpoint.
4 ud af vores 5 første poster lå i vandet, og et enkelt sted måtte vi svømme ret langt i søen, så vi var gennemblødte fra 5 min. efter afslutningen af prologen, men vejret var super godt og vandet ikke specielt koldt, så det betød ingenting.
Vi havde ikke de store problemer med at finde posterne, så vores største problem at vi tabte vores tuschpen undervejs, så vi kunne ikke skrive kontrolbogstaverne ned på klippekortet. Vi havde nemlig givet vores reservepen til et andet hold. Men vi klarede os med lidt korthuske og ved at låne os lidt frem undervejs.
Vi var tilbage ved højskolen igen kl. 2050, så vi havde lige tid til en klatrepost, hvor Ebbe nærmest trak mig op i træet (tak), men jeg brokkede mig, som en gal, en tur i kano på Ry Mølle sø og 3 poster, som lå på nogle flydende platformen i Ry Mølle sø. Ved de tre poster roede jeg i polokajak, mens Ebbe svømmende. Kajakken skulle trækkes op på hver platform, før posten var godkendt, og Ebbe skulle også op på platformen. Vi var ved at være temmelig tidspresset til sidst, men vi nåede lige nøjagtig i mål til tiden og fik noteret kl. 21.14 som målgang.
Efter alle vores anstrengelser fik vi noteret 58 point, hvilket rakte til en 3. plads. Løbet blev vundet med 63 point, og nr. 2 havde samle 62 point.
onsdag den 9. juni 2010
søndag den 6. juni 2010
Træning i vest.
Jeg har tilbragt weekenden ved vestkysten med løb og skiløb langs med vesterhavet...
Ja i læste rigtigt skiløb!
Næste gang tror jeg jeg skal have en længere tur... selvom det var hårdt.
I forhold til skiene er det ikke noget jeg kan anbefale. med mindre man ikke har lyst til at bruge dem mere... på sne altså ;-)
Ebbe
tirsdag den 1. juni 2010
70 km Extrem Maraton
Inden "vinder beretningen" kommer fra mix 35km holdet, kan jeg kort skrive om en ok 2.plads på 70km. Holdet bestod af undertegnet og lejesvenden Claus Rantzau fra Adventureracers.dk. Løbet blev mit første AR som kortlæser så 70km blev hurtigt 100..
1.dag gik nogenlunde som planlagt, vi var med fremme blandt 3 utroligt jævnbyrdige hold, (Brokeback Mountain.., West Coast Challange og os) vi løb skiftevis sammen og samledes så senere hvis vejvalg splittede os. Vores våben var på papiret et højt tempo på løbet, men da våbnet tilsyneladende var laddet med løst krudt, ja så kunne vi ikke true hårdtarbejdende Ture og Bjørn.
Målgangen blev sammen med West Coast Challange efter 5t:07min. ca. 5 min efter førende hold. Hyggede i lejren men sov kun ca 1 time, da vi valgte at opstille vores én mands telt på det mest ujævne stykke græs i Silkeborg Nordskov!
Der var ikke de helt store forventninger til 2. dagen da vi humpede os igang, men da det hurtigt viste sig at vi havde ret gode ben (og lettere orientering) fik den gas. Således kom vi i front og trykkede godt på, efter 2-3timer kunne øjne en reel sejr og fedt at vende skuden. Men men men..
Så sker det at kortføreren (mig) får årets mest uhyggelige hjerneblødning, post 25 og 27 i Vesterskoven kager totalt. Vi nosser rundt og bruger de sidste krafter på fjolleri.
Faktisk regnede vi med at de andre er over alle bjerge, men pludselig mødtes vi med fronten ved post, 28. Ture og Bjørn gassede dog hurtigt op og væk var sejren.
Dagens etape blev på 5t47min og samlet nr.2 med godt 20min fra sejren.. trist.
Afslutningsvis har jeg nok indset at det ville være fint at få løbet lidt mere inden næste år, og ikke mindst set lidt på et GI kort, som IKKE er så let som et o-kort..
Tak til Claus for utrolig tålmodighed!
Asger
1.dag gik nogenlunde som planlagt, vi var med fremme blandt 3 utroligt jævnbyrdige hold, (Brokeback Mountain.., West Coast Challange og os) vi løb skiftevis sammen og samledes så senere hvis vejvalg splittede os. Vores våben var på papiret et højt tempo på løbet, men da våbnet tilsyneladende var laddet med løst krudt, ja så kunne vi ikke true hårdtarbejdende Ture og Bjørn.
Målgangen blev sammen med West Coast Challange efter 5t:07min. ca. 5 min efter førende hold. Hyggede i lejren men sov kun ca 1 time, da vi valgte at opstille vores én mands telt på det mest ujævne stykke græs i Silkeborg Nordskov!
Der var ikke de helt store forventninger til 2. dagen da vi humpede os igang, men da det hurtigt viste sig at vi havde ret gode ben (og lettere orientering) fik den gas. Således kom vi i front og trykkede godt på, efter 2-3timer kunne øjne en reel sejr og fedt at vende skuden. Men men men..
Så sker det at kortføreren (mig) får årets mest uhyggelige hjerneblødning, post 25 og 27 i Vesterskoven kager totalt. Vi nosser rundt og bruger de sidste krafter på fjolleri.
Faktisk regnede vi med at de andre er over alle bjerge, men pludselig mødtes vi med fronten ved post, 28. Ture og Bjørn gassede dog hurtigt op og væk var sejren.
Dagens etape blev på 5t47min og samlet nr.2 med godt 20min fra sejren.. trist.
Afslutningsvis har jeg nok indset at det ville være fint at få løbet lidt mere inden næste år, og ikke mindst set lidt på et GI kort, som IKKE er så let som et o-kort..
Tak til Claus for utrolig tålmodighed!
Asger
mandag den 3. maj 2010
SOK Multisport 2010
Dette års udgave af SOK var på forhånd dømt langt og hårdt, lad mig derfor konstatere.. Ja Simon, du fik ret, det blev som forventet hårdt men også flot med nye Østjyske områder inkluderet.
Årets Classic Poker hold bestod af Erik, Ebbe og Mig. En uhyggelig og uforudsigelig cocktail af fugl og fisk hvad træningstimer og restitution angår. Holdet var fuldtallig torsdag aften og noget spændt på at tage hul på hvad der måtte betegnes som et fysisk (og psykisk skulle det vise sig) eksperiment. Undertegnet havde som bekendt haft 4 dage til at restituere en maraton debut, Ebbe har denne vinter kun stået på ski og hverken løbet eller cyklet, og i tillæg været på højskole tur uden søvn i Tjekkiet og hjemvendt ved middagstid torsdag. Erik havde dagen inden vundet en hård afdeling af MTB cuppen og 4 dage inden deltaget i MTB-O WoldCuppen i Ungarn. Planen var dog at Erik skulle holde røven oppe på holdet, og sådan blev det!
Efter et par timers søvn gik starten kl.03 natten til fredag, som altid gik det over stok og sten til nattens indledende oløb, mine lår var som beton ved første nedløb og tanken om de planlagte 12 timer var noget uhyggelig. 2. og 3. post var super skumle og lå diffust i en stor bundløs mose, Erik mente at der her var forsvundet heste og spændingsmomentet var da også til at få øje på når folk forsvandt til livet i slam.
Efter et mindre bum fik vi klippet lydløst som et af de første hold og kæmpede os videre igennem ca. 10km kuperet oløb ved Himmelbjerget på ca. halvanden time og 8 min efter ledende DareDevils (Gasbjerg og co.). Efter 30-45 min var Ebbe dog helt stegt, kæmpede med opkast fornemmelse og en krop der ønskede sig tilbage på løjpen.. En uhyggelig lang og krævende dag var netop begyndt.
Anden disciplin var MTB-O næsten modsat af oløbet og med afslutning i Rodelund, min nye kæde sprang som noget af det første hvorefter ca. 8cm blev fjernet. Nu var det bare at køre på mellemste klinge og da forskifteren ikke ville skifte ned måtte jeg bare klø på. Erik var som et vilddyr når vi tog fat i de TO træksystem og den eneste bekymring var om elastikkerne kunne holde, trak han kun Ebbe var det umuligt at følge med.
Labyrinthia er tydeligvis ikke vores spidskompetence, Simon fik sig et godt grin og vi andre fik mindre kvalme af at drøne rundt i små gange. Morgenen var begyndt og foran os var en flot og hurtig rulleskøjte etape. Ebbe blev som født på ny og med lækker skøjtestil (med stave) førte han toget an. Destinationen var Vrads Sande, et fantastisk unikt og jomfrueligt løbsområde. Desværre var 2 poster vanskelige at se på et groft kort og lagt lidt forkert, det kostede os ca. 30min søgen og en Ebbe der første gang beklagende måtte meddele at det ikke blev til målgang for hans vedkommende, kroppen var færdig. Men hvad er bedre ved psyken end synet af mennesker og et velsmurt stjerneløb? Ude midt i ingenting stod den pludselig på klatring, samarbejdsøvelser, tovbane og ca.45 min opslidende gps-løb. Tilbage på inlines og en placering som samlet 5ér, op i gear og så var det ellers min tur til at gå kold.
Tilbage ved Labyrinthia blev der skiftet til MTB og "koldheds" stafetten kunne derefter endelig gå tilbage til Ebbe :-)
Det var nu ved at blive middag og den blev for mit vedkommende nydt i midten af en kano på vej til "korthuske" på Møgelø. På trods af opvækst i Ry var det faktisk første gang jeg har været der og hvad er bedre end at blive fragtet dertil af to muskelbundter i solskin. Kortet på øen var dog af den kreative karaktér og kostede lidt roden rundt i tjørn og krat, men relativt hutrtigt blev alle fire poster klippet og Ebbe kunne nu være primadonna i midten. Erik blev sjovt nok aldrig spurgt. Da Hulken alias Anders Kronholt med dertilhørende lejesvende fra Øst var endnu mere på skovtur end os på øen, var det som 4ér vi entrede fastlandet. Foran os lå nu den længste cykeletape jeg har oplevet på et én-dags AR til dato. Tour de Julsø med hvad der dertil hører af bakker og skov og en samlet tid på et stykke mellem 7 og 8 timer!! Noget der minder om et mindre AR i sig selv.
Første heat blev en hæsblæsende tur til Ry, Erik cyklede som besat og med den midterste klinge som vildeste trækkraft var det vare at se til fra sidelinjen, manden er uhyggelig! Ebbe var efterhånden mere død end levende men livede i den grad op ved synet af køligt vand og latex. Coasteering i Ry Marina gik fantastisk, alle var flyvende og vandet faktisk ret tilforladeligt endelig en strækvinder! Team Skandia lappede cykel mens vi smed våddragterne og sammen kørte vi videre op gennem Ry. Men kombinationen af to træksystem og en tændt Erik var ikke til at skyde igennem og relativt hurtigt fik vi hul og lå på 3.pladsen. Rutens mest smertelige moment var områdets længste og uhørt mest ubehagelige betonrør. Alle skulle igennem noget der minder om militærets "tyrens-røvhul" gange 3! På grædende knæ, beskyttet af tights og på skiftevis beton og sten/ral. Tak!
For at få hul og måske prøve at komme op til Adventuracers blev der trukket igennem, igen med Erik i front, og igen med en nu uhyggeligt smadret Ebbe bagerst. Tempoet sled voldsomt og kræfterne var ved at være brugt, MTB-O i Linå Vesterskov og Nordskoven skulle gennemføres, og vanen tro var Erik og Jeg ikke til at forhandle med..
Fra at være uhyggeligt smadret gik Ebbe nu over i en lidt mere ubehagelig fase, hvor dobbeltsyn, ubalance og kulde skælven var ved at tage over. Efter en kølig nudist-tur i den kunstige sø kom der nu højlydte opkast og kulde-hakkende lyde fra bjørnen. Jeg fik bildt mig selv ind at Simon nok havde aflyst Bike´n Run-O, på grund af den fremadstormende tid, så lad mig bare sige at jeg mildt sagt var overrasket over at se den lange afslutnings løbetur på ca. 10 km i Silkeborg Vesterskov. Erik var stadig uden mén og løb hurtigere end Ebbe og jeg kunne cykle til de 6 første poster, endelig var det tid til afløsning og en smule træthed kunne spores i Hr. Knudsens stemme.. Befriende at der findes grænser. Det gik dog hurtigt over, og sørme om Ebbe ikke også mirakuløst vågnede til live og løb et godt stykke. Team Skandia dukkede pludselig op ved en post og da det viste sig at de havde droppet poster på cyklingen var roen sikret. Alligevel skulle der som altid køres om kap mod mål, og sammen kom vi glade, smadrede og mudrede i mål efter hele 17,5 timer og et utal af højdemeter!
Erik nogenlunde upåvirket, jeg utroligt træt og Ebbe opvågnet fra en relativt livagtig nær-døden-oplevelse.
Vi vil gerne sige tak for et rigtigt flot løb, igen blev et af Danmarks flotteste områder vist frem på fineste manér og igen kom der kilometer i benene.. mange!
Vi ses til Nordisk Challenge 2011.
Asger Køppen
Årets Classic Poker hold bestod af Erik, Ebbe og Mig. En uhyggelig og uforudsigelig cocktail af fugl og fisk hvad træningstimer og restitution angår. Holdet var fuldtallig torsdag aften og noget spændt på at tage hul på hvad der måtte betegnes som et fysisk (og psykisk skulle det vise sig) eksperiment. Undertegnet havde som bekendt haft 4 dage til at restituere en maraton debut, Ebbe har denne vinter kun stået på ski og hverken løbet eller cyklet, og i tillæg været på højskole tur uden søvn i Tjekkiet og hjemvendt ved middagstid torsdag. Erik havde dagen inden vundet en hård afdeling af MTB cuppen og 4 dage inden deltaget i MTB-O WoldCuppen i Ungarn. Planen var dog at Erik skulle holde røven oppe på holdet, og sådan blev det!
Efter et par timers søvn gik starten kl.03 natten til fredag, som altid gik det over stok og sten til nattens indledende oløb, mine lår var som beton ved første nedløb og tanken om de planlagte 12 timer var noget uhyggelig. 2. og 3. post var super skumle og lå diffust i en stor bundløs mose, Erik mente at der her var forsvundet heste og spændingsmomentet var da også til at få øje på når folk forsvandt til livet i slam.
Efter et mindre bum fik vi klippet lydløst som et af de første hold og kæmpede os videre igennem ca. 10km kuperet oløb ved Himmelbjerget på ca. halvanden time og 8 min efter ledende DareDevils (Gasbjerg og co.). Efter 30-45 min var Ebbe dog helt stegt, kæmpede med opkast fornemmelse og en krop der ønskede sig tilbage på løjpen.. En uhyggelig lang og krævende dag var netop begyndt.
Anden disciplin var MTB-O næsten modsat af oløbet og med afslutning i Rodelund, min nye kæde sprang som noget af det første hvorefter ca. 8cm blev fjernet. Nu var det bare at køre på mellemste klinge og da forskifteren ikke ville skifte ned måtte jeg bare klø på. Erik var som et vilddyr når vi tog fat i de TO træksystem og den eneste bekymring var om elastikkerne kunne holde, trak han kun Ebbe var det umuligt at følge med.
Labyrinthia er tydeligvis ikke vores spidskompetence, Simon fik sig et godt grin og vi andre fik mindre kvalme af at drøne rundt i små gange. Morgenen var begyndt og foran os var en flot og hurtig rulleskøjte etape. Ebbe blev som født på ny og med lækker skøjtestil (med stave) førte han toget an. Destinationen var Vrads Sande, et fantastisk unikt og jomfrueligt løbsområde. Desværre var 2 poster vanskelige at se på et groft kort og lagt lidt forkert, det kostede os ca. 30min søgen og en Ebbe der første gang beklagende måtte meddele at det ikke blev til målgang for hans vedkommende, kroppen var færdig. Men hvad er bedre ved psyken end synet af mennesker og et velsmurt stjerneløb? Ude midt i ingenting stod den pludselig på klatring, samarbejdsøvelser, tovbane og ca.45 min opslidende gps-løb. Tilbage på inlines og en placering som samlet 5ér, op i gear og så var det ellers min tur til at gå kold.
Tilbage ved Labyrinthia blev der skiftet til MTB og "koldheds" stafetten kunne derefter endelig gå tilbage til Ebbe :-)
Det var nu ved at blive middag og den blev for mit vedkommende nydt i midten af en kano på vej til "korthuske" på Møgelø. På trods af opvækst i Ry var det faktisk første gang jeg har været der og hvad er bedre end at blive fragtet dertil af to muskelbundter i solskin. Kortet på øen var dog af den kreative karaktér og kostede lidt roden rundt i tjørn og krat, men relativt hutrtigt blev alle fire poster klippet og Ebbe kunne nu være primadonna i midten. Erik blev sjovt nok aldrig spurgt. Da Hulken alias Anders Kronholt med dertilhørende lejesvende fra Øst var endnu mere på skovtur end os på øen, var det som 4ér vi entrede fastlandet. Foran os lå nu den længste cykeletape jeg har oplevet på et én-dags AR til dato. Tour de Julsø med hvad der dertil hører af bakker og skov og en samlet tid på et stykke mellem 7 og 8 timer!! Noget der minder om et mindre AR i sig selv.
Første heat blev en hæsblæsende tur til Ry, Erik cyklede som besat og med den midterste klinge som vildeste trækkraft var det vare at se til fra sidelinjen, manden er uhyggelig! Ebbe var efterhånden mere død end levende men livede i den grad op ved synet af køligt vand og latex. Coasteering i Ry Marina gik fantastisk, alle var flyvende og vandet faktisk ret tilforladeligt endelig en strækvinder! Team Skandia lappede cykel mens vi smed våddragterne og sammen kørte vi videre op gennem Ry. Men kombinationen af to træksystem og en tændt Erik var ikke til at skyde igennem og relativt hurtigt fik vi hul og lå på 3.pladsen. Rutens mest smertelige moment var områdets længste og uhørt mest ubehagelige betonrør. Alle skulle igennem noget der minder om militærets "tyrens-røvhul" gange 3! På grædende knæ, beskyttet af tights og på skiftevis beton og sten/ral. Tak!
For at få hul og måske prøve at komme op til Adventuracers blev der trukket igennem, igen med Erik i front, og igen med en nu uhyggeligt smadret Ebbe bagerst. Tempoet sled voldsomt og kræfterne var ved at være brugt, MTB-O i Linå Vesterskov og Nordskoven skulle gennemføres, og vanen tro var Erik og Jeg ikke til at forhandle med..
Fra at være uhyggeligt smadret gik Ebbe nu over i en lidt mere ubehagelig fase, hvor dobbeltsyn, ubalance og kulde skælven var ved at tage over. Efter en kølig nudist-tur i den kunstige sø kom der nu højlydte opkast og kulde-hakkende lyde fra bjørnen. Jeg fik bildt mig selv ind at Simon nok havde aflyst Bike´n Run-O, på grund af den fremadstormende tid, så lad mig bare sige at jeg mildt sagt var overrasket over at se den lange afslutnings løbetur på ca. 10 km i Silkeborg Vesterskov. Erik var stadig uden mén og løb hurtigere end Ebbe og jeg kunne cykle til de 6 første poster, endelig var det tid til afløsning og en smule træthed kunne spores i Hr. Knudsens stemme.. Befriende at der findes grænser. Det gik dog hurtigt over, og sørme om Ebbe ikke også mirakuløst vågnede til live og løb et godt stykke. Team Skandia dukkede pludselig op ved en post og da det viste sig at de havde droppet poster på cyklingen var roen sikret. Alligevel skulle der som altid køres om kap mod mål, og sammen kom vi glade, smadrede og mudrede i mål efter hele 17,5 timer og et utal af højdemeter!
Erik nogenlunde upåvirket, jeg utroligt træt og Ebbe opvågnet fra en relativt livagtig nær-døden-oplevelse.
Vi vil gerne sige tak for et rigtigt flot løb, igen blev et af Danmarks flotteste områder vist frem på fineste manér og igen kom der kilometer i benene.. mange!
Vi ses til Nordisk Challenge 2011.
Asger Køppen
onsdag den 28. april 2010
Marathon Debut
Det skulle jo ske.. Den klassiske marathon som alle har løbet kan man bare ikke undgå, om man så vil det eller ej. Siden jeg som 18årig stillede skadet til start i København (og udgik ved 10km), har den ladet vente på sig. Men i ren kådhed blev dette års vandvidsprojekt indgået for ca.6 uger siden, en tur til Hamborg med vennerne og Classic Poker reserverne/jokerne ;-) Anders og Ronni. Målet var et løb på under 3 timer og eneste respons var fra Erik og lød "Jeg vil vædde hvad det skal være på at det ikke er muligt" efter et granskende elevatorblik ned ad min vinter tunge krop.
Kilometerne blev trænet (dog ikke på asfalt) og endelig skulle vi sidste weekend afsted. Fed stemning og en overraskende herlig fredag aften på Reeperbahn blev intro.. så var linjen lagt. Søndag skulle slaget stå, som debutant var tiderne printet ud og planen var klar, at holde et jævnt tempo fra start til mål. Vejret var godt og super mange havde taget opstilling langs ruten, super fedt! Den første halve skulle bare overståes (1:27) og man tænker bare på hvornår man dog kan tillade sig at løbe igennem, ved 30 km begynder det at blive sjovt, andre løbere begynder at blive pressede og endelig går det løs lidt ala adventurerace, ved 33km kom så ganske uventet noget der mindede om trælår.. snigende og helveds ubehageligt. 40 km og stilen minder ikke om løb men om krampaktigt humperi, var langt fra sukkerkold takket være 4 gel, men med uhyggelige ømme lår. I mål var alle glade, jeg løb efter planen på 2:57 og priser mig lykkelig for et roligt udgangstempo. Dog kunne jeg hverken binde mine snørrebånd eller gå på trapper pga. smadrede lår, asfalt er bare ikke stedet at løbe!
Dagene efter har været vanvittige, ude af stand til at cykle eller gå nedad.. I morgen nat lyder startskuddet til SOK og jeg må nok erkende at 4 dages restitution er lige i underkanten :-) men så er det også prøvet. Simon lover en fed rute, så forsættelse følger...
Asger Køppen
Kilometerne blev trænet (dog ikke på asfalt) og endelig skulle vi sidste weekend afsted. Fed stemning og en overraskende herlig fredag aften på Reeperbahn blev intro.. så var linjen lagt. Søndag skulle slaget stå, som debutant var tiderne printet ud og planen var klar, at holde et jævnt tempo fra start til mål. Vejret var godt og super mange havde taget opstilling langs ruten, super fedt! Den første halve skulle bare overståes (1:27) og man tænker bare på hvornår man dog kan tillade sig at løbe igennem, ved 30 km begynder det at blive sjovt, andre løbere begynder at blive pressede og endelig går det løs lidt ala adventurerace, ved 33km kom så ganske uventet noget der mindede om trælår.. snigende og helveds ubehageligt. 40 km og stilen minder ikke om løb men om krampaktigt humperi, var langt fra sukkerkold takket være 4 gel, men med uhyggelige ømme lår. I mål var alle glade, jeg løb efter planen på 2:57 og priser mig lykkelig for et roligt udgangstempo. Dog kunne jeg hverken binde mine snørrebånd eller gå på trapper pga. smadrede lår, asfalt er bare ikke stedet at løbe!
Dagene efter har været vanvittige, ude af stand til at cykle eller gå nedad.. I morgen nat lyder startskuddet til SOK og jeg må nok erkende at 4 dages restitution er lige i underkanten :-) men så er det også prøvet. Simon lover en fed rute, så forsættelse følger...
Asger Køppen
Abonner på:
Opslag (Atom)