Nyt holdnavn og ny blog

Vi har skiftet navn til Team PokerUni. Følg os på teampokeruni.dk

fotokonkurrence anden del!

Så kommer fotokonkurrencens anden del nu er vi jo kommet til Riva og vi er faktisk også kommet hjem alle 4 så "thumbs up" som man siger på den anden side af søen...
her skal gættes tommelfingre...
Det bliver samtidigt afslutningen på konkurrencen. Der blev ikke så mange afdelinger som lovet på forhånd, men vi havde sgu en anelse travlt med at cykle æde og sove dernede... ;-)

Så nåede vi frem.

Så er vi nået frem til Riva del Garda og dermed har vi gennemført TransAlp 2011. Det blev en hård omgang på 670,25 km 21504 højdemeter.

Løbets længste etape på 122 km blev en hård omgang for de to jyder. Vi kom rigtig godt af sted på første del af etapen og havde kørt os ret langt i feltet før dagens 25 km lange stigning. Men vi havde ikke fået spist nok, så vi kom til at lide en hel del på stigningen, så det var et par slidte fyre, der kom over toppen. Efter en meget lang og hurtig nedkørsel ramte vi dalen, hvor det var meget varmt og igen led vi i varmen og af manglen på energi. Efter at have ligget selv et par kilometer blev vi samlet op at bagfra kommende tog, som vi fik hæftet os på. Det fik fint derudad med omkring 38 km/t, men vi nåede kun at nyde godt af ”toget” i et par km. Det førende kvindehold lå lige foran os i toget og pludselig styrtede den ene af dem. Det var ingen forhindringer på vejen, så vi ved ikke helt, hvorfor hun styrtede, men det så ret vild ud. Vi valgte som det eneste hold i gruppen at stoppe for at høre om alt var okay, så vi måtte vinke farvel til det gode lift. Til alt held var der ikke noget med hende, der styrtede, så vi trillede videre. Men efter 100 meter bestemte vi os for at vente for pigerne, hvorefter vi trak dem de sidste 10 km frem til foden af dagens sidste stigning. Det betød at vi var helt færdige, da vi ramte stigningen, så det var en hård kamp at æde de sidste 400-500 højdemeter. Men igen fik vi slæbt os over og endte os med en hæderlig placering omkring nr. 80 og vi rykkede frem som samlet nr. 76 i herrerækken – 49 sekunder fra 75. pladsen.

Løbets sidste etape blev en vanvittig hård omgang for hr. Husted, som led fra starten og især den første stigning på 10 km og 800 højdemeter var ved at tage livet af ham, og det gjorde det ikke bedre at den allerede kom efter 4 km. Men heldigvis var oksen fra Holstrebronx flyvende, så det blev hængt god fast i baglommen. Efter første stigning gik det ned af mod dalen, hvor vi kørte noget rigtig fedt singletrack, der gik op og ned på kanten af delen. Rigtig fedt, men også rigtig hård, især for Martin, som havde en rigtig dårlig dag på cyklen. Men vi kom gennem et par små stigninger undervejs og nåede rimelig fornuftigt frem til dagens sidste stigning, som var en lang asfalt stigning på ca. 5 km. Igen måtte oksen fra Holstebronx lægge baglomme til en træt hr. Husted, men vi fik slæbt os over toppen. Herfra ventede de sidste 35 km ind til Riva del Garda, og de gik heldigvis ned ad 97 % af tiden. Vi kom til at sidde i en fornuftig gruppe og kunne køre med det sidste stykke uden at Martin led alt for meget. Ebbe derimod fik ædt vind forrest i gruppen med et par hårde føringer undervejs. Vi brugte 3t53 min på dagens 76 km , som har gjort at vi er endt som nummer 74 i herrerækken og i top 125 samlet.

Som en lille indskudt bemærkning skal lyde stor ros til Martin for virkeligt at æde sig selv op indefra, især på de sidste 2 etaper, der blev virkeligt lidt, men fantastisk at vi kom frem til Riva!

Kongeetape, afkortning på grund af sne og en rigtig hård 6. etape

Så har vi igen fået net forbindelse. Siden sidst har vi kørt kongeetape. Det var virkelig en konge etape, både pga. de mange højdemeter, men også fordi vejret var kanon godt, så vi fik virkelig set de fantastiske dolomitter. Vi var overraskende godt kørende på etape og synes selv vi kom ganske fornuftigt igennem. Varmen var hård ved os, men vi formåede at holde et godt tempo af ad stigningerne, selv om den sidste stigning var ved at tage livet af os. Det var lige i middagsheden og der var ingen skygge overhovedet på den nederste del,  så vi følte os nærmest som to stegte kyllinger på grillen. Men det hjalp lidt at komme ind igennem et skov stykke, selvom de så havde gemt en masse små stejle passager derinde. Godt over den sidste lange stigning vidste vi, at det hovedsageligt gik ned af de sidste km, men vi kunne se på profilen, at der kom et par modbakker undervejs. Normalt guf for os, men på den sidste bakke var Hr. Husted ved at smide cyklen ud over kanten – han gad ikke køre op ad mere. Heldigvis var den blide okse fra Holstebronx klar med formildende ord og cyklen blev i sporet. Vi ankom til St. Vigil, som er en super hyggelig og meget gæstfri by. Virkelig et besøg værd.

5. etape, som vi kørte i går var noget af en oplevelse. Vi vågnede til regn, masser af regn, og vejrudsigten lovede regn hele dagen og 2 grader på toppen. Etapen havde to store toppe, hvor af den sidste var på 2400 meter, men så langt nåede vi aldrig.

Det hele startede mere eller mindre lige på op til ca. 2000 meter, hvor vi skulle passere dagens første pas. Det gik fint op ad for os, men vi blev lidt bekymrede, da det begyndte at sne og blev ved med at sne de sidste 200-300 højdemeter op. Vi tænkte ikke så meget over varmen – det er som om, at man ikke har særlig svært ved at holde varmen, når det går op ad hernede…heller ikke selv om det regner. Men nedkørslen var modbydelig. Først i sne, siden i regn. Gennemblødt og på et stenet og løs underlag. Fingrene var så kolde, at vi næsten ikke kunne mærke dem og vi rystede af kulde, da vi nåede bunden og første maddepot efter 25. (Note til os selv: Husk skoovertræk næste gang). Her fik vi at vide at etapen blev stoppet ved  anden maddepot efter 48 km, idet passet i 2400 meter var lukket pga. sne. Det var lidt af et antiklimaks, men vi gav den fuld gas og forsøgte at holde på, nu hvor vi kun manglede 23 km. Det gik okay og vi kørte os ind på en 72. plads i herrerækken på lige under 3 timer, så det var absolut godkendt. Så stod vi andet maddepot, gennemblødte og kolde. Så var der ikke andet at gøre end at cykle 350 højdemeter over passet i 2100 meter og herefter tage en nedkørsel på 20 km ned til målbyen. En meget kold tur på 25 km.

I dag ventede 73 km og 3200 højdemeter fordelt på 11 små toppe. Det var en vanvittig hård etape for os, og det kom til at handle om rent damage control. Vi var begge godt slidte og havde ikke meget krudt at skyde med på stigningerne, men vi kom fornuftigt igennem. Vejret var sol fra en skyfri himmel og landskabet var helt fantastisk. Samtidig gik ruten via de fedeste vandrestier og singletrack flere steder, så det var helt genialt. Derudover var det et par rigtig hardcore nedkørsler undervejs, og der var en hel del, der styrtede på dem. Ebbe var også ned og ligge en enkelt gang, men han holdt heldigvis næsten helt stille, der cyklen stillede sig på tværs i sporet.

Vi fik reddet os selv igennem, som nr. 86 i herrerækken og er nu rykket frem, som samlet nr. 79 i herrerækken og 129 overall. Så vi er godt tilfreds.

I morgen venter 122 km, som hovedsageligt går ned ad. 2500 højdemeter op og næsten 4000 ned ad….det bliver spas, selv om det er en 25 km lang stigning på midten.

Sne på toppen

Det var to trætte og ikke helt friske fyre, der stillede til start til 3. etape, men heldigvis var vejret med os. Det regnede nemlig, da starten gik og det passede fint til et par vikinger fra det kolde nord. Vi havde fået placeret os helt fremme i vores startboks og det vidste sig at være en strategisk klog beslutning. Vi undgik en masse køkørsel fra starten og fik hurtigt kontakt med rytterne fra top 100, som startede i startleddet foran os.

Dagens 30 km stigning var til vores store overraskelse ganske overkommelig uden de helt stejle passager. Til gengæld var det et lang stykke fra km 26-28, hvor vi måtte bære/slæbe vores cykler, men det var bestemt ikke nogen ulempe for os. Da vi begyndte at nærme os toppen af dagens stigning lå der nyfaldet sne fra natten og temperaturen lå vel omkring de 2-5 grader. Men det var en helt fantastisk udsigt og rigtig fedt at mærke vejrets luner i bjergene.  Samtidig måtte vi kæmpe lidt med en ko, der havde valgt at indgå i rækken af cykelryttere på vej mod toppen. Et meget festligt indslag, som senere blev afløst af en kalv, der stod og digede midt på sporet ca. 500 meter før toppen. Men vi nåede toppen efter 2t38 min.

Fra toppen ventede 64 km, der hovedsageligt gik ned af, især første del bød på nogle lange nedkørsler, hvor farten kom godt i vejret. På de sidste 25 km var en del små modbakker, og vi må konstatere, at det er ikke en disciplin deltagerne hernede har gjort meget ud af at træne. Så for første gang måtte vi i dag bremse op ad bakke for ikke at køre op i røven på første del af det ”tog” vi lå i. Med 15 km igen gik vi i front, hvilket viste sig at være en klog beslutning. Med oksen fra Holstebronx i front på den store klinge blev vores ”tog” hurtigt kørt i stykker og kun et par stykker kunne følge trop. Det gav en væsentlig bedre flow at ligge forrest, så vi kunne holde farten hen over modbakkerne.

Vi kom i mål i 4t33min, hvilket rakte til en 72. plads i herrerækken på dagens etape. Så vi er rigtig godt tilfreds og føler os ikke helt smadret.

I morgen venter lidt af en killer etape: 72,13 km og 3504 højdemeter.