fredag den 4. december 2009

Lidt af en "koldstart"

Jeg er i øjeblikket på langrendskursus i Norge.
Vi ankom i går eftermiddags, Jeg havde rejst hele natten og ikke rigtigt fået sovet i toget eller bussen.
Da vi først skulle have den første teoridel kl 19 valgte vi at slå noget tid ihjel med en lille skitur, jeg havde på forhånd tænkt mig en tur for lige at finde "snefølingen" igen, men da de andre(3 tosser mellem 40 og 50) også skulle ud valgte jeg at slå følge med dem... det skulle hurtigt vise sig at være en dårlig beslutning.
De har allerede kørt flere hundrede km på ski i denne serson, og da det var min sersondebut blev det hurtigt tungt at følge med.
Vi havde bestemt at gå på en forholdsvis flad runde som er lidt over syv km.
De tre som jeg gik med er alle konkurrence mennesker og det stod hurtigt klart at de lige skulle føle hinanden på tænderne
Allerede på første runde kunne jeg mærke at min form slet ikke er der hvor man kunne ønske.
Jeg hang konstant 5-10 m bagefter, men da vi kommer tilbage til start hører jeg, til min egen store overraskelse, mig selv spørge om vi ikke lige skulle have en runde til.
Samtidigt kommer der en til med, og som en anden gruppe gadehunde skal han da også lige finde sin plads ved at skrue voldsomt op for tempoet i starten.
Anden runde blev noget tungere end første for mit vedkommende, men jeg må have lært lidt, for da den sidst ankommende spørger om vi skal have en runde til, hører jeg nu, til min egen store tilfredshed, mig selv sige at det hvis er nok for min del.

Det var en rimelig træt Snerling der lagde sig efter 2 timers skiteori.

Jeg skylder måske lige at fortælle at kurset er super godt og vores lærer der tidligere har været på det norske langrendslandshold, Pål Gunner Mikkelsplads, er helt fantastisk dygtig.
Håber virkelig jeg formår at huske og bruge de ting som han siger, for man kan mærke en kæmpe forskel i fart og energiforbrug, når man "går rigtigt på ski"

mandag den 30. november 2009

Mudderbad i Mårslet

2. afdeling af vintercuppen bød på en god omgang mudderbad. Opskriften var masser af regn i dagene op til løbet og 200 tilmeldte ryttere til at køre i et forvejen vådt spor.

Men det ændrede ikke på, at det var en rigtig god rute, som Måslet Cykel Motion havde lavet til os. Masser af singletrack, mudrede stigninger, et enkelt stykke på en større sti, glatte gangbroer, græs med karakter af mudder, 3 mindre trapper og brosten var ingredienserne.

Det var masserstart og som altid var der kamp om pladserne ved starten. Det blev ikke bedre af, at der altid var der en del ryttere, der ikke var helt realistiske omkring deres egen styrke og havde placeret sig alt for langt fremme. Og jeg mangler stadigvæk kamikaze cykelryttergenet til at køre som en vanvittig i starten, så måtte bruge første halvdel af den første omgang på at overhale en hel del ryttere, men derefter var det egentlig god plads i sporet.

Men det var en fed dag i skoven og min cykel har aldrig været så beskidt før.

Resultatmæssigt ved jeg ikke rigtig, hvor jeg står. Af uransagelig årsager har min chip ikke registreret nogen tider.

Erik kørte sig ind på 3. pladsen kun 1 min. 15 sek. efter Klaus Vesterlund fra Team Rivette, så mon ikke han er ved at køre sig i form igen.

Se TV 2 Østjyllands indslag fra løbet her

/Martin