Kongeetape, afkortning på grund af sne og en rigtig hård 6. etape

Så har vi igen fået net forbindelse. Siden sidst har vi kørt kongeetape. Det var virkelig en konge etape, både pga. de mange højdemeter, men også fordi vejret var kanon godt, så vi fik virkelig set de fantastiske dolomitter. Vi var overraskende godt kørende på etape og synes selv vi kom ganske fornuftigt igennem. Varmen var hård ved os, men vi formåede at holde et godt tempo af ad stigningerne, selv om den sidste stigning var ved at tage livet af os. Det var lige i middagsheden og der var ingen skygge overhovedet på den nederste del,  så vi følte os nærmest som to stegte kyllinger på grillen. Men det hjalp lidt at komme ind igennem et skov stykke, selvom de så havde gemt en masse små stejle passager derinde. Godt over den sidste lange stigning vidste vi, at det hovedsageligt gik ned af de sidste km, men vi kunne se på profilen, at der kom et par modbakker undervejs. Normalt guf for os, men på den sidste bakke var Hr. Husted ved at smide cyklen ud over kanten – han gad ikke køre op ad mere. Heldigvis var den blide okse fra Holstebronx klar med formildende ord og cyklen blev i sporet. Vi ankom til St. Vigil, som er en super hyggelig og meget gæstfri by. Virkelig et besøg værd.

5. etape, som vi kørte i går var noget af en oplevelse. Vi vågnede til regn, masser af regn, og vejrudsigten lovede regn hele dagen og 2 grader på toppen. Etapen havde to store toppe, hvor af den sidste var på 2400 meter, men så langt nåede vi aldrig.

Det hele startede mere eller mindre lige på op til ca. 2000 meter, hvor vi skulle passere dagens første pas. Det gik fint op ad for os, men vi blev lidt bekymrede, da det begyndte at sne og blev ved med at sne de sidste 200-300 højdemeter op. Vi tænkte ikke så meget over varmen – det er som om, at man ikke har særlig svært ved at holde varmen, når det går op ad hernede…heller ikke selv om det regner. Men nedkørslen var modbydelig. Først i sne, siden i regn. Gennemblødt og på et stenet og løs underlag. Fingrene var så kolde, at vi næsten ikke kunne mærke dem og vi rystede af kulde, da vi nåede bunden og første maddepot efter 25. (Note til os selv: Husk skoovertræk næste gang). Her fik vi at vide at etapen blev stoppet ved  anden maddepot efter 48 km, idet passet i 2400 meter var lukket pga. sne. Det var lidt af et antiklimaks, men vi gav den fuld gas og forsøgte at holde på, nu hvor vi kun manglede 23 km. Det gik okay og vi kørte os ind på en 72. plads i herrerækken på lige under 3 timer, så det var absolut godkendt. Så stod vi andet maddepot, gennemblødte og kolde. Så var der ikke andet at gøre end at cykle 350 højdemeter over passet i 2100 meter og herefter tage en nedkørsel på 20 km ned til målbyen. En meget kold tur på 25 km.

I dag ventede 73 km og 3200 højdemeter fordelt på 11 små toppe. Det var en vanvittig hård etape for os, og det kom til at handle om rent damage control. Vi var begge godt slidte og havde ikke meget krudt at skyde med på stigningerne, men vi kom fornuftigt igennem. Vejret var sol fra en skyfri himmel og landskabet var helt fantastisk. Samtidig gik ruten via de fedeste vandrestier og singletrack flere steder, så det var helt genialt. Derudover var det et par rigtig hardcore nedkørsler undervejs, og der var en hel del, der styrtede på dem. Ebbe var også ned og ligge en enkelt gang, men han holdt heldigvis næsten helt stille, der cyklen stillede sig på tværs i sporet.

Vi fik reddet os selv igennem, som nr. 86 i herrerækken og er nu rykket frem, som samlet nr. 79 i herrerækken og 129 overall. Så vi er godt tilfreds.

I morgen venter 122 km, som hovedsageligt går ned ad. 2500 højdemeter op og næsten 4000 ned ad….det bliver spas, selv om det er en 25 km lang stigning på midten.

Sne på toppen

Det var to trætte og ikke helt friske fyre, der stillede til start til 3. etape, men heldigvis var vejret med os. Det regnede nemlig, da starten gik og det passede fint til et par vikinger fra det kolde nord. Vi havde fået placeret os helt fremme i vores startboks og det vidste sig at være en strategisk klog beslutning. Vi undgik en masse køkørsel fra starten og fik hurtigt kontakt med rytterne fra top 100, som startede i startleddet foran os.

Dagens 30 km stigning var til vores store overraskelse ganske overkommelig uden de helt stejle passager. Til gengæld var det et lang stykke fra km 26-28, hvor vi måtte bære/slæbe vores cykler, men det var bestemt ikke nogen ulempe for os. Da vi begyndte at nærme os toppen af dagens stigning lå der nyfaldet sne fra natten og temperaturen lå vel omkring de 2-5 grader. Men det var en helt fantastisk udsigt og rigtig fedt at mærke vejrets luner i bjergene.  Samtidig måtte vi kæmpe lidt med en ko, der havde valgt at indgå i rækken af cykelryttere på vej mod toppen. Et meget festligt indslag, som senere blev afløst af en kalv, der stod og digede midt på sporet ca. 500 meter før toppen. Men vi nåede toppen efter 2t38 min.

Fra toppen ventede 64 km, der hovedsageligt gik ned af, især første del bød på nogle lange nedkørsler, hvor farten kom godt i vejret. På de sidste 25 km var en del små modbakker, og vi må konstatere, at det er ikke en disciplin deltagerne hernede har gjort meget ud af at træne. Så for første gang måtte vi i dag bremse op ad bakke for ikke at køre op i røven på første del af det ”tog” vi lå i. Med 15 km igen gik vi i front, hvilket viste sig at være en klog beslutning. Med oksen fra Holstebronx i front på den store klinge blev vores ”tog” hurtigt kørt i stykker og kun et par stykker kunne følge trop. Det gav en væsentlig bedre flow at ligge forrest, så vi kunne holde farten hen over modbakkerne.

Vi kom i mål i 4t33min, hvilket rakte til en 72. plads i herrerækken på dagens etape. Så vi er rigtig godt tilfreds og føler os ikke helt smadret.

I morgen venter lidt af en killer etape: 72,13 km og 3504 højdemeter.

En hård dag på kontoret.

Dagens startede med et rullestræk på et par kilometer, inden dagens første stigning på 10 km og 900 højdemeter startede. Vi kom fornuftigt over og var rimelig friske ved første depot efter 18 km. Direkte efter depotet ramte vi dagens anden stigning på ca. 10 km og 1100 højdemeter. Det var en hård omgang, hvor Hr. Husted lige måtte af cyklen med en omgang krampe på den afsluttende singletrack til passet i 2200 meters højde. Men udsigten var fantastisk.

Herfra gik det ned til dagens anden depot efter 40 , hvorfra dagens sidste stigning på 7 km og 700 højdemeter startede. Den var en rigtig led satan og Hr. Husted måtte igen af cyklen med en omgang krampe, mens Oksen fra Holstebronx formåede lige nøjagtige at holde krampen væk.  Så vi var godt stegte, da vi nåede toppen, men velvidende de sidste 20 km hovedsageligt ved ned af bakke var humøret højt. 

Øverste del af nedkørslen var pænt stejl og på grus, så det krævede stor koncentration. Nederste del var asfalt, hvor man rigtig kunne give den gas, inden de afsluttende 5 km på fald vej i modvind. Det lykkedes os at komme med i et tog trukket af to andre danskere, som vi ligger og battler lidt med. Vi kom i mål i 4t53 lige som i går og blev nr. 107 i herrerækken på dagens etape. Stadigvæk anden bedste danske herrehold, men tabte endnu 1 time til Erik og Bjarke i dag. De formåede ikke at holde helt fast i toppen og blev nr. 30 i herrerækken på dagens etape.

Samlet er vi nu nr. 105 i herrerækken.

I morgen starter med 30 km opkørsel, hvorefter resten af etapen (65 km) er en lang nedkørsel. Det skal nok blive sjovt.

Første dag ved transalp 2011

Lidt nyt fra alperne.

Kl. 10 gik starten med ”Highway from Hell” buldrende ud over Mittenwald i dejlig solskin. Forude ventede 96 km lækkert mtb med to lange stigninger og et par rigtig sprøde nedkørsler.

Det var en varm omgang med 2200 højdemeter, som vi klarede på 4t53min. Vi var begge godt stegte til sidst og afslutningen var ganske modbydelig, hvor vi fik lov til at køre 300-400 højdemeter op til mål.

Vi er godt tilfredse med dagens kørsel og godt tilfreds med vores foreløbige placering som nr. 103 i herrerækken. Man tror det er løgn, men vi er faktisk anden bedste danske hold i herrerækken. Kun 1 time efter Bjarke og Erik, som kørte sig ind på en 19. plads efter dagens etape.

Men vi var heldige med overhovedet at komme til start. Der blev nemlig stjålet 7 cykler i løbet af natten fra det sted, som Ebbe og jeg boede. Så vi må prise os lykkelige over, at vores cykler ikke ligner en million, så de valgte at stjæle de andres cykler. Det beviser endnu engang, at man ikke skal vaske sin cykel…så bliver den bare stjålet.

Nu skal vi på buffen og have lidt søvn inden morgensdagens 68 km med 3000 højdemeter. Det bliver en hård omgang, specielt fordi de sidste 20 km er nedkørsel, så de 3000 højdemeter skal reelt ædes på 48 km. Men vi glæder os.

Så kom der gang i "foto komkurrencen"!!!

Her kommer første afdeling af fotokonkurrencen.
Vi lægger knald hårdt ud med gæt en kølle!