torsdag den 16. juli 2009

TransAlp - Joint Venture - Classic Poker/Donation

Det har længe været planen at jeg skulle køre TransAlp - et efter hånden legendarisk MTB par-etape-løb på tværs af alperne fra Tyskland til Italien med Bjarke Refslund (Team Salomon). Bjarke fik mig overtalt i januar, men måtte så sent som i morges melde fra, da en hård omgang Explore Sweden, havde taget hårdt på knæet. Med Bjarkes løbssæson som i øvrigt tæller "Thy til lands, til vands og i luften", "Primal Quest", et 24 timers solo race i USA og div. andre races...
I stedet sidder jeg nu og venter på at Torbjørn (Gasbjerg) skal komme forbi og hente mig, så vi kan komme ned og ræse.
Forberedelserne har været helt kanon for Torbjørn og jeg. Hærvejs vandreruten mandag/tirsdag - 7+5 timer i sadlen - 330 km og så lige en Ghost Cup-afdeling i Rold Skov i aftes for at toppe formen! At vi så begge har så ondt i røven at vi ikke kan sidde på en sadel, er en detalje vi må arbejde med at få i orden...
Vi glæder os helt vanvittigt til at komme ned og prøve kræfter med alperne. Torbjørn har prøvet en del bjergkørsel i forbindelse med div. adventure races i udlandet og jeg kørte for et par måneder siden Beskidy MTB Trophy i Polen, hvilket godt nok ikke bød på helt så lange stigninger, men til gengæld var hard core MTB i mudder og sten og med lige så mange højdemeter.
TransAlp er mere et grusvejsløb, men med lange seje stigninger på op til 1700 hm i et hug og tilsvarende lange nedkørsler. Der er i alt 8 etaper, 690 km og 21.000 højdemeter - det bliver SÅ FEDT! Se mere om løbet her: http://www.bike-transalp.de/englisch/

/Erik

1 kommentar:

Simon Grimstrup sagde ...

Giv den gas! Og nyd det! Det er for fedt i alperne på cykel!