søndag den 9. august 2009

Udfordrende mtb i Dolomitterne

Har lige været en uge i Italien, nærmere bestemt i Valle di Ledro, som ligger vest for Gardasøen. Havde valgt at lade cyklen blive hjemme og planlagt en uge med løbetræning, så der også blev lidt tid til familien, men der blev hurtigt brug for at lave planen om. Allerede på vej op til dalen mødte vi sindsyg mange på mtb, så min nysgerrighed var vakt. Ved check in fik vi udleveret en beskrivelse af 12 markerede mtb rute og et kort over ruterne, så der var ikke noget at gøre - jeg måtte ud og leje en mtb. Det lykkedes mig at finde et sted, hvor jeg kunne leje en cykel hele ugen for 62 euro, så det var helt okay, men kvaliteten af cyklen var heller ikke i top.

Det blev til nogle rigtig fede ture, bla. en op over et pas i 1840 meters højde. Det var en stor sejr at trille over passet efter at have cyklet op ad i 2½ time med stigningsprocenter på op til 30. Det fede ved ruterne var at man kørte op ad på rimelig gode grusstier, så selv om de bød på stigningsprocenter op mod de 30, så kunne de cykles, omend i et noget moderat tempo. Turen ned kunne så enten køres på single track eller på grusstier. På første dagen valgte jeg at køre ned ad på single tracket, hvilket viste sig at være rent downhill, så det blev lavet om de efterfølgende dage. Hverken cyklen eller min teknik skulle nyde mere af en så halsbrækkende nedkørsel.

Ruterne ligger rimeligt højt og man kan komme op og køre i 1600-1800 meters højde, så man får en fantastisk udsigt, og turen op giver rigtig mange højdemeter til lårbasserne. Beskrivelsen af de 12 ruter indeholder også en højdeprofil og estimeret tidsforbrug, så man er temmelig godt forberedt inden turen. Højdeprofilen er endda inddelt, så man kan se, hvor lange de forskellige stigninger er. Men til trods for højdeprofilen, så kan man undgå at blive overrakset på den første tur, når man normalt træner i de danske bøgeskove. En stigningsprocent på 33,5 er rimelig meget skulle jeg hilse at sige - også selv om stykket kun var 299 meter, men havde hjælder det, når den kun flader ud til 15 procenter efterfølgende og fortsætter i 1500 meter for at stige lidt mere igen!

Men det var super fedt, og vejret var rigtig godt. Kan varmt anbefale en tur til området, men husk at få cyklen med derned.

/Martin

Ingen kommentarer: