tirsdag den 7. juni 2011

TransGermany 2011

Optakten:


"Welkom to CRAFT-BIKE TRANSGERMANY 2011 powerd by NISSAN" Råber kommentatoren på meget gebrokkent engelsk ud gennem højtaleren for 117. gang.


Der er 10 min til start og team Classic Poker med Simon Grimstrup, Martin Husted og jeg står helt forrest i startblokken foran ca. 1100 andre spændte og forventningsfyldte MTB-ryttere.


Forinden ligger 12 timers kørsel til startbyen Sonthofen, Sydtyskland hvor vi mødte op ca. 1 døgn før start. Tiden brugte vi på at finjustere (Simon grovjustere) cyklerne så de spillede MAX samt hente vores startnumre og den store røde duffelbag som vores udstyr de følgende dage skulle fragtes rundt i.


Træningsindsatsen forud for løbet har været lidt blandet.
Husted har været mest flittig i sadlen med ca. 2 ture om ugen ned til "kriminalcentralen" i Horsens samt et par ugentlige ture i skoven.
Simon har haft travlt med div. race-arrangementer for bla. efterskolen som weekenden inden har været nede og køre på Gendarmstien i sønderjylland.
Jeg selv har nok trænet mindst med et par ture på arbejde i Århus samt vores holdtur til Hald sø, Viborg, st. bededag...tak for den i øvrigt...;0)



Hvem der skulle udfylde Sheena og Thorbjørns pladser var uvist selv efter afgang fra danmark.
For Christa valgte forståeligt nok at blive hjemme og pleje kæresten som har skadet knæet.
Men bedst som vi kører midt i tyskland ringer Allan Treschow og siger at han er klar.



"Hvis ikke jeg fanger nogen at køre med, så tager jeg bare bilen og kører selv..."



Vi tre kigger måbene på hinanden og får hver især mumlet noget i retning af: "manden er jo ikke rask...."
Heldigvis ringer Allan en time senere og siger at han har overtalt Maria til at tage med.
"Super-fedt og cool.." lød udbrudene herefter.


1. etape


Efter at have afleveret bilen på den lokale kasserne står vi altså nu MAX-klar i boksen og er mega spændte på hvad der venter.

Alle de "andre" ser jo, som altid toptrænede og farlige ud og de tunge skyer som få timer inden havde hældt massive mængder vand ned over startbyen, havde kastet os ud i et sandt trekants-drama om hvilken påklædning der var passende.


- Langærmet svedundertrøje under cykeltrøjen og regnjakken.......Nej, så koger vi over på det første bjerg.

- Korte ærmer.....Nej det blir for koldt på nedkørslerne....

Ingen af os havde jo prøvet et bjergløb før??


"jeg tager en avis på maven,..det gør de i Tour de france" siger Simon.


Ja, det skulle blive spændende og se om vi havde disponeret rigtigt.


Vi havde også nøje studeret afstande og højdekurver på de forskellige etaper og var enige om at 1. etape nok blev den hårdeste.

Selv om den var kortest med 68 km, så var det den første og den havde 2400 stejle højdemeter.


Starten går.....!


Og som vi kender det fra danske løb presser folk som en sindsyg på bagfra, som gjaldt det deres liv eller som om de fejlagtigt havde smurt røven med sennep istedet for saddelcreme...

Der sker flere små-styrt og over alt råber folk ad hinanden

Intensiteten er tårnhøj!! Nøjh det er fedt....NU er vi igang.


Vi var hurtigt væk fra hinanden og vores placering forrest i feltet resulterede selvfølgelig i et hav af overhalende ryttere og jeg forsøgte hele tiden at hægte, men der blev virkelig kørt stærkt så jeg fant istedet mit eget tempo.

En halv kilometer fra toppen på første bjerg kommer simon (for mig noget overraskende) op på siden af mig.... Han har lige haft den første punktering, Surt!

Næsten samtiddigt blir jeg overhalet af Allan og Maria som også var godt kørende. De havde valgt at køre løbet sammen så Allan kunne presse og træne Maria på hendes svage punkt...Nedkørslerne!

De sidste 200 meter op var hårde (19%) pyha..

Så kom første nedkørsel (min force) asfaltstien var ved at være tør, så nu skulle den ha´ gas... Med en topfart på næsten 70 km/t gik det fra hårnål til hårnål ned gennem den tætte granskov og lugten af MEGET VARME bremser blev langsomt stærkere. (det lugter sødeligt som brændt kobling). uuhh ha.


Resten af etapen forløb godt og uden uheld men fuck hvor var det da hårdt at gå "lige på og hårdt" når jeg nu ikke havde siddet på cyklen i halvanden uge.

GPSén fortæller at det snart er slut og første målby, Pfronten kommer langsomt til syne i disen nede i dalen.


I mål...!


Venter en fantastisk kulisse. Byens torv er omdannet til målområde og der er vildt gang i den.

Der er høj musik og hundredevis af mennesker vrimler rundt mellem madtelte og udstillere, vores kommentatorven har også fundet vej....."Bla bla bla...POWERD BY NISSAAAAN".



Ved Shimano teltet møder jeg Simon som står med sine bagbremser i hænderne!!!

Vi har kørt en del på Simon og hans noget lemfældige omgang med vedligeholden af hans nye, brugte, cykel. (..som kun har kørt 10 gange før han købte den.....yahh wright! )

JEG havde bla. påtalt hans små skiver og noget tvivlsomme bremsekraft som jo altså gerne skulle holde ham på vejen, selv efter 5km 15% nedkørsel uden at bremserne brændte total sammen. "Det holder FINT..." sagde Simon.

..Men her stod han altså nu og forsøgte at overbevise Shimano-mekanikeren om at den hydraulikolie fra en citroen som han havde fyldt på sine kalibre, bare skulle skiftes for at få dem til at bremse bedre.....NEJ Simon mineralolie er ikke bare mineralolie...Come On!

Den gik ikke, så pungen måtte frem og et par sprit-nye blev installeret.



Ærgelige over at der ikke stod Scott på vores mtb gik vi ned for at vaske cykelrne SELV.

(i Scott teltet vasker smører og justerer de nemlig cyklerne for rytterne efter hver etape....godt for dig Bjarke...heldige assen..;o))


Men alle havde haft en god etape, så det gjorde ikke noget.

Simon kom, trods sin punktering, først i mål som nr. 217 i tiden 4h og 8 min. tæt forfulgt af Husted som nr.251 på 4h og 16min.

Allan og Maria kom ind som 340 på 4t og 43min og mig til sidst 3 min senere som nr. 348

(til orientering kørte løbets farvorit Christof Sauser på 2 timer og 49 min...hård negl el. hvad?)


På vores Gasthaus 1,5 km væk ventede Rikke, Anne Dorthe, Erik og Bjarke i noget der mindede mest om herskabslejligheder med Spabad og hele svineriet, super fundet Sheena...

Og efter et bad og på godt brugte ben (og røv) begav vi os ned til aftenens Pasta-party hvor byens blæserorkester gav den for fuld udblæsning sammen med junglører og BMX-opvisning.




Pastaparty i Pfronten


Alt i alt en ordentlig lusing til kroppen men en rigtig god start på det der (for mig) skulle vise sig at blive en kæmpe sportslige oplevelse.


2. etape


Følger snarrest.....Dramatikken stiger, så kom tilbage og følg med, hvis du tør..!!!


Clif hanger:

-Solen bryder igennem....

-Simon has a small one...?

-nye problemer med udstyret

-Helikopteren kommer......uuuhh

4 kommentarer:

Ebbe Snerling sagde ...

Det lyder(og ser ud) til at have været en fantastisk tur! Fedt at høre om! Vi herhjemme har siddet klistret til skærmen for at finde ud af hvordan det er gået for jer dernede!
Glæder mig til at høre fortsættelserne!
Ebbe

Simon Grimstrup sagde ...

Hmm - lidt journalistisk frihed....

Asger Køppen sagde ...

FED beretning, godt skrevet!

Ebbe Snerling sagde ...

mere mere mere!!! vi vil have mere!!