søndag den 17. juli 2011

En hård dag på kontoret.


Dagens startede med et rullestræk på et par kilometer, inden dagens første stigning på 10 km og 900 højdemeter startede. Vi kom fornuftigt over og var rimelig friske ved første depot efter 18 km. Direkte efter depotet ramte vi dagens anden stigning på ca. 10 km og 1100 højdemeter. Det var en hård omgang, hvor Hr. Husted lige måtte af cyklen med en omgang krampe på den afsluttende singletrack til passet i 2200 meters højde. Men udsigten var fantastisk.
Herfra gik det ned til dagens anden depot efter 40 , hvorfra dagens sidste stigning på 7 km og 700 højdemeter startede. Den var en rigtig led satan og Hr. Husted måtte igen af cyklen med en omgang krampe, mens Oksen fra Holstebronx formåede lige nøjagtige at holde krampen væk.  Så vi var godt stegte, da vi nåede toppen, men velvidende de sidste 20 km hovedsageligt ved ned af bakke var humøret højt. 
Øverste del af nedkørslen var pænt stejl og på grus, så det krævede stor koncentration. Nederste del var asfalt, hvor man rigtig kunne give den gas, inden de afsluttende 5 km på fald vej i modvind. Det lykkedes os at komme med i et tog trukket af to andre danskere, som vi ligger og battler lidt med. Vi kom i mål i 4t53 lige som i går og blev nr. 107 i herrerækken på dagens etape. Stadigvæk anden bedste danske herrehold, men tabte endnu 1 time til Erik og Bjarke i dag. De formåede ikke at holde helt fast i toppen og blev nr. 30 i herrerækken på dagens etape.
Samlet er vi nu nr. 105 i herrerækken.
I morgen starter med 30 km opkørsel, hvorefter resten af etapen (65 km) er en lang nedkørsel. Det skal nok blive sjovt.

Ingen kommentarer: