søndag den 1. august 2010

Thy til lands, til vands og i luften 2010 – Kort Distance…

Thy til lands, til vands og i luften 2010 – Kort Distance…
Vi havde i år kun et hold med på den korte distance – da formen ikke var finpudset. Det skulle da heldigvis vise sig at den korte blev lang nok, og det blev til fine gensyn med noget af DK´s lækreste natur – og et af Danmarks flotteste stednavne – Lort Pøt!
Holdet bestod af Kallestrup, Allan Leed, Michael Filyo og undertegnede. Vi havde god tid fredag aften og havde skaffet indkvartering på en gård 5 km fra Snedsted – så det var ren luksus! Dejligt!

Starten gik for vores vedkommende kl. 7.oo. Et lille by mtbo, hvor den bare skulle have skrald før vi skulle på en lille mtb tur ud til stjerneløbet, som var placeret ved Førby Sø.
Starten gik og vi kom som de første ud til den første varslede flaskehals ved Varmeværket. Posten blev taget og så skulle der trædes hårdt videre. Krasj! Michaels kæde knækker ca. 2 min inde i løbet. Vi får den dog hurtigt fikset og klarer resten af løbet uden problemer. Og så går det videre mod stjernecentrum. Dejligt!

Ved stjernecentrum skal der sejles på surfbræt, padles kano, løbes bike´n run omkring søen og svømmes, samt klatres på tovbane. Det går rimeligt selvom vi aldrig rigtigt får flow i det og smider en del tid på nogle øvelser – og har en punktering på cykelturen ud til tovbanen… knap så dejligt!
Vi forlader stjernecentrum som nummer 7 ca. et kvarter efter første hold. Vi kører nu et par poster mod oløbet og får overhalet et enkelt hold. (De var punkteret). Knap så dejligt for dem... Men dejligt.

Næste opgave er et oløb på et dejligt okort med masser af klitter og bjergfyr! Vi har et enkelt lille bom, men ellers lykkedes oløbet rigtig godt og med bamsetricks af høj kvalitet får vi sat et par hold af. Dejligt!

Efter oløbet er vi nr. 3 ca. 6 min efter holdene foran. Nu ventede en længere tur, hvor vi bl.a. skulle vade en å og krydse Oves Sø med kano og cykler! Et rigtig godt moment! Der var hård blæst på Oves Sø, så den trak alligevel lidt tænder ud – særligt for Allan, som tog turen alene tilbage og blev fanget af vinden og måtte finde en ”nødhavn” flankeret af en svømmende Filyo som kom ham til undsætning! Efter kanoturen var Bukkehaves hold kommet op – så på trods af en krampe hos Allan efter at have siddet i bunden af kanoen blev der trukket i vinden, så vi fik lidt hul. Dejligt!

Lodbjerg fyr var målet. Fra toppen skulle vi med en magnet fiske et masterkort på en metalplade op. Det lykkedes i tredje forsøg og hvor vi igen spildte ligegyldig tid… Vi fik tegnet posterne ind og løb ud i det fantastisk smukke og barske klitterræn, som virkeligt sugede tænder ud! Dejligt!!!

Så skulle vi bare hjem – der var dog heldigvis stadig masser af smuk natur i sigte! Vi skulle selv tegne posterne ind på et GI-kort og på vandreturskort. Vi kunne dog desværre ikke finde det sidste vandreturskort. Så vi måtte klare de sidste poster på GI-kortet. Vi kørte i medvind ud i klitterne og personligt måtte jeg råbe et Yehaa – da der var medvind og fed natur og god mtb på en god fast lyngsti! Dejligt!

Posterne blev ædt og mål nærmede sig. Nu kom vi over på Gi-kortet. Og det gav problemer med de sidste 2 poster, hvor vi i hvert fald smider 20 min. Vi skal finde en sø – vi finder en sø med en ø, hvor jeg svømmer ud. Der er dog ingen post – vi leder langs bredden – ingen post – pis! ØV! Pludselig ser Allan en gul pind ude i en anden sø, hvor der godt nok ikke er noget vand… YES – dejligt! Videre!
Næste post går helt i kludder, da vi tager en forkert vej og leder efter en sø, der ikke er på GI-kortet. Vi er trætte og kan lige pludselig se, at vi har et mega-problem, da vi muligvis har tegnet posten forkert ind på GI-kortet. Heldigvis finder vi en stander med vandretursfoldere. Vi gætter på, hvor posten kan være – og finder den! Dejligt!
Så er det hjem til Snedsted. Her tester vi klatrevæggen fra klatreklubben – og det er sgu godt! Vi klatrer de 50 point. Og Løber en æresrunde med 6 poster, hvor vi lige bliver tvunget op over 4 træmure – tak for den!
Endelig i mål efter godt 11 timer! Dejligt!
Sidste disciplin er et ta-selv bord med tican-pølser, frikadeller, kartoffelsalat, salat, kyllingfilet, grillede pølser, pasta og lige til at slutte af på – isbåd og kage! Dejligt!
TAK til Flemming og alle Thyske hjælpere for et super løb der klappede og hvor vi fik masser af dejlig natur! Der er en grund til at folk bliver ved med at komme til Thy til vands, til lands og i luften! Dejligt!

Det viste sig at det mangelende vandreturskort var på bagsiden af GI-kortet - Dejligt!!!

mandag den 5. juli 2010

VM-blog

Hej Team og andre AR-kammerater

Så er vi til VM i MTB-O i Portugal. Jeg skriver lidt på min blog - her er et link:
http://www.eriksk.dk/sport/

Mvh Erik

onsdag den 9. juni 2010

Vådt, men superfedt mini race i Ry

Tak til Simon og Torbjørn for en våd, men super fed tirsdag aften i søerne, moserne og skovene omkring Ry.

Konceptet var et bike n´ run pointløb, hvor holdene i løbet af 3 timer skulle samle flest mulige point. Hver hold havde en cykel til rådighed. Der var fra 1 til 3 point at hente pr. post alt efter beliggenhed. Evt. for sen målgang gave 2 strafpoint pr. minut, så de var vigtig at være tilbage inden de 3 timer var gået. Efter briefingen fik vi udleveret masterkort, roadbook og klippekort, hvorefter vi havde 10 min. til at planlægge en rute.

Da vi fik kortet i hånden var det tydeligt, at Simon var med inde over som banelægger. Der var rigtig mange poster, som lå enten ved en søbred, i en mose eller ude i en sø, og det var selvfølgelig de poster, som gav flest point.

Efter de 10 min. løb startskuddet til en lille prolog, som var en samarbejdsøvelse. Det var en vældig sjov øvelse, og vi kom derfra nogenlunde midt i feltet. Så handlede det ellers om at komme afsted ud og samle point og ellers være tilbage senest kl. 21.14, hvis vi ville undgå strafpoint.

4 ud af vores 5 første poster lå i vandet, og et enkelt sted måtte vi svømme ret langt i søen, så vi var gennemblødte fra 5 min. efter afslutningen af prologen, men vejret var super godt og vandet ikke specielt koldt, så det betød ingenting.

Vi havde ikke de store problemer med at finde posterne, så vores største problem at vi tabte vores tuschpen undervejs, så vi kunne ikke skrive kontrolbogstaverne ned på klippekortet. Vi havde nemlig givet vores reservepen til et andet hold. Men vi klarede os med lidt korthuske og ved at låne os lidt frem undervejs.

Vi var tilbage ved højskolen igen kl. 2050, så vi havde lige tid til en klatrepost, hvor Ebbe nærmest trak mig op i træet (tak), men jeg brokkede mig, som en gal, en tur i kano på Ry Mølle sø og 3 poster, som lå på nogle flydende platformen i Ry Mølle sø. Ved de tre poster roede jeg i polokajak, mens Ebbe svømmende. Kajakken skulle trækkes op på hver platform, før posten var godkendt, og Ebbe skulle også op på platformen. Vi var ved at være temmelig tidspresset til sidst, men vi nåede lige nøjagtig i mål til tiden og fik noteret kl. 21.14 som målgang.

Efter alle vores anstrengelser fik vi noteret 58 point, hvilket rakte til en 3. plads. Løbet blev vundet med 63 point, og nr. 2 havde samle 62 point.

søndag den 6. juni 2010

Træning i vest.

Jeg har tilbragt weekenden ved vestkysten med løb og skiløb langs med vesterhavet...


Ja i læste rigtigt skiløb!


Næste gang tror jeg jeg skal have en længere tur... selvom det var hårdt.

I forhold til skiene er det ikke noget jeg kan anbefale. med mindre man ikke har lyst til at bruge dem mere... på sne altså ;-)
Ebbe

tirsdag den 1. juni 2010

70 km Extrem Maraton




Inden "vinder beretningen" kommer fra mix 35km holdet, kan jeg kort skrive om en ok 2.plads på 70km. Holdet bestod af undertegnet og lejesvenden Claus Rantzau fra Adventureracers.dk. Løbet blev mit første AR som kortlæser så 70km blev hurtigt 100..
1.dag gik nogenlunde som planlagt, vi var med fremme blandt 3 utroligt jævnbyrdige hold, (Brokeback Mountain.., West Coast Challange og os) vi løb skiftevis sammen og samledes så senere hvis vejvalg splittede os. Vores våben var på papiret et højt tempo på løbet, men da våbnet tilsyneladende var laddet med løst krudt, ja så kunne vi ikke true hårdtarbejdende Ture og Bjørn.
Målgangen blev sammen med West Coast Challange efter 5t:07min. ca. 5 min efter førende hold. Hyggede i lejren men sov kun ca 1 time, da vi valgte at opstille vores én mands telt på det mest ujævne stykke græs i Silkeborg Nordskov!
Der var ikke de helt store forventninger til 2. dagen da vi humpede os igang, men da det hurtigt viste sig at vi havde ret gode ben (og lettere orientering) fik den gas. Således kom vi i front og trykkede godt på, efter 2-3timer kunne øjne en reel sejr og fedt at vende skuden. Men men men..
Så sker det at kortføreren (mig) får årets mest uhyggelige hjerneblødning, post 25 og 27 i Vesterskoven kager totalt. Vi nosser rundt og bruger de sidste krafter på fjolleri.
Faktisk regnede vi med at de andre er over alle bjerge, men pludselig mødtes vi med fronten ved post, 28. Ture og Bjørn gassede dog hurtigt op og væk var sejren.
Dagens etape blev på 5t47min og samlet nr.2 med godt 20min fra sejren.. trist.
Afslutningsvis har jeg nok indset at det ville være fint at få løbet lidt mere inden næste år, og ikke mindst set lidt på et GI kort, som IKKE er så let som et o-kort..
Tak til Claus for utrolig tålmodighed!
Asger