søndag den 18. oktober 2009

AACC - set fra sidelinien

ÅRETS SIDSTE RACE - beklager den rodede opsætning, men mine evner rækte ikke længere på bloggen...

Så var det tid til CoastZoneChallenge i Århus. Da jeg stadig døjer med betændelse i senerne omkring foden - fulgte jeg med fra PC derhjemme og så en del af løbet live...













Jeg tændte computeren kl. 9.00 og var meget imponeret over live-trackingen - det var spændende at se holdene bevæge sig rundt på kortet. Vores herrehold lå længe og battlede med Team Donation på MTB-O turen. På kanoetapen, så det dog ud til, at vi klart rykkede fra Donation, som ikke rykkede sig ud af flækken...

Vores mix-hold lå lidt længere tilbage, og på et tidspunkt stod de stille i en 5-10 minutter - det viste sig at være en punktering.

Allan og jeg sprang i adventure-Pandaen og susede til Århus. Hele tiden var vi logget på - og kunne se, at vores herre-hold, (troede vi), nu var igang med inliners - mens Donation stadig ikke havde rykket sig ud af flækken!

Vi kørte bilorientering efter live-trackingen, hvor den lille cirkel viste vejen for pandaen - men hvad var nu det! Vores herrehold rendte pludselig rundt på vejen foran Pandaen meget våde og iført våddragter - baksende med en kano! Hmrmf???***?=^? Skulle de ikke være langt foran på inliners nu?

Der var blevet byttet rundt på gps´erne - så vi havde heppet på det forkerte hold! Vores herrehold havde været uheldige i kanoen - og havde haft en hård og vådtur!

De kom dog hurtigt videre! Desværre sprang Søren Strunges gamle "løberknæ" op - og han måtte fornuftigt opgive at gennemføre den sidste omgang trailrunning. Asger og Ronni luntede turen igennem og kom ind på en sikker 2. plads - desværre uden for konkurrence
Senere kom vores mixhold ind fra kanoerne - også temmeligt våde og kolde! -Al deres tøj var blevet gennemblødt - men de løb videre med højt humør! De lå nummer tre - men pga. de foranliggendes hold fejl endte de øverst på podiet!

Kanoetapen så for mig ud til at være adventure, når det er bedst! Kampen med elementer!


Her er det så Ebbe der smiler - Sikkert fordi han skifter Århus Bugtens kolde vand ud med Sumatras i 40 dage fra på mandag - Jalan - Jalan herfra!
"Ada banyak harimau di sini?"
/Simon











Ingen kommentarer: