Gæst hos Classic Poker!

Se, det hele startede ret tilfældigt. Et lille adventure-løb med idrætsstudiet hvor Erik SK blev hidkaldt som stand-in på Løberens hold, lidt snak frem og tilbage og trylletrylletrylle så sidder man til AACC-briefing fredag d.16/10 med to garvede CLP-drenge!
Jeg var meget spændt, da jeg har været halvskadet og absolut ikke er i storform, men Ebbe og Henrik var meget afslappede og min præstationsangst forsvandt stille og roligt.
En briefing og en kort nats søvn senere stod vi klar og parate bag ved "start-stigen". Vi havde fået udleveret kort til MTB-O, Inliners samt kano, men det først by-orienteringskort blev først givet ved start.
Afsted det gik i et tempo som bekymrede mig lidt, men med en god trækhest Ebbe (som blev min trofaste motor det meste af tiden), gik det derud af med Henrik på kortet og os bagefter. Der skulle løbes trapper i massevis og Århus-åen blev passeret i kommando-kravl.
Min eneste præference deltagermæssigt var Anneberg hvor jeg kender Lise og så vidste jeg at Summit og Claire var stærke hold. Jeg fandt min egen måde at holde nogenlunde styr på hvor vi lå, det handlede om at tælle piger i modløb på trappe-passagerne, så var man nogenlunde med i regnskabet!!!
Løb er absolut ikke min stærke side, så drømte mig op på cyklen og var glad da drømmen endelig gik i opfyldelse. Afsted det gik, der var stadig en del varme i efterårssolen og vi trillede fint derud af, men bedst som der var ved at være god fart i cyklerne og et langt landevejsstykke ventede os, punkterede jeg selvfølgelig og vi måtte bruge 5 minutter slange-skift. Op igen og videre ud over stepperne. Ebbes træksystem blev brugt flittigt, en modvind og lidt modbakke gav godt stræk i elastikken, men der blev bare knoklet på. Bedst som jeg glædede mig over at det værste løb var overstået kom vi til cross-banen hvor 6 omgange skulle passeres. På vej ind møder vi Anneberg for udadgående og det øger min motivation at få lidt kontakt med de foranliggende. Ebbe og Henrik klør bare på og kommer med kvikke bemærkninger, det hjælper det hele. Et par bakketoppe og en sø senere og cyklerne bliver skiftet ud med kano og våddragt. Mine kollegaer fra Løberen i Århus kommer med opmuntrende tilråb og efter et kort ophold i skiftezonen triller vi ned mod vandet. Drengene med kano og mig i gammel-kone løb ved siden af.
Der skal svømmes ud til en bøje, alle mand skal i kanoen og ro ned til Silistria, på land og tilbage igen. Det går rigtig godt. Ebbe har luret hvordan vi kommer i kanoen fra vandet, så det går smertefrit og vi skovler godt derud af. Jeg tæller 3 piger på turen ud, altså må vi ligge ca. nr. 4. Vi surfer i god stil (nogenlunde da) på land, klipper posten og efter lidt moslen rundt kan vi begive os tilbage. Vi skal dog lige entre et skib hvorfra der skal foretages 3 spring. Ebbe tager de 2 høje udspring og jeg får to hjælpere til at holde mit kulderystende korpus sammen, indtil jeg har begge ben på rælingen og kan hoppe det lave udspring. Fy for pokker det var en kold omgang!
Ind til land ig en halvsunket kano og afsted mod skiftezonen, hvor de stive ben mosles i rulleskøjterne. Afsted mod Ørnereden på en smal og klistret cykelsti og så skal der træffes et vejvalg som hedder gennem skoven på skøjter eller en omvej på asfalt?
Henrik vælger skoven og sammen med et herrehold begiver vi os tværs igennem skoven til meget morskab for de øvrige gæster. Henrik deler gavmildt ud af sine flagermus og på turen hjem er vi flyvende.
Igen et skift tilbage til løbeskoene, som Henrik fortrøstningsfuldt sagde til mig i slutningen af vores inliners-tur, manglede vi bare en "lille af-joggetur" i form af trailrun, men nej... Jeg blev fælt skuffet og mismodig da jeg så kortet. Måske er jeg dårlig til at navigere, men jeg kunne godt regne ud at turen var mere end 5 km og 10 måske også. Drengene var lige en tur oppe i en lysmast på Atletion, tre poster skulle findes på stadion og så gik det afsted.
Så var jeg død... helt og aldeles død! Masser af opmuntringer, en slurk cola og lidt druesukker fik mig lidt til hægterne og vi kunne løbe forbi Team Anneberg.
Det blev en lang og sej mental og fysisk kamp for mig. Så ville benene godt, så ville hovedet ikke, så ville begge dele, men så stod benene af. Heldigvis var Henrik godt løbende og vi fandt ud af det glimrende nummer-system også fungerede som effektivt træksystem!
Vi holdt Anneberg bag os og kom i mål som hvad vi troede rakte til at blive nr. 3 i mix-rækken. Godt tilfredse og mig aldeles taknemmelig for alt den hjælp kunne vi gå i bad, spise udsøgt McD mad og vente på præmie-overrækkelsen.
Noget overraskede blev vi placeret som nr. 1, da Team Summit og Claire havde henholdsvis løbet trailrun forkert og manglede kontrolposterne.
Så en kæmpe oplevelse og erfaring rigere sidder jeg nu i min seng 2 dage senere, med stadig stive stænger og tænker tilbage på et fedt løb!
Tusind tak for det, jeg skal nok arbejde lidt på "det der løb" og få formen pudset af:-)
Hilsen Marie