søndag den 11. april 2010

Troll skimaraton

Vækkeuret ringede kl. 4.30 og så var det op og spise og drikke lidt, mens jeg kom i skitøjet.
Bussen gik fra Håkons Hall ca 5.30 og det var allerede på det tidspunkt, ved at blive lyst. Det så virkeligt ud til at blive en fin dag med høj sol og meget lidt vind.
Jeg fik mig en blunder i bussen og vågnede først lige før vi skulle af på ved starten. Jeg fik hentet startnummer og stod i toiletkø i ca 20 min(to toiletter til ca 400 mand er lidt i underkanten, men det gik ;-)). Efter at have testet skiene og lagt dem på starten, gik turen tilbage til bussen for at efterlade overtøjet, hente rygsækken og så var der også lige tid til endnu et toiletbesøg, denne gang uden kø.

En rask luntetur udgjorde opvarmningen, og så var det bare at vente på startskuddet til 95 kilometer fantastisk skitur. Starten gik og jeg syntes egentligt jeg kom udemærket ud, men løjpen smallede ind til tre spor efter ca 100 m og der kom der mange folk flyvende ind fra højre, og så var det bom stop. Da det løsnede igen gik det ellers derudaf på knaldføre! men da vi kom op på fladerne begyndte det at blæse skrådt forfra, men fygesneen betød ikke rigtigt noget for gliden i hvert fald ikke for mig.
Der kom ret hurtigt huller, med små grupper af løbere der gik sammen, jeg følte at jeg havde gode ski og overskud af kræfter så jeg gik et par grupper frem og lå bag dem et par kilometer. Frem mod anden væskestation gik jeg frem for at trække lidt, da vi kom ind på væskestationen var der en der trådte på den ene af mine ski hvilket resulterede i at jeg væltede. Det gav et hul op til de andre som tog lang tid og en del kræfter at lukke. Jeg havde næsten lukket hullet lige før vi kom til starten på 70 km distancen, men på nedkørslen lykkedes det mig at vælte og så var jeg jo lige langt.
Herefter gik det lidt i ryk og nap de næste 10-15 km men til slut gik vi sammen tre mand og skiftedes til at trække. På et langt fladt stykke lå jeg bagerst og havde måske mistet koncentrationen lidt, så da de to foran løftede højre ski fordi der lå en hue i sporet, så jeg den ikke og væltede igen. Det begyndet at blive komisk... Hullet blev dog denne gang ikke så stort så jeg fik det hurtigt lukket igen.

De næste 20-30 km var helt fantastiske. Fantastisk smukke omgivelser, fin temperatur, gode ski, højt humør, en god makker at gå sammen med og kæmpekræfter! Det gik bare derudaf!

Det kan være jeg psykede mig selv lidt ud. På forhånd havde jeg hørt at stigningen ind mod Pellestova(20 km fra mål) virkelig trak tænder ud, og at der skulle være mange små men modbydelig bakker de sidste 15 km ind mod mål. Allerede med 30 km igen begyndte jeg at være lidt urolig for OM jeg nu havde kræfter nok igen. Der kom en rimeligt lang modbakke noget inden Pellestova, og der klarede jeg at gå rimeligt på ski, og kom brugbart op over bakken. Så var der et langt stykke ind mod Pellestova, med meget stagning og nedkørsler, og så kom bakken op mod Pellestova.

Det gik, men heller ikke mere, opover, og det var en kæmpe lettelse at nå væskestationen på toppen, drikke et par glas udleveret saft og stavre sig hen til nedkørslen. Solen bagte hvilket betød at sneen blev varm og med masser af vand i, hvilket betød at tapen som jeg gik med under skiene ikke sad så godt. Den varme og våde sne, kombineret med at jeg var så træt at jeg ikke klarede at gå ordentligt på ski, betød at mine ski var overordentligt glatte, og det lykkedes mig at falde i en modbakke... Sneen var efterhånden så våd at man heller ikke havde særligt godt glid, det føltes lidt som om skiene sugede sig en lille smule fast til underlaget, men det gik dog stadig fremad... omend langsomt.

De sidste 15 km ind mod mål var modbydelige med masser af små modbakker, som jeg forcerede i sildeben, en metode der på dette tidspunkt i løbet, gav meget ringe fremdrift Laughing. Det må virkeligt have set sjovt ud at være tilskuer og stå og se en dansker komme dinglende op af de relativt harmløse bakker...

Endelig kom skiltet med en kilometer til mål, det var dejligt at se der var kommet en løber op bagfra som lå på mine bagski. De sidste 500 m var et langt stykke fladt, for så at gå ned under en vej, op(#€*@*##, det havde de sørme ikke behøvedes) på den anden side af vejen og så fladt 100 m i mål. Jeg var dødtræt, men da den bagved liggende skiftede spor på opløbet, syntes jeg ikke at han skulle have glæden af at komme før mig i mål. Jeg piggede som en besat og klarede lige akkurat at presse mig foran ham. Hvorvidt det var en god ide, ved jeg ikke, men det føltes godt.

Jeg tror aldrig jeg har været så træt, og gør det helt sikkert ikke igen... i hvert fald ikke før om et år...
I morgen tidlig(ca 5:30) står den på ca. 25 km skøjtetur på skaren, jeg håber det bliver en let løjpe...

Ebbe

3 kommentarer:

Unknown sagde ...

Lyder fedt! Måske er det det løb jeg skal med til - er der også dårlige løbere???

Ebbe Snerling sagde ...

Det er lige et løb for dig Simon! langt, hårdt og utroligt flot! Det skal du helt klart prøve!

Simon Grimstrup sagde ...

OK - jeg er klar til næste år.. Lyder noget federe en Vasaløbet...