mandag den 3. maj 2010

SOK Multisport 2010

Dette års udgave af SOK var på forhånd dømt langt og hårdt, lad mig derfor konstatere.. Ja Simon, du fik ret, det blev som forventet hårdt men også flot med nye Østjyske områder inkluderet.
Årets Classic Poker hold bestod af Erik, Ebbe og Mig. En uhyggelig og uforudsigelig cocktail af fugl og fisk hvad træningstimer og restitution angår. Holdet var fuldtallig torsdag aften og noget spændt på at tage hul på hvad der måtte betegnes som et fysisk (og psykisk skulle det vise sig) eksperiment. Undertegnet havde som bekendt haft 4 dage til at restituere en maraton debut, Ebbe har denne vinter kun stået på ski og hverken løbet eller cyklet, og i tillæg været på højskole tur uden søvn i Tjekkiet og hjemvendt ved middagstid torsdag. Erik havde dagen inden vundet en hård afdeling af MTB cuppen og 4 dage inden deltaget i MTB-O WoldCuppen i Ungarn. Planen var dog at Erik skulle holde røven oppe på holdet, og sådan blev det!
Efter et par timers søvn gik starten kl.03 natten til fredag, som altid gik det over stok og sten til nattens indledende oløb, mine lår var som beton ved første nedløb og tanken om de planlagte 12 timer var noget uhyggelig. 2. og 3. post var super skumle og lå diffust i en stor bundløs mose, Erik mente at der her var forsvundet heste og spændingsmomentet var da også til at få øje på når folk forsvandt til livet i slam.
Efter et mindre bum fik vi klippet lydløst som et af de første hold og kæmpede os videre igennem ca. 10km kuperet oløb ved Himmelbjerget på ca. halvanden time og 8 min efter ledende DareDevils (Gasbjerg og co.). Efter 30-45 min var Ebbe dog helt stegt, kæmpede med opkast fornemmelse og en krop der ønskede sig tilbage på løjpen.. En uhyggelig lang og krævende dag var netop begyndt.
Anden disciplin var MTB-O næsten modsat af oløbet og med afslutning i Rodelund, min nye kæde sprang som noget af det første hvorefter ca. 8cm blev fjernet. Nu var det bare at køre på mellemste klinge og da forskifteren ikke ville skifte ned måtte jeg bare klø på. Erik var som et vilddyr når vi tog fat i de TO træksystem og den eneste bekymring var om elastikkerne kunne holde, trak han kun Ebbe var det umuligt at følge med.
Labyrinthia er tydeligvis ikke vores spidskompetence, Simon fik sig et godt grin og vi andre fik mindre kvalme af at drøne rundt i små gange. Morgenen var begyndt og foran os var en flot og hurtig rulleskøjte etape. Ebbe blev som født på ny og med lækker skøjtestil (med stave) førte han toget an. Destinationen var Vrads Sande, et fantastisk unikt og jomfrueligt løbsområde. Desværre var 2 poster vanskelige at se på et groft kort og lagt lidt forkert, det kostede os ca. 30min søgen og en Ebbe der første gang beklagende måtte meddele at det ikke blev til målgang for hans vedkommende, kroppen var færdig. Men hvad er bedre ved psyken end synet af mennesker og et velsmurt stjerneløb? Ude midt i ingenting stod den pludselig på klatring, samarbejdsøvelser, tovbane og ca.45 min opslidende gps-løb. Tilbage på inlines og en placering som samlet 5ér, op i gear og så var det ellers min tur til at gå kold.
Tilbage ved Labyrinthia blev der skiftet til MTB og "koldheds" stafetten kunne derefter endelig gå tilbage til Ebbe :-)
Det var nu ved at blive middag og den blev for mit vedkommende nydt i midten af en kano på vej til "korthuske" på Møgelø. På trods af opvækst i Ry var det faktisk første gang jeg har været der og hvad er bedre end at blive fragtet dertil af to muskelbundter i solskin. Kortet på øen var dog af den kreative karaktér og kostede lidt roden rundt i tjørn og krat, men relativt hutrtigt blev alle fire poster klippet og Ebbe kunne nu være primadonna i midten. Erik blev sjovt nok aldrig spurgt. Da Hulken alias Anders Kronholt med dertilhørende lejesvende fra Øst var endnu mere på skovtur end os på øen, var det som 4ér vi entrede fastlandet. Foran os lå nu den længste cykeletape jeg har oplevet på et én-dags AR til dato. Tour de Julsø med hvad der dertil hører af bakker og skov og en samlet tid på et stykke mellem 7 og 8 timer!! Noget der minder om et mindre AR i sig selv.
Første heat blev en hæsblæsende tur til Ry, Erik cyklede som besat og med den midterste klinge som vildeste trækkraft var det vare at se til fra sidelinjen, manden er uhyggelig! Ebbe var efterhånden mere død end levende men livede i den grad op ved synet af køligt vand og latex. Coasteering i Ry Marina gik fantastisk, alle var flyvende og vandet faktisk ret tilforladeligt endelig en strækvinder! Team Skandia lappede cykel mens vi smed våddragterne og sammen kørte vi videre op gennem Ry. Men kombinationen af to træksystem og en tændt Erik var ikke til at skyde igennem og relativt hurtigt fik vi hul og lå på 3.pladsen. Rutens mest smertelige moment var områdets længste og uhørt mest ubehagelige betonrør. Alle skulle igennem noget der minder om militærets "tyrens-røvhul" gange 3! På grædende knæ, beskyttet af tights og på skiftevis beton og sten/ral. Tak!
For at få hul og måske prøve at komme op til Adventuracers blev der trukket igennem, igen med Erik i front, og igen med en nu uhyggeligt smadret Ebbe bagerst. Tempoet sled voldsomt og kræfterne var ved at være brugt, MTB-O i Linå Vesterskov og Nordskoven skulle gennemføres, og vanen tro var Erik og Jeg ikke til at forhandle med..
Fra at være uhyggeligt smadret gik Ebbe nu over i en lidt mere ubehagelig fase, hvor dobbeltsyn, ubalance og kulde skælven var ved at tage over. Efter en kølig nudist-tur i den kunstige sø kom der nu højlydte opkast og kulde-hakkende lyde fra bjørnen. Jeg fik bildt mig selv ind at Simon nok havde aflyst Bike´n Run-O, på grund af den fremadstormende tid, så lad mig bare sige at jeg mildt sagt var overrasket over at se den lange afslutnings løbetur på ca. 10 km i Silkeborg Vesterskov. Erik var stadig uden mén og løb hurtigere end Ebbe og jeg kunne cykle til de 6 første poster, endelig var det tid til afløsning og en smule træthed kunne spores i Hr. Knudsens stemme.. Befriende at der findes grænser. Det gik dog hurtigt over, og sørme om Ebbe ikke også mirakuløst vågnede til live og løb et godt stykke. Team Skandia dukkede pludselig op ved en post og da det viste sig at de havde droppet poster på cyklingen var roen sikret. Alligevel skulle der som altid køres om kap mod mål, og sammen kom vi glade, smadrede og mudrede i mål efter hele 17,5 timer og et utal af højdemeter!
Erik nogenlunde upåvirket, jeg utroligt træt og Ebbe opvågnet fra en relativt livagtig nær-døden-oplevelse.
Vi vil gerne sige tak for et rigtigt flot løb, igen blev et af Danmarks flotteste områder vist frem på fineste manér og igen kom der kilometer i benene.. mange!
Vi ses til Nordisk Challenge 2011.
Asger Køppen

5 kommentarer:

Bjarke sagde ...

En rockerfed løbsbeskrivelse Asger. Jeg følte med dig og Ebbe som jeg læste den. Og kunne selvfølgelig kun nikke genkendende til beskrivelsen af Erik ;-)

\Bjarke
http://www.Bjafle.dk

Simon Grimstrup sagde ...

Bare rolig - jeg har allerede et nyt upoleret stykke AR-grund klar til næste år... Beklager den lange tur... men 8 timer til den tur er nu da vist også i overkanten... ;)

Ebbe Snerling sagde ...

Super beretning Asger det var desværre næsten som at være der igen... hvilket bestemt ikke er noget jeg har lyst til pt... ;-D Endnu engang tak for et godt løb til Simon, Filyo, Allan og alle de andre!

Martin Husted sagde ...

Fed beretning Asger og en meget sigende beskrivelse af holdets fysik kort før start. Jeres forberedelse går vist ikke over i historien, som den bedste forberedelse til 17,5 timers adventurace. Men det gør det bare endnu federe at I kæmpede en 3. plads hjem - super godt kørt drenge.

Simon Grimstrup sagde ...

ja, hvad kunne det ikke være blevet til´... :) I tager dem næste år ;)