mandag den 18. juli 2011

Sne på toppen


Det var to trætte og ikke helt friske fyre, der stillede til start til 3. etape, men heldigvis var vejret med os. Det regnede nemlig, da starten gik og det passede fint til et par vikinger fra det kolde nord. Vi havde fået placeret os helt fremme i vores startboks og det vidste sig at være en strategisk klog beslutning. Vi undgik en masse køkørsel fra starten og fik hurtigt kontakt med rytterne fra top 100, som startede i startleddet foran os.
Dagens 30 km stigning var til vores store overraskelse ganske overkommelig uden de helt stejle passager. Til gengæld var det et lang stykke fra km 26-28, hvor vi måtte bære/slæbe vores cykler, men det var bestemt ikke nogen ulempe for os. Da vi begyndte at nærme os toppen af dagens stigning lå der nyfaldet sne fra natten og temperaturen lå vel omkring de 2-5 grader. Men det var en helt fantastisk udsigt og rigtig fedt at mærke vejrets luner i bjergene.  Samtidig måtte vi kæmpe lidt med en ko, der havde valgt at indgå i rækken af cykelryttere på vej mod toppen. Et meget festligt indslag, som senere blev afløst af en kalv, der stod og digede midt på sporet ca. 500 meter før toppen. Men vi nåede toppen efter 2t38 min.
Fra toppen ventede 64 km, der hovedsageligt gik ned af, især første del bød på nogle lange nedkørsler, hvor farten kom godt i vejret. På de sidste 25 km var en del små modbakker, og vi må konstatere, at det er ikke en disciplin deltagerne hernede har gjort meget ud af at træne. Så for første gang måtte vi i dag bremse op ad bakke for ikke at køre op i røven på første del af det ”tog” vi lå i. Med 15 km igen gik vi i front, hvilket viste sig at være en klog beslutning. Med oksen fra Holstebronx i front på den store klinge blev vores ”tog” hurtigt kørt i stykker og kun et par stykker kunne følge trop. Det gav en væsentlig bedre flow at ligge forrest, så vi kunne holde farten hen over modbakkerne.
Vi kom i mål i 4t33min, hvilket rakte til en 72. plads i herrerækken på dagens etape. Så vi er rigtig godt tilfreds og føler os ikke helt smadret.
I morgen venter lidt af en killer etape: 72,13 km og 3504 højdemeter.

4 kommentarer:

Asger Køppen sagde ...

Godt kørt og godt skrevet! Er DYBT missundelig.. Næste år.. næste år!

Simon Grimstrup sagde ...

Saadan! Fandt nogle fede spor her i New Mexico :) Nu laener jeg jeepen og koerer mod Durango og Moab. Men vil hele vejen spekulerer paa larbasserne og hvad mon naest gaetteleg gaer ud paa? Kan man oenske?

Sidsel sagde ...

Sejt. I er skridtet nærmere en podieplads. Og i har nogle piger herhjemme, som gerne vil være jeres kyssepiger :-) Håber i kan holde fart og humør på dagens etape. Vi hepper!

Anton Hansen sagde ...

Pisse flot kørt alle 4. Danskere sparker røv på modbakkerne.... Hæng i Boyz, Glæder mig til at høre mere.