tirsdag den 19. januar 2010

Nyt tiltag - Himmelbjergegnens Crossduathlon

Endelig en løbetur med mening - og ikke mindst frisk luft....
Efter at have stået en 1½ time i malestøv fra køkkenloftet på Knøsgården, (som "bare lige" skulle pudses ned), blev jeg reddet af gongon´en.
Dagens gongon var Henrik Jørgensen, som lige som jeg selv, arbejder på Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole.
Vi har længe snakket sammen om, at det er oplagt at lave en cross-duathlon for alle interesserede i vores super område. Nu skulle ruten detailplanlægges og måles op.
Da løbet er for alle - elite, motionister, efterskoleelever, var det vigtigt, at den ikke var alt for hård - løberuten blev 3 km - og med en store stigning sidst på ruten. Der bliver såvel teknisk løb og løb på grusvej, hvor de, der har hang til dette, kan give den gas.
Cykelruten bliver ligeledes lagt således, at der bliver noget for alle - singletrack, grusvej, græs og et helt nyt spor! (Hvis vi får lov). Ruten er ca. 3 km - og skal køres flere gange. MTB-ruten er så tilpas spændende, at vi godt tør invitere mtb-klubberne i området...

Vi har brugt devisen - Det skal være noget vi synes er fedt - så synes andre det sikkert også...

-Hmm, undskyld, hvis indlægget til forveksling ligner en invitation! Så sæt nu for dælen kryds i kalenderen den sjette marts. Vi garantere for godt racevejr, latterligt lavt startgebyr og ikke mindst kaffe og kage bagefter!
Udenbys racere - kan jo lave en træningssamling ud af det - og er velkomne til overnatning i skolens sheltere!

Der kommer snart en hjemmeside med lidt info - det har Henrik helt styr på - ruten vil også blive lagt ud osv... Vi har tænkt os, at bruge emit-udstyr til tidtagningen, så vi kan få en flot resultatliste med mellemtider osv.

Eleverne skal primært stå hjælpen, indskrivning, vejvisning, rutemarkering osv.

Nå, ja - og løbeturen var fin - heldigvis kunne man jo sætte tempoet ned og diskutere ruten, når pulsen kom for højt op... -og det gjorde den...

-Og nu skal jeg vist tilbage til loftet, støvet og P3

/Simon

2 kommentarer:

Ebbe Snerling sagde ...

Det lyder super spændende! Det gad jeg godt være med til men jeg er stadig i Norge til den tid, og skal i stedet døje med kulde og sne...
Go tur!

Simon Grimstrup sagde ...

Hey Ebski
Ja, vi døjer også med kulde og sne - men det er for fedt! Bare lige 20 cm mere - så vil det være rigtig fedt!!!