Ja, jeg er ikke blevet golfspiller - men udnytter Himmelbjergets golfbane optimalt i øjeblikket til langrendsløb. Da jeg tidligere, sammen med Ebbe, har konkluderet at træning er snyd - måtte jeg jo konkurrere med mig selv igår.
Jeg startede med 1 runde på golfbane i et tempo - så jeg ikke mente jeg kunne løbe stærkere 20.04 blev tiden... Dette blev banens par...
Nu gik konkurrencen ud på, at jeg skulle blive ved at løbe runder indtil jeg ikke kom under banens par!
Første forsøg gav jeg den max. gas - og løb på 19.38..
Næste runde - nu vidste jeg, at jeg virkelig skulle æde mig selv - og det ville holde hårdt... 18.30... Tungen hang nu ud af halsen og jeg tænkte med frygt tilbage på sidste års dødstræning med Erik, Torbjørn og Anders A...
3. forsøg - var ved at vælte et par gange - og var lige ved at miste orienteringen... Jo, den fik alt, hvad jeg havde... 18.12! Fu.. Så måtte jeg jo ud på endnu en omgang... Jeg havde dog slet ikke mere i benene. (Armene havde jeg på intet tidspunkt haft noget i!). Sidste runde blev løbet på 22.18... Endelig tabte jeg til mig selv - og kunne trisse hjem over markerne!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Det lyder som fantastisk træning! Det er helt klart en træningsmetode jeg skal prøve!
Det er sgu´godt gået. 4 x 20 min. i det røde felt! Kanon.
Ebbe - det var konkurrence - ikke træning...
Erik, Det røde felt er vist i øjeblikket blot lige over comfortzonen...
Fed omgang Simon. Herude i Asien gaar det kun ned af bakke med formen, men har lige vaeret afsted paa trekking i junglen. 2 dage med 7 timer trekking hver dag i 30 grader gav lidt sved paa panden...saa savnede naasten kulden.
Send en kommentar