Indlandsisen på ski

Er gjort så mange gange - og koster en formue af penge og tid at organisere - så hvorfor ikke lade sig inspirere af et af Danmarks absolut bedste adventureraces - Thy til lands, til vands og i luften og udnytte noget af Danmarks rå, barske og uberørte natur...
Undertegnede besluttede ret impulsivt, at gå strækningen fra Lodbjerg til Bulbjerg på ski... Og heldigvis var det bare at tage langrendsskiene, pakke en rygsæk og køre op og sætte bilen fast i en snedrive og så ellers ud over stepperne...
Det var en fantastisk følelse i lille DK at starte ud på en skitur i uberørt klitterræn med solen bagende i ryggen på vej over Lortpøt!... Det viste sig dog at være rimeligt tungt at trampe spor gennem klitterne - men det gav nogle fantastiske udsigter og "vilde" nedkørsler - og ikke mindst følelsen af at være i uberørt natur. Jeg fandt redningsvejen - hvilket gjorde det lidt nemmere at gå, da man ikke hele tiden trådte igennem lyngen.
Det sidste stykke mod Vorupør blev kørt på stranden - desværre i modvind... Men sneen var fint pakket, så det var muligt at skøjte. Fik et par gode snakke med folk, som kiggede lidt på the lonesome rider... Hyggelige folk de Thyboer!
Fik handlet ind i Vorupør og fandt shelterpladsen i Tvorup Plantage. Bålet varmede, mørket faldt på, og jeg sov!
Næste dag blev en kanondag! Det var godt nok overskyet og dagen startede med at kæmpe mig gennem bjergfyr og klitter... Omkring middag kunne jeg købe en fastelavnsbolle i Klitmøller og herfra begav jeg mig ud i Hanstholm vildtreservat. Skønt område med masser af dyr, rådyr og kronvildt - jeg forsøgte ikke at skræmme dem op -da, de har det temmeligt hårdt i vintervejret!
Så ca. 40 dyr hele vejen over... Passerer også en mindre kløft med en "frådende elv"- heldigvis fandt jeg en isbro, hvor passagen var mulig...
Jeg kom over reservatet, videre op og ned til Jammerbugten og langs kysten til Vigsø. Vandet var helt blik -og selvom jeg passerede en lejrplads omkring kl. 17, valgte jeg at nuppe den næste shelterplads i Madsbøl plantage. Jeg regnede med, at det ca. ville tage en time, at gå det stykke...
Men det blev mørkt, jeg blev tørstig - og ikke mindst sulten - og efterhånden indstillede jeg mig på, at være kommet for langt. Plan B var at fortsætte de næste ca. 10-12 km til Bulbjerg, hvor jeg så kunne sove i bunkeren, (hvis den da ikke var føget til). Jeg satte mig, tog dunjakken på og lavede en fremragende jægergryde og fik kogt lidt vand. Skønt - og jeg kunne nu mærke, at det var 11 timer siden jeg var startet ud...
Jeg kom op på skiene igen - og selvfølgelig 300 m. længere fremme kom parkeringspladsen, hvor jeg mente jeg kunne finde shelteren fra... Det kunne jeg selvfølgelig ikke... Efter flere afstikkere ind ad skovveje blev jeg nød til,at komme ud og finde asfaltvejen for at kunne komme rigtigt "ind" på shelteren.
På vejen kom jeg forbi et hus... ud af huset kom en rigtig flink Thybo. 5 minutter senere sad jeg og spiste ris og and familien - og sluttede af med chokolademousse og kaffe - og sov på gårdens høloft! Sådan... Næste morgen sov jeg rigtigt længe - og det blev op af formiddagen før vi havde snakket Thys geografi og skønhed godt igennem og fortæret morgenkaffen... Jeg fik tilbudt et lift tilbage til min bil i snedriven ved Lodbjerg. Så jeg efterlod bagagen og speedløb til Bulbjerg og tilbage til Madsbøl - hvor jeg så fik klaret "hurdlen" i forhold til at komme tilbage til bilen og fik den ovenikøbet trukket fri af driven...

Hvad kan man lære af turen...

Eventyret og gæstfriheden ligger lige udenfor døren - og man behøver ikke altid rejse om på den anden side af jordkloden for at finde det... -Og Thys natur er et rigtig godt sted at starte!

/Simon

God "start" på en søndag

Helt fantastisk dag i går!
Jeg har på det seneste virkeligt ledt efter formen og vi havde i går aftalt at gå på ski i fem timer. For ligesom at få det overstået, var det planen at gå afsted herfra klokken halv ni.
Solen var på vej op på en himmel næsten uden skyer og det var bare 5 grader så der var lagt i oven til en virkelig fin dag!
Vi kom afsted og kørte meget roligt på de samme løjper som jeg kører i til hverdag, men der var andre planer, da vi kom ned til Jota("bygden" heroppe) var der kørt løjper sydpå, hvor jeg aldrig har kørt før, og planen var at vi skulle en runde ned og vende. Solen var efterhånden kommet op vejret var mildt og uden vind og der var masser af dyrespor: mår, lækat, rype og elg. Vi var forbi steder med mystiske navne som for eksempel "Trolltjønåsen" men så ingen trolde. Da vi havde været længst sydpå og vendte stopper Henning lige pludselig op og peger med staven, og der løber to elge på vej væk fra os. Jeg har aldrig før set elge mens jeg var afsted på ski... vildt fedt.
efter tre enhalv time, forlod den ene os, men vi to andre fortsatte.
For at få det sidste med og nyde vejret og udsigten gik vi men en løjpe som er oppe og vende et stykke over trægrænsen, og på vej op ad den kom flow følelsen for mig, helt sådan tranceagtigt, et kvarter hvor der ikke bliver sagt noget men bare gået på ski i raskt tempo og fin rytme.
Næsten på toppen stoppede for at drikke og nyde udsigten, godt med et minuts pause! Det var i et kryds hvor man kunne gå rundt op fjeldet en ekstratur på næsten 14 km. Vi besluttede os for ikke at tage den vej, en beslutning jeg er meget tilfreds med i dag.
På de sidste par hundrede meter mod toppen af løjpen var det som om Henning satte tempoet lidt op, og lige før vi begyndte på nedkørslen kiggede jeg på pulsuret som sagde 180, det er måske lige i overkanten på det tidspunkt, så det var godt at kunne stå i æg og slappe lidt af.
Alt i alt var turen fantastisk. Godt vejr, gode løjper og ski og med gode kammerater på tur.

3 under par!

Ja, jeg er ikke blevet golfspiller - men udnytter Himmelbjergets golfbane optimalt i øjeblikket til langrendsløb. Da jeg tidligere, sammen med Ebbe, har konkluderet at træning er snyd - måtte jeg jo konkurrere med mig selv igår.
Jeg startede med 1 runde på golfbane i et tempo - så jeg ikke mente jeg kunne løbe stærkere 20.04 blev tiden... Dette blev banens par...
Nu gik konkurrencen ud på, at jeg skulle blive ved at løbe runder indtil jeg ikke kom under banens par!
Første forsøg gav jeg den max. gas - og løb på 19.38..
Næste runde - nu vidste jeg, at jeg virkelig skulle æde mig selv - og det ville holde hårdt... 18.30... Tungen hang nu ud af halsen og jeg tænkte med frygt tilbage på sidste års dødstræning med Erik, Torbjørn og Anders A...
3. forsøg - var ved at vælte et par gange - og var lige ved at miste orienteringen... Jo, den fik alt, hvad jeg havde... 18.12! Fu.. Så måtte jeg jo ud på endnu en omgang... Jeg havde dog slet ikke mere i benene. (Armene havde jeg på intet tidspunkt haft noget i!). Sidste runde blev løbet på 22.18... Endelig tabte jeg til mig selv - og kunne trisse hjem over markerne!

”Det er da sundere end at sidde på en bar og ryge hash”

Det var hvad Kirsten – sekretær og ”mor” på Stadsarkitektens Kontor i Randers, hvor jeg pt. sidder i virksomheds praktik som arkitekt – sagde, da det gik op for hende hvad jeg EGENTLIG gik og lavede i min fritid.

Om ovenstående også gælder for weekendens løb WAR – Winter Adventure Challenge – er jeg ikke helt sikker på. Måske kan oplevelsen alligevel sammenlignes. Ved flere lejligheder kunne jeg ikke mærke mine hænder og fødder og min tale blev lidt usammenhængende og søvn fik vi ikke meget af... tjoo, egentlig kunne jeg lige så godt have siddet på en bar og røget hash...

Jeg hentede Bjarke på Sorø Station kvart over tre, efter at have taget turen fra Århus. Bjarke kom direkte fra langrendsferie i Norge – forberedende kuldetræning...
Vi gate crashede Sorøhallens omklædningsrum 2 og gjorde den gode gamle ”hvor-lang-tid-tager-det-to-piger-at-klæde-sig-på-til-fest-joke” til skamme. Det tager i hvert fald to drenge omkring en time at klæde sig på til vinter adventure race. Vi fik helt styr på både mad-, tøj-, og overnatningsstrategi – for fanden, det er jo bare 2x6 timer...

Op til starten i Holberg Arkaden midt i Sorø, var der god stemning blandt de 15 hold, som alle så ud til at være klar til den danske vinter... En kort instruktion og starten gik på 16 km o-løb. Strategien med bare at være med i frontgruppen, skulle snart vise sig at være svær at overholde. De første 4km var rent løb og det var der bare nogen der kunne gøre hurtigere end os. Heldigvis blev det snart til rigtigt orienteringsløb og selvom man ikke længere som orienteringsløber kan tage patent på at kunne orientere i dansk adventure racing, så fik vi lov at føre feltet, som bestod af tre hold an.

Vi kunne ikke løbe fra dem, det var helt klart, men da vi stod overfor et højre eller venstre vejvalg og egentlig havde startet på det venstre, tog jeg en beslutning og hev Bjarke med tilbage og ind gennem et krat langs en gammel indhegning. Det lignede en gedigen fejlbeslutning, men snart løsnede krattet sig og vi kunne følge et stendige, næsten 500m, lige ind i posten. Der var ingen spor i sneen – altså var vi forrest.
Det holdt så et par kilometer, indtil vi igen skulle 4-5km derudaf på asfalt. Roadrunners med Dennis Lisbygd og Janus Høhne hentede og satte os så let som ingenting og vi måtte sætte vores lid til MTB-etapen...

Løbeturen endte ved det gamle siloanlæg i Sorø og efter en 30-40meter rapelling var det på cyklerne. Vi havde ikke sprængt tidsplanen nævneværdigt, så 3 timers MTB skulle vi da nok lige kunne klare... Vi kunne hurtigt se at det ville blive lidt af en kriger-etape. Posterne lå i alle hjørner af de fire kort og skovstierne var stort set umulige at cykle på. Tempoet var mildest talt lavt. Da vi samtidig ikke kunne finde toeren og løb rundt efter den i 20 min. og blev hentet at de hold vi lige havde sat, var stemningen ikke helt god. Jeg greb telefonen og ringede til løbsledelsen... da vi alligevel fandt posten og jeg skammeligt måtte erkende at det blot var kortet der var dårligt og ikke posten der stod forkert. Pinligt. Så var vi tre hold samlet igen og dødskampen i 25cm sne med cykler fortsatte. Vi begyndte at forstå at det ville blive en RIGTIG lang nat og vores vand var allerede frosset til is...
Vi fik relativt let hul til de to andre hold og klippede post 3 alene. Strategien var klar – store udenomsvejvalg på asfalt! Vi kørte tilbage ind gennem Sorø og satte kursen østpå – op imod vinden. Efter få kilometer gik min lampe så ud... ikke optimalt... faktisk langt fra optimalt...noget nær en katastrofe... Da Bjarke stadig mente at det var bedst at jeg tog mig af orienteringen, besluttede vi at flytte Bjarkes batteri over på mig. Vi vidste dog at Bjarkes batteri ikke var helt opladet, så vi måtte tænke lidt kreativt og spare på strømmen. Vi fik overbevist os selv om at det faktisk var en fordel at køre helt uden lys, fordi man så ikke ville bekymre sig så meget om at ligge og zigzagge mellem snedriverne, men bare kørte lige på og igennem dem. Det skabte nogen ganske interessante situationer, hvor man kom med 30-35 km/t ned ad en bakke og ind i 40-50 cm sne. Heldigvis er det blødt at lande i...
Med lidt hjælp fra månen, et par gadelamper og korthusk fandt vi en rytme, hvor vi var klar på at det kunne gå hen og tage hele natten det her... Vi morede os med at gå og gætte på hvad klokken mon var, mens vi skiftevis cyklede et par meter og gik et par...
Det sværeste at håndtere var uvisheden om forholdene. Man kunne udse sig et godt stykke på asfalt, for så at opdage at det var helt umuligt at cykle. På de åbne passager blev man hurtigt faretruende kold pga. den stride blæst, men på stykkerne med dyb sne og læ, fik man varmen igen af at gå i sne til knæene og slæbe på cyklen...
Der var en lang kamp, men med lidt hjælp fra de lokale der ”læige kuånne furklarre os veien fra Haavebuy te Kneistei” blev det faktisk til en hyggelig ekspedition og den sidste halvdel føltes væsentligt kortere end den første. Da vi endelig nåede Gerlev kl. 3 blev vi lige sendt på en lille kurve-definitionsjagt, rundt på højskolens område. ”Det kan nok gøres på et kvarter” sagde hjælperne... Right! - med Starship Enterprise på en varm solrig eftermiddag med tyngdeloven ophævet måske. Vi havde 9 timer i benene, 10 kg på ryggen og frøs ad helvede til... Vi joggede rundt i jævnt tempo på 35 min. Kl. 3.44 var vi i mål fra første etape. To frosne dunke med is på min cykel fortalte mig at jeg kun havde indtaget omkring 1½ liter vand i løbet af de sidste 9 timer, så jeg gik amok på termokanderne med varm saft.
Der var lige tid til at par boller med tunsalat, før teltet skulle rejses og vi lige kunne nå... 45 min. i sækken. Til at slå telt op ville vi lige tænde lyset som vi jo havde sparet på hele turen. Det holdt 2 minutter og vi forstod for alvor hvor heldige vi havde været... Vi havde prioriteret komforten, og 2x2 kg dun holdt os begge komfortabelt varme, men tre kvarter er ikke længe at sove...

Da vi stod op og kom i de våde og en anelse!!! kolde sko, var Per og Emil, Team keep-going.dk og Roadrunners/keep-going.dk med Bjørn A. og Pernilla ankommet. Per og Emil droppede campingferien og gik direkte ud på 2. etape, mens Bjørn og Pernilla valgte et par timer i teltet og dermed at starte for sent på andendagen. Mens vi stod der og gjorde klar til start kom Dennis og Janus, som havde taget en slapper i en lade ude på ruten, ind. De kunne ligesom Per og Emil, gå direkte ud på dag to... I alt var vi altså kun fire hold med i konkurrencen om at gennemføre hele ruten og yderligere fire hold var stadig i konkurrencen – syv havde valgt at stoppe.
Vi var altså de første ude af døren om morgenen kl. 7 og det var mørkt og vi havde intet lys. Den første ½-1 time klarede vi på korthusk og med hjælp fra en gadelygte i Gerlev.
Post 1 var bemandet idet Kaare lige stod og vejrede stemningen hos de passerende hold. Vi var godt tilfredse idet småvejene var blevet ryddet i løbet at den tidlige morgen og tempoet derfor var noget højere end dagen før. Da vi samtidig satte kursen sydover og havde 10 sekundmeter vind i ryggen, gik det pludselig stærkt. Dagens etape var afkortet pga. forholdene, så nu skulle vi bare hjem...
Selvfølgelig var det ikke så enkelt, for cykler man mod syd, må man givet vis senere cykle mod nord og det skulle vi selvfølgelig også. Pga. udmattelse havde kroppen svært ved at arbejde sig til varmen og i Skelby besluttede vi at besøge købmanden for at lave et måltid mad. Heldigvis var forretningen bestyret af et par utroligt flinke unge mennesker og vi fik lov til at nyde vores stående taffel på Frisko-fryseren. I den tid vi stod der var der ingen der kom og købte en Kæmpelæske...
Vi slæbte jo stadig rundt på trangia-gryde, gasblus, 2xtrekkingmåltid og havregryn, fordi vi havde faldet for de lækre tunsalatboller... En gang kartoffelmos mit rindfleisch gjorde godt og på trods af den halve times pause, så vi ikke tegn på at Per og Emil havde overhalet os. Men det havde Dennis og Janus - det 4. hold i konkurrencen. De havde dog valgt at skære af på dagens etape og var dermed ude af konkurrencen.
Den sidste del af MTB-ruten bød på en del bakker omkring Tuelsø og da vi endelig endte i Topshøj Skov var vi godt smadrede i benene. Her skulle vi lige klatre, først i et klassisk gymnastiksalstov og derefter i et rebnet, før vi kunne lade os fire ned på den anden side af vores makker. Så var der bare 17,6 km o-løb hjem... Piece of cake!

Det var ubetinget det længste orienteringsløb jeg nogensinde har løbet. Det var det selvfølgelig ikke, men det føltes sådan. Der var sne til knæene HELE FUCKING VEJEN og løbe, var noget man gjorde hundrede meter ad gangen, når der endelig var en kort passage på en større grusvej.
Vi gik ud på løbet ved 12-tiden og begyndte seriøst at overveje om vi kunne nå det inden tidsgrænsen kl. 16.48. Efter hånden som vi kom rundt kunne vi dog se at det nok skulle gå. Efter de sidste hårde 5-6km, som faktisk var på pænt underlag, kunne vi løbe ind gennem Holberg Arkaden i Sorø og modtage vores flotte 1.-præmie-rosetter. 18 timer og 52 min. Nogenlunde det dobbelte af hvad vi havde regnet med 24 timer tidligere, da vi stod og pakkede taskerne.

Der er mange der har spurgt hvorfor løbet ikke blev aflyst. Jeg syntes af Kaare og de mange glade og kompetente hjælpere fortjener stor ros for netop ikke at aflyse og i øvrigt for et super godt arrangement med o-løb af høj kvalitet, SportIdent-registrering, fede klatre-momenter og varieret MTB samt ikke mindst skiftezoner med varmt vand og frugt og energi. Sorø WAR er et eksempel på AR når det er aller mest barsk og uforudsigeligt. Om det så er godt eller skidt er op til den enkelte at dømme, men vinter-AR er en disciplin helt for sig selv...

/Erik

Skiløb i Italien

Først og fremmest et stort tillykke til Erik og Bjarke som vandt det første danske adventurerace i år. Det glæder vi os til at høre mere om!
Jeg har været i aktion på skiene til Marcialonga i Italien.
Det gik godt formen taget i betragtning, det gik godt i 3 timer og så var der ikke rigtigt mere at køre med.

Jeg kunne virkeligt godt have tænkt mig en tid under 4 timer, men bliver vel nød til at være tilfreds ud fra træningsgrundlaget.
Det blev et lidt mærkeligt løb, allerede fra starten af, efter knap en km lå der lige pludselig en gammel mand i sporet og tog sig til venstre side af brystet.
Der var ikke nogen der stoppede andre end Bjørn(en anden fra vores gruppe) og mig. Han havde sandsynligvis fået et hjerteslag, men han var ved bevidsthed, så jeg brugte et par minutter på at talt med ham på mit gebrokne italiensk. Herefter var der andre der tog over og fik tilkaldt hjælp.

Herefter gik tiden med at gå forbi folk, lige indtil Canazei hvor jeg så ryggen af en der også gik forbi folk og virkede til at manøvrere godt mellem folkene, jeg hængte mig på svenskeren(som han var) og vi fik et godt samarbejde. Med under 20 km igen spurgte han om jeg ikke vil hvile lidt og ligge i læ, men han øgede farten og jeg faldt lige så stille af(havde godt kunne mærke i noget tid at kræfterne ikke slog til til mål, men det er med at få så meget ud af træningsgurndlaget som muligt.)

Herefter var det tungt, der var ikke mere at skyde med for danskeren, og da vi ramte bakken var jeg i tvivl om jeg ville nå toppen i dag... men efter et kort smørestop hvor der blev smasket smøring under skiene, var festet godt, men jeg mistede vel mellem 50 og 100 placeringer op af bakken...

Alt i alt en god oplevelse, og placeringen blev fejret behørigt i går aftes!